Etienne Gerards Bedrifter

igaderen hol

vidne den bekendte Brigadeofficer Etienne Gerard sin Respekt. Saa anbringer jeg den paa mit Bryst og giver mit Oversk?g det rette Marengosving, som bringer Glans i ?jnene. Og alligevel frygter jeg for, at hverken I, mine Venner, eller nogen anden rigtig vil for

jeg har glemt, men de var alle bleven raske og havde skyndt sig til Fronten, medens jeg sad og bed mig i Neglene og rev mig i Haaret og - jeg tilstaar det - nu og da f?ldede en Taare ved Tanken om Conflans' Husarer og den beklagelige Stilling, de maatte befinde dem i, nu, de var ber?vede deres Oberst. I forstaar, at jeg endnu i

paa den anden Side Bjergene, Ansigt til Ansigt med Engl?nderne og ikke ti Mil fra mig. Men hvorledes skulde jeg komme derhen? Den samme Lansespids, som havde saaret min Ankel, havde dr?b

as Chef, var ude samme Dag med sin Bande, og at det var ensbetydende med D?den under Tortur at falde i hans H?nder. Den gamle Pr?

h?rte Hestetrampen, og da jeg saa op, saa jeg en graask?gget Mand med en blaa Kappe kastet

sagde jeg, da han

" svare

aaret har jeg maattet opholde mig her i en Maaned, men

etop paa Vej til Pastores. Jeg vilde v?re glad ved at faa Deres F?lges

emt De vil s?lge mig Deres, lover jeg Dem, at e

g Frankrig. Han vilde ikke en Gang dr?fte Sagen med os, men forlangte blot et B?ger Vin. Jeg anmodede ham indst?ndigt om at stige af og drikke et Glas med mig, men mit Ansigt m

vinsankre og saa at t?nke paa mine femhundrede pr?gtige Husarer, der var uden F?rer. Jeg stod og stirred

lpe Dem," sagde han, "thi

da min Ankel svigtede mig i samme ?jeblik,

get en saadan fra Klostret i Spiritu Santo, hvilket viser, at det er n?dvendigt at tage, hvad ma

el?ningens Skyld, men fordi jeg altid hj?lper mine Medmennesk

m jeg havde set i Stalden ved Fontainebleau. Efter ti Minutters Forl?b havde Ejeren sp?ndt dem for Vognen, om end ikke med s?rlig Begejstring, thi han var i d?delig Angst for denne skr?kkelige Cuchillo. Det var f?rst efter at jeg havde lovet ham Rigdom i denne Verden, og Pr?sten havde truet ham med evig Fortabelse i den anden, at vi endelig fik ham op paa Bukken med T?mmen i Haanden. Men saa fik han et saadant Hastv?rk med at komme af Sted, af Frygt for at d

g til Geng?ld fortalte jeg ham Historier fra Livet i Felten, men jeg maatte min Tro holde lidt igen, thi fortalte jeg altfor flot, flyttede han sig uroligt i S?det, og hans Ansigt udtrykte da den Sm

n mig de smaa Gaver, han havde med til hende, og hele hans V?sen var saa hjerteligt, at jeg godt forstod, det var sandt, naar han sagde, at han var afholdt, hvor han kom. Han unders?gte min Uniform med et Barns Nysgerrighed, beundrede Fjerbusken i min Chako og lod sine Fingre glide langs Zobelkanten, med hvilken min Dolman v

egivet mig til ham, for dersom han havde j?disk Blod i sine Aarer, hvad der blev paastaaet, saa var han i hvert Fald den bedste J?de, jeg havde h?rt om siden Josvas Dage. Imidlertid er en Belejring altid en kedelig Ting, og der var bedre Udsigter fo

r m?rkt og vildt. Den ene store, kantede Klippe afl?ste den anden, og Vejen blev sn?vrere og sn?vrere. Jeg opgav at se ud og sad i Tavshed og lod Tankerne flakke viden om til Kvinder, jeg havde elsket, til Heste, jeg havde redet. Jeg blev imidlertid reven ud af mine Dr?mme ved at se de Vanskeligheder, min Ledsager ?je

