Det graa Hus

Saa stod han op. Han overg?d sig med Vand, mens han betragtede si

g tegnedes det so

sig paa og

sin Haand, gennem de

gaver stod indhyllede

m, som gik Excellencen,

gel

inde. Det var Hendes Naade, der talte i S?vne. I S?vne troede Hendes Naa

oldt om Portieren som en knyttet Klo: det var en Svaghed

og han aabnede D?ren. I M?rket g

t tale-og h?jere, mens

mar, gentog

stod der endnu

t, sagde H

sig og lukkede D?

t, f?r han satte sig til sit Bord. Han trak Skuffer ud og ind og han t

ns venstre Haand laa paa Papiret, blaahvid og tung, som af Bly; mens han skrev og skrev, uden Oph?r,

n Lyd, uden Oli

skede ud, som de hang der, i de blege Litografier, i deres gyldne Rammer, or

de l?net sig ti

ja, a

ja. L?d det u

skrev

landedes med den sparsomme Lampes. Excellencens

r?ndestykker. Ilden lyste mod den brunlige Paryk-den havde saadan underlig opstaaende

gte Theen tilligemed Morgenavisen,

agde han og rakte Tj

ens Excellencen i ét

syntes ikke mere at fo

ge

mpen syede hun med en lang sort Traad de skrevne B

han? sp

ren n

a

entede den hvert t?vende Sekund m?jsomt og st?nnende op af en uendelig Br?nd

k Skuffer ud og Skuffer ind. De var alle fulde af samme Slags

noget? s

er? sagde Ha

re Huse, hvori de ka

bort, s

for at opbevare den ti

g "Ledige Lejlighed

kabs

et, mens Jernklokken l?

t var S?n

n er hjemme

han h?ngte den unge M

som

gde den unge Mand o

le vend

Stemmen

n leve mer. Med Sort paa Hvidt kan man lave Menneskene som man

t? spurgte ha

J

en egen og pludseli

ell

ding. Du maa tage

t, hvor L?berne midt i Blegheden var som Blod sa

hvordan vi nu ogsaa ha

ilj

t slanke Krop meget rankt, l?ft

en, Grandpapa har

?s det

Vinduet og begyndte at l?se-meget h?jt, fo

der staar? raabt

e, anstrengende sig for

er var glemt og S?tn

det, de

en blev v

ans Excellence

mod Lyset, fors?gte han selv at l?se all

g: jeg kan ikke. Det er

p Manus

vil ik

det

rk og lagde dem ned i en Sk

lgte med ?jnen

mange, s

Grand

k?rte til Forl?ggere. Aarevis havde han k?rt fra D?r til D?r, havde sen

et for dyrt, min

ke mer. Det skulde da v

en Ven, som en Gang v

d trykte mellemstunder

meget smaa

nnes?nnen-hans Stemme var, naar han ikke vogtede pa

xcelle

har skrevet deres Erindringer. Om de andre lyver de, og om sig selv taler de ikke ... D

gen og hans Stemme f

lv ned og lod sig selv komme i Trykken efter sin D?d, vilde de d?mme ham ti

t at give nogen Besked

Saa sag

ste Stykke Vej er det sv?reste, og at t?nke er dum

nnen sa

jo os, s

lencen: I skal j

itrede, n?sten um?rkeligt

r alene. Naar man er blevet gammel, véd man det og bryder sig ikke mer om at snakk

et uden Ord, og det lykkes dem at

ensunken med m?rkeli

, sagde

r op saa hastigt, at h

gens Vaa

gjort i Aartusinder. Lad dem blive ved med det og ikke g?re sig Indbildninger. De opfinder og finder paa og by

med deres K?der, i deres Kaaber, som de Akt?rer de var og-Excellencen gjorde en Bev?gelse med sine F?dder

