En Nihilist

ger en

f?r Tiden var Andrey ved den bestemte B?nk i en af de mere afsides liggen

r i Vejen?"

en Herre gaaende forbi dem; men hendes Ansigt v

endelig og saa op paa ham. ?

?" gentog Andre

s?tte os her paa B?nken, sa

Sk?nderi ved Kortbordet - en af dem var bleven greben i at spille falsk, og de kastede sig nu alle over ham, en enkelt endog med Kniv, saa at han blev saaret i Skulderen. Larmen hidkaldte selvf?lgelig straks Vagten, og det var kun lige netop, at Kunit

men h?rte dog n?ppe hendes Ord; kun det ene stod h

al vor Udholdenhed!

itiet den Gang gennem den nye Fange havde faaet et Vink om vort Foretagende, sa

Gang, saa vi

?gt og opgivet tre andre Pla

Andrey og fors?gte at v?re rolig. ?Er der

et - maaske Boris kan hj?lpe os - - - men det v?rst

dem var optagen af sine egne Tan

t Ordre fra St. Petersborg til Dommeren om at

er det?" sp

il blot paa ny blive

bliver Fangerne f?rte andet Steds hen?" spu

rne anser det for under deres V?rdighe

ne Vandring til Raadhuset?" spurgte

bestyrte

i en stor By - ved h?jlys

kun et ?jeblikkeligt Indfald, som dog maaske var v?rd at tage under n?rme

ng var der

ikke saa slemt, so

gjort, vilde Sagen i L?bet af nogle faa Minutter v?re afgjort enten paa den ene eller anden Maade; paa saa kort Tid vilde der ikke kunne samle sig noget Gadeopl?b, tilmed da enhver forbipasserende rimeligvis vilde

Side, hvis vi, som du siger, skal overrumple dem. Med de tre Fanger bliver der altsaa syv Mand af vore; dertil beh?ves to Vogn

nok kunne skaffe baade Pen

egentlig ikke det, vi vil. Hvad hj?lper det, om vi befrier Fan

lan var meget for indviklet. Han fors?gte at simplificere den; den ene Vogn og en Mand til Ang

gerske ham pludselig i hans Gruble

lant - men hvorledes

nylig lod han dem faa en Sav og et Bundt N?gler, han kan lige saa godt overtales

sagde Andrey. ?Det vilde un?gteli

?de enstemmig var vedtagen. Det blev bestemt, at man nu, da Fangerne kom til at f?re Vaaben, skulde hj?lpe sig med to Mand til selve Angrebet og have to Vogne til at skaffe dem bort i.

men hj?lpe sig med én Vogn og en Mand til Angrebet, og denne Mand vilde han v?re. Til Hest, med et flinkt Dyr under sig, vilde han alene paatage sig at bringe Forvirring i Eskorten, naar samtidig Fangerne angreb. Boris saa vel som hans to Kammerater var alle tre mod

ekusks Mundering og pudse sin Vogn op, saa at den var pr?sentabel ved Dagslys, alle tre F

rokkelig Tro til sin Plan, og det lykkedes ham til sidst at faa Vennerne lige saa overbeviste. Det, som s?rlig tiltalte dem alle ved Planen, var dens store Simpelhed og Billighed. Den lange Ventetid havde t?mt deres Pengekasse; men Zina, som havde et ege

r vil v?re tilstr?kkeligt til at klare Forf?lgere til Vogns; og hvis det skulde h?nde, at der var e

n og Vasily fandt snart hos en af Byens Anden-Klasses Hestehandlere en flink, lille Step

ed sit Dyr, som viste sig at v?re klogt, hurtigl?bende og he

den lige ret op i Luften, men allerede ved det andet og tredje Skud gik det bedre, og efter en Uges Forl?b

lde hj?lpe med i Aff?ren; det var i alt otte Mand. Ved en R?kke beh?ndige Man?vrer sku

g Timen afhang ganske af Dommerens Forgodtbefindende. Det var derfor n?dvendigt, at al