ag ved Waterloo og har faaet den sj?ldne Medalje, som jeg gemmer hjemme i L?deretuiet, saa kan man godt v?re bekendt at tilstaa, naar man en enkelt Gang er bleven bange. Men

ud af hans Haand og faldt atter over ham med mine Kn? paa hans Bryst. Da jeg, halvt blindet, s?gte efter mit Sv?rd, som han saa listigt havde skjult, gav han sig for f?rste Gang til at skrige frygteligt op. Mi

og d?kkede for det ene af mine ?jne, men det var med det saarede ?je, at jeg saa denne R?verbande. I vil se af dette Ar, hvorledes den tynde Spids er tr?ngt ind mellem ?jehulen og ?jestenen, men det var f?rst i det ?jeblik, jeg blev trukken frem fra Vognen, at jeg forstod, at

jeg laa ganske rolig, troede de, at jeg var bevidstl?s, medens jeg var optaget af at indprente mig hvert eneste af disse grimme Fj?s i min Hukommelse for at jeg kunde faa dem h?ngt, saafremt de senere kom indenfor min R?kkevidde. Fyrene var brune med gule T?rkl?der om Hovedet og store r?de B?lter, sp?kkede med Vaaben. De havde rullet Klippestykker ne

g Smerte, og Benene svigtede ham, da de fors?gte at rejse ham op. Men hele Tiden straalede hans smaa, m?rke ?jne, der havde straalet saa venligt og uskyldigt i Vognen, paa mig som en saaret Kats, medens han uafladelig spyttede efter mig. Da Skurkene derefter rejste mig op og trak mig op ad e

ede, at jeg aldrig havde foretaget nogen Rejse med mindre Forn?jelse end denne. Jeg roser mig ikke af at v?re nogen s?rlig god Bjergbestiger, men d

rgryggen, og steg saa ned paa den anden Side gennem

fandt sig i en lige saa farlig Stilling som jeg? Tanken var n?ppe falden mig ind, f?r mine Venner standsede og en af dem udst?dte et besynderligt Skrig. Det blev besvaret inde fra Bromb?rbuskene, som voksede ved Foden af Klippen, og et ?jeblik efter kom der en halv Snes andre Banditter kravlende ud fra Buskadset, hvorefter R?verne gensidigt hilste paa hinanden. De nyankomne omringede Ridderen af Sylen og br?d ud i harmfulde Sympatitilkendegivelser, hvorefter de vendte sig om imod mig, svang deres Knive og hylede som den Bande af Mordere, de var. Deres Optr?den var saa truende, at jeg var overbevist om, at min sidste Time var kommen, og jeg bestemte mig netop til at m?

Dansk:

hans Chef og ham f?rte Samtale, at han var L?jtnant i Banden, og at hans Opgave var, ved sin smidige Tunge og sit fredelige Ydre at lokke forbifarende i F?lden. Naar jeg t?nker paa, hvor mangen tapper Officer, der sikkert var falden i Baghold og havde fundet D?den

rt, tykt og mildt med r?de Kinder og smaa gemytlige Bakkenbarter, hvad der gav ham et Udseende som en veln?ret Sp?kh?ker i Rue St. Antoine. Han havde intet af disse spraglede B?lter eller skinnende Vaaben, der udm?rkede hans Underordnede, tv?rtimod bar han en adstadig Frakke ligesom en h?derlig Familiefader, og naar undtages hans brune Gamascher, var der intet, der r?bede Bjergbeboeren. Hans Omgivelser faldt ganske i Traad hermed, og ved Siden af hans Snustobaksdaase, der laa paa Bordet, stod der en stor, brun Bog,

paa meget godt Fransk, "at De kan n

t spanske Sprog var saa ufuldkomment, a

ngelsk. Derfor er vore bedste V?rker skrevne paa urimede Vers, en Form for Digtning, der

n kastede Pennen fra sig med et Udtryk af Tilfredshed og fremsagde nogle Linjer, der fremkaldte Beundringsudbrud fra

nge vore egne Sange. Jeg har lidt Talent i den Retning. En Dag med det f?rste haaber jeg at se mine Fors?g paa

