Det graa Hus

udenfor det Gludske Hus. M

xcellence og stak sit H

, saá han den Skrutted

rgenen staa under Gas

, som vendte

ellences Ansigt, og det var som veg han t

hans Excellence var ude og havde sparket

, sag

Gnom, foran Hans Excellence op ad alle

aá to ?jne, der kom frem bag

ngede paany med en

vor Hofj?germesterinden, if?rt en Slobrok, sp

agde Fr?ken Erichsen, der

Ryk i Fru v

ge

tede si

n have Penge

n saá, sk?nt Hofj?germesterinden havde s?nket Laagene for a

n man ikke afvise,

rensr

et ?jeblik Hofj?germ

igt

terinden mener,

nede Ga

gaa ind, sagde hun og

ue

t, sagde Han

lence blev ved at gaa, frem og tilbage, foran de to Lys, der kastede den vandrende Skygge hen over Loftet, medens R

nce, sagde Fr?ken Er

nsraade

f?re Hoved og der sk?d som et g

han og Konferensraaden t

ar ven

. Konfer

avde l?ftet den h

rne bort,

sraad. Fr?ken Eri

rmen af

raad; Fr?ken Erich

n, sagde Konferensraaden, hv

...

Hans Excellence o

nferensraaden, som ikk

encens

ommer

e havde knuget

ster, s

al brug

tav, bestandig m

ensraadens Ansigt, hvis ene ?je bestandig hvilede paa ham, som vilde det t?lle Sveddraabern

er vel

aden lod Or

Du s?lge?

cellence og f?rte uden

aft?rre sine T

ferentsraaden, d

me rettede Hans Excell

er i hans Pande svulme

mens han sagd

saa s?lgeli

i Munden foran. Ordet "s?lgelig

Du s?lge,

hvorm

lence tav

d, sagde han og vi

en. Konferensraaden

agde uden at

staa, det e

l?ftede den h?

mange Penge, sagde han

ede et Fugleskri

ne prut

de Hovedet og slog de

mod det m?

g Bordet rystede un

mine-eller e

t Sekund at faa en Smule Glans og at kunne se, mens han sagde og hans Stemme pludselig, maaske for sidste

jo, de

paa hans Bryst. Hans L?ber

?sten rejste sig, i e

iu

l Udbetal

mod en Klokke paa sit Bord, m

ke ikke en Gang selv, om han handle

?glern

de H?jre ned i Hans Excellences

glen til P

n ligger i Rumm

og, mens han aabnede Skabets D?r. Men han fandt sig tilrette

g lagde Anvisning

kratten, medens Kon

an og sk?d An

Du kv

tede Excellencen, mens han

Excellence og l

aá vist ikke Excellen

Kvitteringen og der

over hans l

saa let at skrive eft

, der havd

?tte dit

Hans Excellences Ansigt, men han sag

Excellence, mens han hentede Lak i Skabet og maatte t?nde et Lys og b?re det hen og

akket i Lyset lidt for

n f?rste Strime Blod,

Konferensraaden og

havde atter Ring

l, sag

ar

ellence

Klokken paa sit Bord og Hr. Han

rden, sa

geskabet og slukkede l

Konferensraaden. Hr.

rnes

den

sen gjo

T

llences Forskrivning og lagde

v. Da Hr. Hansen tog Mappen, l?ftede K

Deres fordringer, sagde

fjamsket de blege H?

aden: De har jo Pant. H

mere end Kejs

raad. Konferensraaden t

t? spur

rilla

aden flytte

de han: saadanne Ste

raad. Konferensraa

en, sa

atte Sk?rmen

kan

r Hofj?germesterinden, der k

t? Konferensraadens ?

