Etienne Gerards Bedrifter

Hvorledes Brigaderen besejrede det korsikanske Broderskab.

Naar Kejser Napoleon havde Brug for en flink Soldat, var han altid villig til at erindre Etienne Gerards Navn, medens det ikke sj?ldent undgik hans Opm?rksomhed, naar der uddeltes Bel?nninger. Imidlertid var jeg dog Oberst, da jeg var otte og tyve, og Brigadechef, da jeg fyldte en og tredive, saa jeg har ingen Grund til at v?re utilfreds med min Karrière. Havde Krigen endnu blot varet to eller tre Aar, havde jeg maaske faaet Marschalstaven, og den Mand, der havde den i sin Haand, var blot et Skridt fra en Trone. Murat havde ombyttet sin Husarhue med en Krone, og en anden Let-Kavallerist kunde maaske opnaa det samme. Alle disse Dr?mme blev imidlertid tilintetgjorte ved Waterloo, men alligevel vil mit Navn v?re tilstr?kkeligt kendt af dem, der med mig har taget Del i Kejserd?mmets store Krige.

De overraskende Kendsgerninger, som jeg skal berette om i Aften, har jeg hemmeligholdt i Kejserens Levetid, fordi jeg gav ham mit L?fte om at g?re det, men jeg tror ikke, at det kan skade nogen, at jeg nu omtaler den betydningsfulde Rolle, jeg spillede ved denne Lejlighed. Jeg vil imidlertid tillade mig en kort Bem?rkning, f?r jeg begynder min Fort?lling. I maa altid erindre, at Fort?lleren har levet med i Historien. Jeg vil fort?lle om, hvad mine ?rer har h?rt, og hvad mine ?jne har set, saa I maa ikke afbryde mig ved at fremkomme med Meninger eller Domme, der skriver sig fra en eller anden Pennehelt, som har skrevet nogle historiske Erindringer. Meget er skjult for saadanne Folk, og der er h?ndet Ting, hvorom Verden aldrig vil faa Besked. For mit eget Vedkommende kunde jeg fremkomme med meget overraskende Oplysninger, saafremt jeg ikke f?lte mig forpligtet til at tie.

Lad mig imidlertid komme til Sagen.

Da Kejseren efter Fredslutningen i Tilsit 1807 vendte tilbage til Paris, tilbragte han sin meste Tid sammen med Kejserinden og Hoffet i Fontainebleau. Han stod den Gang paa H?jden af sin Magt. I tre paa hinanden f?lgende Felttog havde han pryglet ?sterrigerne, slaaet Pr?jserne til Jorden og frydet Russerne ved at gaa over paa h?jre Side af Niemen. Kun den gamle Bulldog bag Kanalen knurrede stadig, men kunde af gode Grunde ikke komme af Stedet. Saafremt vi paa dette Tidspunkt havde faaet Verdensfreden i Stand, vilde Frankrig have v?ret m?gtigere end nogen anden Nation siden Roms Dage.

Vort Husarregiment og Gardens beredne J?gere blev den Gang indkvarterede i Fontainebleau. Det er, som I alle ved, kun en lille By, gemt i store Skove, og det var besynderligt den Gang at se den fyldt med Storhertuger, Kurfyrster og Prinser, der flokkedes omkring Napoleon som Hunde omkring deres Herre, hver is?r i Haab om, at der skulde blive tilkastet dem et Ben. Der blev talt mere Tysk end Fransk paa Gaderne, thi de, der denne Gang havde hjulpet os, var komne for at faa Bel?nningen, medens de, der havde v?ret vore Modstandere, var komne for at pr?ve paa at slippe for Straf.

Og bestandig red den lille Mand med det blege Ansigt og de kolde graa ?jne ud paa Jagt hver Morgen, tavs og utiln?rmelig, og ham fulgte hele Sl?nget, der lurede paa hvert Ord af hans Mund. Naar han saa kom i det Hum?r, kunde han kaste hundrede Kvadratmil hen til En, runde et Konged?mme af til en Flod eller besk?re et andet ved en Bj?rgk?de. Det var paa den Maade, han plejede at g?re Forretninger, denne lille Artillerist, som vi havde h?vet saa h?jt ved vore Sabler og vore Bajonetter. Han vidste lige saa godt som vi, hvor hans Magt kom fra. Vi indr?mmede, at han var den st?rste H?rf?rer i Verden, men glemte heller ikke, at han havde de bedste Soldater at anf?re.

En Dag, da jeg sad i mit Kvarter og spillede Kort med den unge Morat af J?gerne, blev D?ren aabnet, og ind traadte Lasalle, vor Oberst. Morat og jeg sprang op og gjorde Honn?r.

"Min Gut," sagde han og klappede mig paa Skulderen. "Kejseren vil tale med Dem Klokken fire."

Alt i V?relset k?rte rundt for mig ved disse Ord, og jeg maatte gribe med H?nderne i Bordkanten.

"Hvorledes!" raabte jeg; "Kejseren!"

"Netop!" sagde han og smilede af min Forbavselse.

"Men Kejseren aner dog n?ppe min Eksistens, Oberst," svarede jeg, "hvorfor sender han saa Bud efter mig?"

"Ja, det er netop, hvad jeg heller ikke kan forstaa," sagde Lasalle, imedens han snoede sit Oversk?g. "Imidlertid faar hver Mand sin Chance her i Livet. Jeg har haft min, i modsat Fald vilde jeg ikke have v?ret Oberst for tiende Regiment. Hvem ved, om dette ikke er det f?rste Skridt hen imod den trekantede Hat."

Klokken var kun to, da han forlod mig. Jeg gik frem og tilbage i V?relset i den st?rste Ophidselse. Hvad vilde dog Kejseren tale med mig om? Det faldt mig ind, at han maaske havde h?rt om de Kanoner, vi havde erobret ved Austerlitz, men alligevel? Der var saa mange, der havde taget Kanoner ved Austerlitz, og to Aar var gaaede siden den Gang. Saa blev jeg pludselig bange for, at han havde sendt Bud efter mig for at sk?lde mig ud. Han syntes ikke om vore Dueller, og efter Fredslutningen havde jeg haft en eller anden Sp?g for i saa Henseende inde i Paris.