nne G

an

ers

or

af Conflan

en ung

rt en glimre

?rre," sagde han m

in Optr?den s?gte jeg at vise h

g bladede i sin Regnskabsbog. "Vi bestr?ber os altid for at holde Orden i Regnskabet. Her staar der under d

vi

i begravede ham u

dbr?d jeg, "og hv

graved

De begrav

es, Oberst! Han var ikke

vede ham

hvis ikke de tre Slyngler havde trukket mig bort fra ham. Men atter og atter fo'r jeg ind paa ham, idet jeg rystede snart den ene, snart den anden af mine Bevogtere af mig bandende og sk?ldende, me

ne unge Officerer. De vil snart erfare, De blodt?rstige Rovdyr, at Kejserens Arm r?kker langt, og selv om De gemmer Dem he

ikke lod str?mme ud over ham. Men han sad ganske rolig og bankede sig med sit Penneskaft paa Panden og sk?vede op

n Deres Liv vil blive lige saa kortvarigt som Deres meningsl

ed Liv og Tortur, som en K?bmand handler med Figner, havde et ?mt Punkt, hvor jeg kunde ramme

har fortalt, at De har gjort en enestaaende Karriere. Jeg lover Dem en enestaaende

" Jeg havde endnu et Par spydige Bem?rkninger paa Tungen, men han afbr?d mig med e

omkring i det gullige Sk?r, saa at Scenen lignede et af de Malerier, som Junot bragte med hjem fra Madrid. Der er Soldater, der intet Begreb har om Kunsten, men jeg har altid f?lt mig tiltrukket af den, hvilket viser min gode Smag og Opdragelse. For Eksempel erindrer jeg, at da Lefebvre solgte Plyndringsgods efter Danzigs Fald, k?bte jeg et meget fint Male

saa fortvivlet en Situation. "Fat Mod!" t?nkte jeg, "Mod, min tapre Dreng! Du blev ikke Oberst ved Husarerne i otte og tyve Aars Alderen, fordi du kunde danse en Cotillon. Du er en fiffig Mand, Etienne, en Mand, d

Ridest?vler stikke frem mellem dem. De var aabenbart fastgjorte til Tr?et med Skafterne nedad. Min f?rste Tanke var, at de var bundne fast til Tr?et, men ved at se n?rmere til, opdagede jeg, at de var s?mmede til Tr?et. Saa blev jeg pludselig slagen af R?dsel, da jeg forstod, at St?vlerne ikke var tomme, og da det lykkedes mig at flytte mit Hoved lidt til h?jre, opdagede jeg, hvem det var, der var bleven naglet til Tr?et, og hvorfor der var bleven t?ndt Ild under det. Det

ken op, og jeg maatte drikke Vinen. Men hvad Haab havde der alligevel v?ret for mig, der havde skamferet deres L?jtnant, naar det var gaaet den godmodige Intendant saaledes? Nej, jeg havde alligevel v?ret fortabt, og nu havde jeg dog faaet Lejlighed til at sige min Mening rent ud. Dette Dyr skulde komme til at sande, at Etienne Gerard var

aandled. En Ting var imidlertid klart. En Husar er kun halvt sig selv uden Hest, og jeg saa min anden Halvdel gr?sse et halvt hundrede Alen fra mig. Derefter blev jeg opm?rksom paa noget andet. Stien, ad hvilken vi var komne over Bjergene, var saa stejl, at en Hest kun m

Ordre, ved hvilken de klappede i H?nderne og skoggerlo. Stillingen var ingenlunde lystelig, men jeg var glad ved at f?le, at mine H?nder for saa vidt var fri, som jeg kunde tr?kke dem ud gennem L?kken, naar jeg vilde. Men med mine Ankler frygtede jeg, at

e Ender af Rebene blev derefter kastet ned, og jeg ventede nu med nogen Nysgerrighed og en Smule Frygt paa, hvad der videre skulde ske. Hele Banden greb nu fat i det ene Reb, b?jede Tr?et ned i en Bue og fastgjorde det til en Tr?stub. Da de havde b?jet det andet Tr