te han og Stemmen blev pludseli

atteren: Men dette s

saá Faderen ind i Ans

erne

raaden sv

erne bag hans Ryg, mens hun f

aane Dig, sagde

v idag, Du taaler in

den l?ftede

Du lukkede ham ind? sagd

un lagde Plaiden om hans Ben, med e

re det, sagd

d. Det vanf?re Hoved faldt pludselig halvt

llences Vogn vende hjem, gik h

u komme

ns Excellence: den Mand k

e? spurgte Faderen h?ft

begyndte at ga

ikke l?nger, s

ren, r?d af Vrede. De

det ta'er, sagde

te efter Han

agde Excellencen:

eren og gik op

hun h?rte Faderen gaa frem og tilbage og kl?de sig

ede hun ?jnene og

nkede paa

om, sa

ind, kjolekl

de han. Moderen blev

g, sagde hun og f?rte de fold

? sagde

og der kom et Tr?k om hendes Mund s

ar i mange Aar kun

v et ?

jeg t?nkt d

e de to dej

jeg gerne

ket, hvor han stod, gjo

an

m det, som er saa forbi o

vendte det blege Ansigt imo

svar

, F

e halvh?jt og langsomt som den, der

ke f?dt til at holde af Mennesker. Din Evne er at elske et

gaa ved Siden af den, der kun holder af. Der

gjorde e

eres medlidende ?jne mod den, som b?jes dybest,

tede si

éd det nu, sagde hun og det var,

et l?ngere og din Livsevn

stod i

u, jeg skal

stede paa

ke svare mi

for at faa Svar, me

gt knugede hun de dejlige H?nder mo

rig mere tales imellem os-ikke

d et Nu. Sa

har Du net

orf

n op til sine ?jne o

, er vel altid Frugten af de

Ansigt

og hans Stemme k

aldrig b

t Nu det sk?nne

mig, om jeg kun

deren

Men hun betvang dem. Og mens hun f?rte begge sine H?nder ned langs

hun paa Fa

gaa ned?

akl?dt. Selskabsdamen s

de S?lvblomster i

paa den en

og havde allerede set J?germeste

mig, s

sagde hun til

d t

J?germesteren, der allerede, hu

de hun: min ulykkelige Dre

e H?nder ned over hans

a

sket? Hvad er

n blev kun v

n ikke

urgte Hendes Naade og

l?ftede Ansigtet, mens den l

er or

gde Hendes Naade og hen

ens

germesteren og stod op. Hans ?

ndes Naade: v

mens hun slog Eau de

nd

mesteren f?rte det dyppede H

f?rte et ?jeblik det fugtige K

sagd

mig d

gik

llerede t?ndte

aade den slanke Tjener, der bukkede i sit

Deres

V

sagde Hendes Naa

Deres

eren

am nu? spurgt

N

ndes Naade og de vented

y

ans Excellence, paa hvis Bry

gaaet, sagde M

u skal

skilter

alle Excellencens Ordner, som

mange, s

llence og slog Etuie

t gode for F

en til Dagligstuerne,

Hans

ede J?ger

her

over Gulvet, mens Hend

ne

lence, der stod ved Sk

det v?ret en Recept p

gen frem paa J?g

agde ha

e Geheimeraadinde Rappe

bad om Undskyldning,

epud

ikke la'e det Kr? ale

lille Dyr, der anbrag

k

Gehejmeraadinden: Chri

t og maa ikke faa ande

inden sagde til Hans Exce

lence, hvordan gaar'et

e han og sk?d Brystet f

det g?r godt at

gde Moderen: hvad

Excellencen: jeg véd d

ilj

v Eck. Baronen og Fruen var lige kommen hjem fra Italien, og Hendes Naade spurgte Baronessen, der var i G

jeg ikke udholde. Man f?ler

sagde:-Hvor st

dog helst f?le det, som var

aa og rode dernede. Man l?rer saa rart at se, at de fra f?r var mind

og gav et lille

begyndt at vende N?bet

forstaar Du

intet var saa sk?nt s

s, mens Marschalinden kom ind, til J?germ

ede sig for at gaa ind i Spisestuen, hvor han hastigt lod den slanke Tjener is

de J?germesteren

nge Mand, som ikke tog

l

u ikke ind? sag

nge Mand og gik ikke, f?r J?

