En Nihilist

uden som s?dvanlig at drikke en Kop Kaffe dertil - en Luksus, hun ikke havde n?gtet sig lige siden den Dag, hun havde fa

Korrespondance blev adresseret, og hun br?ndte af Utaalmodighed efter at erfare de Nyheder, som det i al Almi

ser, og naaede ud paa Gaden. Klokken var kun halvsyv, hun var sikker paa at tr?ffe Andrey hjemme. Han boede i N?rheden, og efter fem Minut

til Grundlag for den Artikel, han hver Uge skrev til et russisk Provinsblad. Ha

ig!" sagde Helene, id

elig!" ud

i Tr?kkene. Over hans Pande laa Spor af tidlige Sorger, og hans ?jne var ualmindelig dybe og tankefulde, men

erv?s Hast rev Konvolutten op og fremdrog et stort Ark Papir, bed?kket med Linier

ig end han, gik hen til ham og lagde Haanden pa

Helene!" sagde den unge Mand. ?Du

ahogni Kommode - V?relsets fornemste Prydelse - var helt oplyst. V?ggene, som var betrukne med gult Tapetpapir og prydede med et billigt Litografi af den schweiziske General Dufour, et Landskab, et Fot

men saaledes, at det Hj?rne, han plejede at bruge som Skrivebord, var helt oplyst. Helene satte sig ved Siden af ham

en Kvindes hurtige Blik var hendes ?

hun. ?Bare Snak! Det er ikke Umagen v

ig den end kunde lyde, ikke at anf?gte

i Almindelighed at have noget s?rligt at bem?rke. D

- hm! hm! - - grundet paa den ualmindelige strenge Frost - - hm! hm! - - Faaren

om Familien - - - Lad o

rte at kende i Efteraaret - - han viste sig at v?re en Mand uden Principper eller ?resbegreber, som - - - og v?rre endnu - - - bundulykkelig - - Jeg vilde a

et lystigt Latterudbrud af Helene el

t det er skrevet af

ystighed fortsatte Andrey i noget hurtigere Tempo

uden dog at vise noget Tegn paa synderlig Skuffelse, m

ke, der stod paa Kamingesimsen ved Siden af den lill

attede Brevet ud. Derpaa dyppede han B?rsten ned i Flaske

seligt alt Liv og Bev?gelse. Som draget frem af en usynlig Haand myldrede det frem overalt - her, der og alle Vegne! Bogstaver, Ord, S?tninger formede

og smuttede ubem?rket paa sin Plads ved Siden af sine mere rapfodede Kammerater; men den ?verste Del af Arket var i fuldst?ndig Orden. I Stedet for de tidligere intetsigende Ord stod der nu t?tslu

ey kunde faa sagt et Ord eller paa anden Maade forsvare s

kan forsikre dig om, at L?ngslen efter at se dig iblandt os har v?ret st?rkere, end du formoder. Men vi har t?vet med at kalde dig tilbage, fordi vi kun alt fo

uldst?ndig har knust os; men selvf?lgelig skal vi nok arbejde os op igen. Der er mange rede til at slutte sig til os; men de er endnu upr?vede. Vi kan ikke l?nger undv?re din Hj?lp, derfor kom! Vi ve

n var ham en god Ven, og idet hun saa op paa ham, ligesom i

tol lidt v?k fra Bordet og l?nede sig over dens Ryg med Hagen st?ttet i Haanden, tilsyneladend

tydelige forandringer, der i den senere Tid var foregaaede i den praktiske Politik

endog i Begyndelsen kr?nke dig; men jeg tvivler ikke om, at du som en pra

d. Hun havde glemt, at denne Side endnu ikke var vasket bort, og det virkelige Indhold saaledes endnu ikke kommet t

skriften benyttedes som yderligere Forsigtighedsregel over for Politiet, for det Tilf?ldes Skyld, at det skulde fatte Mistanke til Brevet og ikke n?jes med at genneml?se det, men benytte kemiske Pr?parater for at se, on det muligvis skulde indeholde skjulte Meddelelser. Cifferskriften var i Begyndelsen anvendt lejlighedsv

elene og pegede paa Cifrene. ?Jeg er vis paa, at Geor

e at tyde Cifferskrift og plejede at sige, at dett

?dette Stykke Arbejde vil

dovne Fyr! Vi to tilsammen skal n

ud af ?velsen. Du maa s

kulde ved Hj?lp af en N?gle omdannes til andre Figurer, og disse igen ved en anden N?gle tydes i Ord. Denne Forvandlingsproces fordrede en uendelig M?ngde Tegn for hvert enkelt Bogstav i Alfabetet, men havde den Fordel at g?r

s Breve. Enkelte af hans Cifre n?gtede med sand Haardnakkethed at blive til andet end st?nnende, pustende, hv?sende Stavelser, af hvilke det syntes rent ut?nkeligt at for

ent til at g?tte, hvad der manglede. Naar han ganske modl?s foreslog hende at opgive denne eller hin S?tning som haab

vnede Navne og Adresser paa de Folk, som han skulde henvende sig til ved Ankomsten til St. Petersborg og ved den russiske Gr?nse. Andrey

ig om et andet Tema, sandsynligvis af en s?rlig farlig og kompromitterende Natur, sid

paa den, opsat paa at g?tte. Men Skoven bevarede trofast sin Hemmelighed og

med fornyet Iver i Lag med deres Arbejde og t

r han havde Ord nok til en S?tning, l?ste han den h?jt for sin Hj?lperske. Men allerede de f?rst

noget galt fat med Boris!

