Etienne Gerards Bedrifter

igaderen fik

?kkeligt Hum?r. Hans barske, engelske Ansigt lignede i ?jeblikket en af disse groteske Masker, der smykker Fa

," sagde han med en Mine som

orde H

ntier af Hest

at slog H?

ar en Sende

klaring aabnede han

jeg, at han til Fods var for lille og med sine krumme Skuldre mere lignede en Professor ved Sorbonnen end Frankrigs f?rste Soldat. Imidlertid havde han en fast Mund, og hans ?jne var m?rkv?rdige. Han har en

s?gte at se kl?gtig ud. Netop da vi traadte ind, snappede Napoleon Kaarden fra ham og pegede paa Kortet med den. Han talte hurtigt og lavm?lt, men jeg h?rte ham

aget ?res-Medaljen, Bri

tilf?je, at det var ikke, fordi jeg ikke havde fortjen

e, Ma

, Si

egge faa Lejli

tore Kort. Med Spidsen af Berthi

behageligt Smil, der plejede at lyse op paa hans blege Ansigt som en mat Solstraale. "Her ved Rheims er i ?jeblikket vort Hovedkvarter, og det i Dag den fjorten

af Spanien, vil snart v?re her med hundrede tusinde Mand. Det er til ham, at jeg vil sende Dem. De skal overbringe ham et Brev, af hvilket De hver faar et Eksemplar. Det er for at meddele

rede jeg med Sporene, sk?d Brystet frem og smilede og nikkede for at lade ham forstaa, at jeg havde fattet hans geniale Plan. Han smilede ogsaa og

t som til Bazoches. De maa da skilles. Den ene tager Vejen mod Paris over Oulchy og Neuilly, medens

er og Ideer. Jeg begyndte at tale om Frankrigs

ajor Char

n opgivne Rute er usikker, er de

vedet for at vise, at vi kunde gaa og vendte sig atter mod Berthier

Domkirken. Jeg havde min lille graa Hoppe, Violette, under mig, og det var den hurtigste Hest i hele sjette Brigade. Charpentier red derimod en af den Slag

lte hen. Med Garden fik det endda gaa, sk?nt den unge Garde kun bestod af Rekrutter. Artilleriet og det sv?re Kavalleri kunde have v?ret udm?rket, saafremt der blot havde v?ret noget mere af det; men Infanteristerne med deres Underofficerer ligne

min Skulder og havde lovet mig ?res-Medaljen. Dette fik mig til at se lysere paa Tingene, og jeg jog Sporene i Violettes Sider, indtil Charpentier bad mig om at have Medlidenhe

er hensunken i sine egne Tanker. Jeg spurgte mere end én Gang, hvad der optog ham, idet jeg gik ud fra, at jeg med min hurtigere Intelligens muligvis kunde klare Begreberne for ham. Han svarede altid, at det v

rd. F?r han forlod mig, vendte han sig imidlertid om i

t ud af det, Brig

hv

r Send

dog li

orfor betroede Kejse

r?ve vor

a en Maade, som je

g?re, saafremt De finder alle disse La

lger mi

De blot sl

t mul

v?re, laadne Kappe forsvinde bag Brynet af H?jen og red saa videre, medens jeg undrede mig over hans Opf?rsel. Fra Tid til anden stak jeg Haanden ind paa Brystet for at overbevise mig om, at jeg endnu sad inde med de

te mig da, at Marmont havde trukket sig tilbage herover for to Dage siden, og at Pr?jserne var gaaede over Aisne. En Time senere saa jeg i

paa, at han havde sagt til Charpentier, at en Soldat har at adlyde, ikke at v?lge. Jeg skulde f?lge den Vej, han havde opgivet mig, saal?nge Violette kunde r?re et Lem og jeg holde en T?mme. Paa hele Turen fra Sermoise til Soissons, hvor