Da Klokken var halv fire, h?rte jeg Sabelraslen og faste Trin udenfor min D?r. Det var atter Lasalle, og med ham fulgte en halt lille Herre, meget pillent og sirligt paakl?dt i en sort Dragt. I Armeen vedkendte vi os ikke mange Civilister, men dette var en af dem, som det ikke var tilraadeligt at se over Hovedet. Jeg havde kun at betragte disse funklende ?jne, den latterlige Opstoppern?se og den fast sammenknebne Mund for at vide, at jeg stod ved Siden af den eneste Mand i Frankrig som selv Kejseren maatte tage Hensyn til.

"Det er Hr. Etienne Gerard, Hr. de Talleyrand," pr?senterede Lasalle.

Jeg hilste, og Statsmanden tilkastede mig et kort, skarpt, unders?gende Blik, der traf mig som en Kaardespids.

"Har De forklaret L?jtnanten, under hvilke Omst?ndigheder han i Dag bliver kaldet til Kejseren?" spurgte han med sin t?rre, pibende Stemme.

Det var saa store Mods?tninger, disse to M?nd, at jeg ikke kunde lade v?re at betragte snart den ene, snart den anden. Den ene, den sortkl?dte, snu Politiker, den anden, den sv?re, sabelraslende blaa Husar. Saa tog de begge Plads, Talleyrand lydl?st, Lasalle med en Larm, som om et helt Regiment satte sig ned. Paa sin s?dvanlige, buldrende Maade sagde han:

"Nu skal jeg forklare Dem, hvorledes Sagen forholder sig, min Kn?s. Jeg var hos Kejseren i hans Privatkabinet i Formiddags, da der blev bragt ham et Brev. Han aabnede det, og det gav saadan et S?t i ham, at Papiret fl?j hen ad Gulvet. Jeg tog det op til ham, men han stirrede stadig paa Muren foran sig, som om han saa Sp?gelser. "Fratelli dell' Ajaccio," mumlede han, "Fratelli dell' Ajaccio." Jeg giver mig ikke ud for at kunne Italiensk og forstod derfor ikke, hvad han mente. Jeg troede, han havde mistet Forstanden, og De vilde have t?nkt som jeg, Hr. de Talleyrand, saafremt de havde set hans ?jne. Han l?ste Brevet, og derefter sad han i over en halv Time uden at r?re sig."

"Og De?" spurgte Talleyrand.

"Ja, jeg stod der uden at vide, hvad jeg skulde g?re. Men pludselig kom han til sig selv igen. Jeg formoder, Lasalle," sagde han, "at De har en eller anden ung og rask Officer i tiende Regiment?"

"Det er de allesammen, Sire," svarede jeg.

"Dersom De nu skulde udtage en, man kunde stole paa, naar det gjaldt, men som ikke t?nker for meget - De forstaar mig, Lasalle, hvem vilde De saa v?lge?"

"Jeg forstod, at han ?nskede en Mand, der ikke vilde grunde for meget over hans Planer."

"Jeg har En," sagde jeg, "kun Sporer og Oversk?g og uden en Tanke udover Pigeb?rn og Heste."

"Det er en Mand, jeg kan bruge," svarede Napoleon, "bring ham op i mit Privatkabinet Klokken fire i Eftermiddag."

"Dette er Grunden til, at jeg er kommen til Dem, min Ven, og beder Dem nu at g?re 10endes Husarer ?re."

Jeg blev egentlig ikke s?rlig henrykt over min Obersts Bev?ggrunde, og mit Ansigt maa have afspejlet min Sindsstemning, thi Lasalle gav sig til at le, og selv fra Talleyrand l?d der en munter Klukken.

"Endnu et Ord, inden De gaar, Hr. Gerard," sagde Talleyrand. "De kommer maaske nu ind i et vanskeligt Farvand, og De kan i saa Fald finde en daarligere Lods end jeg. Ingen af os har nogen Anelse om, hvad denne Aff?re betyder, og sagt i Fortrolighed er det af den st?rste Betydning for os, der b?rer Frankrig paa vore Skuldre, at holde os underrettede om alt, hvad der foregaar. Forstaar De mig, Hr. Gerard?"

Jeg havde ?rlig talt ikke den fjerneste Idé om, hvad han mente, men jeg bukkede let og lod det faa Udseende af, at jeg var ganske af hans Mening.

"L?g da n?je M?rke til alt og fort?l ingen noget som helst," sagde Talleyrand, "Oberst Lasalle og jeg vil ikke vise os i F?lgeskab med Dem. Men vi venter paa at h?re Dem fort?lle og vil give Dem vort Raad, naar vi har faaet at vide, hvad der er passeret mellem Kejseren og Dem. Og nu maa De gaa, thi Kejseren tilgiver aldrig Mangel paa Punktlighed."

Derefter gik jeg til Fods til Slottet, som kun laa hundrede Skridt borte. Jeg gik ind i Modtagelsesv?relset, hvor Duroc, if?rt en ny, skarlagenr?d og guldbroderet Kl?dning spadserede rundt mellem en ventende Skare. Jeg h?rte ham i Forbifarten sagte meddele Hr. de Caulaincourt, at det var tyske Fyrster, hvoraf den ene Halvdel ventede paa at blive Konger, medens den anden Halvdel allerede f?lte Tiggerstaven i Haanden.

Da Duroc h?rte mit Navn, viste han mig ind, og straks efter stod jeg overfor Kejseren.

Jeg havde de hundrede Gange set ham under Slaget, men aldrig f?r staaet Ansigt til Ansigt med ham. Men selv en Mand, der ikke kendte Kejseren, vilde blive slaaet af hans besynderlige, hypnotiserende Blik, og det fort?lles, at Augereau, der var en Mand, som ellers ikke kendte til Frygt, sk?lvede for Napoleons Blik paa en Tid, hvor Kejseren var en ukendt Soldat. Imidlertid saa han meget venligt paa mig og befalede mig at blive staaende ved D?ren. De Meneval skrev efter hans Diktat og saa imellem hver S?tning op paa Kejseren med sine fugtige Puddel?jne.

