En Nihilist

mp

forklarede Grunden til Uds?ttelsen, medens han paa sin Side meddelte

rhindret deres f?rste Anslag, l?be af Stabelen, og baade Vas

roske om Hj?rnet og fo'r forbi V?rtshuset uden at standse; men Vatajko holdt det aftalte Tegn - et hvidt Lommet?rkl?de i Haanden og svingede endog ganske let dermed, ung og eksalteret som han

drey i Sadlen og fulgte t?t efter Vasily, som allered

k, rimeligvis skulde de aldrig mere tales ved. De tog Vej i fo

er var udset som hans s?rlige Vagtpost, var allerede paa sin Plads. Han havde afskediget sin Droske og stod nu midt i et sn?vert kroget Str?de, som forband

Post i den modsatte Ende af Str?det, og fik sine Signal

net af en Rytter, der holdt stille, vilde tiltr?kke sig Opm?rksomhed. Han var if?rt en kort national armiak, under hvis Sk?der hans Vaaben var skjulte. Da han atter passerede Str?det, saa han, at Vatajko tog sin Hat af og lod, som om han plukkede et Stra

nd Afmarchen fra F?ngslet, at faa disse praktiseret til dem, og Slutteren, der var med i Komplottet, havde derfor foreslaaet, at han vil

estemt Tegn til den f?rste Vagtpost for at antyde, om det var sket.

tillelse og posterede sig midt i Str?det, idet han aandel?s vogtede paa enhver af Vasilys Bev?gelser. Saa snart Signalet var givet, drejede han sig rundt

g paa Torvet; det var for tidligt for ham allerede nu at vis

gik ved

mme, ?og v?r endelig ikke nerv?s! Glem ikke at bringe Zina Besked - du husk

Mand nikk

ey og sprang beh?ndigt i Sadlen, med

kt bev?gede Vatajko. ?De

Andrey smilende, nikkede venligt

dig rolig! Hans ?jne droges som ved Magnetisme hen imod et lille m?rkt Punkt, som i den store Afstan

sagde han til sig selv - ?hvorledes det

n kun en kort Tr?je. Han var rimeligvis ikke bev?bnet. Hvilket Uheld! Men Levshin og Klein havde begge to deres Kapper p

fuldst?ndig ud som en tr?t, udslidt Droskekusk, der i sl?v Ligegyldighed venter paa en Passager. Intet andet K?ret?j var at se i Gaden, det var Vagtposternes Pligt - nu deres Mission som

; Andrey holdt sin Hest i Skridtgang. I he

ne. Han maatte altsaa s?rge for at v?re passeret, naar de n?rmede sig den rette Afstand fra Vasilys Vogn. Han saa ikke hen paa de tre, og de ikke paa ham, og dog iagttog de hinanden skarpt. Levshin var den, der var ham n?rmest, Andrey f?lte n?sten fysisk hans ivrigt sp?rgende Blik, og uden at vide af det, rent uv

var b

R?g saa han, at Gendarmen ikke var saaret, men havde kastet sig over sin Angriber og holdt ham fast i Struben. I n?ste ?

ort i alle Retninger, Vinduer, der blev sm?kkede i, bland

. Med T?mmerne i den ene Haand og Revolveren i den anden holdt han skarpt Udkig baade med F?gtninge

rl af en Gendarm fik akkurat Tid til at gribe fat om hans Haand og vriste Revolveren fra ham. Andrey spr?ngte ham til Hj?lp. Gendarmen fyrede, men traf ikke,

nu l?b hen imod Vognen. I et Nu var Soldaten igen paa Benene og vilde atter efter F

?rk - min gode Mand!" raabte

ans Kappe strejfedes af Modstanderens Kugle; men uheldigvis gik den videre og traf Vasilys Hest. Med et S?t fo'r den i Vejret, og til Trods

, der var altsaa nu to imod to. Bori

vor!" sagde Andrey til sig sel

Han var allerede én Gang sluppen fra dem, idet han fors?gte paa at redde sig paa egen Haand ved at l?be, hvi

, gav sin Hest Sporene og red ind paa dem. Sergenten med den saarede Arm kom nu ilende til for at hj?lpe sine Kammerater. Med sin Hests brede Bringe rendte Andrey imod ham, saa at han som en Bold blev kastet over mod den r?dsk?ggede - denne faldt til Jorden, men trak

mellem de to Gendarmer. Han k?mpede ikke l?nger, hans Ansigt var for

emte. Han saa tilbage, og en fortvivlet Ed undslap ham. To Politibetjente, hidkaldte ved La

var fo

langt borte, endnu kun

de n?sten uden at tage Sigte, fuldst?ndig ligegyldig for, om han muligvis kunde tr?ffe Boris. Hellere blive skudt af en Ven end falde for B?dlens Haand! Hans fire Kugler sk?d alle s?rgeligt fo

g!" h?rte han atter Boris' Stemme ud igennem

esk?d og s?gte at tr?kke ham ned af Hesten. Andrey drejede sig rundt i Sadlen og

ede Linerne i sin Haand, for at ingen skulde gribe fat i

han h?rte Gendarmernes Raab bag sig. Men ve den Ma

den af Alléen med de aabne Marker foran sig. Han valgte dog ikke den Vej, men drejede rask til venstre og forsvandt i en Labyrint af sn?vre Gader i et gammelt Forstads-Arbejderkvarter. Her sagtnede ha

porerne, og som en Pil fl?j

red forbi. Andrey drejede derfor ind i en Gade, der f?rte til Byen; men allerede nogl

! Han var nu i den modsatte Ende af Byen, tre Fjerdingvej borte fra den sk?bnesvangre Kampplads; Politiet vilde i hver

Andrey af Hesten og trak den med sig ned i en dyb, br

a Spor. Han forbandt det med sit Lommet?rkl?de og tog derpaa ud af en S?k, som han havde haft bundet fast bag ved Sadlen, en lang milit?r Kappe af graat L?rred, saaled

I sin Egenskab af uansvarligt Kreatur l?b den ikke Fare for ilde B

lod Andrey Kirkegaarden for at ops?ge den nye