En Nihilist

kat

nere; thi Dommeren, der havde beordret den sk?ndige Handling, blev greben af en saadan Panik, da han forstod, at man agtede at h?vne sig, at han under Foregivende af pludselig Sygdom skaffede sig Orlov og i al Hastighed forlod Byen. En Maaned senere sivede det Rygte ud, at han for bestandig havde forladt Ministeriets Tjeneste. Hvor opbragt vore Dubr

n blev enig om, siden man nu en Gang var her med hele Apparatet i Orden, at tage fat for Alvor paa Fors?gene paa at redde

som fuldst?ndig billigede den ny Plan og lovede at underst?tte

a, som var den, der ledede Forberedelserne dernede, havde faaet Ordre til ikke at skrive efter Andrey, f?rend det ?jeblik var kommet, da den afg?rende Handling stod

By, ud hvor der findes en Mundfuld frisk Luft. Saavel Arbejderen som Videnskabsmanden s?ger ud til de gr?nne Marker, henholdsvis for at finde Arbejde eller Hvile. Denne almindelige Udvandring frembringer en f?lelig Mangel paa Liv baade i Byens Forretningsverden og i dens aandelige R?relser. Og Nihili

e ham. I L?bet af fjorten Dage var han helt fortrolig med sine Folk og med sit Arbejde. Han var afholdt paa Grund af sin ligefremme, alvorlige Maade at v?re paa, og man lyttede med Gl?de til hans klare, forstandige Tale, der var fri for enhver unyttig Forsiring. Andrey paa sin Side f?lte sig hjemme

epins Sommervilla ved ?Den sorte Flod". Han kunde naa den paa en Time, og Dagen og Tiden egnede sig godt for et Bes?g. Alligevel f?lte han lidt Samvittighedsnag ved at give efter for sin heftige Lyst til at bes?ge Repins. Han havde v?ret der to Gange i den forl?bne Uge, og det var ubetinget klogest ikke atter at vise sig der. Vist nok

k?nt hans V?relser i dette ?jeblik kun forekom ham lidet tiltr?kkende. Han gik ogsaa virkelig over Broen, men da Omnibussen til ?Den sorte Flod" i samme ?jeblik,

ller mindre betyder ikke saa meget, s?rlig en S?ndag, hvor der altid ventes G?ster fra Byen. Det faldt ham pludselig ind, at der var Musik

f?ldigt, senere ved mere eller mindre planlagte Kombinationer. Efter at Repins var flyttede paa Landet, tilbragte Andrey de fleste af sine ledige Aft

g bedste. Det faldt ham ikke ind, at denne fortrolige Omgang kunde rumme nogen Fare for hans Sj?lsro, og med Hensyn til Tania ansaa han det for helt ut?nkeligt; han havde intet ved sig, der satte en Kvindes Fantasi i Bev?gelse. Vist nok var der mange, der havd

i den sidste Tid begyndt at blive noget tvivlsom paa dette Punkt. Tanias F?lelser for Georg var n?ppe mere end s?sterli

rey. Den unge Digter benyttede den Ferie, som Sommer

an Husets Herre alene hjemme. Tania var gaaet ud. Helene Zubova var kommen straks efter Middag for at hente hende til

t og vilde straks tage Afsked,

gar!" sagde Repin. ?Jeg f

mmet H?fte og en Elfenbensp

en, hvor De f?rdes?" fortsatte Repin. ?Skal vi alle sammen gaa

t ikke," svarede Andrey. ?Je

ttes der mege

s?r i det sid

er b?rer Frugt?" spurgte Advokaten st?rkt i

orfor skulde vi ellers blive

est udholdende paa de Punkter, hvor det

irksomhed som Advokat ved de politiske Forh?r havde han vistnok truffet adskillige Arbejdere og B?nder, som aandeligt stod paa fuldst?ndig samme Niveau som den mere dannede Mand, og det slog ham hver Gang som noget helt nyt. En Svale

omhed til den unge Mands Ord, idet

t haabefulde Del af eders Gerning, den eneste, som jeg i Virkeligheden kan v?re med t

var den af Datterens Venner, som han helst saa i sit Hus og helst talte med. De var selvf?

Jeg vil gaa igennem Parken, maaske kan jeg v?re saa heldig at tr?ffe de an

an var saa opfyldt af sine egne Tanker, at han ikke var i Stand til at f?lge Forfatterens. Han t?nkte paa sin Da

t angreb den politiske Despotisme i Rusland, kunde han ikke andet end i dem at se Fork?mperne for hans egne Doktriner. Omendsk?nt han var alt for gammel til at dele deres Forhaabninger eller til at bifalde deres hensynsl?se Midler for at naa Maalet, ansaa han dog ikke dette for tilstr?kkelig Grund til selv helt at u

nsor ved et politisk Forh?r. Paa den Tid havde de politiske Forbrydere endnu Ret til at lade sig forsvare af Advokater. Han blev paa denne Maade bekendt med Zina Lomova - h

St. Petersborg, modtog han hende med aabne Arme og tilb?d hende Beskyttelse og alt, hvad hun ellers beh?vede. Zina tilbragte i Virkeligheden flere Da

sstedet for den h?jeste Intelligens i St. Petersborg, og der var intet Sted, hvor Opr?rerne - i Mangel af en fri Presse - bedre kunde faa Begreb om de tonea

komme i Kollision med Politiet. Desuden, til hvad Nytte var alle Forbud og al kunstig Indesp?rring naar Smitstoffet laa i Luften? Hvor mangen en Fader har ikke fors?gt dette fortvivlede Middel og med hvilket Resultat? For at se sit Barn tr?de op imod hans Autoritet og i Vrede og Had skille sine Veje fra hans. Nej, saa hellere lade det v?rste ske, aldrig skulde hans Datter komme til at se paa ham som paa en Fjende. Han lagde intet Baand paa hendes Frihed, men stolede paa, at den moralske Indflydelse, han havd