"Det er tilstr?kkeligt, De kan gaa," afbr?d Kejseren ham. Efter at Sekret?ren havde forladt V?relset, gik han over imod mig med H?nderne paa Ryggen og saa op og ned ad mig uden at sige et Ord. Sk?nt han var en lille Mand, holdt han meget af at have flotte Folk omkring sig, saa jeg tror, at mit Ydre tilfredsstillede ham. Jeg havde b?jet den ene Haand til Hilsen, medens den anden hvilede paa Sabelh?ftet, og jeg saa lige frem for mig, som en Soldat b?r g?re.

"Naa, Hr. Gerard," sagde han endelig, medens han bankede med Pegefingeren paa en af Guldknapperne i min Pelisse, "det er bleven mig fortalt, at De er en meget fortjenstfuld ung Officer. Deres Oberst har givet Dem det bedste Skudsmaal."

Jeg ?nskede at give et udm?rket Svar, men kunde ikke faa Lasalles dumme Bem?rkning om "kun Sporer og Oversk?g" ud af Hovedet, og saa endte det med, at jeg slet ikke svarede. Kejseren lagde n?je M?rke til mit Minespil, men syntes behagelig ber?rt over, at der intet Svar kom.

"Jeg tror, De netop er den Mand, som jeg beh?ver," sagde han. "Tapre og begavede M?nd omgiver mig overalt, men en tapper Mand, som -". Han fuldendte ikke S?tningen, og jeg maa tilstaa, at jeg ikke begreb, hvor han vilde hen! Jeg indskr?nkede mig til en Forsikring om, at han kunde stole paa mig til D?den.

"Saa vidt jeg har forstaaet, er De en dygtig F?gter?" sagde han endelig.

"Taalelig, Sire," sagde jeg.

"De blev valgt af Deres Regiment til at slaas med Mesterf?gteren af Chambarants Husarer?"

Det gl?dede mig, at han kendte saa meget til mine Bedrifter. "Ja Deres Majest?t, mine Kammerater gjorde mig den ?re!"

"Og for at holde Dem i Tr?ning forn?rmede De seks F?gtemestre i Ugen f?r Duellen!"

"Jeg opnaaede syv Kampe i lige saa mange Dage, Sire!"

"Og De slap fra det uden en Skramme?"

"Manden fra det 23de lette Infanteri-Regiment saarede min venstre Albue, Sire."

"Lad v?re med den Slags Narrestreger, Monsieur," raabte han i et af disse pludselige Vredesanfald, der var saa betegnende for ham. "Tror De, at jeg ans?tter mine Veteraner som F?gtemestre, for at De skal praktisere Kvart og Ters paa dem? Hvorledes skal jeg kunne staa Ansigt til Ansigt med Evropa, naar mine Soldater vender Vaabnene? mod hverandre? Blot endnu et Ord om Deres Dueller, og jeg skal knuse Dem mellem disse Fingre."

Jeg saa hans lille tykke Haand fare forbi mine ?jne, og hans Stemme var slaaet over i den mest uharmoniske Hv?sen. Det prikkede og stak i min Hud, og jeg vilde i det ?jeblik med Gl?de have byttet Plads med en enlig Soldat, der stod overfor en hel fjendtlig H?r. Han vendte sig om imod Bordet, drak en Slurk Kaffe, og da han atter viste mig sit Ansigt, var ethvert Spor af Stormen forsvunden, og han havde atter det besynderlige Smil, der kom paa hans L?ber, men aldrig i hans ?jne.

"Jeg har Brug for Dem, Hr. Gerard," sagde han, "og beh?ver et godt Sv?rd ved min Side. Der er visse Grunde, hvorfor jeg v?lger Dem. Men f?rst og fremmest forlanger jeg Deres ubr?delige Tavshed. Saa l?nge jeg lever, maa intet af, hvad der sker mellem os i Dag, komme til noget Menneskes Kundskab."

Jeg t?nkte paa Talleyrand og Lasalle, men afgav L?ftet.

"For det andet ?nsker jeg ikke at h?re Deres Meninger eller Forslag. Jeg forlanger kun, at De skal g?re, som jeg befaler."

Jeg bukkede.

"Det er Deres Sv?rd, jeg har Brug for, ikke Deres Hjerne. Jeg bes?rger T?nkningen. Forstaar De?"

"Ja, Sire!"

"De kender Kanslerens Buegang?"

Jeg bukkede.

"De kender ogsaa det store, dobbelte Fyrretr?, Jagthundenes Samlingsplads i Tirsdags?"

Saafremt Kejseren havde vidst, at jeg der satte en lille Pige St?vne tre Gange om Ugen, vilde han ikke have spurgt mig. Jeg bukkede atter.

"Meget godt. M?d mig paa dette Sted Klokken ti iaften!"

Jeg var kommen saa vidt, at jeg ikke blev forbavset mere over noget som helst. Hvis han havde forlangt, at jeg skulde indtage hans Plads paa den kejserlige Trone, havde jeg ikke haft andet Svar end et tavst Buk.

"Vi vil da vandre ind i Skoven sammen," fortsatte Kejseren. "De maa v?re bev?bnet med Sabel, men ikke med Pistoler. De maa ikke tiltale mig, og jeg siger intet til Dem. Tavse gaar vi fremad. De forstaar?"

"Jeg forstaar, Deres Majest?t!"

"Efter en Tids Forl?b vil vi faa ?je paa en Mand eller, sandsynligere, paa to M?nd under et bestemt Tr?. Vi n?rmer os dem. Giver jeg Dem et Tegn, maa De v?re rede til Forsvar. Giver jeg mig derimod i Samtale med disse M?nd, maa De vente og se, hvad der sker. Men har De f?rst trukket blank, maa De s?rge for, at ingen af dem, hvis der er to, undslipper. Jeg vil selv hj?lpe Dem."

"Sire," udbr?d jeg, "jeg tvivler ikke om, at mit Sv?rd nok skal g?re det af med to. Men vilde det ikke v?re bedre, om jeg tog en Kammerat med, frem for at De skal uds?tte Dem for en saadan Kamp?"