Jomfru", raabte en Kone til mig fra Marken, at Pr?jserne var i Soissons. En lille Afdeling Landsenerer var kommen samme Eftermiddag, og man ventede en hel Division

de efter en anden uden dog at tr?ffe ham. To Karabinskud knaldede, men jeg var allerede kommen om det n?rmeste Hj?rne og h?rte ikke en Gang Kuglernes Hvislen. Aa, hvor vi var storartede, Violette og jeg! Hun l?b som en opskr?mmet Hare, og der fl?j Ild fra Hovene. Jeg stod op i Stigb?jlen og svingede mit Sv?rd. Der var nogen, der sprang til for at gribe T?jlerne. Jeg huggede Armen over paa Vedkommende og h?

rt efter dukkede to M?nd frem i Maaneskinnet - Himlen var nu ganske uden en Sky - og tilraabte mig noget paa Tysk, men jeg ga

denne stille Nattetime og med Bevidstheden om, at jeg havde Faren baade for og bag, var der noget gribende og uheldsvangert ved denne store, fjerne Ild. Men jeg er ikke saa let paavirkelig, dertil har jeg oplevet for mange m?rkelige Ting. Jeg gav mig til at

ikoen blev den samme i den maaneklare Nat med Forf?lgernes friske Heste bag mig, men saafremt det skulde lykkes mig at ryste dem af mig, vilde jeg foretr?kke, at det skete i N?rheden af Senlis fremfor

jeg troede, hun var bleven saaret. Men det var kun et Strejfskud, t?t op imod en af Forhovene. Aa, det k?re lille Dyr, hvor jeg dog elskede det, da jeg m?rkede, at det atter slog over i sin lange, lette Ga

s af en Officer, som var bedre ridende end de andre. Han kom mere og mere ind paa Livet af mig. De to andre Forf?lg

paa min Hoppe, ganske lidt, saa at han maatte tro, at han nok skulde indhente mig. Da han kom indenfor S

kulde kampere for Natten. Nu svang han Sablen imod mig og udst?dte en eller anden Trusel. Han syntes ikke at forstaa, at han var ganske o

ous!" br?

nsigt og kunde i Maanelyset se, hvor bleg han blev, da han forstod, at det var ude med ham. Men netop da jeg lagde Fingeren paa Aftr?kkeren, kom jeg til at t?nke paa hans Moder, og jeg jog min

aat at have set dem for sidste Gang; men Pokker tage mig, om de ikke var lige i H?lene paa mig! Derfor fremad i lynende Fart! Min Hoppe rystede Hovedet og jeg min Chako for at vise, hvad vi t?nkte om to Dragoner, der s?gte at fange en Husar. Men i samme ?jeblik holdt mit Hje

havde jeg v?ret i en saadan Knibe. Men for mit Korps' ?re vilde jeg hellere lade mi

umlede den netop, da jeg pludselig h?rte franske Udraab foran mig. Det var vore egne, k?re, smaa Slyngler af Marmonts Korps! Mine to Forf?lgere gjorde kort omkring og galopperede bort i rasende Fart, medens Maanelyset br?des i deres Metalhj?lme, og jeg travede hen til mine

han fik ?je paa mig, fyldtes hans smaa, missende ?jne med Taarer, og jeg blev helt r?rt over at se han

de han, "saa du kan i

nd vil jeg derige

eche? Hvorfor netop v?lge den eneste Vej, hvor du kan v?re nog

dlyder!" sagde jeg, ganske so

e lige indtil jeg havde sat mine Moustacher i Vejret og m

ed os, thi vi skal ogsaa til Senlis for at rekognisere.