Han gik omkring som var han selv i Gevandt og skulde t?nde R?gelse foran sit eget Marmor. Men saa var det en Dag, han var vaagen, ellers sov han meget, Fritz, sov over

er jo me

Hele, naar ma

ort, som n?d han

?se, og Heiberg saá efter Stjernerne, hvis ellers nogen tror det. Lad St

jnene, og i en and

e andre . . . Der er et dumt Ord om at den, der ser Jehovah-og Excellencen lo paa dette Ord-han d?r. Men jeg siger Dig, at hvis et eneste Menneske saá et andet Menneske helt til Bunds i Sj?len, saa vilde han d?. Og hvis det kunde t

var i mindre end et Sekund i hans ?je noget, der n?sten lignede Skyttens Blik, naar det ser, om et Pilesku

Menneske

andpapa, sa

ingenting, Du

ol, om han lukkede op. Han sk?d en Brevpresser til

aa have Peng

ar

k. Georg ventede i Gangen og tog han

den unge Mand o

" ud paa D?ren: Paa

halvt fort?rede,

jort det, tog han pludselig Brevene op igen og l?ste Udskriften paa den ene Konvolut, mens de

gen? spurgte Excelle

Naade ha

min

z Hvide e

H

mig Jou

en sv?re Bog o

Datum

tyvende, Dere

gaar ud, sagde

Datum foran en stor

r, der s

de han: D

n satte han sig paa St

Han ventede paa at aab

faldt Hovedet ned over

et var, som sad der e

op ad P

?d det ud gennem

r?rte s

pen af ham sad et Hoved, der ligesom ikke sad rigtig fast. Han skulde aflevere et Brev. Han

essen Tak,

er fremstille til Dyrskue

t, Deres

han

D?ren. Kun Hoved og

en Bygning, hvorti

... det er kun den Ryst

", Deres

vendte pludselig Ansigtet mod ham med e

e et ?jeblik, f?r han sagde-h

aa daarligt me

la'e v?r', sag

kker ham for, at han

?'

ar

e vendte sig og

? hviskede Geo

et, til der ka' hj?l

g forandret Udtryk i sit Ansigt hv

r osse

Georgs Ansigt paa en Gang

n og hans Stemme

e er osse snavs

ely, der er sy

gtfebren, som

ikkede

sig ved Hjertet, hvis

hen imod Excellen

kaldt. Det nyfigne i G

en vis

de han: i

en N?gle l?d i Gangd?ren. Det var Fad

gen syge h

det var Baronessen, s

ce ... t

havde stot

n?sten som en Bleghed

mor

nd ad Hans Ex

ligt Lys i hans ?jne ved Synet af S?nnen, der smilte

e Folk, Dreng, b?r ikke klage, naar

e Faderen, stadig b?je

o'e, som vi maa b?re.

nd

ppe? spurgte

aderen og undgik

ekund blev Excellen

dt denne Gang, sagde

et ligesom Hans Excellences

, sagde han og talte saa besynderlig lavt eller

rede ikke og de

ftes, sagde Faderen og

nce: jeg har skikket he

dd

jeg The, sa

J

fald

f?r, da det

gs Pusling, der stod

der Skyggen af en un

Jensen. Det er k

mfru Villadsen

adsen, hvis Fingre uafl

r d?kkede hende forti

T

ind, sa

m man aabner for et Kr?, der smutter ind ved den n

Dem? s

t D

?ren, paa en Stol lige paa Kanten, f

det vel

res Exc

de drejet Stolen helt og ikke tog ?jnene fra he

J

dvendt, og det begyndte at arbejde

nce, halvt mimrede hun: det er jo altid

, der paa en Gang synt

er Efterveer, Jomf

?ngede hendes Mund. Mens hun sad med det fremstrak

man pines for'et, man b?der for'e

ke, Jomfru, sagde hans Excellenc

?de, med underlige korte Kluk,

andt... det er ve

forl?ngst havde opgivet at ?ve den F?dselshj?lp, der havde v?ret med at g?re ham ber?mt, i et pludseligt Anfald af en s?lsom og urimelig Munterhed, besluttede, at han sel

gde Hans Excellenc

r var blevet ved at

. Excellencen véd'et .

