Det graa Hus

sat sig ved sit Bord f

tog, faldt atter

r han satte sig igen. Han havde lidt besv?rligt ved at gaa, men

med en Kniv. Hans H?nder var holdt op at ryste og Briller

m den 26

e P

til Raadighed. Hvad de Ting, som han ganske vist derved vilde erfare, angaar, da har hans Fader intet at skjule, medmindre Papa skulde ?nske, han forbliver det Pragtbind med Guldlaas, han er ved Papas Omsorg blevet, jeg véd ikke i hvilken Hensigt. De vedlagte Bel?b er modtagne

Underl?be skjalv-for anden

rdi den i de f?rste Aar, da Broder Fritz og Fru Stella opholdt sig i Udlandet, for at Fritz kunde virke for Overs?ttelsen af Papas Skrifter, kostede mindre. I alle Tilf?lde vidste Papa jo bedre end alle, hvad det vil sige at arve et stort Navn sammen med en Virksomhed, og det stod til Papa at afg?re, hvad der syntes min Fordel, selv om jeg maatte opgive min Lyst til L?gevidenskaben og blive Landmand i en vanskelig Tid, men idetmindste indtog en Stilling, hvor jeg ikke generede Papas Anseelse. Det er desv?rre overfl?digt at tale om Gaardene, hvis K?b Papa, trods alt, hvad jeg har bedet, jo stadig har ladet gaa igennem Glud, der ogsaa k?bte Annebygaard. kort f?r han blev Etatsraad. Men i Papas Forhold til "Konferensraaden" Glud skal jeg ikke

nd sk?lvede som i et

som knyttede Reb, men

og i

det? ra

en, sagde Georg i Gangen ti

nger, sagde Fade

erede slaaet to Gange

amen med sin lydige St

den opslagne Avis

hed, elve V?relser,

det Sted fra Bredgade

t? spurgte H

sdamen

at faa en f?rste Sal,

o, han taaler

id

damen l?

nrettev?relse, Badev?relse o.s.v., f?rs

ad Duus, sagde Hendes

ar d?d der og Hendes

vor hun vidste

r eller

ar komm

e b?jet sig for at l?gge T?ppet om hendes Kn?,

hans Ex

e krogede Fingre hen

Posten; og idet han l?f

n til, mens han pludse

der blev synlige-de li

tt

v fra Hr. J?

?ben atter sine to

om sin Pengepung, og, paa én Gang, med sit Lommet?rk

var holdt op

mere? spurgte Hendes Na

nen s

lig sa

and, Mantillen sammen om sig, mens hun, uden

n et lille Tr?skrin, der stod paa Klappen, da Sofie kom ind i S

et, sagde hun med en Ste

is sorte Kappebaand un

re Skygge

rte sine H?nder

an skriver, sagde hun

kke, i

kulde vente, s

g hun spurgte om Maden til Middagen, som Sofie n

Naade og stansede Tyendet, der

svare, men

e. Han véd aldrig,

?vnede

Du Penge, sag

k Penge

glemt, sagde

g, sagde Sofie, der

lencen selv, mens Geo

den, der gi

de endnu, sk?nt d

de v?ret hele Tiden, mens hendes Ansigt var n?sten som fortrukket af Smerte ell

er mig, s

og betale, og hun slog Haa

a sin Frues Ansigt som den, d

s Naade, hvis L?ber paany var blevet smalle som

de Skrinet foran sig. Med Haanden talte hun sine Pengesedler

sig. Den faldt ned fr

saa tung, som om den

paa D?ren-og

endes Naade, der havde

t tage Mantillen op fr

es Naade, sagde Selska

kom

st?tte af Fr?kenen, m

ue

kosten ved det midters

D?ren til s

havde l?ftet deres ?jne paa sa

gde han og hans Ste

er trykkede Skuldrene sammen i sin L?nestol, ikke tog

a H

?jeblikke, Hans Excel

Hendes Naade, der bestand

s?dva

st?rre, mens hun bestandig betragtede Ex

nene? s

ar de

var gaaet

rakte begge sine H?nder, hvis Linje ved Haa

igt b?jede han sig ne

amme Bev?gelse som de

de blev ve

rt, sagde hun ti

e nok, sagde H

ide, sagde Hendes Naade,

Hendes Naade med e

arriette,

N

chalinden

g Fru Harriette kom i

sv?

hun kyssede Hende

er har

sigt gik hun hen

, Onkel

alindens Kind med sine L?ber, som havde han set hend

e Marschalinden og f?lte sig pludselig forvirr

s til at se Dig, sagde

Fru Harrie

r helt d

sam

kket tilbage i Marschalindens ?jne, hvor det

t kunde se saadan ud,

dte i et konverserende

ludselig sagde hun.-Di

nte et Par store Kolleg

encen

de ihje

J

n lo, s

g maaske halvt inde i en anden Tanke-ti Udtry

hjel og vi

hvis ?jne, saasnart hun ikke talte,

sagde hans Excell

te, og, mens hun fik n?sten den samme Glans i sine ?j

ret over, at Du har h

ge

pludseligt og stansed

Hvide husker a

des Naade at tale om Biskop Martensen, mens Georg paa Bakken bragte

eg faa lidt F

endes Naade sagd

de er lige ved

l dem, sagde Marschal

Panden, f

e, t?t bag den aabnede D?r. Hun syede mange og smaabitte Klude, skra

net sin Mantille i Hal

ell

Du sva

h?rte

de spurgte

er vel intet saa, stirrede han, foran sit Bord, frem f

eren sprang op, da Marschalinden

Marschalin

e hende ind i Ansigtet,

e hen ti

Dig selv, sagde Modere

agde Marschalin

e m?rkeligt, at der er Mennesk

gaaet to Skridt og muligvis var det kun det ?ndrede Lys, der lo

deren: aa, Du, vi har idag

ring

, der var Middag; hu

et for en Midd

s: det er en Gallamiddag for Grev Eck, der skal rejse .

