En Nihilist

y i K

af Onesime Pavluk lejet et V?relse i et beskedent Pensionat, for at V?rtinden, hvis hun blev udspurgt om si

stede han sig forsigtigt bort igen efter f?rst at have bragt Uorden i Sengen, for at V?rtinden skulde tro, at han havde sovet i den og f?rst var gaaet tidlig om Morgenen. Han havde foreslaaet Andrey at vise sig i det nye Logis nogle Dage f?r Attentatet og forestillede ham saa for V?rtinden som en medlogerende, hve

nt blev givet til Hundreder af Spioner og Politibetjente, som var paa Jagt efter ham alle Vegne. Paa en eller anden uforklarlig Maade var h

?rksomhed paa sig, at ingen af dem havde t?nkt paa at se efter Kusken. Og den Beskrivelse, som de ophidsede Gendarmer gav af Vasily, stod i saa absolut Mods?tning til den, man fik af Staldkarlen og Folkene i den G?stgivergaa

?rinder, bes?rgede Indk?b og m?dtes paa bestemte Dage i de offentlige Anl?g med Annie Vulitch for at faa Meddelelse om

e ikke opveje den bitre, nagende Sorg over, at Boris var fortabt. Hvilken frygtelig Skuffelse! Og hvor forf?rdeligt for Zina! Hvis han havde baaret sig

g hvis han ikke senere, da han saa Boris i F?rd med at blive overmandet af de to Soldater, havde tabt Hovedet! Ja, hvis - hvis

sidst, at samtlige Deltagere i Overfaldet var rejste fra Byen. Det var nu paa Tide for Andrey at forlade sin frivillige Kara

atte Vasily, ?men har helt glemt, at jeg har et n?dvendigt ?rinde til Zina i Aften. Du bliver n?dt til at f?lge hende," og dermed var han i en Fart ude af D?ren. Et rigtigt Instinkt sagde ham,

t hun vidste, var Andrey den f?rste, der lede

s?rgelig fejl, da du spaa

mtale, de havde haft no

un stille. ?Men sig mig, Andrey, hvorledes gaar det egentlig med di

t tale om, og at han, selv om han havde faaet tyve saadanne Saar, vilde

nu sit Hjerte for den unge Pige. Og selv om hun ikke formaaede at tage Bitterheden fr

eder?" spurgte han ti

er nu atter falden til Ro, der er intet us?dvanligt at spore i

e ud at se paa Illuminationen, og ti

! St. Petersborg Vennerne har skrevet, at en ung Pige, som du kender, af Georg er bleven f

over hans Ansigt. Han vidste kun alt for vel, hvem det var. Der var kun en en

ina!" svar

et er Georg, der foreslaar

r denne

Advokat Repin!" svarede And

n Besked, at du giver det nye Me

elvf?l

at Andrey var gaaet, saa var dog hans List lykkedes! Annie vilde nok forstaa at opmuntre ham; h

ar den ringeste Rimelighed for at vinde Genk?rlighed. Det var Helene Zubovas kolde Utiln?rmelighed, der havde fortryllet ham ved hende, og han var nu atter lige ved at forelske sig i Annie, efter at han i den senere Tid havde opdaget vi

p?ndt lyttede efter hvert Fodtrin. Endelig kom der nogen; han sprang op for at aabne D?re

n til sig selv. ?Det er na

ttede

lf?lde vise en ligefrem forbavsende Aandsn?rv?relse og Klogskab; men naar han vilde b?re sig rigtig fiffigt ad og s?tte si

nasium, altsaa n?rmest en ung Mand, der tilh?rte den dannede Klasse; men Vasily havde mere Lyst til at spille den tarveligere Mands Rolle, og efter l?nge at have lagt sit Hoved i Bl?d, satte han sig til at

t var jo det rene Nonsens! For at fuldende sine Studier i

Passet n?ppe vilde blive l?st, og selv om man saa n?jere paa det, vilde man antage, at det var en