"Saa, saa, saa," sagde han, "jeg har v?ret Soldat, f?r jeg blev Kejser. De tror maaske ikke, at en Artillerist har en Sabel saa vel som en Husar? Imidlertid beordrede jeg Dem ikke at modsige mig. De har kun at g?re, hvad jeg befaler. Men er Sablerne f?rst en Gang dragne af Skeden, maa ingen af disse M?nd slippe levende bort."

"Det skal de ikke komme til, Sire!" bem?rkede jeg.

"Meget vel. Jeg har ikke flere Instrukser til Dem. De kan gaa."

Jeg gik henimod D?ren, da en Tanke fo'r gennem min Hjerne og fik mig til at vende om.

"Jeg kommer til at t?nke paa, Sire -" begyndte jeg.

Han sprang l?s paa mig som et vildt Dyr. Jeg troede virkelig, at han vilde have slaaet mig.

"T?nke!" skreg han, "De, De! Tror De, at jeg valgte Dem, fordi De skulde t?nke? Lad mig bare h?re at De g?r det en Gang til! De, den eneste, som -! naa, lige meget, De m?der altsaa ved Fyrretr?et Klokken ti i Aften!"

D?d og Pine, hvor jeg var glad ved at slippe ud af det V?relse. Naar jeg har en god Hest under mig og et Sv?rd ved L?nden, ved jeg, hvad jeg har at g?re, men naar jeg taler med Kejseren, f?ler jeg mig som en Tr?nhest, der er kommen ud at k?re i Kalesche. Derfor var jeg rigtig glad ved atter at komme ud i Luften, og jeg mere l?b end gik over Pladsen til mit Kvarter, som en Skoledreng, der var sluppen bort fra L?reren.

Da jeg aabnede D?ren, var det f?rste, jeg fik ?je paa, et Par himmelblaa Bukser og et Par sorte Kn?benkl?der. Indehaverne af disse sprang begge op, og der blev hilst.

"Hvad Nyt?" skreg de i Munden paa hinanden.

"Intet!" svarede jeg.

"Kejseren har altsaa n?gtet at modtage Dem?"

"Nej, jeg har talt med ham!"

"Og hvad sagde han?"

"Hr. de Talleyrand," svarede jeg, "jeg maa beklage, at det er mig umuligt at fort?lle Dem noget som helst. Jeg har lovet Kejseren det."

"Pyt, smukke, unge Mand," svarede han og gned sig kattevenligt op ad mig, "det bliver mellem Venner, og De forstaar, at det ikke kommer udenfor disse fire V?gge. I?vrigt indvier Kejseren mig altid i sine Hemmeligheder!"

"Der er kun et Minuts Gang til Slottet, Hr. de Talleyrand," svarede jeg, "og saafremt det ikke er for megen Ulejlighed, beder jeg Dem gaa derhen og bringe mig Kejserens skriftlige Tilladelse til, at jeg maa indvi Dem i Hemmeligheden. Jeg skal da med stor Forn?jelse fort?lle Dem alt."

Han viste smilende T?nder, som den gamle R?v han var.

"Hr. Gerard synes at v?re lidt opbl?st," udbr?d han. "Han er aabenbart for ung til at se Tingene i deres rette Lys. En Gang, naar han bliver ?ldre, vil han sikkert forstaa, at det ikke altid er klogt af en underordnet Kavallerist at give affejende Svar!"

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde svare hertil, men Lasalle kom mig til Hj?lp.

"Kn?sen har min Tro Ret!" sagde han, "havde jeg vidst, at han havde givet sit L?fte, havde jeg ikke spurgt. De ved meget godt, Hr. de Talleyrand, at saafremt han havde svaret Dem, vilde De have let i Sk?gget og ofret ham de samme Tanker som jeg den Bourgogne-Flaske, der er t?mt. Hvad mig selv angaar, kan jeg kun sige, at tiende Regiment ikke vilde have Plads til ham, og at vi vilde miste vor bedste F?gter fra samme ?jeblik, jeg h?rte ham aabenbare Kejserens Hemmelighed."

Diplomaten blev endnu mere bitter, da han saa, at jeg fik Medhold hos min Oberst.

"Jeg har ladet mig fort?lle, Oberst de Lasalle," sagde han med isnende V?rdighed, "at Deres Meninger har en betydelig V?gt indenfor det lette Kavalleris Rammer. Skulde jeg komme i det Tilf?lde, at jeg beh?ver Oplysninger om denne Del af H?ren, vil jeg v?re meget lykkelig ved at kunne sp?rge Dem til Raads. I ?jeblikket er det imidlertid et diplomatisk Sp?rgsmaal, der foreligger, og De vil maaske tillade mig at danne mig mit eget Sk?n om den Ting. Saa l?nge Ansvaret for Frankrigs Velf?rd og Hensynet til Kejserens Sikkerhed hviler paa mine Skuldre, vil jeg bruge ethvert Middel, der kan fremme begge, selv om det sker imod Kejserens personlige ?nske. Jeg har den ?re at anbefale mig, Oberst de Lasalle!"

Han tilkastede mig et meget unaadigt Blik og gik med smaa, hurtige og lydl?se Skridt ud af V?relset.

Jeg kunde se paa Lasalles Ansigt, at han ingenlunde satte Pris paa at have den m?gtige Minister til Fjende. Han rev en Ed eller to af sig, greb sin Sabel og sin Hue og skyndte sig ned ad Trappen. Da jeg kiggede ud af Vinduet, saa jeg, at en sv?r, blaa og en hinkende, sort Mand fulgtes sammen hen ad Gaden. Talleyrand var tilsyneladende meget forn?rmet. Lasalle svingede med Armene og talte hurtigt, saa jeg antog, at han s?gte at faa Freden i Stand.

