Etienne Gerards Bedrifter

aderen kom til

let?j, saa selv om han ikke staar Ansigt til Ansigt med Fjenden, kan Livet v?re surt nok endda. Men er han kun L?jtnant eller Kaptajn, er der intet, der trykker ham, uden Epauletterne paa hans Skuldre, og saa kan han klirre med Sporene og svinge sin Dolman, t?mme sit Glas og kysse sin Pige, som han vil, uden at t?nke paa andet end Tilv?relsens Gl?der

ge Slag ved Eulau havde dr?bt en M?ngde Heste, saa det saa n?sten ud, som om vort pr?gtige tiende Husarregiment skulde blive forvandlet til en ny Afdeling Let-Infanteri. Baade Majoren og jeg vidste

saa langt som til Risenberg, da Major Legendre traadte in

de mig!" sagde

t mig ikke ondt. J

satte han. "De skal ?jeblikkelig tage til Ros

g. Paa den anden Side kom Ordren imidlertid i et ubelejligt ?jeblik, thi Postmesteren havde en Datter, - et af disse elfenbenshvide, sorthaarede polske Pigeb?rn, - som jeg godt kunde lide at stifte n?rmere Bekendtskab m

n over endel?se Snemarker. Min Aande fort?ttede sig i den kolde Luft, og Rataplan udsendte to Dampstraaler fra sine N?sebor, medens en lille Istap nu og da faldt til Jorde

et betyder for et Land. Det er sandt, at Polakkerne var vore Venner, men af H?rens hundrede tusind Mand havde kun Garden Vogne, mens Resten maate klare sig, som de bedst kunde. Det forbavsede mig derfor ikke, at jeg ikke fik ?je paa Liv

g af den bestandige Str?m af Rekrutter og Marod?rer, saa at jeg blev opholdt i Uendelighed. Det var derfor med oprigtig Gl?de, at jeg fandt en lille Sti, der f?rte igennem en Granskov. Ved Korsvejen laa der et lille Herberge og en Patrulje af

!" sagde han, da je

. "Jeg er L?jtnant Ger

rt mit Navn tidligere. Gud og hver Mand kendt

Duroc af tredje Regime

n?vnt?" s

ste

jeg selv havde l?rt, hvad det vil sige, naar en Skoledreng skal kommandere h?rdede Veteraner, der har deltaget i lige saa mange Slag som han selv t?ller Aar. J

De skal ad Vejen mod

skal patruljere saa langt som

geskab saa langt," bem?rkede jeg, "thi den l?n

de efter os. Han var en skikkelig Fyr, denne Duroc, med Hovedet fuldt af alt det Sludder, man l?rer paa Milit?rskolen i St. Cyr. Han vidste bedre Besked om Alexander og Pompeji end om at blande en Hests Foder eller pleje dens Ben. M

der her i Nabolaget bor en Mand, d

rat imidlertid i den n?ste Landsby gentog det samme Sp?rgsmaal med det samme Resul

ig R?dme fl?j over hans ungdommelige Ansigt, "me

al vilde v?re ham ubehageligt. Altsaa tav jeg, medens Duroc fremdeles udspurgte dem, som vi m?dte, om Baron Straubenthal. Ethvert Skridt f?rte os l?

n lille Landsby til h?jre for os og til venstre et h?jt, s

ndsby?" spurgte Duroc

varede denne i sin ba

edsager. Og idet han vendte sig om mod B

g, hvor Baron S

"M?rkets Slot"!" sagde Bonden og pegede hen

Besindelsen. Hans ?jne lynede, og hans Ansigt blev d?dblegt og fik saa haardt et Tr?k om Munden, at Bonden forskr?kket

e det "M?rkets Sl

skal v?re begaaet slemme M?rkets Gerninger der oppe paa Slottet. Ikke for inte

delsmand?"

af den Slags Folk her

Franskmand?"

at han er kommen h

an r?d

aa r?d so

?rt mig hertil. Hvem t?r paastaa, at der ikke findes en geng?ldende Retf?rdighed i denne Verden! Kom Hr.