alle Henseender korrekt og var paategnet af flere forskellige Politikontorer - han ansaa derfor ikke Sagen for tilstr?kkelig vigtig til at

an gav sig ud for en Klejnsmed fra Poltava, der var kommen til Dubravnik for at s?ge Arbejde, men allerede var ved at rejse hjem igen. M

og Manerer, ja selv deres kejtede Ydmyghed over for Politiet. Insp

n logerende, som ikke havde afleveret sit Pas til Reg

an ved et rent Tilf?lde havde l?rt denne anden at kende og var gaaet ind

hans Pas?" spur

paa ham. Man maa v?re forsigtig over for disse fremmede, Deres H?jvelbaarenhed!" og han

t ikke straks til Indregistrer

velbaarenhed! Jeg har altid sa

t ned paa sine St?vlesnuder og stak Haanden i Lommen; saa lagde han ydmygt

renhed, det er kun lidt; men det kommer af e

ge til dig!" Men i Stilhed f?lte han sig aldeles ik

logerende tilba

me, forn?jede Tone fra f?r. ?Jeg skal nemlig sige Deres H?jvelbaarenhed, at den gode Mand h

olitimanden, greb en Stol og satte sig

eres H?jvel

enter her nede ved Gaded?ren og bed ham komme

han havde intet andet Valg end at spille den til Ende, f?lg

der truede ham hjemme. De gik tidlig hjem; han fandt alting kedeligt og dumt og ?rgrede sig over at se alle de vo

med op? Det er tidligt

n unge Pige, ?men jeg har lov

Skjorte?rmer. Han var ligbleg og gestikulerede heftigt. Andrey forstod, at han ikke skulde gaa videre og standsede ?jeblikkeligt. Lydl?st

rgisk paa Hovedet og forsvandt som et Lyn op ad Trappen og gik - til Andreys store Fo

n indhentede

oppe hos os

r Vasily arresteret?" spurg

for at advare mig." Og han fortalte det besynderlige Optrin. Ingen af dem kunde forklare sig

ind paa sit eget Territorium, satte han sig sindigt paa en Stol i en Krog af V?relset. Det vil sige, tilsynelade

imod ham og hviskede ham noget ind i ?ret; derefter saa Inspekt?ren og saa Sergenten hen imod en Plads bag D?ren, hvor man kunde staa skjult, naar den aabnedes. De Slyngler vilde rimeligvis falde over Andrey, en forfra og en i Ry

en skulde han

n af en hvislende Rak

kunde vel ikke faa Lov til at se lidt paa Fyrv?rkeriet? Her lige overfor er et Pul

ilde forhandle lidt alen

aa gaa du kun; men ikke for langt bort

tilbragte et Kvarters Tid i den frygteligste Sp?nding og med bankende H

an lykkelig og befriet tilbage til sit Pulterkammer og

*

den st?rste ?ngstelse for Vasilys Sk?bne. Da Morgenen kom, og Ti

. Annie, som imidlertid var bleven sendt omkring til Dubravnik-Vennerne for at sp?rge, om de maaske havde set noget til ham, vendte tilbage med den m?rkelige, men beroligende Besked, at Vatajko havde m?dt h

Politiet, og man tvivlede ikke om, at han jo nok kom klar af den. Om Aftenen, da de alle tre var forsamlede ved Tebordet i Zinas Stue,

er Katastrofen," svarede hun. ?Jeg har v?ret saa fortumlet,

ge Udtryk, at Andreys ?jne fyldtes med Taarer. Som Sagerne nu stod, ansaa han imidlertid ethvert Fors?g for haabl?st og kun skikket til at bringe Venne

r, at hans ?nske er binden

- fortsatte hun. ?Du maa ikke l?nger tage Del i Aff?ren! Du har gjort alt, hvad

siges om dig!