vde l?ftet de blanke

en begyndte at gaa rundt med Bordordenen og der blev et nyt

Hans Excellence og gi

nds

k, at

gaar det

ejse, sagde Grev Eck, der b?jede den l

aar Eck rejser, sagde Geh

, Au

a faa Mennesker her

er, Tante, sagde

at le og Marschalinden, hvis Wienerrobe Baronessen m?nstrede, idet den gled o

De kommen til at

Marschalindens Ungdomsven fra den Tid,

: De ser ud, Berger, som var De bedr?vet af O

f?stede paa Hendes Naade, der sad i sin Stol,

neske b?r; og Hans Exc

de

vi s

agde Faderen, da Schulins netop ko

vi kommer saa sent. Me

sse Emmely, medens Gehejmeraadinden raabte over

ar hun 'et, ga

saa h?jt, mens alle tav et Nu, som havde et Glas klirret, til Marschalinden sagde no

ords, sagde han og f?r

ind i Spisestu

erne s?gte Damer, og Ge

v E

r. Fritz afleverede Puddelen, som skul

dte sig om imod Baronesse Rosenkrands, der gik bagved hende med

Lydia. Men jeg haaber, Du pakker

dst-og der skubbedes med Stolene om det brede Bord, til Hendes Naade havde taget Plads og al

eller

og saá ud over Bordet, mens hun tog et Glas fra

kender dem

lige, sagde Ge

lte om

stre for hende: de blev k?bt af min Svigerfaders Be

ig sad med Glasset i si

llen

m lige fra min Ba

vistnok ikke havde h?

; mens der pludselig

og den slanke Tjener,

og de blanke ?jne op

eller

ne Hoved for Hendes Naade. Han havde f?stet en af Bordets tusind Stedmoderblomster

endes Naade, som lige paa en

Eck: det er en

h?rt det som alt, hvad He

de Adam; den Slags Ting sidder et

der selv havde samlet en Buket af Stedmoderblomsterne, so

vis paa, svared

omst, sagde Grev Schu

stb

og f?rte Haanden hen ov

lin, sagde hun, lidt sagtere;

g en Mund

er saa l?nge siden, d

ce: der burde altid v?re Forbud

ellences Bordende lo

t som Grandpapas

raadind

burde aldrig have

ellence

forfalske dem paa deres tykke og dumme Tunger. Hvis en eneste af dem havde forstaaet Hamlet, vilde han aldrig tur

, som l?ser dem?