Kejseren havde befalet mig ikke at t?nke, og jeg gjorde mit bedste for at adlyde ham. Jeg tog Kortene op fra Bordet, hvor jeg havde kastet dem, og pr?vede paa at udfinde nogle nye Tricks i Ecarté. Men jeg kunde ikke en Gang huske Trumferne og kastede i Fortvivlelse Kortene paa Gulvet. Saa trak jeg min Sabel og ?vede mig, indtil jeg var tr?t, men det var altsammen til ingen Nytte. Min Tanke vil arbejde paa Trods af min Vilje. Klokken ti skulde jeg m?de Kejseren i Skoven. Af alle de besynderlige Begivenheder, jeg havde oplevet i mit Liv, var denne sidste sikkert den, jeg mindst havde dr?mt om, da jeg i Morges sprang ud af Sengen. Men Ansvaret, det frygtelige Ansvar! Det hvilede helt paa mine Skuldre; der var ingen til at dele det med mig. Ofte havde jeg set D?den i ?jnene paa Slagmarken, men aldrig havde jeg vidst, hvad Frygt var, f?r i dette ?jeblik. Men saa bet?nkte jeg, at jeg kun kunde g?re mit bedste som en tapper og brav Soldat og f?rst og fremmest adlyde de Ordrer, jeg havde faaet. Og dersom det gik godt, vilde denne Begivenhed sikkert blive Grundstenen til min Lykke. Saaledes tilbragte jeg Aftenen, vaklende mellem Haab og Frygt, indtil endelig Handlingens Time var n?r.

Jeg passerede Gardens Barakker og R?kken af Caféer, alle fyldte med Uniformer. Jeg opfangede et Glimt af Blaat og Guld fra mine Kammeraters Uniformer, blandet med Infanteriets lysegr?nne Farver. Der sad de alle og drak deres Vin og r?g deres Cigarer, kun lidet anende, hvad deres Kammerat havde for. En af dem, min Eskadronchef, fik i Lampelyset et Glimt af mig at se og kom ud paa Gaden og raabte efter mig. Men jeg skyndte mig af Sted og vilde ikke h?re ham. Bandende over min D?vhed gik han tilbage til sin Vinflaske.

Det er ikke vanskeligt at finde ind i Skoven ved Fontainebleau. De skyggefulde Tr?er dannede nemlig Forts?ttelsen af Gaden, ligesom Tiraill?rerne danner Fronten i en Kolonne. Jeg drejede ind paa en Sti og kom hurtig hen til Pladsen ved det gamle Fyrretr?. Som jeg tidligere havde fortalt, havde jeg mine gode Grunde til at kende Stedet, og jeg takkede Sk?bnen for, at det ikke var en af hine Aftener, hvor Léonie ventede paa mig her. Det stakkels Barn vilde v?re d?d af Skr?k ved Synet af Kejseren. Enten vilde han have v?ret for barsk overfor hende, eller han vilde - hvad der var v?rre - have v?ret for venlig.

Maanen var i f?rste Kvarter, og da jeg naaede M?destedet, saa jeg, at jeg ikke var kommen f?rst. Kejseren gik da allerede frem og tilbage, med H?nderne paa Ryggen og Ansigtet b?jet ned mod Brystet. Han bar en stor graa Kappe og paa Hovedet en m?gtig Hat. Jeg havde set ham i samme Dragt under vor Vinterkampagne i Polen, og der blev den Gang sagt, at han bar den, fordi Hatten var saadan en dejlig Forkl?dning. Han havde altid holdt meget af, hvad enten han var i Felten eller i Paris, at vandre rundt om Aftenen og lytte til Samtalerne i Kroerne eller ved Lejrilden. Da imidlertid hans Skikkelse saavel som den Maade, han bar sine H?nder paa, var velkendt, blev han n?sten altid genkendt, og der blev derfor sj?ldent sagt andet, end hvad han helst vilde h?re.

Min f?rste Tanke var, at han var vred over, at jeg havde ladet ham vente, men da jeg n?rmede mig ham, h?rte jeg det store Kirkeur i Fontainebleau slaa ti. Det var altsaa ham, der var kommet for tidligt, og ikke mig, der var kommen for sent. Jeg huskede hans Befaling om ikke at fremkomme med nogen Bem?rkning, og n?jedes derfor med at slaa H?lene sammen og hilse. Han kastede et Blik paa mig. Uden et Ord vendte han sig derefter om og vandrede langsomt ind i Skoven, fulgt af mig.

Vi vandrede over en Fjerdingvej, og jeg vidste, allerede f?r vi naaede derhen, hvad der var vort Maal. Midt i en af de aabne Pletter staar der en splintret Stub af et k?mpem?ssigt Tr?. Det kaldes Abbedens B?nk, og der fort?lles saa uhyggelige Historier om Stedet, at jeg kender mangen en tapper Soldat, der ikke vilde holde af at staa Skildvagt der, Men selvf?lgelig tog jeg ikke mere Hensyn til en saadan Overtro end Kejseren gjorde, og da vi n?rmede os, saa jeg, at to M?nd ventede paa os. Straks da jeg fik ?je paa dem, stod de omme bag Stubben, som om de var bange for at blive sete, men da vi n?rmede os, kom de os i M?de. Kejseren skottede tilbage efter mig og sagtnede sine Skridt, saa at jeg kom ham n?r paa en Arms L?ngde. I kan nok t?nke jer, at jeg havde Haanden paa Sabelh?ftet, og at jeg havde et godt ?je til disse to Fyre, der n?rmede sig os.

Den ene var us?dvanlig h?j og meget spinkel bygget, medens den anden n?rmest var under Middelh?jde og bev?gede sig paa en ret br?sig Maade. De bar begge sorte Kapper, som var slynget omkring dem og hang ned ved den ene Side, ganske som Murats Dragoner bruger dem. Deres Hatte var store og flade og lignede dem, jeg senere har set i Spanien, saa deres Ansigter laa i Skygge, men jeg kunde se deres ?jne glimte. Med den blege Maane bag dem og deres lange sorte Skygger foran dem, var det netop saadanne Fyre, man kunde vente at m?de om Natten ved Abbedens B?nk.

Kejseren var standset, og ogsaa de to Fremmede stoppede op nogle faa Skridt fra os. Jeg havde sluttet mig t?t op til min Ledsagers Albue, saa at vi nu alle fire stod Ansigt til Ansigt, uden at der blev talt et Ord. Mine ?jne var is?r f?stede paa den h?je Mand, fordi han stod mig n?rmest, og efter at have iagttaget ham, blev jeg hurtig klar over, at han var i en frygtelig nerv?s Ophidselse. Hele hans slanke Skikkelse sk?lvede, og jeg h?rte en hurtig, anstrengt St?nnen som fra en d?dstr?t Hund. Pludselig gav en af dem et kort, hvislende Signal. Den h?je Mand b?jede sin Ryg og sine Kn? som et Rovdyr, der skal til at springe, men f?r han kunde r?re sig, var jeg sprungen frem foran ham med dragen Sabel. I samme ?jeblik gled den lille Mand forbi mig og begravede en lang Kniv i Kejserens Bryst.

