En Nihilist

i St. P

r. Perronen var fyldt indtil Tr?ngsel af Folk af begge K?n og i alle Aldre, der skulde afhente Sl?gtninge eller Venner, og imellem dem puffede Dragerne sig frem med deres H

g om. Det var Georg; han havde ikke kunnet kende ham iblandt Menneskem?ngden. I de tre Aar, han havde v?ret borte, var Georg fra Yngling bleven til Mand, et smukt, b?l

milende efter at have omfavnet og kysset sin

ige M?nd nu og maa s?rge for at holde

ndrey og pegede paa Vads?kk

nsbygningen og tog en Droske

, hvordan det gaar j

gelig, at ingen af Vennerne for nylig var bleven arresteret; et almindelig

o i en god Tid,"

n herom senere." En Droske i St. Petersborg er just ikke Stedet til at tale om Politik. And

nerer hans Magt og ofte morer sig med at lege Skjul umiddelbart under hans Gendarmers og Politim?nds Frakkesk?der. Her stod de overalt, disse Czarens imponerende Vogtere, med Sv?rd og Revolver i B?ltet og h?jtidelige Miner. Men Andrey vidste, at de lige saa godt kunde f

Ophold her, indtil han havde fundet en passende Bolig. Det er for?vrigt en Regel blandt Nihilisterne, at der aldrig maa bo flere s

der boede n?rmest, men udsatte for?vrigt al videre Forhandling til den n?ste Dag. De ?nskede at have Eftermiddagen og Aftenen for dem selv; der var saa meget, de gerne vilde tale om. Andrey havde

Andrey, efter at de i fem fulde Timer havde debatte

skal jeg

en ikke meget om dig - kender dig kun i

et meste af mig, endsk?nt

kke skrevet

eget i de unges Klub," svarede Georg og gav e

n og satte sig ned paa Sofaen ved Siden af Andrey. ?Hun hedder Tatiana Grigorievna Re

ssante og ualmindelige Personligheder, is?r

e i Tvivl om dem, og det er netop Tilf?ldet med Tania Repina. Hun

an jeg t?nke," sag

svarede Georg med en

, at de ni Tiendedele kun eksisterede i Georgs Fantasi. Georg havde et bl?dt Hjerte, men en m?rkelig Mangel paa Mellemtoner i de menneskelige F?lelsers Skala, og gik over for sine Kammerater enten til den ene Yderlighed eller til den anden, enten til den allerh?jeste Beundring eller fuldst?ndi

Veninde! Hvis blot Halvdelen af det, du har fortalt, er sandt, maa h

r med Zina. Han er ikke bange for at modtage ?Ulovlige" i sit Hu

efter at l?re Repin at kende og udtalte sin Gl?de ov

hans Standpunkt klart. Men Zina kender ham bedre, og hun s?tter ham meget h?jt. Sagen er

ig viste, at Repins Sympati for Ligaen m

n rig Mand," be

ogsaa rig og vil faa en stor Formue, naar hun bliver myndig - en m?drene Arv, saa vidt jeg ved. Zina har fortalt mig noget derom, men jeg h

ede ikke Vennens Blik; det stirr

de at gribe den f?rste den bedste Lejlighed t

t; men alligevel var der noget i hans Blik og Stemme, der syntes at tyde paa en hel Del mere og gjorde Andrey bekymret for Vennen. Thi selv om Andrey ikke h?rte til de Nihilister, der principielt proklamerer, at en Revolutionist aldrig b?r elske nogen Kvinde, var han dog af den Overbevisning, at jo l?nger man k

*

derhen. Andrey beboede nu sine egne V?relser i Pesky, ikke langt fra Zina, saa at de meget nemt kunde m?des. Det kom Georg meget tilpas, at den unge Kone vilde ledsage Vennen til Advokatens Hus; thi han selv kunde saa gaa lidt tidligere end de andre. Klokken seks pr?cis, da han vidste, at Familien var f?rdig med at drikke Eftermiddagskaffen, stod han uden for den elegante Lejlighed, som Repins beboede i Konushen

de hun i en Tone, der

! Men De beh?ver ikke at fortvivl

ndt sig tilligemed en yngre Mand i Fl?jls Frakke og med langt, n?ddebrunt Haar; han lignede en Kunstne