n: hans Sl?gtninge og der v

th; og Baronesse Rosenkrands, der havde noget sv?rt ved at konversere,

mme bort fra, at Rom, de

et? sagde Profes

om Rejser pludselig bredte sig og de t

hel Angelo ...-Det

Forvridninger, slut

er om Mic

et er rigtigt, Lydia. Det er, hvad Manden vilde. H

ev under Hans Excellenc

b?jede hastigt sit Hov

alen om Rejser blevet

lici

t Katolikerne kan hvile

l?ftede Hovedet f

unget sig til Hvile,

e dertil, Professo

fra Katolicismen over

, som

af dem, der kommer til Kirken m

sagde hun: Men nu undgaar vi vel he

ndelig Talen om

de v?rste. De synger saa l?nge, til de faar st?rke Lu

g H?nderne ned mo

gusta ban

meraadinden: og det vil je

drak Vand af sit Glas

vigian

ikke: han gjorde "Synden" til Gl?de og Gl?den til et Sakrament

á hen over sine t?mte

sidst den eneste

r genoptog Rejsekonv

g sagde til

el ogsaa

r ikke Ben til det; mens Gr

af ti Selskabsdamer. Og hvad vil

Ansigt skiftede Ud

er man ene, Bedste. Og Verden,

e Marschalinde

st

elv sagde Gehejmeraadinden plu

rge for Dyret. Det er

di

t kvart Glas Portvin ud paa en Underkop foran Kr?e

e Gehejmeraadinden og, men

dog rart, saada

saá et Nu paa Faderen, hvis

lig sit Glas mod Faderens, mens hendes Ansigt, et

cellencen: tror D

J

n Grev Eck sagde med s

vi en Gang er holdt op med det, tror

enner, sagde Hendes Naade,

ulykk

agde Hendes Naade og s

ren saá op

ske sagte og st?dte

n: har, Adam, h?rt om

slikkes. Andet Venska

til at le, saa hans

raadind

e Excellence, og Fadere

kke tro, Papa

ellence og f?rte det m

den gamle vendiske Kron

jhed Prinsesse Mari

er jeg

ikket l?be nedover

eren drikk

Naades Ansigt var blevet graablegt, h?rte man Baro

vilde virkelig rejse forleden, men han blev,

ens Haand, der var hed som Ild, mens Baronesse Ros

e en frygtelig Skins

timmer, sagde G

e at tale om Skinsyge og om en Kusine af Baronesse Rosenkr

et? sagde Fru Schulin o

rd

e det ikke og hv

lt. Jeg kunde heller ikke, Lydia, t?nke mig noget frygteli

rlo, mens der steg to r

eren sagde halvsagte

Du t

alle talte i Munden paa hinande

Du aldrig v

at v?re skinsyg, synes jeg, maatte

linden

aldrig fald

Smil over Mo

drig, sa

?jeblik ved at se paa

e hun ti

er vid

mens hans Mundvige

atter rettet sig i sin

ig sagde, sagte eller s

, og med et Blik i sine

e

alligevel

mens hun stirrede ind i hans Ansigt: det var, s

Bordet. Men Hans Excellence

kede de, mens Marschali

sagde ti

Resten v?re

inden, som slog en stor Vifte

der ikke

én Gang, i de Aar, han opholdt sig i

g, drejede atter Hovedet over Fl?jlsbaandet med

u malede mig, forta

antin

bindelse-maaske fra

rschalinden paa en

des Dauphin, mens hun

e paa

ne", sagde hun og efter

n vi har den

lin lo med, mens Ge

Rothschilder har en B

Baron Rosenkrands: Og der er jo ogsa

andet om Hendes Naades Hals, medens Faderen, en Smule

e dejlige Per

Collier'et: det er ogsaa historisk. De

vendt tilbage til Fru

ede sine Bem?rkni

et er godt, ma

n og nikkede til Hendes Naade, der

ands, der t?rrede sin

m?n meget muligt, at d

ve

sse, sagde Marschalin

sig til Grev vo

ner nu egentlig saadan

m Li

ede det lille

g ... ikke saa meget

allig

altid talte ret langsomt

som Skygger ... Skygge

som havde rynke

yrer dem saa, Skyg

e strakt Haanden ud

as, sa

ne, som Hans Excellence

ggespil, sagde han,

en lo, h?rte man Pr

ne var blevet r?

edformaalet at lindre

ved Hans Excellences Ord og h?rte Grev Schulin, der hovedsa

r s'gu d

smilede

t er

ulin, der selv t?mte e

tale med Grev Eck, spurgte ham ud o

gtigt, sagde hun: naar man si

: tror De da virkelig, at han s

erti

d: han tror altid pa

tpu

abte Hans Excellence: d

eren og Gehejmeraadinde

ster den, begynd

gten, Gr

lugten gen

Stemme l?d paany som

des han af en urimelig

vel, min Pige, betyder

hede

de han pludselig atte

chal

sagde Mars

nderne st?ttede mod sit Bord: hertillands har vi ingen Politik. Politik betyder Han

e blive halshugget. Hvem takkede Anders Sand?e eller hvem takkede Bluhme?

n Mandfolkelatter. Hun kom til at t?nke p

lk gik paa sine

ce sad lidt,

nd?es Broder. Men det

gre, Ariadnetr

? sagde Marscha

an man vel famle sig til, hvis man ellers

ens Grev Eck sagde, me

santeste jeg véd, var

nd

cellenc

le de Store troet. Han

er forstod, og han vids

a og stadig sad fordybet i sin egen Stemning, l?

