En Nihilist
Gr?n
e ?je bem?rkede ?jeblikkelig, naar en af dem f?lte T?rst, og hans ?vede Haand sk?nkede aldrig nogen Sinde en Draabe ?l mere, end der akkurat udkr?vedes, for at Glasset skulde synes fuldt, medens d
med ?Goiserne" (kristne Opr?rere) imod Autoriteterne og nu bevogtede Gr?nsen for dem. I et forud aftalt
vde under saadanne Forhold Ret til at vente en ekstra Duc?r; men det gjaldt om at v?re forsigtig over for saadan en Gnier som David. Og dog var han ingen daarlig Kunde denne samme David. Et skarpt Hoved, ?gte J?deblod, som overalt i Verden vilde g?re sin Race ?re. Han var efter al Sandsynlighed F?rer for ?Goiserne
om enten ?nskede at komme ind i Landet eller ud af det. Saa var der ogsaa B?ger, der skulde smugles ind udefra, og dette var en meget indbringende Gren af Forretningen, t
ors?gt at l?se nogle af de revolution?re Pamfletter, som han skulde smugle ind; men da hans Kundskaber i Russisk kun var yderst mangelfulde, fik han ikke meget ud af det og opgav klogelig at spekuler
sagde ham, at Petersborgtoget nu
det han med Alvorsmine serverede
Begivenhederne paa Markedet hvorfra de netop vendte hjem. To Gendarmer kom ind for at drikke en Snaps og satte sig paa H?derspladsen. Flere andre Kunder indfandt sig; men David var ikke til at se. Omtrent en Time forl?b efter Togets Ankomst, og han kom stadig ikke. V?rten var netop fordybet i sine Betragtninger over, hvorledes han bedst skulde genoprette det Tab, som Davids Mangel paa Punktlighed vilde paaf?re ham, da han ved at se til h?jre opdagede selve Mande
med et tiltalende, regelm?ssigt Ansigt af udpr?get j?disk Typ
ers at tage nogen Notits af ham. Den unge J?de betalte for ?llet, og da han i Ro o
atter kom ud i en m?rk Gang. Han str?g en Svovlstik og gik op ad en Trappe, der f?rte til et s
havde han ogsaa skyndt sig bort, efter f?rst at hav
?" spurgte David. ?De vente
vid - eller rettere ikke i Dag. Je
ge Mand og satte sig i en L?nestol af tvivlsom Kul
paa en h?j Tr?stol,
Venner saa
em hos Foma. Vi ?nsker at v?re paa den anden Side
ovre uden mindste Vr?vl. Men - -." Sam br?d af og
det sige?"
har haft uhyre - ganske frygtelig meget Mas med at faa dem paa ret K?l," sagde Samu
Sam, det var en stor Dumhed!" afb
dumt i at betjene
ste Priser. Jo mere man giver, des mere fo
ren i en kr?nket Tone. ?Men tror De, at jeg t?r fastslaa
den, vi var bleven enige om. Jeg siger ikke, at De vil g?re det; men lad os nu antage, at De gjorde det. Nuvel, hvad tror De, at jeg vilde svare Dem? Min gode Sam, Fisken gaar, h
staaet, hvor Samuel vilde hen, og var fast bestemt paa ikke at give efter; men han holdt ikke af
Familien det? Det har je
mut; det var ikke hans Agt
et nyt i Landsbyen?" spurgt
gnavne Tone og fortalte saa en Del Nyheder, der sku
mmen tilbage?" spurgte Davi
iblandt F?llerne. David havde af og til benyttet ham, o
dste jeg ikke af." Han saa forskende hen paa
det nede
," t?nkte Samuel; ?med den
han derpaa h?jt i fuldst?ndig Forretn
tel! Deres Dreng
ned til Foma. Pengene udbetal
af dem - kun en Lap Papir, som De bringer mig, og hv
en af Davids S?rheder, som han ge
, for at komme ind paa et andet Samtaleemne. Men hans daarlige Hum?r forsvandt med ét Slag, da h
den unge J?de, ?og har en M?ngde T
kuffede Forhaabninger nu. For?vrigt gjorde han ingen Sp?rgsmaal; thi h
orskellige Forholdsregler, der skul
, og Selskabet var gaaet til Ro. De to M?nd sov i V?relset ud til Gaden og Damen ovenpaa i hans Datters Kammer. David takkede ham og gik ind til sine Venner. Han plejede altid ved Lejligheder som denne a
ukkede for at skjule de rejsende for nysgerrige Blikke, og al Bagagen, hans egen L?rredss?k indbefattet, var sammenstablet i et
f?rste Mand paa Benene. Han kl?dte sig hurtig paa, og aabnede Vinduesskodder
Udseende. Han var for flere Aar siden for en eller anden ubetydelig Forseelse bleven forvist til en afsid
ammensvorne; han havde bekl?dt en underordnet Stilling i et Linieregiment, men var efterhaa
skal have meget udrettet i Dag og har ingen Ti
Vulitch, en Pige paa nitten Aar, indviklet som M
havde David beredvilligt lovet hende at skaffe hende
ejsetasken, fordi den Te, man k?bte undervejs, baade var ham for dyr og for daarlig. Maaltidet forl?b livligt. Alle var i denne egne, ophidsede Stemning, som st?rk Sp?nding og F?lelsen af forestaaende Fare fremkalder. De kunde ikke faa ud af deres Hoved, at det at komme over Gr?nsen fra Czarens Rige ikke var en overmaade farlig Histo
itch med en let R?dmen; ?men der er dog ma
e; thi hun havde aldrig f?r
?Men hvis har Skylden v?ret? Ene og alene deres egen! En Toss
afbrudt ved, at R
is det passer Dem. Her er to Pas for Herrerne, og Damen
lk, der bor ved Gr?nsen og i Forretningsanliggender er n?dsagede til ofte at rejse frem og tilbage. Enhver af dem skyndte sig med at aabne sit Pas for
et Kludder? Det er j
svarede Samuel rolig
rigtigt! I Passet stod der skrevet med store Bogstaver: ?Sa
mange forskellige Pas og spillet mange forskellige Roller; men det var f?rste Gang, at
de han til Sam, ?jeg kan
H?nder som en Kerub sine Vinger
Med Guds Hj?l
rsynet, protesterede; men David, der morede sig
Enken," sagde han. ?Du
arig Matrone, gik over hans Forstand; men da David syntes at v?re indviet i Hemme
els B?rn, der leverede S?st
en usselig, smudsig lille B?k, ikke dybere, ?end at en H?ne i T?rkevejr kunde klare den", som man siger i Rusland. Paa begge Sider strakte der sig en flad, ensformig Slette, hvor det gule Jordsmon tittede frem mellem det sparsomme, gr?nne Gr?s. Paa begge
vore rejsende paa et Tegn af Sam ned i den, efterfulgt af en halv Snes M?nd og K
den tilbage. Idet han vendte sig imod dem i
Bred af den lille, smudsige Str?m
Tallene stemmede. Saa rakte han den n?rmeste Passager Bunken og raabte: ?Alt i Orden!" hvorpaa F?rgemanden, som hverken havde Ror eller Aare, gav Rusl
optagne af sig selv, vilde de have bem?rket en ung, tarvelig kl?dt Mand med m?rke ?jne og blegt Ansigt, som idet han kom gaaende ned ad Gaden, uvilkaarlig fo'r sammen ved at h?re det russiske Sprog. Det va
fristet til at tiltale dem, men betvang sig. Det kunde jo muligvis v?re fremmede, og Forsigtighed s