?rgsmaal der var blevne debatterede ved Klubbens sidste M?de, som hun desv?rre havde v?ret forhindret fra at overv?re. Georg gav en kort Ber

at jeg aldeles ikke tror, jeg kan l?se det op. Jeg ?

de Georg. ?Men det er nok bedre, end

a, at De ikke finder det en S

t lille Skrivebord laa et sirligt skrevet, omhyggeligt s

g straks til at l?se uden at sige et Ord, so

g i ?ngstelig Sp?nding hans Ansigt. Hun var bange for, at han skulde finde

mmen ud af F?ngslet, havde hun fuldst?ndig vendt op og ned paa Tanias Tanker, idet hun aabenbarede en hel ny Verden for hende; men Tania havde den Gang kun v?ret et Barn, og den nye Verden forf?rdede hende lige saa meget, som den interesserede hen

med hende. Tania var glad og taknemmelig over, at en Mand, der stod saa langt over det almindelige Niveau, vilde give sig saa alvorligt af med hende, og Georg var i hendes ?jne Ridderen uden Frygt og Dadel, der k?mpede for en ?del Sag og satte Livet ind paa den. At der ku

de skrevet, erkl?rede, at det langt fra var daarlig gjort, og derpaa med sin Blyant f

Arbejde, da Zina o

yksfulde ?jne fo'r hun hen til Veninden og omfavnede og kyssede hende med ?gte ungpigeagtig Overdrivelse. Men den unge Kones billedsk?nne Ansigt var fuldst?ndig roligt og behersket, og den, der i dette ?jeblik saa de to Kvinder, vilde tro, at Tania var den ulykkelige og den anden den, der i medf?lende Del

ig vanskeligt at opnaa det; thi Sorgen

ory Alexandrovitsch?" spurg

ikke at forstyrre dem med vor Passiar," svarede Tania. ?Men nu,

restille

r Dem om at holde af ham, Ta

svarede den unge Pige og rakte An

st inde i Arbejdsv?relset, in

?nt Repin saa vel som Krivoluzky - der udelukkende var

domsvenner, som han l?ngtes efter at faa lidt Oplysning om, og Andrey var i de fleste Tilf?lde i Stand til at

vde v?ret i Schweiz samtidig med Herzen

efter saa lang Tids fuldst?ndig Frihed at komme tilbage til dette ulykkelige Land, hv

r det dog ikke som noget pinligt - tv?rt imod, je

e By - som var fuld af Spioner og Politi - for rimeligvis her at ofre Livet for et Dr?mmebilleds Skyld, fyldte hans Hjert

eblik paa Dagen - og at v?kkes om Natten ved den mindste Larm med den Tank

a greben af det Billede, han udmalede for dem, at de af

Andrey undskyldende. ?Men De ma

er af den menneskelige Natur, st?rkt interesseret; thi dette uvilkaarlige,

ikke ?nser de Farer, der truer Dem?" spur

g hvilede, som om Sp?rgsmaalet fornemmelig gjaldt hende, s

ndrovitsch, man v?nner sig til sidst ti

ldighed, at hele Dubravnik-Tragedien - som

lyse Ansigt udtrykte en saadan Sanddruhed, at selv hendes Stoicisme maatte v?re naturlig og ikke paataget. I den Verden, hvori Zina levede, vil der iblandt tre Personer i det mindste altid v?re én, hvis Hjerte s?nderrives af

Andrey i hans Bestr?belser for at bibringe Repin et mere naturtro Billede af en ?Ulovligs" Tilv?relse. Hun lo, da Georg

han ikke h?vner sig ved at angive Dem som en, der huser Terrorister? Eller De har sagt et eller andet imod Regeringen, og beredvillige Sj?le indberetter det til Tredje Afdeling. De har maaske f

staa, at han var

Georg. ?Hvem véd, De bliver maaske arresteret i Nat og befinder Dem i Morgen pa

e haabede, noget saadant vilde ske, men at ha

i Ovnen og anskaffer os et nyt - forudsat, at det er et godt, og at vi holder ?jnene aabne. Vi h

ostning!" sagde Andrey. ?Thi man har beregnet,

e Frist til tre Aar, hvis de bare vilde v?re

t Teen var serveret, og alle rejs

et ?jeblik. Der er noget, jeg gerne vil tale med Dem om. Tania!