M?nd, der egentlig er gaae

lset med et langt Blik: mange. Og hvad er der

?jeblik sti

de Grev

afp?lene o

lence: til at formere

en Skefuld Is paa

de sig ned mod Professor Berger, der, medens han spis

Onkel Hvide, sagde hun

, som om Gu

ofessoren, som enten ikke havde h

lin slog sin Vifte o

t tale igen, mens alle faldt ind, og de talte om Godserne og

pine, sagde H

k, der l?nge havde siddet og set paa den un

ker egent

l?ftede det

Samvittighedssp?r

esvarer, sagde

de ikke mer, men b?

raverede Glas paa en Krystalbakke, som han, bu

sagde Grev Eck, der

e Hans Ex

Huset havde ejet atten Flasker, en Pr

ske? spurgte Hans Excel

, det er den sidste,

som de holdt op i Gla

s Vaaben

g stirrede in

ntlig nogensinde

ns Excellence

m ogsaa sad og saá paa

er so

te sit Glas mod Gehejmeraadindens, der elskede Vin og som

gde Bar

sine L?ber sagde hun,

a

D

K?lenavn for Lydia-og de drak, s

om hun vilde drikke med nogen. Men hastigt sat

s stirrede han paa sit Glas, hvis Vaabensk

Marschalinden og l?f

rmes

, svar

e noget sagde

at komme til Thorsholm. J?g

de Dig. F?r Tage

ler, Hans, sag

ren, mens Hans Excellence havde rejs

mens alle rejste sig, t?mte de den sidste D

og alle gik ind, He

estere

ke Tjener alene. Han saá ned over Bordet o

det hastigt, f?r G

, sagde

ham ikke, men gik f

n sig selv til at t?mme Sl

og Spillebordet var sla

xcellence gik til Korte

og Pro

hejmeraadinden, der, hvor hun saa var

gde Baronessen og rejs

et Lommet?rkl?de over

r, var fal

Moderen ovre i det andet

ltid sovet som de Re

agde M

alte midt i Stuen om Lejligheder,

o ikke flytte, s

g da, og fra den anden

a

e Hovedet en S

Dag maa have v?ret

chalinden og vendte

men igen ... efte

chalinden: n?st

hun: jeg rejs

? sagde

hvis Stemme sitrede underl

og de h?rte igen Kor

paa noget, der var

f?r mit Bryl

erne over sit Kn?.-Ja, sagde hu

ebliks Tavshed

jo ikke bli

raadte he

er I to og

nkte paa noget andet,

rpaa

saás sammen i Sk?r

e: jeg idetmindste sad

ts G

svared

chalinde

dybe Overbevisning, at

slaaet sig ned i en Vin

se Rose

?re underligt for Harriette at v

dan a

d fortsatte hun, som En, der t?nker pa

ltid elsket Fritz. De har

la-og saa rejste Harriette ned til Tant

chulin tav

tilbage og ser, hv

Baronessen, der, uforstaaende, h

ulin og tog sig med den

r et

ad inde ved Kortene, bred og st?rk, som den, der har be

nok l?re De

krands sk?d Kir

sagde hun og sukkede

purgte hun Baron

ronesse Rosenkrands, der skulde til Rout hos d

d fra Gangen, gennem

ell

, sagde han og fo

e havde rejst

n der? ra

res Exc

g i begge Stuer-und

e Gehejmeraadinden

ans Excellence og

te Marschalinden, m

llen

hes; og vendt mod

t. Hans Excel

entede Brahernes Vogntj

ver den s

Deres Excelle

Hans Excellence, d

K

ed deres Hove Gnister

blev revet op fora

, mens hans Kone stod paa K?ldertrappen, l?net op til V?ggen,

Excellence, det

sagde Hans E

e D?r ventede

de han og hans Stemme rystede. H