) En var jo do

d et Udbrud, der lod det ene Ord lyde som slyngede

J

andre, sagde Jomfru Villa

blik, til Excellencen p

ds

er han? s

r Jomfru

han jo l?be

N

han blandt de v?rste,

an af? spurgt

?jere, mens Excellencen lo, i en pludselig Forst

, Go'e, og gladere for si

d, b?jede Hovedet, saa Tyrole

hulkede hun og dukkede sig forover. (Hun

en blev v

g en Appetit kan v?re saa st?rk,

og mens han igen slog

lagde h

egentlig arve, Jomfru

cellence, mumlede Villadsen, der skja

atter drej

dets Kant. Jomfru Villadsen rejste sig og tog dem. Hun tog dem med den yd

lence l?ft

r hun selv

strene, svarede Jomfr

or hver

nogle Gange havde ops?gt Villadsen hos "S?strene", hvor hun ev

dte saa smaat

, sagde hun, og hende

det bli

vel Himlens

a den Forkr?bling, ud af hvis K?d

enes Vilje,

rakte han Haanden frem og tog Jomfru Villadsens klamm

lille Villad

vilde kysse hans Haand. Men han rev Haan

ar

r ventede med Krigsmedaillen paa sit Bryst. Han aabnede Porten, mens han saadan

n, mens hun lod en lill

elandsforsvareren

e Portneren og r

n fal

ce havde ring

n, sag

cellence. Fad

cen h?rte det vistnok ikke; thi pludsel

sagt: der burde her i

m aad deres

n lo o

Sententser er

te sig-Sandheden er altid forbryd

ved at tale-han sagde altid saa meget, mens han skift

Retf?rdighed er en?jet. Havde den to ?

ind i Fr

i fik sl

, som vil lade, som holdtes der Tugt blandt de Dyr, de er. Men der er ingen Tugt og der er ingen Orden paa der

t pludse

des Naade?

er vaagen, Der

od

e Stuer, ind i Hendes Naades Sovekammer, hvor der var m?rkt, saa, i Skumr

t? raabte H

jet Hoved, i en saa besynderlig Stilling-?m

r Du sovet?

rede Hendes Naade, uden at f

ssede Haanden, som hendes Naade

Naade drejede sig pludselig, saa ha

og samler Dig Gig

samme Stilling, mens Hendes Na

ingen, der v

e ikke. Han b?jede

?sten sky-saa langt fr

Naade

ar

ndes Naade, der i

lig med lukkede ?jne, midt i den m?gtige Seng, hvor

?ren til Gangen f

paa Konsollen og med en pludselig Bev?gelse sk?d

cen havd

han og virrede, et

ste aldrig Posten,

ren i for S?nnen. Georg fulgte h

sagde Excellencen plud

ap

kke, Deres

éd ing

n, paa hvis Buk Kuds

Excellencen, som en Mand, der siger n

vs, svarte

gik det altid "snavs".

de haltede for Vognen,

es Ubrugelighed og sol

?be nye, ligeledes

n? spurgte Excellen

svart af Johan, som overfor Excellencen ikke

a en glatraget Mandsperson tr?ngte sig frem i P

med Hans Excellence.

rsonen satte tilf?l

et Ord til H

va

ncen slap

, at jeg har haft den F

lence

a,

Excellencen véd,

et Glat over ham, der mindede om en for hundrede Gang

n og han smed et Par Pengestykke

raab

den Enbenede, der ikk

Mandspersonen

i sin Vogn, mens Gadens Folk

endnu en Gang Udskriften paa de ankomne Breve og sk?d

e, saa det skingred

vide Str?mper, havde slaaet alle Vinduer op paa vid Gab og med en T?ppebanker i hver Haand pryg

