Tu Destino En El Tarot Libro Athanasius Nicholae Pdf Gratis

I det lille V?rtshus i Genf, hvor Russerne plejede at have deres Tilhold, n?d Helene hurtigt sit beskedne Aftensmaaltid uden som s?dvanlig at drikke en Kop Kaffe dertil - en Luksus, hun ikke havde n?gtet sig lige siden den Dag, hun havde faaet sine Elever i Russisk. Men i Aften maatte hun skynde sig; et l?nge ventet Brev fra Rusland laa gemt i hendes Lomme.

Hun havde for et ?jeblik siden faaet det af den gamle, hvidhaarede Urmager, til hvem hele hendes udenlandske Korrespondance blev adresseret, og hun br?ndte af Utaalmodighed efter at erfare de Nyheder, som det i al Almindelighed maatte indeholde, og efter at faa det overbragt til sin Ven Andrey, hvem det dog fornemmelig angik.

Hun vekslede nogle Ord med en anden landflygtig, krydsede imellem de mange R?kker smaa Borde, ved hvilke der overalt sad M?nd i Arbejdsbluser, og naaede ud paa Gaden. Klokken var kun halvsyv, hun var sikker paa at tr?ffe Andrey hjemme. Han boede i N?rheden, og efter fem Minutters Forl?b befandt Helene sig uden for hans D?r. Hendes smukke, noget stillestaaende Ansigt havde faaet en let Farve af den hurtige Gang.

Andrey var alene, i F?rd med at g?re Uddrag af en Statistik, som han benyttede til Grundlag for den Artikel, han hver Uge skrev til et russisk Provinsblad. Han vendte Hovedet og rejste sig med udstrakt Haand for at byde sin G?st velkommen.

?Her er et Brev til dig!" sagde Helene, idet hun gav ham Haanden.

?Naa, endelig!" udbr?d han.

Andrey var en Mand paa seks-syv og tyve Aar med et alvorligt, godmodigt Ansigt, lidt skarpt og regelm?ssigt i Tr?kkene. Over hans Pande laa Spor af tidlige Sorger, og hans ?jne var ualmindelig dybe og tankefulde, men dette forringede ikke det Indtryk af Ro og Bestemthed, man fik af hele hans kraftige, velformede Skikkelse.

Der gled en let R?dme over hans Pande, idet hans slanke, muskelst?rke Fingre med nerv?s Hast rev Konvolutten op og fremdrog et stort Ark Papir, bed?kket med Linier i vid Afstand fra hinanden, skrevne med en uregelm?ssig, sammentr?ngt Haandskrift.

Helene, der ikke syntes at v?re mindre utaalmodig end han, gik hen til ham og lagde Haanden paa hans Skulder for ogsaa at kunne l?se i Brevet.

?Det er bedre, at vi s?tter os ned, Helene!" sagde den unge Mand. ?Du skygger for Lyset med dine Kr?ller!"

Det mere end tarvelige V?relse var kun sparsomt oplyst af en eneste Lampe, d?kket af en gr?n Papirsk?rm, saaledes at kun en Del af Br?degulvet, Benene paa nogle simple Stole og den nederste Del af en Mahogni Kommode - V?relsets fornemste Prydelse - var helt oplyst. V?ggene, som var betrukne med gult Tapetpapir og prydede med et billigt Litografi af den schweiziske General Dufour, et Landskab, et Fotografi af V?rtindens afd?de ?gteherre og hendes Eksamensbevis fra Skoletiden, indfattet i Glas og Ramme, var hyllede i et diskret Tusm?rke, meget kl?deligt for disse Kunstv?rker, men umuligt at l?se i.

Andrey stillede endnu en Stol hen til det runde Spisebord, som var d?kket med B?ger og Papirer, og drejede Lampesk?rmen saaledes, at det Hj?rne, han plejede at bruge som Skrivebord, var helt oplyst. Helene satte sig ved Siden af ham og saa n?r, at hendes Haar undertiden ber?rte hans; men ingen af dem ?nsede det, saa optagne var de af deres Tanker.

Helene var den f?rste, der talte; med en Kvindes hurtige Blik var hendes ?jne lynsnart gledne hen over Papiret.

?Der staar intet i det Brev!" udbr?d hun. ?Bare Snak! Det er ikke Umagen v?rd at spilde sin Tid med at l?se det!"