Mand, Oberst," sagde Anf?reren

l?sne disse Reb," svarede jeg, "sk

den ene Ende af Rebene om hver af Deres Ankler og saa lade Tr?erne svippe tilbage. Dersom De er st?rkere end disse Tr?er, vil De forstaa, at

jeg er i mit daarlige Lune, eller naar jeg har et Anfald af min gamle lithauiske Koldfebe

har lugtet, set eller h?rt, undtagen netop i lignende frygtelige ?jeblikke. Saaledes gik det til, at jeg, l?nge forinden, ja, endog f?r Anf?reren havde tiltalt mig, h?rte en lav, ensformig Lyd, endnu langt borte, men dog stadig kommende n?rmere. I Begyndelsen l?d den kun som en Rumlen, men lidt efter, da Anf?reren havde endt sin Tale, og medens Banditterne var ved at frig?

paa Munden og s?gte at tr?kke mig hen til Tr?erne, blev jeg ved me

este Maade. Han bar en besynderlig Frakke, der en Gang havde v?ret r?d, men som nu var falmet og havde antaget en Farve som vissent Egel?v. Men hans Epauletter straalede, og han havde en skinnende Metalhj?lm med en koket, hvid Fjerbusk paa Hovedet. Bagefter ham kom fire Ryttere i den samme Dragt, glatragede, med runde, venlige Ansigter og i mine ?jne mere lignede Munke end Dragoner. Ved en kort, bestemt Ordre standsede de

"hvad for L?jer har I for her? Hvem var det, der raa

H?nder ud af L?kken, med et eneste Spring fare op, snappe min Sabel, der laa ved Lejrilden, og kaste mig op paa Ryggen af den stakkels Vidals Hest. Paa Grund af min saarede Ankel kund

ke var bedre end hans Franske, "dersom De vil kaste et Blik paa Tr?et derhenne, vil De

et natligt Mareridt. "Godam!" skreg Officeren, og "Godam!" skreg hver af de fire Soldater, hvilket betyder det samme som naar

es Liv, min V

i Haanden. Jeg svingede det over mit Hoved og br?d ud i Begejstrin

M?rke til, at denne Franskm

"det er van?rende for os at have saadanne Allierede. Dersom Lord Wellingto

purgte R?veren med

d os til den b

et Ord i ?ret, f?r end a

saa, at han havde fejlet, h?vede han endnu en Pistol og skulde atter til at fyre paa mig, da den engelske Sergent ved et eneste Hug n?sten skilte hans Hoved fra Kroppen. Hans Legeme havde n

mit Bryst var ved at spr?nge Uniformen ved Tanken om, at disse R?vere sikkert sent vilde glemme mig. De vilde, min Tro, nok bet?nke dem to Gange, f?r de atter lagde Haand paa en Husar af tredje Regiment. Jeg var

sagde han, "er der no

er ramt af en Pistol

r sammen med Dragonerne Harvey og Smith at holde til

at udspejde, om der var Tegn paa vor Fremrykning gennem Bjergene. Et omflakkende Liv som mit har den Fordel, at man efterhaanden l?rer at tilegne sig smaa Finesser, der kendetegner den sande Verdensmand. Jeg har f. Eks. n?ppe m?dt en Franskmand, der betjente sig rigtigt af engelske Titler. Dersom jeg ikke havde gjor

ham om lille Coralie ved Operaen. Han tog en Haarlok frem fra Brystet, og jeg et Str?mpebaand. Saa kom vi n?sten op at sk?ndes om Husarer og Dragoner, thi han var latterlig stolt af sit Regiment, og I skulde have set ham kruse sine L?ber og slaa paa sit Sv?rdh?fte, da jeg sagde, at jeg haabede, at han aldrig med sine Ryttere skulde v?re saa uheldig at komme i Vejen for tredje Husarregiment. Tilsidst begyndte han at tale om, hvad Engl?nderne kalder Sport, og han fortalte mig Historier om,

var i et klippefuldt og uj?vnt Terr?n, og jeg t?nkte straks, at der var begyndt en st?rre Tr?fning. Bart smilede ved denne Tanke og fortal