ren igen, for Tr?kken. Jomfru Arkadia havde for V

agde Arkadia, der

d D?rforh?ngene og snar

le Vink?lder var d

d, med en Kontorist o

selvis opholdt si

paa Jord, deres Gemytl

de l?s paa Hvidernes

de blev ve

a K?lderhalsen, fra én

r atter ve

dmo

purgte Han

begge T?ppebankerne ned

erha

at g?re end De-he

bankede igen. Plud

klingende genne

er var ude af Sengen

pe paa f?rste Sa

fe,

ren inde i sit V?relse

abte han: husk dog,

mmede Mennesker, som e

tz, la'e

igen og slog H?nder

de Personer

saare hun h?rte "Kaffen" og hun l?b gennem

r kaldt,

ig ?ndrede sit Tempo, og h?l

Naade ha

en" var Selskabsdamen) sagd

un l?be, s

te Moderen og slog ne

tillede p

nget? Det var hendes

er Bes?get hos

arede A

ubbede Skuldrene op og ned for hver Mundfuld, hun tog af Kop

Moderen forf?rd

or har De dog tra

nge saa tidli

rens Undren

or Viser, De synger?

. . hvordan

paa et Omkv?d men

F?rden forhen intet véd, og hun f?r Partiet s

sang, mens hun st

ng med-hun sk?d Benene helt

es s?ge vil at skaffe sig lidt god Besked, om han er flink, villig, tro og lydig, om han er sk

ettede og Moderen lo, til h

ve, sagde hun og

kede inde p

d er det dog for Viser,

jeg virkelig ikke;

dem, de s?l

?jeblik. Sa

em er d

svarede Fad

din F

J

med ét forandret, men

Pande, og hun laa sti

?d Fadere

hvad Dag

re

men

te og t

r?rte

l?d Sk

l?de Hendes Naade paa. Det var en Smule b

peraturen? sag

bsdamen pa

t en Tomme over Gulvt?ppet for daglig at

jeg bad jo for mig, lille De, men Hvide vilde h

damen vi

der? spurgte

ten G

h?nge, De, at H

m, hvis sk?nne Bue en Gang ha

, sagde hun. Der l?d et Papp

agnede ved den stigende

s, ud gennem a

r det Dyr, sagd

til Selskabsdamen havde faaet Bur

ndes Naade, og

a Hvides Idé

Haaret. Hendes Naades Forhaar s

Aarene havde faaet nogen Skr?k for Vand, lod sit Ansigt o

g halvm?rke Stue h?rtes ingen Lyd uden den sagte Klang af S?l

var d

llem mange Kar, som en Str?kon

urglede med en Lyd

, sad Jomfru Arkadia og smilede glad

ortovene var allerede fyldte af Mennesker, der, i S?let, som

. Han hilste, med samme

rte med ham gennem Byen, sp

r det, G

m ikke, sv

nde, at Hans Excellenc

de, at det va

ren og lo: det m

r det vel S?nnern

ernes Menneskeansigter, med de bly

ukser, slog Porten op og aabnede Vognd?ren, f?r F?rstetjeneren kom til, der blev helt forskr?kket, da han saá Excellencen, og l?b

det er vist kun daarli

k blevet

aarligt, Dere

Hvidsk?ggen talte om sine Gigtknuder, sagde:-Saa sm?r sig

tuer, ind i Dagligstuen, hvor to u

et og kaldte, i sin Befippelse, Excellencen ved d

gesaa forskr?kkede som h

er, det er

ar i Slobrok, kom frem

ses

, som ikke har kaldt h

r sam

gde det

sige det, nu vi har

Excellences stampende T

g gik, foran de to D?tre,

e-og Baronesserne slo

sidder lige ved

kyssede begge D?trene-Hans Excellence kyssede alle y

kke paa denne

tog Plads foran to tomme Tallerkener. De talte hurtigt, snart den ene og snart den anden

, sagde han pludseli

g maaske vilde komme.

se, raabte Baronesse

e Hans Excellence, og,

er E

ly-for den syge Datter var Excellencens Yndling i Famil

Emmel

de, faldt en

en, sagde

maa ikke ride, sa

ikke me

v endnu mere f

udselig gav hun sig ti

m hun sagde, hun h

sig tappert,

stamme fra tretten Konger for at blive gift med en

t om Prins Ferd

d blev nu alligevel L

ning over Excel

det er Livsindhold at sl?