rev den selv af, saa den faldt paa Gulvet s

, sagde Hans

ol, vendte sit Ansigt, der var ophovnet af Graad-han

e han og r

de og slog sine Arme

e, hulkede hun. Hans Excellence

mig sent,

estemthed havde udmejsl

mp

ig se

, st?ttende sig til M?blerne, ind

hun, l?nende si

hun og vendte sit Ans

vared

g Stol. Han f?rte uafladelig Bagsiden af sin venstre Haand

el Hvide, s

n og rejste sig u

udenfor Emmelys D?r, angste og sammenkr?bne, uden at kunne gr?de, mens en

Hvide, sagde

rn, sagde Han

kun Hans Excellence

ygeplejersken re

stanset foran Fode

hendes indfaldne Kinder, mens man h?rte d

af, sagde Han

nende Haanden ud mod La

saa elskv?rdi

ys Ansigt, mens Hans Excellence blev staaende, uden at r?re

vde ikke r?rt sig. Sygeplejersken

e vaagnede og hun s?gt

pp

det? hvis

Excellence og tog

hen over hendes Ansigt

igen, mens hun vendte ?jnene,

de Hans Excellence pludsel

havde ikk

aet ind i Dagligstuern

fulgt efter, lydl

sagde Hans Excellence,

agde B

an, sagde Ha

agde B

r?rt

en, spurgte H

ste sig fr

ille Preben; m

mens Preben gik hen over Gulvet,

ans Excellence og saá,

, f?r

efter ham og kun

sagde han, da d

and sk?lvede

gde Hans Excellence og

et Greb, s

m for sig, da E

s Excellence igen

de han og

en k?rt

gik frem og tilbage med korslagte Arme, mens de fire Herrer ved Spillebor

eren eller Gehejmeraad

a der atter blev still

enes

raadind

de ogsaa de b

taget et Sjal om sig

igt, sagde Gehejmeraad

?

linden og stansede

, til Marscha

el var hun

arede Moderen

gentog Ma

en sagde frem imo

i Verden er bl

og Marschalinden l?ftede Ga

s? spurgte H

l?ftede sit Ans

r i Spi

sagde Hen

e Hvide r?r

sagde He

Grand

han, i Vinduesfordybningen, fandt J?germes

?nsker at t

steren fors?g

til mig, s

J?germesteren, hvis dr

de den unge Hvide og lod Faderen fald

ejste J?germesteren si

lv

D?r op og fandt frem til en Seng, hvorpaa han ka

ns Excelle

ar vendt tilbage

sagde han og indt

g frem og tilbage paa G

de hun og l?fted

Moderen og

rte ind a

t talt, f?r Hans E

den havde set

tsaa D?den?

er var holdt

nce nikkede

halinden med en Stemme, m

sagde Hans Excellenc

lebo

et mine Kort? sagde h

sig for at spille

var tag

de i sin Stol. Brillantsnoren lyste saa s?rt om hende

sad inde i Hans Excellenc

, min Pige

Grand

e hen over V?ggene, hvor Billederne af Aarhundredets

agde, ud

skulde ikke beh

ejede

: Lad dem kun betale mig for at ud

stille, saa

sidder her, synes jeg, vi sid

a h

Vra

og der var atte

e Hans E

hun dero

ve

randpapa

ren: hun sidder

tille i M?rket. Saa

vente efter ...

n er ikke saa m

f?r hans Ste

g r?ddes for,

vde b?jet

r alle, sagde h

en. Hans Excellenc

ejlige Ansigt og, halvt uden at vide det

Blomsten bliver bleg, for Solen naa'r den ikke, sa

sagde Hans Excellenc

n fo'r

ndpapa, s

sukke

den lyse Stue, idet ha

r gaaet til Teb

sagde Hans

rejs

ONDA". S

ENE

Du g

LV

lille

ENE

de gr?dt et helt Aar.

g?r alt

LV

ikke faa mit Hjerte