Hendes Udtalelse syntes, hvor besynderlig den end kunde lyde, ikke at anf?gte hendes Kammerat; thi han svarede roligt:

?Vent bare! Jeg kender Georgs Haand, og han plejer i Almindelighed at have noget s?rligt at bem?rke. Det vil i hvert Fald ikke tage lang Tid at l?se det."

... ?Min k?re Andrey Anempoditstovitsch, jeg vil i al Skyndsomhed fort?lle dig - - hm! hm! - - grundet paa den ualmindelige strenge Frost - - hm! hm! - - Faarene og Ungkv?get - - hm!" mumlede Andrey, idet han hurtigt gled hen over Linierne.

?Naa, her kommer noget om Familien - - - Lad os se, hvad han skriver!"

?Med Hensyn til min Familie - -" Andrey l?ste med monoton, refererende Stemme - - ?kan jeg fort?lle dig - - min S?ster Kate har giftet sig - - - hvem hun l?rte at kende i Efteraaret - - han viste sig at v?re en Mand uden Principper eller ?resbegreber, som - - - og v?rre endnu - - - bundulykkelig - - Jeg vilde aldrig have troet om hende - - Fader er meget nedb?jet og - graahaaret. Vort eneste Haab er den alt l?gende Tid, alle ulykkeliges barmhjertige Tr?ster - - -"

Den patetiske S?tning blev afbrudt af et lystigt Latterudbrud af Helene eller Lene, som hendes Ven kaldte hende.

?Det er let at se, at det er skrevet af en Digter!" sagde hun.

Uden at lade sig anf?gte af hendes malplacerede Lystighed fortsatte Andrey i noget hurtigere Tempo og mumlede Slutningen af Brevet mellem T?nderne.

?Nej, du har Ret! Det er ikke v?rd at l?se," sagde han, uden dog at vise noget Tegn paa synderlig Skuffelse, men saa sig om i V?relset, som om han s?gte efter noget.

?Der er den!" udbr?d han og greb en lille, sort Flaske, der stod paa Kamingesimsen ved Siden af den lille Spirituslampe, hvorpaa han kogte sin Te om Morgenen.

Helene rakte ham en Glasb?rste, medens han omhyggeligt glattede Brevet ud. Derpaa dyppede han B?rsten ned i Flasken og lod den et Par Gange glide hen over Papiret foran sig.

De sorte Linier, skrevne med almindeligt Bl?k, forsvandt, som fort?rede af den ?tsende Saft. Et ?jeblik vedblev Papiret at v?re tomt, men saa blev pludseligt alt Liv og Bev?gelse. Som draget frem af en usynlig Haand myldrede det frem overalt - her, der og alle Vegne! Bogstaver, Ord, S?tninger formede sig og stillede sig i R?kker som et Kompagni Soldater, der, naar Alarmsignalet lyder, styrter ud af deres Telte for at indtage deres Plads i Geledderne.

Saa oph?rte Bev?gelsen; Bogstaverne stod stille. Hist og her ude i Randen k?mpede endnu et enkelt forsinket Ord eller Bogstav for at bryde sin Vej igennem det tynde D?kke, hvorunder det laa skjult, og smuttede ubem?rket paa sin Plads ved Siden af sine mere rapfodede Kammerater; men den ?verste Del af Arket var i fuldst?ndig Orden. I Stedet for de tidligere intetsigende Ord stod der nu t?tsluttende R?kker, skrevne med en fast, sikker Haand, parate til at aabenbare det Budskab, de saa trofast havde bragt det unge Par, der nu med blussende Kinder og tindrende ?jne stod l?nede over Bordet.

?Lad mig l?se det for dig!" udbr?d Helene, og f?rend Andrey kunde faa sagt et Ord eller paa anden Maade forsvare sin Ejendomsret, havde hun grebet Brevet og begyndt at l?se:

?K?re Broder! Vore Venner har overdraget mig at besvare dit Brev og sige dig, hvor fuldst?ndig vi alle billiger dit ?nske om at vende tilbage til Rusland. Jeg kan forsikre dig om, at L?ngslen efter at se dig iblandt os har v?ret st?rkere, end du formoder. Men vi har t?vet med at kalde dig tilbage, fordi vi kun alt for vel kendte de Farer, som du i S?rdeleshed er udsat for her. Vi vilde vente til det yderste med at sende Bud efter dig. Nu er dette ?jeblik imidlertid kommet.