igade. Vi fulgtes ad, indtil vi henad Morgenstunden saa Lysene i Senlis. En Bonde kom tr?kkende med sin K?rre, og han fortalte os, hvorledes det stod til inde i Byen. Hans Efterretninger var paalidelige nok, thi hans Broder var Kusk hos Borgmesteren, og de havde ta

h?vne sig paa disse Barbarer, hvis Grusomhed imod vore st

sort, uredt Haar under Faareskindshuerne, og dumme, gabende Munde. "Hourra! Hourra!" skreg de og affyrede deres Karabiner, men vore Folk var inde i Huset og i Struberne paa dem, f?r de fik gnedet S?vnen af ?jnene. Det var frygteligt at se, hvorledes Polakker

te sit Foder. I kan stole paa, at min lille Veninde tr?ngte til det. Derefter vaskede jeg hendes Ben, t?jrede hende og gik sa

de fra mit Soldaterliv, lige saa m?rkelige som denne. I vil forstaa, at en Mand, der har tilbragt hele sit Liv i Spejder- og Vedettjenesten paa den

ikke skulde kn?kke Halsen paa en Flaske Vin. "Men vi maa min Salighed ikke vente for

Vinen?" s

er, der fl?d omkring os. Imidlertid maa Borgmesteren have v?ret en stor Levemand, for jeg kunde ikke ?nske mig en bedre Vink?lder: Chambertin, Graves, Alicante, hvid og r?d Vin, t?r og musserende, alt laa i velordnede Pyramider og kiggende undseligt frem mellem H?vlspaa

raabte jeg og gr

rinden!" sagde han og fo'r som

jeblik havde jeg i Sinde at g?re ham F?lgeskab, men saa kom jeg i Tanker om min Sendelse, og at, saafremt jeg blev fanget eller dr?bt, vild

t over med mit Sv?rd, hvorefter det lyste storartet. Hvad jeg nu skulde g?re, stod mig ikke klart. Slynglerne ovenpaa skreg sig selv h?se, og det vilde sikkert ikke vare l?nge, f?r de f?lte Trang til noget at faa Struben v?det med. Saa vilde det v?re Slut for den flotte Soldat, hans Sendelse og ?res-Medalje. Jeg t?nkte paa min Moder, og saa t?nkte jeg paa Kejseren. Jeg f?lte mig bedr?vet over, at den ene skulde miste

let i samme graa Farve som Muren. Jeg st?dte til den og troede f?rst, at den var aflaaset. Imidlertid gav den dog lidt efter, og saa forstod jeg, at et eller andet holdt igen paa den modsatte Side. Jeg satte Rygg

t af k?mpem?ssige T?nder. Men det forekom mig, at dette i hvert Fald var et sikrere Skjulested end den ydre K?lder, og efter at have fundet mit Lys var jeg net

d i Lysstriben og atter ind i M?rket. Det gav paa ?re et saadant S?t i mig, at min Chako n?sten spr?ngte Hageremmen. Det Hele foregik i et Nu, men alligevel havde jeg opdaget, at Fyren havde

r mig, at han virkelig var bange - d?dsens angst. Jeg kunde se det af hans ilsomme Skridt og hans sammenkr?bne Holdning, da han l?b rundt mellem T?nderne som en Rotte, der s?ger efter sit Hul. Det maa naturligvis have v?ret ham, der havde holdt igen paa D?ren,

e jeg Praasen og gik lige l?s paa ham med draget Sv?rd. "Kom frem, din Sl

af en T?nde. Han havde en gylden Kokarde paa sin sorte Hue, og Udtrykke

giver mig til Deres Beskyttelse. Men giver De mig ikke

d ved, hvorledes han skal behandle en u

derefter sit Sv?