Min Gud! Dette ?jebliks R?dsel! Det er et Mirakel, at jeg ikke selv faldt d?d om med det samme. Som i en Dr?m saa jeg den graa Skikkelse svinge i konvulsiviske Bev?gelser, og jeg opfangede i Maanelyset Glimt af tre Tommer r?dt Staal, der stak ud mellem Skuldrene. Saa faldt han med en sidste St?nnen om paa Gr?sset, medens Forbryderen, der havde begravet sit Vaaben i sit Offer, svingede med Armene og hylede af Gl?de. Men jeg - jeg drev mit Sv?rd med rasende Kraft igennem hans Mellemgulv, og blot ved Slaget af Sabelheftet mod hans Brystben slyngedes han seks Skridt tilbage, f?r han faldt. Jeg sprang derpaa ind paa den anden, grebet af en Blodt?rst, som jeg ikke har f?lt hverken f?r eller senere. Da jeg vendte mig om, glimtede en Dolk for mine ?jne, og jeg f?lte det kolde Pust af den glide forbi min Hals og Bandittens Haandled st?de imod min Skulder. Jeg stak efter ham med min Sabel, men han slap fra mig og flygtede hurtigt bort, idet han sprang som et Dyr over den maanebelyste Skovslette.

Men han skulde ikke undgaa mig paa den Maade. Jeg vidste, at Morderens Dolk havde fuldf?rt sit V?rk. Selv om jeg var ung, havde jeg set tilstr?kkeligt af Krigen til at kende et d?deligt Saar. Jeg t?vede blot et ?jeblik for at ber?re den kolde Haand.

"Sire! Sire!" skreg jeg; men da der ikke kom en Lyd til Svar og ikke en Bev?gelse, medens den r?de Cirkel paa Gr?nsv?ret blev st?rre og st?rre, saa vidste jeg kun alt for vel, at det var forbi. Da sprang jeg rasende op, kastede min Kappe og l?b, saa hurtig mine Ben kunde b?re mig, efter den Skurk, der endnu var i Live.

Aa, hvor jeg velsignede den Klogskab, der havde faaet mig til at tr?kke i let Fodt?j og Gamascher! Og den lykkelige Tanke, som havde faaet mig til at kaste Kappen! Enten kunde Skurken forud ikke slippe af med sin Kappe, eller ogsaa var han for forskr?kket til overhovedet at kunne t?nke. Som det nu var, vandt jeg hurtig ind paa ham. Han maatte ganske have tabt Hovedet, thi han pr?vede ikke en Gang paa at skjule sig i Skovens t?ttere Dele, men fl?j af Sted over den ene aabne Plet efter den anden, indtil han kom ud paa Sletten, som f?rer ud til den aabne Karré ved Fontainebleau. Han l?b godt, det er sandt, l?b som en Kujon, der l?ber for sit Liv. Men jeg l?b, som Sk?bnen l?ber i H?lene paa Forbryderen. Alen efter Alen vandt jeg ind paa ham. Saa sagtnede han Farten, og jeg kunde h?re hans korte, st?nnende Aandedr?t. Karréens store Grav kom pludselig til Syne lige foran ham, og da han tilkastede mig et Blik over Skulderen, gav han et Skrig af Fortvivlelse fra sig. I n?ste Sekund var han forsvunden for mit Blik.

Aldeles forsvunden, forstaar I. Jeg styrtede hen til Stedet og stirrede ned i det sorte Dyb. Havde han kastet sig derned? Jeg var ved at slaa mig til Taals med denne Forklaring, da en svag, snart stigende, snart aftagende Lyd naaede mit ?re fra M?rket neden under mig. Det var hans Aandedr?t, og det viste mig hvor han var.

Ved Randen af Graven og lige under Muren er der en lille Platform, hvorpaa der staar en Tr?hytte, der benyttes af Arbejderne som V?rkt?jsskur. Det var der, han holdt sig skjult. Maaske havde han t?nkt den Tosse, at jeg ikke vilde vove at forf?lge ham ned i M?rket. Men med et Spring var jeg paa Platformen, med et andet gennem D?ren, og da jeg h?rte ham fra Hj?rnet, stod jeg snart overfor ham.

Han k?mpede som en Vildkat, men med sit korte Vaaben kunde han intet udrette. Jeg antager, at jeg har saaret ham d?deligt ved det f?rste vanvittige Hug, thi sk?ndt han st?dte og st?dte, havde hans Arm ingen Kraft, og kort efter faldt hans Dolk klirrende ned paa Gulvet. Da jeg havde overbevist mig om, at han var d?d, stod jeg op og gik ud i Maaneskinnet. Jeg klatrede atter op paa Sletten og vandrede over den, saa meget fra Sans og Samling, som et Menneske vel kan v?re.

Med Blodet susende for mine ?ren og det blodige Sv?rd i min Haand travede jeg hensigtsl?st af Sted, indtil jeg ved at se mig om opdagede, at jeg befandt mig paa Pladsen ved Abbedens B?nk og i nogen Afstand saa den knortede Stub, der for altid vil v?re knyttet til den frygteligste Erindring i mit Liv. Jeg satte mig ned paa en v?ltet Tr?stamme med Sablen over mine Kn? og Hovedet i mine H?nder, og saa fors?gte jeg at gennemt?nke, hvad der var sket, og hvad der vilde ske i den allern?rmeste Fremtid.