efter var vi ved Kroen i Arensdorf, h

en jeg bestemte mig til endnu et Par Timers Tid at ride videre og derefter s?ge Husly i en eller anden Kro ved Vejen. Efter a

"jeg beder Dem om ikke at

der er i Vejen, og hvad De ?nsker af mig, vilde jeg bedre v?re

lt, hvad jeg har h?rt fort?lle om Dem, L?jtnant Gerard, er De mest

ar Ordre til uopholdelig at

ed at blive hos mig og staa mig bi i en Sag, der vedkommer mig og min Families ?re. Imidler

thi det bestemte mig. Jeg sprang af Hesten og be

g, "og fort?l mig n?je, hva

d det matte Sk?r over sit alvorlige Ansigt og sin s?lvgraa Uniform, f?lte jeg hans Hjerte banke mit i M?de. Uden at gaa saa vidt som til at sige, at

et Deres meget naturlige Nysgerrighed, er udelukkende den, at det er meget pinligt for mig at berette de

. Min Fader havde hele sit Liv v?ret de Fattiges Velg?rer, og der var mange, der talte hans Sag. Han var desuden syg og blev halvd?d baaret ind paa en Madras. To af Dommerne stemte for at l?slade ham, den tredje, en ung Jakobiner, der ved sin K?mpeskikkelse og sin Brutalitet var bleven F?rer for disse Banditter, l?ftede ham op fra B?restolen

Navn var Carabin. Han var en af Santerres Garde og en bekendt Duellant. Senere tvang han en nederlandsk Dame ved Navn Baronesse Straubenthal, som han havde faaet trukket for Tribunalet, til at gifte sig med ham og sk?nke ham

utionen mistede alt, hvad vi ejede, og uden Penge lader saadanne Efterforskninger sig vanskeligt anstille. Saa kom Kejserd?mmet, og Forholdet blev endnu vanske

h?rer H?vnen mig til. Jeg havde det Held, at h?re, at Slynglen befandt sig her i Polen; jeg spurgte mig for, og nu staar jeg ved Maalet. Og for at g?re Sagen endn

hans Ord med den st?rste Interesse. Men jeg var ikke blev

jeg saa tjene D

tage m

Slo

et

orn

det s

De i Sinde at

Men alligevel vil jeg gerne

ste Sympati for den unge Mands F?lelser. Det er meget godt, dette at tilgive sine Fjender, men

f Sted til Rossel, men i N

allerist til Fods, men Duroc og jeg var i den rigtige Alder, og jeg gad se den Kvinde, der ikke vilde have syntes om de to unge Husarer, den ene blaa, den anden graa, som den Nat spadserede

laa Slottet foran os i omtrent et B?sseskuds Afstand. Det var en gammel, meget forfalden Bygning med Taarne i alle Hj?rner og en Udbygning i den Side, der vendte imod os. Kun

ltrak os Opm?rksomheden. En lille Mand med H?gen?se og Sk?g op til Tindingerne aabnede langt om l?nge Porten. Han havde en Lygte i den ene Haand, i den anden h

e G?ster paa denne Tid af D?gnet

Mil for at hilse paa ham, og at jeg ikke gaar min Vej, f?r dette er

de til os og tyggede raad

Baronen ikke helt ?dru iaften, og De vil finde ham i

Hallen se endnu tre andre raa Kammerater, hvoraf den ene holdt endnu en af de frygte

ede han; "det er Deres H

Mands Magt, der ved, hvad han vil, over de mange, der ikke kan beslutte sig. Min Ledsager k

l Baronen!"

en sk?ggede Fyr, der nu havde laaset og st?ngt Porten

ageligt Smil. "Jeg skal f?re Dem til Baronen. Men f?r

der var tilr?get og meget smudsig. Dere

firkantet Bord med nogle smudsige Tallerkener og de sparsomme Rester af et Maaltid. Rundt omkring fl?d det med tomme Flasker. Ved Bordenden sad en k?mpestor Mand med et L?vehoved og en stor Manke af r?dgult Haar. Hans Sk?g var af den samme r?dgule Farve og ganske uplejet. Jeg har set mange m?rkelige Ansigter i min Tid, men in

olen og er i Mellemtiden selv blevne Slaver - Slaver af en lille Aristokrat med graa Overfrakke og trekantet Hat. Og ikke mer