?Selvf?lgelig kender du gennem Aviserne vore sidste Sejre, men du ved rimeligvis ikke, hvor dyrt de er k?bte! Vor Liga har haft sv?re Tab; nogle af vore bedste Folk er omkomne. Politiet tror, at de fuldst?ndig har knust os; men selvf?lgelig skal vi nok arbejde os op igen. Der er mange rede til at slutte sig til os; men de er endnu upr?vede. Vi kan ikke l?nger undv?re din Hj?lp, derfor kom! Vi venter alle med L?ngsel paa dig, de gamle Venner, som ingen Sinde har glemt dig, og de nye, som er lige saa utaalmodige som vi efter at byde dig velkommen iblandt os. Kom altsaa saa hurtig, som du kan!"

Helene standsede. Hun gl?dede sig paa Andreys Vegne; thi hun var ham en god Ven, og idet hun saa op paa ham, ligesom indesluttede hun ham i et Blik fuldt af Forstaaelse og Godhed.

Men hun saa kun hans t?tklippede, sorte Haar, stift som en Hestemanke. Han havde trukket sin Stol lidt v?k fra Bordet og l?nede sig over dens Ryg med Hagen st?ttet i Haanden, tilsyneladende hensunken i Beskuelsen af nogle Render i de Fyrretr?s Gulvbr?der. Hun fortsatte sin L?sning.

Brevet omhandlede temmelig bredt flere mere abstrakte Sager, paaviste derpaa de betydelige forandringer, der i den senere Tid var foregaaede i den praktiske Politik, og n?vnede de forel?bige Forholdsregler, Partiet i den Anledning agtede at tage.

?Alt dette," sluttede den skrivende, ?vil vistnok forbavse dig - ja maaske endog i Begyndelsen kr?nke dig; men jeg tvivler ikke om, at du som en praktisk Arbejder i Sagen i L?bet af kort Tid vil indse det rigtige deri - -"

Her maatte Helene vende Bladet og blev brat afbrudt i sin L?sning ved det f?rste fingerede Brevs meningsl?se Indhold. Hun havde glemt, at denne Side endnu ikke var vasket bort, og det virkelige Indhold saaledes endnu ikke kommet til Syne. De f?rste Ord, som hun saaledes uvilkaarlig l?ste, virkede paa hende som en kaad Farce midt i et S?rgespil.

Hun greb B?rste og Flaske og v?dede de tiloversblevne Sider. I L?bet af nogle faa Minutter var de undergaaede samme Forandring som den f?rste; dog havde de et noget andet Udseende. Den s?dvanlige flydende Haandskrift blev her afbrudt af lange R?kker Cifre, som ?jensynlig indeholdt ganske s?rlig vigtige Meddelelser. Cifferskriften benyttedes som yderligere Forsigtighedsregel over for Politiet, for det Tilf?ldes Skyld, at det skulde fatte Mistanke til Brevet og ikke n?jes med at genneml?se det, men benytte kemiske Pr?parater for at se, on det muligvis skulde indeholde skjulte Meddelelser. Cifferskriften var i Begyndelsen anvendt lejlighedsvis, idet enkelte Grupper af store, t?tskrevne Figurer ragede op over den almindelige Haandskrifts regelrette Linier som Buske og Tr?er paa en Gr?smark; men efterhaanden blev Cifrene talrigere, indtil de midt paa tredje Side dannede en hel t?t Skov, som en Logaritme-Tabel, uden nogen som helst Interpunktion eller Afbrydelse.

?Se dog Andrey! Det er en hel Svir for dig!" udbr?d Helene og pegede paa Cifrene. ?Jeg er vis paa, at Georg har anvendt dem saa rigelig bare for at gl?de dig!"

?En smuk Vennetjeneste!" svarede Andrey. Han hadede at tyde Cifferskrift og plejede at sige, at dette Arbejde for ham var en Slags korporlig Revselse.

?Ved du hvad!" vedblev han, ?dette Stykke Arbejde vil tage os mindst seks Timer!"

?Aa nej, ikke slet saa l?nge, du dovne Fyr! Vi to tilsammen skal nok klare det paa langt mindre Tid."

?Men jeg er kommen noget ud af ?velsen. Du maa skrive N?glen op for mig!"