den Sag med mig! Hvis Boris var en fremmed for mig, vilde jeg ubetinget sige, at Sagen burde opgives; men nu - - kan jeg det ikke. Derfor maa jeg fo

e i fjorten Dage. I den Tid gaar jeg i Studenternes Klub, til de selskabelige Sammenkomster, kort sagt overalt, hvor jeg kan, for at g?re mig saa bem?rket som muligt. Naar jeg paa den Maade har faaet tiltrukket Politiets Opm?rksomhed i tilstr?kkelig Grad, saa at man er vis paa at h

agde hun stille og rystede s?rgmodigt paa Hov

" sagde Andre

om om en Haandfuld Jor

b hen og

hun glad og ilede ned ad

og forn?jede Ansigt sig i D?ren, han holdt en

vnede og kyssede ham, som om han va

Andrey og slog ham saa kraftigt paa Skulderen, at han

sily. ?Jeg kan n?sten ikke rigtig tro p

arresteret?"

et v

ineb?nken?" spurgt

v?rre, siger j

t? Lad os snart faa det at vide!"

ikke med mig?" spurgte Andrey, da Va

aa havde det jo v?ret det klogeste. Nu troede jeg, at de nok til sidst gik af sig selv, - de S

saa mere? Ventede

t tr?ste dem med, at du kom nok!" Han lo kort, men blev straks efter igen alvorlig. ?Naa, endelig Klokken halv et rejste de sig og satte Huerne paa. ?Gud v?re lovet! saa blev du da fri for dem," t?nkte jeg; men Inspekt?ren, den R?v

es Klokken otte sti

gerende ko

es H?jvel

r du, han

ikke, Deres H?

te jeg; men han blev h?ngen

skikkelig Fyr, og jeg vil give dig tre Rubler, hvis du kan hj?lpe mig! G?r en Runde

Men jeg er rigtignok n?dt ti

nge, naar du tr?ffer ham! Sig ham, at hans Pas uden Vr?vl er registreret og sendt tilbage, saa bliver han forn?jet og

eres H?jvel

n?jagtigt, so

eres H?jve

sin Del af denne Samtale med akkurat samme Stemme og sam

jeg kunde muligvis blive fulgt af en Spion. Det var under den Vandring, at jeg m?dte Vatajko og foretrak ikke at kende ham. Klokk

til Jernbanen. Jeg springer ind i en Droske, han i en anden, i nogen Afstand efter mig. Vi kom til Stationen l?nge f?r Tiden, Billetkontoret var endnu ikke aabnet. Min Cerberus posterede sig i en Krog ved Aviskiosken. Jeg spadserede frem og tilbage, betragted

R?kke. Han var der stadig! Saa drev jeg hen over Gulvet og indt

omme n?rmere, den Skurk! Nu dr

Billet! Og forlange Billet til den n?rmeste Station? Men det vilde han h?re og naturligvis tro, at jeg havde l?jet hele Tiden for ham, og saa lod han mig naturligv

d h?j, fast Stemme og begyndte at knappe mi

k venter!" br?l

t Kors frem fra Brystet - stirrer paa det og slaa

ne Penge er stjaalne!" og styrter

bundet til Korset paa mit Bryst, men den Slubbert - den nedrige Bedrager af en logerende, som jeg samlede op paa Gaden, har stjaalet mine Penge

orbavsede Smil, som var ham egent, og som forsvandt lige

ede jeg mine Taarer, greb min Vads?k og stak af det bedste, jeg

spurgte Annie. ?Ful

am af Syne; men da jeg var kommen til Ro i min Droske, saa jeg mig om og kunde ingen opdage. Resten af Aftene

in Chef om, hvorledes disse Slyngler af Nihilister benytter

*

rsborg med Anmodning fra Zina om at

til Kvinder. Der var altid en, for hvem han sukkede, men som en sand Ridder var han til enhver Tid rede til at