?re at tage til Fa

min Afdeling kom jeg hertil for at rekognisere Senlis, og da

rge om, hvorledes De er kommen

Slurk Vin. Medens jeg rumsterede rundt hernede, blev Huset stormet af Deres Folk, og da jeg kom op ad Trapperne, var det Hele allerede forbi. Jeg

ndt os i den forreste, og at han derfor ikke havde h?rt Spektaklet, da hans egne Allierede tilbageerobrede Huset. Men opdagede han dette, vilde Bladet vende sig, og jeg vilde blive hans Fange

g, "jeg befinder mig i en

for?" sp

lovet at besk

te at h?ng

age Deres L?fte t

v for at beskytte Dem," svarede je

m n?rmere,"

akkerne, at blot Synet af en Uniform g?r dem rasende. De kaster sig ?jeblikkelig over B?reren og hugger ham i Stykker, Lem for L

jo frygtelig

t vi i dette ?jeblik gik ovenpaa sammen, vil

an. "Hvad foreslaar De, at vi skal g?re? Vilde d

?rste

hvor

g saa bliver De hugget i Stykker. Faar de ?je paa Deres f

a ikke tage U

aa tage Deres Uniform af og tr?kke i min. Den

m?ndene, jeg frygte

vil min Uniform

m?" svarede han. "Men De se

?kke i Dere

som Offer for Der

iform. Hundrede Sv?rd vil blive vendt imod mig. Saa vil jeg raabe: "Holdt! Jeg er Brigader Gerard!" De

jeg gav ham min Husartr?je, min Dolman, min Chako og mit Sabelh?ng med Taske, medens jeg til Geng?ld fik hans h?je Faareskindshue med den gyldne Ko

sagde jeg, "vil jeg nu

op og l?nede sig op ad en T?nde, saa jeg beh?vede kun at l?be seks Gange rundt om den med et Reb og slaa en tyk Knude bag paa for at g?re ham uskadelig. Dersom han nu fik i Sinde at gaa ovenpaa, maatte han i det min

a Feltartilleriet galoppere lige imod mig. Jeg var klar over, at dersom jeg blev opdaget, vilde jeg ?jeblikkelig blive skudt som forkl?dt Spion. Men alligevel var dette en h?derfuld D?d i Kejserens personl

g med Benene trukket op under sig og et kn?kket Sv?rd i Haanden. Jeg havde den st?rste Lyst til at hilse, da jeg gi

g paa Skulderen, idet han pegede paa vore stakkels Husarers Lig. Han sagde samtidig noget, der vist skulde v?re morsomt, thi hans lange Sk?g aabnede sig, og nogle skinnende Hugt?nder kom til Syne. Jeg lo af hans Vittighed og sagde de eneste russiske Ord, jeg kendte. Jeg havde l?rt dem af den lille Sophie i Vilna, og de bet?d: "Dersom Natten er smuk, m?des v

hende vilde jeg ikke op paa. Nej, jeg var mere dreven end som saa. Jeg valgte tv?rtimod en lille lodden Kosakhest og l?ste den med saa stor en Overlegenhed, som om den havde tilh?rt min Fader f?r mig. Den havde

d for hverandre, saa vidt jeg kunde sk?nne med Bem?rkninger som denne: "Det er en af

medens Violette hele Tiden gned sin Mule op ad mit Kn? og saa op paa mig, som vilde hun sp?rge mig, om hun havde fortjent at blive skubbet ud af den laadne D?rmaatte, jeg red paa. Jeg kan vel have v?ret en halvandet hundrede Alen fra Uhlanerne, da jeg pludselig saa en ?gte Kosak komme galopperende hen imod mig. I vil forstaa mine F?lelser ved Synet af ham. Jeg vil aabent tilstaa, at dette Syn n?sten bragte mig til Fortvivlelse, og at jeg nu ansaa Spillet for tabt. Men kun for et ?jeblik. D