Helene gjorde straks, hvad han bad om; hvorpaa de - hver is?r bev?bnede med et Ark Papir - satte sig til Arbejdet. Det var langt fra let gjort. Georg plejede at bruge Partiets dobbelte Cifre; de oprindelige Figurer i Brevet skulde ved Hj?lp af en N?gle omdannes til andre Figurer, og disse igen ved en anden N?gle tydes i Ord. Denne Forvandlingsproces fordrede en uendelig M?ngde Tegn for hvert enkelt Bogstav i Alfabetet, men havde den Fordel at g?re Cifrene absolut sikre mod Opdagelse, selv over for Politiets allersnildeste Fors?g. Men hvis der i denne Skrivemaade var indl?bet blot den ringeste Fejl, blev den ofte til et Mysterium ogsaa for den, for hvem den var bestemt.

Som det s?mmer sig for en Digter, var Georg langtfra noget s?rligt M?nster paa Agtpaagivenhed og Paapasselighed, og hans Venner blev ofte drevne til Fortvivlelse over hans Breve. Enkelte af hans Cifre n?gtede med sand Haardnakkethed at blive til andet end st?nnende, pustende, hv?sende Stavelser, af hvilke det syntes rent ut?nkeligt at forme et kristent Ord. Og som for rigtig at drille forekom disse Hieroglyffer altid paa Steder, hvor hvert Ord var eller syntes at v?re af allerst?rste Vigtighed og Interesse.

Uden Helenes Hj?lp vilde Andrey ofte have fortvivlet; men den unge Pige var en ?vet Ciffer-L?ser og havde et eget Talent til at g?tte, hvad der manglede. Naar han ganske modl?s foreslog hende at opgive denne eller hin S?tning som haabl?s, tog hun begge Ark Papir i sin Haand og g?ttede ved en Slags Inspiration, hvor det var, at Georg havde gjort Fejl.

I mindre end to Timer havde de tydet de spredte Cifre i Brevet. De gav Oplysning on de n?rmere Enkeltheder ved Andreys Rejse, idet de n?vnede Navne og Adresser paa de Folk, som han skulde henvende sig til ved Ankomsten til St. Petersborg og ved den russiske Gr?nse. Andrey afskrev omhyggeligt alle Adresserne paa et lille Stykke Papir, som han gemte i sin Portemonn?, for at l?re dem udenad, inden han rejste.

Nu havde de den samlede M?ngde Cifre tilbage at tyde. De forstod, at det nu drejede sig om et andet Tema, sandsynligvis af en s?rlig farlig og kompromitterende Natur, siden den skrivende havde gjort sig den Ulejlighed at omskrive hvert eneste Ord i Cifre.

Hvilke blodige Hemmeligheder kunde ikke denne Skov skjule? Andrey stirrede paa den, opsat paa at g?tte. Men Skoven bevarede trofast sin Hemmelighed og saa trods sin lunefulde Forskelligartethed irriterende monoton og stum ud.

Efter nogle faa ?jeblikkes Hvile, gav de sig med fornyet Iver i Lag med deres Arbejde og tydede - Stump for Stump - den skjulte Mening.

Som det endelige Resultat af Decifreringen nedskrev Andrey m?jsommeligt Bogstav paa Bogstav. Naar han havde Ord nok til en S?tning, l?ste han den h?jt for sin Hj?lperske. Men allerede de f?rste Ord ber?rte ham saa smerteligt, at han ikke var i Stand til at afvente Slutningen af S?tningen.

?Jeg er vis paa, at der er noget galt fat med Boris!" udbr?d han. ?Se engang!"

Helene saa hurtigt ned paa Papiret, som han rakte hende, og derpaa paa sit eget. Det var uden for al Tvivl - det drejede sig om Boris - en af Partiets dygtigste og mest indflydelsesrige M?nd -, og Begyndelsen af S?tningen klang uhyggeligt nok - v?rre endnu, end Andrey formodede; thi hun g?ttede straks, hvilke to Bogstaver der vilde f?lge; men hun tav klogelig stille og vedblev at diktere.

?Fem - tre -."

?Syv - ni," svarede Andrey og saa i N?glen efter Bogstavet.

?Skynd dig!" raabte Helene utaalmodigt. ?Ser du ikke, at det er et a?"

Det ildespaaende a blev nedskrevet af Andrey.

Det f?lgende Bogstav var et r, hvilket var endnu v?rre.

Det tredje, det fjerde og det femte Bogstav blev skrevet, og deres sidste Tvivl - hvis de i det hele taget havde haft nogen - forsvandt. Uden at veksle et eneste Ord mere vedblev de med feberagtig Iver at tyde Skriften, og efter nogle Minutters Forl?b l?ste de begge, - sort paa hvidt:

?Boris er for nylig bleven arresteret i Dubravnik."