j, og vi er ved Forp

?jne. Jeg saa mig om til alle Sider, men i den klippefulde Dal var der ingen andre at se end os to - begge bev?bnede og paa gode Heste. Jeg

et Spil, der spilles efter ganske bestemte Regler, og naar disse Regler brydes, maa man b?de for Overtr?delsen. Hvis jeg havde givet Bart mit ?resord, vilde jeg have v?ret en infam Skurk, om jeg havde t?nkt paa at undfly. Men mit ?resord var ikke blevet mig afkr?vet. Uheldet med den lamme Hest, der befandt sig et Sted bagude, ha

i den Leg, min k?r

er leger bedst!" raabt

ast bestemt paa ikke at saare den brillian

entog saa flere Gange det

a r?mme, vil

e har noget at i

" sagde Bart, "skulde v?re den, at jeg g?r Dem

at De er min. Vi er alene her, og selv om jeg slet ikke tvivler om, at De er en udm?rket F?gter,

t halve af hans Fjerbusk af. Han st?dte efter mit Bryst, men jeg slog

testreger?" raabte han,

er mig? De ser jo, at

bem?rkede han, "men De skal a

ig Lejren at s

r den at se!" raabte han, medens han

Bart kunde let bringe Sagen saa vidt, at jeg blev n?dt til at saare ham, for at undgaa, a

e jeg, "lad os kaste Terninger om, h

sse Ord. De tiltal

e Terninger

har i

ikke, men je

bare v?re Kor

Spil

lader det

rté - den, der vi

?nd i Frankrig, der er mine Overm?nd i det Spil. Jeg fortalte Bart

iers," svarede han, "da Chancerne altsaa er ens

dstykker til, men hvad havde Penge at betyde, naar Oberst Etienne Gerards Sk?bne afhang af Spillet? Det forekom mig, som om alle, der havde Grund til at v?re interesserede i dette Spil - min Moder, mine Husarer, det tresindstyvende Armékorps, Ney, Massena, ja selv Kejseren - sluttede Kres omkring os i denne

es end han gjorde. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har spillet bedre end i det andet Spil og reddede et Stik ved en Finesse, men Bar

mlede Hoppe imod Deres

et!" sa

?mme og St

et!" sa

eg vilde have sat mine Husarer mod hans Drag

jeg de tre i f?rste Omgang. Bart tyggede paa sit Oversk?g og trommede med Fingrene, medens jeg allerede f?lte mig i Spidsen for mine smaa Hallunker. I anden Omgang vendte jeg Kongen op, men mistede to Stik

hans ringere. Jeg kunde have kastet m

hos Watiers i Aar '10 - det er Br

den l?b mig ned i ?jnene. Det blev hans Tur at give, og jeg maa tilstaa, at mine H?nder rystede, saa at jeg n?ppe kunde tage om Kortene. Men da jeg fik fat paa dem, hvad tror I

e hen mod mine Skuldre med det forf?rdeligste Udtryk af Bestyrtelse og O

en det var ikke hans Dragt, der interesserede mig. Det var hans Ansigt, hans magre Kinder, hans ?rnen?se, hans haarde, blaa ?jne og hans tynde, fastsluttede L?ber, der bibragte mig F?lelsen af, at dette ikke var noget almindeligt Dusin

okker tager De Dem for?"

af hans Ledsagere, "Lord Wellington ?

ng om, hvad der var passeret, men dette K

ens Disciplin maa opretholdes. V?r saa god

ke General. Jeg talte hans Sag og fortalte ham, hvorledes jeg, Oberst Gerard kunde bevidne, hvilken uforf?rdet ung Mand han var. Min Veltalenhed

var alt, hvad denne flegmatiske Engl?nder havde at svare paa mine gl?dende Ord. S

et Muldyr?" gentog de

og ti Pund!"

let!" sagde Lord Wellington, "f

g t?nkte paa, at jeg havde haft et oplagt Spil i mine H?nder, og at jeg i de

pillede for min Frihed og jeg vandt. T

der et let Smil ove

r mig, der vandt, thi som De s