Jeg var glad ved at se ham g?re dette, thi jeg har aldrig holdt af at slaa en intetanende Fjende ned. Nu for jeg ind paa ham, afparerede hans Hug og anbragte mit St?d lige under den fjerde Knap paa hans Frakke. Han styrtede ned af Hesten, og V?gten af hans Legeme trak mig n?sten med, f?r jeg kunde frig?re Sablen. Der var ikke Tid til at unders?ge, om han var levende eller d?d. Jeg sprang af Ponyen og op paa Violette og vinkede med Haanden til de to Uhlaner. Raabende spr?ngte de af Sted efter mig i Galop, men Violette havde nu udhvilet og var lige saa frisk, som da vi begyndte Turen. Jeg drejede om ad den f?rste Sidevej mod Vest og fulgte derefter Vejen mod Syd, hvad der hurtig vilde bring

h?re, om Egnen var sikker lige til Paris, og medens jeg hastig red fremad, f?lte jeg mig saa stolt over

dligere, men I kan forestille Jer min Bestyrtelse, da han rettede et kraftigt Hug efter mit Hoved, der sikkert vilde have rullet hen ad Vejen, havde jeg ikke kastet mig fremad med N?sen ned i Violettes Manke. Sv?rdet for hvinende over mit Hoved som en ?stenvind. Selvf?lgelig kom dette af den ford?mte

at jeg havde et F?lge paa en Fjerdingvej efter mig. De to Dragoner, der var fulgt med mig fra St. Denis, blev bestormede med Sp?rgsmaal, og snart kendte alle mine Eventyr, og hvorledes jeg havde faaet min Kosakuniform. Det blev et helt Triumftog. M?ndene raabte Hurra, og Kvinderne kyssede paa Fingrene til mig fra Vinduerne, og jeg f?lte mig meget bev?get over al de

at v?re lige saa tyk, rolig og elskv?rdig som den Gang. Talleyrand stod ved Siden af ham, eller maaske skal jeg kalde ham Hertugen af Benevento, men jeg foretr?kker

este Sendebud?

arede jeg. "Major Charpen

ankommen," sagde

en, Deres Majest?t, vilde dette i

e Grunde!" kom det fra Talley

undigt, som jeg elsker Lejren. Saa tog jeg hen til min gamle Ven Chaubert, i Rue Miromesnil og laante hans Husaruniform, som passede mig meget godt. Han, Lisette og jeg spiste til Mi

aede samme Aften til Rheims, hvor Napoleon stadig laa. Baade Ligene af vore stakkels Kammerater og Russerne var nu bleven begravede, og Slagmarken fremb?d altsaa ikke det

en god H?rf?rer kan udre

rt. Berthier og Macdonald l?nede sig i ?jeblikket over Skuldrene paa ham, og han talte saa hurtigt, at jeg ikke tror, de forstod uden Halvdelen af, hvad han sagde

ind og Ben bestiller

svarede jeg, "at jeg har leveret

r. Aa, disse frygtelige ?jne, der skiftede fra Graat til Blaat lige

ven af Charpenti

til Fange!" sa

hv

sse

akke

enkelt

av han

Mods

Officer. S?rg for, at h

for at forvisse mig

gsfuld Skrivelse ud ved saadant et Sendebud som Dem og gennem alle de Byer, Fjenden har besat? Hvorledes det er lykkedes Dem at slippe igennem, gaar over min Forstand, men saafremt Deres Kammerat ikke havde haft mere Oml?b i Hovedet

thi enhver fornuftig Tanke forlod mig, og mine Kn? kunde n?ppe b?re mig. Men jeg samlede alt mit Mod, og Harmen sk?d

at det var Deres ?nske, at Brevet skulde falde i Fjendens H?nder, vilde jeg have s?rget for, at det var sket. Men da jeg gik ud fra, at jeg skulde v?rge det, risikerede jeg mit L

mmenst?d med Dragonerne, mit Eventyr i Senlis, mit M?de med Grev Boutkine i K?lderen, min Forkl?dning, min Kamp med Kosakofficeren, min Flugt og hvorledes jeg tilsidst n?r var bleven hug

ad jeg har sagt! Jeg havde handlet rigt

Haand hvilede allerede paa Haandta

gader Gerard faar ?res-Medaljen, for jeg tror, at hvis han har