En Nihilist

ravl

de, gav han Besked om, at han, i Tilf?lde af, at der skul

forbigaaende, og Klokken henad elleve opdagede hans skarpe Blik Davids unders?tsige Figur, der i fuld Fart kom om

Venner m?dtes i Forstuen og omfavn

t vente paa mig, hvad, gamle Dreng?" spurgte

r Resten var jeg bange for, at

bare se at faa samlet en lille Trup til at bringe med over. T

eg saa dine Folk ved

du jo nok kender af Omtale, er iblandt

else; David tog sin Overfrakke af, smed

r stod op foran ham. ?Hvorledes lever Georg og alle de a

efter hvad vi kan forstaa af de faa Oplysninger, hun giver i sit Brev. Men det v

ke ad til St.

skal videre til Schweiz, og

du kommer? Har d

det er bedre at komme uv

ar som den anden, bestandig den samme uen

ig utaalmodi

Land under en stor social Bev?gelse og saa dog f?le sig som en Fisk uden

ed sin j?diske Kosmopolitisme ofte

kjuler dyb Tilfredshed med den begaaede Fejl. ?Vi er den mindst kosmopolitiske af alle Nationer, omendsk?nt ma

en ikke meget behage

nerne egentlig mente om Boris' Stilling. Sagen gik ham n?r til Hjerte; Boris va

mmen tilbage," svarede David. ?Men jeg er bange fo

rund?" spu

d med et Suk. ?Vi er for Tiden meget vanskeligt st

anskeligheder. Andrey gik frem og tilbage i V?relset og lyttede til hans Ord. Det var v?rre,

t paa, at Lykken kunde vende sig. Men at finde sig i, at disse Slyngler (som han kaldte hele Statsstyrelsen) nedslagtede e

de ikke v?re st?rke nok? Vor Styrke ligger jo rundt omkring os. Dersom vi ikke f

e David. ?Vi kunde vel nok undv?re et Par M?nd til at

ettere fylder Pengekassen og hurtigere faar Modet op igen end de

vid. ?Tal med Zina og de ?vrige derom.

sig for at

l mine tre rejs

d med Sazepin? Vil du gaa med og hilse

var, og foreslog saa at gaa med straks, det kund

or hans lille Selskab var samlet, b

Da Ostrogorsky og Annie var fremmede for Ligaen, mente han ikke, det var raadeligt at tr?kke

to andre med sig hen i en Vinduesfordybning i den anden Ende af V?relset; baade Ostrogorsky og An

?k, blev baaren paa en Mands Ryg over Gr?nsen, og at man ofte maatte tilbringe flere Dage i smaa hemmelige Rum, Pulterkamre og lignende, indtil Smugleren kunde finde en passende Lejlighed til at hj?lpe en over. David lo og sagde, at han aldrig

idste om Forholdene. Med den Liberalitet, som almindelig hersker ved Nihilisternes M?der, to

legemlige Forn?denheder! Skal vi ikke have nogen Middags

hun havde et nydeligt, ungt Ansigt med et alvorligt, intelligent Udtryk, klare, n?ddebrune ?jne og en lille slank, men energisk Figur. Hun var if?rt en tarvelig sort Kjole, saaledes som Nihilistinderne i Almindelighed plejer at b?re. Hun fortalte paa hans Sp?rgsmaal, at hun var Medlem af en hemmelig Forening af stude

e l?nger under hans Omsorg, og al hans Opm?rksomhed drejede sig om Andrey. De gik sammen tilbage til det lille Hotel, hvor Andrey boede, da de var blevne enige om at

blive f?r?"

" - forklarede David. ?Men her er for Resten en anden Mand

- var villig til at bringe dem over Gr?nsen allerede samme Nat. Andrey var straks parat; thi han l?ngtes efter at komme til St. Petersbor

igt tysk Ansigt. Han hilste h?fligt paa Andrey, gjorde et Par Bem?rkninger

g, at den endte til gensidig Tilfredshed. Tyskeren tog Andreys Vads?k paa Ryggen, og man begav sig af Sted til Smuglerens Hus. Det var et lil

s?" spurgte

idlertid snart - en ?blekindet, lyshaaret Kn?s paa tolv Aar i vide Benkl?der og en stram, kort T

disse Herrer hen til den graa Sten bag ved

, F

g!" tilf?jede

, F

ejse og fulgte dem h?fligt til Haveporte

g, selvf?lende Mine sin Post som F?rer. De to Venner fulgte i nogen Afstand. Man gik ud af Byen og et Stykke langs med den lille B?k, som Davids Rejsef?ller var komne over samme Morgen. Saa drejede Str?mmen af til h?jre, og Vejen gik over et aabent

g de usselige Hytter, som er S?rkendet for en russisk Landsby og danner en saa st?rk Mods?tning til de rummelige, vel vedligeholdte Huse i de tyske Landsbyer med deres r?de Teglstenstage og pyntelige Udseende. Han var ikke l?nger i Tvivl;

en ved sin Side, ?at vi kun kan v?re saa kort Tid sammen, d

er jeg atter i St. Petersborg. Du er

ne. Meget har sikkert forandret sig. Sig mig, er

med Socialismen at g?re. De andre har deres Synspunkt,

J

es du o

r skulde je

min Del vilde h?lde til Sazepins A

meget langt sammen me

a en Prik, hvor I har ham. Men I Russere har nu en Gang Afsky for at regne med positive Kendsgerninger, Ting, som I kan tage

e B?nders udm?rkede Egenskaber skulde gaa lidt for vidt, hvad Skade kan det g?re? Gaar det ikke dig

gen Tro, men en Fremtids Vision, baseret paa e

?Heller ikke du kan lade v?re med at idealisere, hvad du holder af; kun gaar dine I

eys Ord havde ber?rt en

tusinde andre stakkels, ?rligt arbejdende J?der? Jeg kan f?le Medlidenhed med eders B?nder paa samme Maade, som jeg f?ler Medlidenhed med en abyssinsk eller malayisk Slave eller et hvilket som helst andet uretf?rdigt behandlet menneskeligt V?sen. Men mit Hjerte slaar ikke for dem, og jeg kan ikke dele eders ideelle Syn og latterlige Beundring for dem. Og med Hensyn til det saakaldte gode Selskab i de h?jere Klasser, naa ja, kan man vel f?le andet end Fo

r?" spurgte Andrey t?vende. ?Har du glemt den tysk

ng tilovers iblandt alle Nationer. Alligevel er den tyske Arbejder den mest civiliserede og paa Vej

ine, ?delt forme

am, at de russiske B?nders Raahed kun skyldes Uvidenhed, og at de, hvis de kun havde halv saa god en Opdragelse som Tyskerne, aldeles ikke vilde v?re hildede i disse mid

, mine

David. ?Vil du al

rolig for mig. Jeg maa s

rakte Drengen dem, klappede ham paa hans butte

te Andrey. ?Skal vi

Den har vi

orn

halv Tim

kke set mindste Spor af noget

g den H?j der eller et eller andet Sted, hv

gt gjort af ham," bem?r

pholder sig paa et givet Punkt af den Str?kning, han har at bevogte. For nogle faa Skillinger - foruds

an kom frem netop tidsnok til at faa

mpelt. Men vi maa skynde os! Lad os gaa lige ind til Byen, f?rend nogen Patrouille faar

monikatog og ydede derved Andrey endnu st?rre Sikkerhed; thi velstillede Folk betragtes nu en Gang ikke med samme mistroiske ?jne som den store M?ngde. Andrey fandt en Kupé, hvori der kun sad en ung Mand sovende i det ene Hj?rne, med et stort T?