?rend de forlod F?ngslet, nede i Kontoret skulde if?res andre Dragter og visiteres indtil Skindet. Saa snart de modtog Ordren til

il igennem en Kikkert at stirre derop. Saa snart som Signalet i Kleins Vindu blev synligt, skulde én af dem l?be hen i det V?rtshus, hvor to andre opholdt sig. Den ene af disse, en vis Vatajko, en ung Mand af Annie Vulitc

?vrige, der skulde fungere som Vagtposter

ejlighed. Turen fra F?ngslet til Raadhuset tog henved fyrretyve Minutter. Efter at v?re gaaede over F?ngselspladsen - en to-tre Minutters Gang - kom de ind i et sn?vert Str?de, der f?rte til en nyanlagt og meget bred Li

d forud aftalte Tegn signalisere, naar Fangerne traadte ud af F?ngslet, og hvad der ellers kun

Raadhuset, og kun, hvis det ved en eller anden uforudset H?ndelse - en Ligbeg?ngelse, et B

re Stilling, ligesom Andrey og Vasily da skulde vente paa et a

rbejde med et Urv?rks Akkuratesse, den ringeste Forhindrin

to af dem - Zina og Masha Dudurov - agerede Eskorten og med afmaalte Skridt bev?gede sig fra F?ngselspladsen og videre til

Uge, enten Mandag eller Onsdag. Mandagen forl?b rolig, Tirsdag holdtes

en, hvert S?m i Hestens Sko og hvert Sp?nde i Selet?jet, alt var pudset og blankt so

talden, gik han op for at lave Te til

t uventede Bes?g bragte dem straks paa den Idé, at der maatte v?re h?ndet et eller andet uforudset, o

l atter h?nde

ede Zina og rakte ham et T

almindeligt Forretningstelegram, men Meningen var tydelig nok for

ne om Dubravnik-Overfaldet forinden naaede Politiet. Baade Andrey og Zina havde tilstr?kkelig Erfaring til at vide, at den Slags uventede Sam

til at forandre no

. ?Hvad der ikke allerede

ive det hele; rimeligvis er det de

uligt," s

der arbejdet for denne Plan, og nu, da vi er lige paa Nippet til at gennemf?re den, opfordrer man os - maaske for en

el sender os et saadant Telegram, saa maa deres Forehavende v?re af st?rre Vigtighed end vort. Tror du maaske, at jeg e

satte sig ikke l?nger; efter

nderrettede om

der ikke v?ret Ti

lutteren. Men naar de ikke ser nogen i Gaden, vil de sn

naaet at komme paa Plads, og at Angrebet vil finde Sted paa Tilbagevejen. De maa ?jebl

al vi faa givet dem nogen Medde

og Andrey. ?Naar de ser os til Fods, forstaar

blev bestemt, at hun og Andrey skulde f?lge

Droske i rasende Fart komme imod dem og Vatajkas Hoved tittend

oldt!" raa

ddelelsen: Signalet i Kleins Vindu var give

der bliver ikke noget af vor Plan." Og da hun saa den unge Mands skuffede og bedr?vede Ans

Sted, og Zina og Andr

te at falde og tiltog i Styrke efterhaanden, som de gik. Fo

ey med et Suk og pegede paa den eft

rkelig ikke have, v?ret heldi

i Lindetr?salléen, f

lléen saa de den lille Eskorte komme, to Gendarmer gik fo

Ansigt udtrykte Gl?de over det uventede M?de, uden Skygge af ?ngstelse for, hvad det kunde betyde. Begge d

mulige Umage for ikke ved et Blik eller en Gestus at forraade Gensynets Gl?de. Fuldst?ndig

t. Med et br?ndende ?nske om at forl?nge disse dyrebare og dog saa vemodige Minutter traadte h

f sin Paraply at banke paa D?ren, som en Dame,

ede Zina til sin Mand i F?ngsels-Banke-Systemet, hvor hvert Bogstav af Alfabetet gengives ved forskelligt modulered

orh?r!" og saa hurtig havde hun v?ret, at hun var f?rdig, inden Fangerne endnu var komne

foran Zina, og en Tjenestepige spurgte

koff hjemme?" det var det f?rste

akharov, og hun kendte ingen af det andet N

ndte tilbage til deres Logis i godt Hum?r og overbeviste om