?d i sit runde Ansigt-h

skab, endnu f?r hun h

get at sige, da der p

af D?re, som sloges o

fruen, de

ra r?d blev hun bleg-og

e hvad

ldste Da

ns Excellence, der lod, so

en og saá i det samme Thepotten, som

ude, frem og tilbage-Skri

der stod op, med Thepotten, som pluds

un til den anden Datte

stak med en Gaffel, han havde taget fra Fruens Ta

, Onkel Hvide,

esom kastede sig over al Slags Mad, som han ikke mere kunde ford?je, havde allerede slugt et

t t?nke, ikke paa Hans Exc

o'

d er

reben, Emmelys Forlovede, kom ind, helt hvid i sit Ansigt, hvid h

om, Emm

ved Synet af H

ns Sveden var sprungen frem paa hendes Pande

stille, efter at Hans Ex

taaet det alt: at Emme

r kaldet, en anden

som de vidste, han vild

for at han intet

n st?ttede sig, rystede under Taget af hans Haand, som

, og hans Ste

kommet

d midt i Stuen, ret o

til ham med en Albu,

Excellencen med ?j

ence, der bestandig s

r jo

, der ikke vidste h

dikkede, saadan underligt spring

, som bortslyngede han noget, da han slap s

Du, sa

varede Hans Excellen

turde ikke f?lge ha

Sengen hos Emmely, der var hvid som det H

ondt, aa, det

, lille

?r saa

g lidt, h?rer Du

ant med begge sine H?nder. Men Emmelys Hoved blev ligg

eg kan

, det g?r

Baronessen talte n?sten visse

mmer D

de hen, Brystet

Krogen og g

n? hviske

J

paa S?sterens Ansigt og paa én Gang begyndte h

ig holdt op at rinde ud af hendes ?jne, mens

l Hvide? Moderens og Datt

essen saa h?jt, at hun

eben, hvisk

H

T

kkede ?jn

ede sig ikke. N?sten rank stod han ind i

nakket med Johan Kudsk

sig ved Vinduet, mens h

kk

en Gamle,

elle

eren, der havde

ned paa Stolen he

gde hun og begyndte at t?rre rund

g med H?ndene foldede

ikkede: han kan se

sagde Konen, der beg

mmely aller

hver i sin Stol, i det

de i Armholderen, hvis vaabenbroderede Baand sitrede, saadan r

gemte gennem hundrede Aar, nedarvede, som de var fra hans Fader, der var navnkundig, og den f?

som han sad, under

g kende

g kend

ive tomt og hele ?jet n?sten hvidt: under en v?ldig Ansp?ndelse af Vil

e ikke me

snoren og Johan

ennem Byen, over Torvet, ned ad Bredgade. Den rullede ind gennem

ud. D?ren havde ing

r ligesom ikk

e lukk

hjemme? spurgt

ellence, Fruen

elig stift mellem KurveEspaliererne med de mange Efeu. Udenfor Vinduerne laa

er ham i Sofaen hang Billeder

e, f?r hun stod der. Hun var

dag, sagde hun og to

lencen: jeg har ikke s

hun og beholdt hans H?n

, sagde Hans

ke h?rt, hvad han havde sagt. Hun havde l?ftet Blikk

n, paa en Dag som denne; og det er

s Excellence:

rang Taarerne frem af hendes ?j

ns Bedrift... Og de Minder, man gaar og h?nger

sin Haand over paa Ryg

e s

Pige, desmer har han vel

vildere

es et Nu deres ?jne og

ns A

sagde hun: D

mig. Jeg skammer

: hvorfor? tror Du ikke alle de and

it Hoved til Stolens R

lyver d

han: som Du lyv

o, at vi er noget andet end vi er. Og naar vi saa opdager

samme Krop. Fru Urnes H?nde

bliver saa sent gamle

ellences

han: sent e

et ?jeblik. S

aar det di

Hovedet som for at

t Christian vil i

det nu

n vil i

ad vil

rne s

l v?re

sagde Hans

er i Landet? Her l?ber vi

gde og saá

r, Verden

este Stue dikkede med en underlig Lyd

v?rt...at det er, som om, som om vi a

no'et? s

n vilde sige F?dreland

nde

? sagde Hans

g og lever af Resterne

tage hvad der

stabsofficers Billede-d?de heller ikke for F?dre

aaet eller hendes Tanker var ble

ade Vilhelm og Christia

gten tilbag

r sig og hans S

Ven, at vi gamle Sl?gter,

stod

andre syn

lder Du Synd

n bort, med hvilken han ha

vi har ikke haft Sku

en, som om en Kul

det en Gang frem og tilbage, som om der

e bli'er s

endnu foran hende, og

min Pige, for der e

g hans Ansigt s

de

r det med Vilhe

atter sammen-: han bliver

en, jég ved det. Det

ham ha'e sin Frihed o

l, min

Hvide-og Tak,

, og Vognen satte

rne, til den holdt foran Konferensraadens Hus, hvor en skruttet Mandsling stak sit Hove

ikke til ham. Han var selv staaet ud af sin Vogn og rykkede i Gangd?rens

Indretninger, raabte Hans Excel

om til Syne i Ko?jet i D?r

sagde Hans Exce

i tyve Aar havde styret Konferensraadens Hus og var forblevet h?jbarmet og midj

an sta

en er i Byen, sagd

gde Hans Excellence og

op med s

ger med

man vidste ikke, om hun

rensraaden

am, sagde Han

kt, saa M?blernes Omrids halvvejs forsvandt, og der af Malerierne kun saás de brede Rammer, der laa som S

i alle Stuerne var tomt, frem under Lysekronerne, d

den inderste D?r,

en Stemme, hvis Lamme

hvad vil

se ham. Det ha

se sig, sagde Fr?ken Erichsen,

Excellence, sagd

en, der kr?b tilbage i sin Stol bag det nedrulled

e se mig, s

ud efter Dig, lallede Konfere

e, sagde Hans Excellence, der n

nferensraaden og l?ftede den

over Konferensraadens opsvulmede Hoved, hvor, midt i Bullenheden, det venstre ?je stod frem

Hans Excellence, d

?je op imod ham med et Blik som et Dyrs,

lejer, sagde han, med

yttede Gardinsnore

a, sag

Puls og han betragted

ller intet, mens han a

e Tommelfinger begyndte

sigt-rundt om det udh

ikke, tvungen af Excellenc

, spurgte Han

af Smerte havde bidt

de han-sva

cellenc

ne? spur

vokset under Familjel?gens Ry, tog ikke det sunde ?je fra sit B

de plejer,

ellencen og lo, idet han slog til Krykkes

saa Forretn

en l?ftede si

viklede, sagde han;

lv vidste det, en pluds

f?r han sagde, som h

lde ska

ns han bestandig slog

rm

r paa

n jeg s

ord, hvor intet fandtes uden den nedarvede L?derpung med Kobber og Guldskrivet?jet, en Erindring om det kendte Velg?renhedsv?rk, d

aaden og hans M?le var n?sten blevet tyd

ene Paneld?r-f?rst

raabte Hans Excellence,

m i

an var lang og i sorte, slidte Kl?der. Man troede uvilkaar

havde n?sten f

a-hvad v

n lukke

havde grebet om de

aagrer

ke er ikke fy

t?dte Krykken mod

af dine egne fire Fj?l

at staa, st?ttet til sin Kry

agde han, og alt hans M?le

vanf?re Ansigt, som det tilstr?m

e han og v

r voldsomt st?ttede sig til

eller ikke til

nderstreget Fornavnet,

v?ret som Svinget unde

, som i et St?d. Men

me r

Ret, sagde han og knugede om

e til en Vens Bef

sterinden

ide, og i et Sekund havde han l?ftet si

og han raabte Orden

kal arve Dig, skal

for at v?rne sig mod et Slag. Et Nu stivnede hans Ansigt. S

se sig fra en Stol i den midterste Stue

ar det

e Fr?ken Erichsens A

sitrede e

sagd

ske

rkeligt, at det netop k

jo ogsaa, Der

e Hofj?germesterin

han

de nogen Ber?ring med hendes Tales Stemme og som et Sekund forvr?ngede hendes Ansigts Rynker til forvredne F