ris - en af Partiets dygtigste og mest indflydelsesrige M?nd -, og Begyndelsen af S?tningen klang uhyggeligt nok - v?rre endnu, en

- t

Andrey og saa i N?

ene utaalmodigt. ?Ser d

e a blev nedskr

av var et r, hvilk

hele taget havde haft nogen - forsvandt. Uden at veksle et eneste Ord mere vedblev de med febe

ig bleven arreste

delse saa de

er havde han at g?re i

faar vi det at vide. Der maa sikkert nok v?

fter en haard Kamp med Politiet, var bleven tagen til Fange. Det var ikke meget; men tilstr?kkeligt til at sige dem, at Sagen var fortvivlet. Hvorledes Boris' Andel end havde v?ret i Kampen, saa var han en d?dsd?mt M

kkede de begge; Zin

r, som i L?bet af nogle Minutter viste sig at v?re Navnet

Tanke var, at ogsaa hun var arresteret. Men efter andre fem

vnik for at unders?ge Terrainet og se,

t er godt og en Grund mere for mig t

orestaaende Forh?r og de ubarmhjertige Domme, som man ad hemmelig Vej igennem Kontorerne allerede havde faaet at vide. De s?rgelige Nyhe

muligt at sv?lge denne bitre Drik paa én Gang. Ved enkelte s?rlig s?rgelige Nyheder kunde de to Venner ikke undla

?r. Georgs Cifre blev mere tydelige, og De

elig, men med den gl?dende Tro og Overbevisning, der var ham egen, de hurtige Fremskridt, Partie

ste sig for at rette de stivnede Lemmer ved at gaa frem og tilbage i V?relset. Pludselig gr

v?re!" sagde

ikke skrevet al

ve Lyst til at behold

falde i uvedkommendes H?nd

n det var ikke let at overbevise den unge Pige; thi som alle Kvinder, der er

elig for et Kompromis

som indeholdt de rent personlige Meddelelser

ig dette, du vil l

min Fordring paa Resten," svarede Andrey, medens den unge Pige kn?lede ned foran Kaminen og o

n Samvittighed til Ro, i

se fra os, Andrey,"

lare, blaa ?jne saa paa Andrey. For dem, som bliver tilbage, er det altid vemodigt at se e

art af Sted?

e v?re her om tre, fire Dage, haaber jeg, og det

m?rkelig Pavs

dste, om de allerede er kom

?" spurgte den un

is natu

det," svarede Helene. ?Boris har aldrig f?r v?ret i Dubravni

saa langt lettere at hj?lpe ham! Men lige meget - de

Del personlig Erfaring i at smugle eksilerede Landsm?nd ind i Rusland, og omendsk

her," sagde Helene med et Suk. ?Skriv af og til til Vasily eller mig. Ogsa

e! Men hvor er Vasily? H

g gik herop. Han maa v?re ude - rimeligvis i Operaen. De spil

ligeledes fulgt med hende i Eksilet. Lejlighedsvis tjente det vel som Tidsmaaler; men for det meste laa det fredeligt i en eller anden Pantelaaners Skuffe - til Fordel for hende selv eller en af hendes Venner. Disse Menneskers Tilv?relse var saa n?je knyttet sa

ynde mig hjem, for ikke at sove over mig til Timerne i Morgen. Du kunde for

rsindstyve Francs om Maaneden v?re tilstr?kkeligt til alle Udgifter. Og der kunde endda blive

aa en eller anden Hentydning af den Art; And

an en Sybarit som du," sagde hun smilende. ?Men jeg vil

ne, f?r hun sikkert var naaet inden for sin Gaded?r; Huset, hvori hun boede

at fryde sig over disse venlige Ord fra fjerne Venner. Men han kunde ikke g?re det nu, Helene havde ved at g?tte hans Tanker ?delagt Gl?den for ha

ste Aar af hans ufrivillige Eksil var omme, var han saa plaget af Hjemve, at han spurgte Vennerne, der holdt Valpladsen i St. Petersborg, om han ikke maatte vende tilbage for atter at indtage sin Plads i R?kkerne. Men dette blev paa det bestemteste n?gtet ham. Der var en forel?big Pavse i Kampen, idet Politiet ikke havde noget s?rligt at holde sig til; men da hans Navn var vel erindret, vilde han ved sin Tilba

men manglede Evne til at give dem Udtryk. Det var ham ikke muligt paa samme Tid at tjene to Herrer. Han levede og aandede kun for Rusland og var ganske optaget af sine Minder, sin L?ngsel og af alt, hvad der angik F?drelandet. Han f?lte sig som en flygtig G?st ved

drage over Gr?nsen og for en Tid at opholde sig i Udlandet. Tillige med en Bunke Hilsener fra Vennerne havde hun bragt Andrey det bestemte Paabud

henlevet i Landflygtighed med alle de deraf f?lgende pinlige ?rgrelser og Besv?rligheder, men ogsaa med den udelte Tilfredsstillelse, der en i uhindret at kunne fordybe sig i sine

Anledning. Han sendte en ny Foresp?rgsel, affattet i veltalende, overbevisende Ord, noget, som uheldigvis aldrig fandtes i hans mere gennemarbej

, da han langsomt gik frem og tilbage i s

han var pludselig igen i St. Petersborg med dens velkendte Omgivelse

ntenst, og han travede hurtigere og

irkeligheden. Det var den logerende nedenunder, der, irriteret over hans generende G

," udbr?d Andrey. ?Den gode Mand bryder sig Pokker om, en

ldning. Da han imidlertid stadig ikke f?lte Lyst til at gaa i Seng og ikke vilde kunne holde sig i Ro, naar han var oppe, besluttede