Stilhed og stod nu v

rabin!"

ukkenskabens Sl?r synte

abin!" ge

p og greb om

d at gentage det Navn, mi

en Mand, som jeg l?ng

et Navn, hvad vedkommer det saa Dem! De

avn er

ikke en S

den Mand, D

at le, men der var

Dage: Aristokraternes eller Folkets. Den Gang var det ham, der faldt, senere faldt de fleste af mine K

rystende Haand ud,

idder i den Stol, gjorde jeg Dem Deres Ret. Jeg van?rer min Klinge ved at

hidsige, I unge Fyr

in aabne Haand ind i det store, r?dgule Sk?g. Jeg sa

d? for

endelig kunde bestemm

, at De ikke skal komme til at vente paa mig

t, f?r der kom en Kvinde til Syne, ung og smuk. Saa hurtig og lydl?st bev?gede hun sig, at hun stod imelle

kede hun. "Hvor De har baare

og kyssede den atter og att

Grund har De dog til

eg er hans Steddatter. Han plagede min Moder til D?de. Jeg hader ham! Gud, nu kommer han!" Saa forsvandt hun lige saa hur

. Vi maa imidlertid have lidt mere Albuerum end vi kan faa her.

?rret af et stort Bord. Vi fulgte ham derfor gennem den daarligt op

lig forstod, hvor dumt vi havde baaret os ad ved at stole paa en Mand med en saadan Fortid, blev vi grebne af Raseri over hans Skurkagtighed - og vor egen Dumhed. Vi kastede os mod D?ren, bearbejdede den med vore tunge St?vler. Men D?ren var grumme solid, lavet af solide Tr?planker og beslaaet med Jern, som man finder dem i Slotte fra Middelalderen. Den var lige saa vanskelig at bryde igennem som

en Gang kunde stikke Hovedet igennem det. Det sad saa h?jt oppe,

De?" spu

ellem dem!" svarede han. "Og nu -!"

iskende paa Hesten, galopperede af Sted som en Forrykt. Medens vi iagttog ham,

t betyder?"

de efter nogle R?vere, som skal kv?rke os. Vi maa se at

stillede op imod V?ggen. Vi befandt os aabenbart i Slottets Forraadskammer, for der laa Masser af Ost, Gr?ntsager af forskellig Slags, Kasser, fyldte med t?rret Frugt, og en R?kke Vint?nder. I en af disse sad Tappen i, og da jeg kun havde faaet li

Gaar anede jeg end ikke, at han havde eksisteret, men her l?b Etienne Gerard, den mest lovende L?jtnant i hele Storarméen, Fare for at blive et Hoved kortere. Hvor jeg bandede den Letsindighed, der havde faaet mig til at tage Del i denne Pokkers risikable Ekspedition

ved med sine Trusle

, hvad De lyster, naar De faar Overtaget. Men i ?jeblikke

jeg har en Forpligtelse til at ofre Live

der Deres Fader noget, skylder jeg min Moder lige saa

ng bragte ha

!" udbr?d han, "tilgiv mig, Hr. Gerar

en er vel at komme os til Livs, om de kan. De stoler sagtens paa, at ingen vil faa Nys om, at vi kom hertil,

ikke fortalt d

e sig herind for at bes?rge det. Bag en Barrikade af T?nder kan vi nok staa os imod d

at komme bort, f

i det hele taget

tte Ild paa den D

troleum i Krogen. Jeg har kun den Indvendig mod Arrangementet, at v

get?" spurgte han fortviv

d mellem os og Stjernerne. En lille, hvid Haand kom til Syne

ig!" raabte e

egge op p

e! Eders Liv h?nger i en Traad. A

ind ad vort Vindue. Vi blev tavs staaende, hvor vi var, medens vort Blod kogte i afm?gtigt R

ende. Han slaar hende sa

der har mistet sin Forstand. Han bearbejdede med sine N?ver D?ren sa

p paa Gulvet. "Hun maa have kastet den ind til

le til det kolossale N?glehul. Duroc sank ned paa en Kasse med Hovedet imellem sine H?nder. Han st?nnede i Fortvivlelse. Jeg

maatte passe til en D?r - hvorfor skulde hun ellers have bragt os den med Fare for sit eget L

vne. Det var ikke noget let Arbejde, thi mange af Fustagerne var store og tunge. Men vi arbejdede som gale og rullede T?nder, O

r. I den modsatte Ende af dette var

nd f?r!" sagde Duroc, "th

t helt Dusin!