med hendes Mand, for hvem han n?rede stor Interesse - og sp?rge hen

v, som Politiet ikke var utilb?jeligt til at slippe fri imod Kaution, da man under deres to Aars Fangenskab ikke havde kunnet finde noget graverende Vidnesbyrd imod dem. Man havde overdraget Zina at ordne denne Sag, og da b

ar ham muligt, igennem Statsmyndighederne skaffe hende at vide, hvad der var blevet af de d?mte fra

*

stand, at der ikke var noget Haab for Arbejder-Bev?gelsen i Rusland, f?rend de russiske B?nder ved en

have v?ret. Tania og Andrey var Tilh?rere; i Begyndelsen havde Andrey vel af og til med et Par Ord givet sin Mening til Kende; men hans Interesse slappedes hurtigt;

de to stridende. ?Er Ruslands Sk?bne afgjort

ssiaren blev

fors?gte at holde hende tilbage

ed, Zina? Det er jo ti

Jeg har et ?ri

og sm?g sig k?lent som en lille Kattekilling op ad hende. Zina l

m?de Klokken halv elleve pr?cis i Bascow Alleen for at tage imod Brevene fra de p

?Mit ?rinde kan ikke ops?ttes til i Morgen - hvi

blev mere dagligdags, da hun var forsvunden. Stor Ulykke, baaren med V?rd

Petrovna l?nge?" spurg

st, efter at hun har bosat sig her i St. Petersborg, at jeg rigtig har l?rt he

evna, men alligevel kom jeg her i Aften med det Haab, at det maatte lykkes mig at

d!" svarede den un

ig - jeg synes, jeg har kendt Dem l?nge, f?rend jeg har s

og ?rgrede sig

e med Dem, som om vi var g

em, men fra mange forskellige Sider, saa mit Indt

ske Anskuelser og Interesser. Hans Sp?rgsmaal forvirrede hende undertiden, men var hende do

Venner, og vilde derfor give dem Lejlighed til en lang, uforstyrret Samtale; selv n?jedes han med i Fras

d den Tid, hvor man er mest ?usikker" - br?d

hendes Anskuelser. Georg havde ofte ivrig bebrejdet hende hendes Sans for kostbare Toiletter. Hun blev l?nge siddende foran sit Spejl, i F?rd med at ordne det sv?re,

s godt om hende; hans rolige Svar irriterede den begejstrede Georg, som dybt kr?nket fortsatte sin Vej i Tavshed. Det varede imidlertid ikke l?nge, f?rend han igen begyndte en

amme Afstand; de blev efter al Sandsynlighed forfulgt af en Spion. Andrey sagde f?rst intet til Georg, da han frygtede, at Vennen

ang - samme Resultat. Nu vidste han bestemt, at det var en Spion, men han vidste ogsaa, at de ikke var blevne forfulgte f?rend l?nge efter, at de var kommen ud fra Repins, det var altsaa ganske tilf?ldigt - rimelig

r en Spion efter os. Paa Hj?rnet af Kosoistr?det skilles vi, og jeg tag

svarede Geor

Mandens Ansigt, var enhver Tvivl forsvunden, i dets Tr?k stod tydeligt hans Profession skrevet: han havde et eget forskr?mt og sp?ndt Udtryk, som ha

de raadvild et ?jeblik. Andrey var den ?ldste og smigrede sig med at se langt m

sede da ogsaa ganske rigtig for at l?se en Teaterplakat, der var opslaaet paa en Mur. Andrey gik roligt forbi ham, fredeligt rygende paa sin Cigaret, og da han var kommen en Snes Skridt bort, h?rte han atter Fodtrinene bag sig. Det var det, han havde ventet. Han gik langsommere end Georg, som en Mand, der er paa Udkig efter en Droske, og Vennen fik derved et betydeligt Forspring og var snart forsvunden om et Hj?rne. Andreys Plan var den, at lade Spionen f?lge efter sig igennem fle