Kejseren havde betroet sig til min Omsorg. Kejseren var d?d. Det var disse to Tanker, der hamrede i min Hjerne, saa der ikke var Plads for andre. Han var kommet hertil i mit F?lgeskab, og nu var han d?d. Jeg havde fulgt hans Befalinger og h?vnet hans D?d. Men hvad bet?d det? Verden vilde betragte mig som en Forr?der, ja, maaske som en Morder. Hvad kunde jeg bevise? Hvilke Vidner kunde jeg fremstille? Kunde jeg ikke have v?ret disse Skurkes Hj?lper? Ja, jo! Jeg var uhj?lpelig van?ret - den laveste, mest ford?mmelige Skabning i hele Frankrig. Dette skulde altsaa blive Enden paa min smukke, milit?re L?bebane, paa min Moders Forhaabninger. Jeg lo bittert ved Tanken. Og hvad skulde jeg nu tage mig for? Burde jeg gaa tilbage til Fontainebleau, v?kke Slottet og fort?lle, at den store Kejser var bleven myrdet, n?ppe et Skridt fra mig? - Nej, det kunde jeg ikke, - jeg kunde det ikke! Der var kun en Udvej for en ?rek?r Soldat, hvem Sk?bnen havde bragt i en saa fortvivlet Stilling. Jeg vilde styrte mig i mit Sv?rd og saaledes dele Kejserens Sk?bne, siden jeg ikke havde kunnet afvende den. Jeg rejste mig op med hver en Nerve sp?ndt for at udf?re mine Beslutninger, men i samme ?jeblik steg frem for mine ?jne en Aabenbaring, et Syn, der standsede mit Aandedr?t. Kejseren stod foran mig!

Han var ikke mere end femten Alen borte, og Maanen skinnede lige ind i hans kolde, blege Ansigt. Han var if?rt sin graa Kappe, men den var aaben for til, saa at jeg kunde se hans gr?nne Frakke og hvide Benkl?der. H?nderne havde han bag paa Ryggen, og hans Hage var b?jet ned mod hans Bryst, som han ofte havde for Skik.

"Naa," sagde han i sin haarde, kommanderende Tone, "hvad har De at melde?"

Jeg tror, at saafremt han var bleven staaende tavs endnu et Minut, vilde jeg v?re bleven gal. Men netop denne korte milit?re Ordre var tilstr?kkelig til at bringe mig til mig selv. D?d eller levende - nu stod Kejseren foran mig og forlangte min Rapport.

Jeg gjorde ?jeblikkelig Honn?r.

"De har dr?bt den Ene, ser jeg?" sagde han og gjorde et Kast med Hovedet hen imod Skuepladsen for Kampen.

"Ja vel, Sire!"

"Og den anden undslap?"

"Nej, Sire! Jeg har ogsaa dr?bt ham!"

"Hvorledes!" raabte han; "De fort?ller, at De har dr?bt dem begge?" Han traadte n?rmere og talte med et Smil, der lod hans hvide T?nder skinne i Maanelyset.

"Det ene Lig ligger dér, Deres Majest?t!" svarede jeg, "det andet findes i Redskabsskuret ved Karréen."

"Saa er de korsikanske Br?dre ikke mere," udbr?d han, efter en Pavse, som om han talte med sig selv. "Skyggen har for stedse forladt mig." Derefter b?jede han sig frem og lagde sin Haand paa min Skulder.

"De har handlet meget flinkt, min unge Ven!" sagde han, "og udf?rt Deres Ordre til min fuldkomne Tilfredshed."

Saa var han altsaa K?d og Blod, denne Kejser. Jeg kunde f?le hans lille, tykke Haand paa min Skulder. Men da jeg kom til at t?nke paa, hvad jeg havde set med mine egne ?jne, stirrede jeg saa forvildet paa ham, at han gav sig til at smile.

"Nej, nej, Gerard," sagde han, "jeg er intet Sp?gelse, og De har ikke set mig blive dr?bt. Kom med herhen, og De vil forstaa det hele."

Ligene laa endnu paa Jorden, og to M?nd stod ved Siden af dem. Da vi n?rmede os, saa jeg, at det var Roustem og Mustafa, Kejserens to Mamelukker. Kejseren standsede, da han naaede hen til den graa Skikkelse, som laa i Gr?sset, og da han fjernede Hatten, som laa i Gr?sset, saa jeg, at Tr?kkene var meget forskellige fra hans egne.

"Her ligger en trofast Tjener, der har ofret sit Liv for sin Herre," sagde han; "Hr. de Goudin ligner mig i Figur og Bev?gelser, hvad De maa indr?mme."

Hvilken vanvittig Gl?de overv?ldede der mig ikke ved disse faa Ord, der paa en Gang gjorde alt klart for mig. Han smilede atter, da han saa min Henrykkelse. Jeg f?lte en uimodstaaelig Lyst til at omfavne ham, men han traadte et Skridt tilbage som om han havde g?ttet min Hensigt.

"De er vel ikke saaret!" spurgte han.

"Nej, Sire, men i min Fortvivlelse skulde jeg netop til -"

"Saa, saa!" afbr?d han. "De har opf?rt Dem flinkt. Han burde have v?ret paa sin Post. Jeg har set alt, hvad der er sket."

"De saa det, Sire?"

"De har altsaa ikke lagt M?rke til, at jeg har fulgt Dem gennem Skoven? Jeg har ikke tabt Dem af Syne fra det ?jeblik, da De forlod Deres Kvarter, indtil den stakkels de Goudin faldt. Den falske Kejser var foran Dem, den ?gte bag ved Dem. Behag at ledsage mig tilbage til Slottet."

Han gav hviskende en Ordre til sine Mamelukker, der hilste i Tavshed og blev, hvor de var, medens jeg fulgte Kejseren. Jeg har paa ?re altid f?rt mig, som en Husar skal og b?r, men selv Lasalle har aldrig struttet saadan af Stolthed eller svunget sin Dolman som jeg gjorde hin Nat. Hvem skulde vel rasle med Sporer og Sabel, om ikke jeg - jeg, Etienne Gerard, Kejserens Fortrolige og Forsvarer, den, der dr?bte Napoleons D?dsfjender i Tvekamp. Men han lagde M?rke til min Opf?rsel og vendte sig lynsnart om imod mig.