vo

e paa Kru

pr?nge de

et

?nger De jo hele

er kun D?ren til

Lys til. Jeg tror ikke, at en Ingeni?r kunde have lavet en bedre Murbr?kker. Saa lagde jeg Oste ovenpaa hinanden og stillede M

paa en halv Tomme kunde v?re saa l?nge om at br?nde ned. Jeg lyttede og lyttede for at opfange Lyden af Kosakkerne, der skulde komme for at g?re en Ende paa os. Jeg var n?sten kommet til det Resultat, at Lyset maatte v?re gaaet ud, da der l?d et Brag - Bomben var sprunge

kom ud i Hallen, var en Mand med en stor Slagter?kse i Haanden. Han laa paa Ryggen med et gabende Saar over Panden. Dern?st fik vi ?je paa en af de

st?dte den fra sig med den venstre Haand, medens han Gang paa Gang jog sin Sabel gennem dens Krop, men det var f?rst efter, at j

agde os, at selv om vi skyndte os, kunde vi endda komme for sent. Der var endnu to

n imidlertid, at han stormede foran mig ind i det n?ste V?relse, det samme, hvor vi f?rste Gang havde tru

nsigtet fortrukket i Raseri og sit Sv?rd h?vet, kunde jeg, trods hans Skurkagtighed, ikke lade v?re at t?nke paa, hvilken pr?gtig Grenader der kunde v?re bleven ud af ham. Den unge Dame laa hen

ind, og var ?jeblikkelig inde paa Livet af o

te, hvorledes han skulde haandtere sine Vaaben og var ilter og paagaaende som en Vildkat, men paa den sn?vre Plads gav Baronens St?rrelse og Kr?fter denne en betydelig Fordel. Ved Siden af var han en glimrende F?gter. Hans Parader og

, "men De har endnu E

snappede efter Vejret i korte, h?se Gisp. Hans

jeg; "jeg skal vente

nd til at slaas m

e lukkede mig inde i Deres Oplagsrum. Men selv om denne Grund ikke

s saa dygtig en F?gter i Paris i Revolutionens Dage. Og jeg tror ikke, at jeg i det hele taget har truffet seks M?nd i min Tid, som havde et bedre Kendskab til at haandtere deres Vaaben. Men han vidste, at jeg var hans Overmand. Han l?ste sin D?dsdom i mine ?jne, og jeg kunde se, at han forstod, hva

Navnene paa dem alle, men af alle de r?dselsfulde Billeder, som mine ?jne har opfanget, er der intet, jeg

?desskrig. Jeg f?lte mig ilde ber?rt over den unge Dames Henrykkelse ved den blodige Daad og glemte i ?jeblikket helt at t?nke paa den frygtelige Uret, der maatte v?re overgaaet hende, f?r hun saa ganske ku

eg og greb ham i Skulde

br?ndte allerede flere af Kasserne. Jeg saa derind, og Blodet stivnede i mine Aarer ved Synet af Krudtt?nderne og det spildte Krudt, der var str?et over Gulvet. Maaske om nogle Sekund

nem Hallen. Vi styrtede ud gennem Hovedporten og ned ad den sned?kkede Sti, indtil vi naaede Udkanten af Skoven. I samme ?jeblik h?rte vi et v?ldigt Brag bag os, og da jeg vendte mig om, saa jeg en stor Il

strakt mig til Jorden, mere d?d end levende. Den polske Kvinde var derefter l?bet til Arensdorf og havde hentet vore Husarer. De var netop kommen tidsnok til at frelse os fra Kosakkernes Lanser. Om den tapre Kvinde, der havde frelst os begge, fortalte Duroc ikke den Gang mere, men da jeg tilf?ldigvis traf ham to Aar sener