d i sin Stol, med

agde han og Tungen slog frem

agde hun og, da hun tog Krykken ud af h

hun havde n?jagtig det Blik i sine ?jne som Excellencen h

en, der f?lte Lyset-eller hendes Blik-s

erensraad, sagde hun og

astere om

blev ved at holde den hvide Slynge i sin Haand, mens

age til Bord

dag, Hr. Ko

J

ernskrin i den aabnet. Der laa i Skrinet Pengetut ve

tykkerne fl?d ud i hans flade h?jre Haand. Han gjorde med den lammede venstre et Fors?g, som vilde han t?lle dem, men han magtede det

Hofj?germesterinden er inde, sagde Fr?ke

deles hvide Haand ned

t tage Pengene op. Konf

t over paa Ha

pludselig Guldet inde i Fr

den hvile, sagde Fr?ken

nd

Hansen k

. Konfe

det h

k over Gulvet og a

e hun og lukke

ede midt

n vidste ikke ret, om hun mente hans Helbred eller den F

véd

Erich

d Paneld?ren. Han bar

an

en vendte sit

s Stemme blev paa én Gang atter tyd

J

A

J

en greb efter

g se, s

st?rre, mens hans s

ar fulde af Rets

serne er he

jeblik Dokumente

?bet afsende

adig stod to Alen

vide kommer

aden slap s

og hans Stemme blev paa

hertil

idag var Konferensra

rystede paa K

se ham, sagde

og lad ha

. Konfer

a'e konvolutteret, s

N

e Konfere

e, som han lagde foran Konferensraaden. Paa Bindet stod,

er Kon

. Konfer

onferensraaden peg

, mens hans Herres ?j

aa Kand

delaberen paa Konsolle

ogsaa Lak o

od

lod det falde ned paa den blaa Konvolut. Der faldt et Par r?de Draaber paa Bord

Mappe

sen gjo

e Konvoluten ?verst

ev liggende et ?jeblik

ng

bort, s

ing, til Konferensraaden att

enen ind,

. Konfe

den store D?r og Fr?

Hr. Konferensra

J

dem varsomt bag Konfer

jorde det,

ng er

nferensraa

hj?lpe ham, blev Konferensr

bt. Det er ikke no

aaden at le med en Latter, de

ldt, sagde han, maa Ol

y

sagde Fr?ken Erichsen og gik hen o

ans store og uformelige Hoved lignede

vde slaaet sit Vindu op-ud,

h?rt det fra

it Bryst,

man maa

ende og saa ud i

r de E

Hvide Hus" derhjemme

fulgte i sine Tanke

ingenting, t?nkte

n aabne og lukke

aa op mod

aglskyer, n?sten som Tordenskyerne

h?rte Arkadia rumstere med sine Redskaber inde i

ud i Gaarden og over

ene og saa det andet

ervi

var

t og to

?jnene ind i ?jenkr

det den

ganske h?jt. Hun havde sét Arkadia, der h?ngte la

r Forbavselse, saa ned paa de Mandfolkefigurer, der,

llences Vogn i Porten og hun

sagde hun, den N?

hun

Buk. Den Enbenede stod ved

ikke l?nge

agde Johan og saa hva

abte Moderen, h?jt op

aa D?ren. Det

g, sagde Mode

n og ind hos Hans Excellenc

l aldrig komme til at b

pe

Tankerne, set det blonde Hoved

ubev?gelige Ansigt, og der gik en pluds

lence aabn

revene, r

Excellence, da han saa Moderen,

b?jede sig, mens Hans Excellence kysse

gligstue, hvor Hendes Naade sad, i Mo

n paa hende-med det sa

m om Mo

ahes, sagde han og b?j

aa hend

s?nkede bra

medens Moderen, flygtig

r er her? spurgt

Gulvet for at afl?se Temperatu

Brevene frem paa Ha