"Er det Maaden, hvorpaa man f?rer sig, naar det g?lder en hemmelig Mission?" hv?sede han med et koldt Glimt i ?jnene. "Er det saaledes, De forebygger, at Deres Kammerater faar en Anelse om, at der er h?ndet noget us?dvanligt? Hold op med de Narrestreger, min Herre, ellers frygter jeg for, at De bliver forflyttet til Sap?rerne, hvor De vil faa haardere Arbejde og ingen Dolman at svinge."

Saaledes var Kejseren. Ikke saa snart fik han F?rten af at nogen mente at have Krav paa ham, f?r han benyttede den f?rste Lejlighed til at vise, hvilket Sv?lg der var imellem dem. Jeg hilste og var tavs, men jeg maa tilstaa, at jeg f?lte mig saaret efter alt, hvad der var passeret imellem os. Han f?rte mig op til Slottet, hvor vi gennem en Bagd?r slap ind i hans Privatkabinet. Og nu stod jeg ved D?ren, som jeg havde gjort det om Eftermiddagen. Kejseren sl?ngte sig ned i en L?nestol og hensank i tavs Grublen. Tilsidst vovede jeg at minde ham om min N?rv?relse ved en svag Hosten.

"Naa, min gode Gerard," sagde han, "De er aabenbart meget nysgerrig efter at faa at vide, hvad alt dette skal betyde?"

"Jeg er fuldtud tilfreds, Sire, selv om det maatte behage Dem ikke at fort?lle mig noget som helst!" svarede jeg.

"Passiar!" sagde han utaalmodig. "Det, De der siger, er ikke andet end Ord. I samme ?jeblik, De er paa den anden Side af D?ren, vil De begynde at anstille Efterforskninger. Om to Dage vil Deres Kammerater vide Besked og om tre Dage hele Fontainebleau, om fire Dage vil Historien v?re ude over Paris. Saafremt jeg derimod fort?ller Dem tilstr?kkeligt til at stille Deres Nysgerrighed, er der sagtens et svagt Haab om, at De vil v?re i Stand til at beholde det for Dem selv."

Han forstod mig ikke, Kejseren, men jeg kunde blot bukke i Tavshed.

"Kun faa Ord er n?dvendige for at forklare Sagen," sagde han. Han talte meget hurtigt og gik med hastige Skridt frem og tilbage i V?relset. "Det var Korsikanere, disse to M?nd, og jeg havde kendt dem i min Ungdom. Vi har tilh?rt det samme Broderskab - de korsikanske Br?dre, som vi kaldte os. Det blev dannet i den gamle Paolis Dage, forstaar De, og det havde visse strenge Love, som ingen ustraffet kan bryde."

Ved disse Ord syntes jeg, at alt, hvad der var Fransk, havde forladt ham, og at det var en Korsikaner, der stod foran mig. Manden med de st?rke Lidenskaber og den desperate H?vnlyst. Hans Tanker var vendt tilbage til hans tidligere Dage, og i fem Minutter gik han op og ned i V?relset med hastige smaa Skridt. Men med en utaalmodig Haandbev?gelse f?rte han sig atter tilbage til Frankrig og til mig.

"Saadan et Selskabs Love," vedblev han, "er meget gode for en almindelig D?delig. I de gamle Dage var der ingen mere trofast Borger end jeg. Men Tiderne skifter, og det vilde hverken fremme Frankrigs eller mit Velf?rd, om jeg l?ngere fulgte disse Bestemmelser. De vilde tvinge mig til det, og saa kom Sk?bnen over deres egne Hoveder. Disse to var Broderskabets Ledere, og de var komne hertil fra Korsika for at formaa mig til at m?de dem paa det opgivne Sted. Jeg vidste alt for vel, hvad dette M?de bet?d, thi endnu er ingen vendt tilbage fra et saadant. Paa den anden Side, hvis jeg ikke kom, vilde det betyde endel?s Forf?lgelse af min Person. Jeg kender deres Metode."

Der kom igen et haardt Tr?k om hans Mund og et koldt Glimt i hans ?jne.

"De forstaar den Forlegenhed, jeg var i, Hr. Gerard!" fortsatte han. "Hvad vilde De for Resten have gjort i mit Sted!"

"Givet 10de Regiment Ordre til at gennems?ge Skoven og bringe Slynglerne for Deres F?dder, Sire!" svarede jeg.

Han rystede smilende paa Hovedet.

"Jeg har meget v?gtige Grunde, hvorfor jeg ikke ?nskede dem fanget levende," sagde han, "De vil forstaa, at en Morders Tunge undertiden kan v?re et lige saa farligt Vaaben som hans Dolk. Jeg vil ikke skjule for Dem, at jeg for enhver Pris ?nskede at undgaa Vr?vl og Skandale. Det var derfor, jeg befalede Dem ikke at tage Pistoler med. Nu vil mine Mamelukker udslette ethvert Spor, og ingen vil faa noget at vide om Aff?ren. Jeg har overt?nkt alle mulige Planer. Havde jeg sendt mere end en Forsvarer med de Goudin ind i Skoven, vilde Br?drene ikke have vist sig. Men for en enkelt Mands Skyld vilde de ikke forandre deres Plan eller lade Lejligheden slippe fra sig. Det var Oberst Lasalles tilf?ldige N?rv?relse her i det ?jeblik, da jeg modtog Tilsigelsen, der bevirkede, at jeg valgte en af hans Husarer. De blev den udvalgte, Hr. Gerard, fordi jeg havde Brug for en Mand, der kunde f?re en Sabel, og som ikke vilde tr?nge l?ngere ind i den Historie, end jeg ?nskede. Jeg haaber, at De vil retf?rdigg?re mit Valg i denne Henseende, som De har gjort det, hvad Deres Dygtighed og Mod angaar!"

"Jeg beder Dem at v?re forvisset herom, Sire!" svarede jeg.

"Saa l?nge som jeg lever," fortsatte han, "maa der altsaa ikke over Deres L?ber komme et Ord om denne Sag."

"Jeg vil udslette den af min Hukommelse, Sire! Jeg lover at forlade dette V?relse ganske som jeg var, da jeg traadte herind Kl. fire i Eftermiddag."

"Det kan De ikke," svarede Kejseren smilende. "Den Gang var De L?jtnant. Tillad mig at sige Dem Godnat - Kaptajn Gerard!"

* * *