, sagde Faderen: i e

var h?j og meget slank, i Hvidernes Liberi, der sad om ham

ig Armenier? sagde Marsc

ev?s Tjener,

ned i sit Sk?d: hvor er det dog

sagde Moderen og slog b

ler

?jeblik, f?

faldt en pludselig Skygge over he

rschalinden:

lede et

r vidunderli

sagde hun med ?j

kan glemme? Saa Pl?ner

e dejlige Pl?

ren og aabnede n?ppe sine

om Godsforvalteren og de r?dhaarede Pigeb?rn, som altid gik i éns Kjoler, syede

chalinden: gamle Ander

ede over hele Kroppen, naar han

arrie

de, baade A

k?rslen, sagde Moderen.-Og ingen

ren lo begge to, mens

me

rig og gi'e dem Afsked v

es Ansigt skiftede Udtryk: hvor

e tre, til Moder

ns i Storskoven slog Char-à-banc

Fru Harriette: Og jeg havde ik

v den fl?nget,

J

gesom Jens slog D?ren i ... og b

linden

et for at vise, hvordan de

agde Fru Harriette og,

tsen, sp

det for

a Aalbygaard,

r dej

agde Moderen: f?r de f

begyndt at fald

f?rdig med at t?nke paa Blomstern

dog beds

d strittende Ben og ?

og Fru Harr

i han havde K?lderen under sig. Du, Himlens

om de gamle Dage, mens det var, som Ungd

han paa den Brune hump

ren

elig et Udtryk i sit Ansigt, som sad ha

den: hvor Papa blev vred, den Gang Du havde f

marken, sagde Moderen, der havde s

ng og de aad og de vrinskede og de fl?j, og Stella stod midt i hele Rugen og skreg

ar helt udmatte

l Moderen og, idet hendes ?jne atter str

de fa

ev?geligt, som, lidt efter li

eren-Du kom hjem fra Bonn, Fritz... da alle Karle og Piger var i franske Dragter, aa, hvor de dog sa

e at le-: Nej, saa Stamherren var forliebt. Husker Du,

endnu og skiftede

lla, i det ?jeblik, Du blev kro

db?gen, sa

e Ansigt mod Faderen og

det

Ansigt var vendt mod Vi

ej

den blev v

vet hvidt. Med let samm

anke ud, stirrede hun f

g saa dem pludseligt,

krympede sig i Kan

te stadig om Mind

r den Gang,

Gang, sag

med stadig nedslagne ?j

der havde set paa hans sm

sit Glas

Fritz, s

te, svarede Fad

selv, sagde hun og

, svarede

nderlig og flygtende Sitren over hendes Ansigt) Kl?ften i hans Ha

n: Aarene st?ver

Stol tilbage, saa M

un og rakte Marschalin

nden og langsomt f?rte hun Moderen

Marschalinden rykkede hen til Vinduet. De sad

er ligesom fo'r op af Tank

et kan bl

? spurgt

ap det ud af

rstaaet hende og Marschalinden, der ved en eller anden Tanke

ligt med Emmely, d

... Men har Onkel Hv

og blev pludselig

det han b?jede sit arm

Vogn var kommen; og

vilde k?re med: hun s

si

Vognen, sagde Moderen, og de gik

hvilken Taalmodighed

od Selskabsd

avde rejst sig

id et Slags T?ppe u

idst, sag

vis Ansigtsudtryk skiftede hastigt, da de ko

vel, Onk

mmer igen, sagde Marsc

Hoved, mens h

lence r?rt

ar

n, da Marschalinden

lencens Hoved gennem

Hvide er bl

e kun idag, s

orf

svared

faldende Sne, til h

n kunde rejs

gt b

nene mod Moderen og slo

y

n ud, som om hendes L?ber sitrede under e

det samme, D

á langt ud

og lukkede me

de det vel bl

af hinanden, mens Vo

holdt og Marsch

e tunge Laag faldt halvt ned mod

age og de k?rte igen,

er

, der saá ind i Vognen og att

e Marschalinden og

ligt, sagde Moderen: h

Saa sagde M

dig det sam

ist snare

linden

?rt det, sagde

r Excellencens Port

hun til Georg, da der blev aabn

cens D?r. Hendes Naade

uen. Selskabsdamen sy

ud

t?nnede Hans Exc

ns meget hvide og fuldkomne Arme, stillede langsomt Krystalskaale frem paa Spisestuens Bord.

a, st?nnede

av sig nu og da, som k

. Med H?nderne i sit Sk?d sad hun

inde i Faderens V?rels

K?ldervindu som L?nkeh

af deres

og ind fra St

p af sit K?lderhul. Han begyndte at slaa den nye L?ber op ad Trappe

aa sin Stol ved

de han og blev staa

edet og havde halv skjult e

mig F

t Hans Excellence var tung i sine Arme-strejfede han med sine

s Excellence, der, med

Moderen tr?de ind. Hun

llencen. Saa gik hun

ig og, mens deres ?jne

ede hun

g sig bort, og Moderen stod allerede

, som idag er staaet

n lo o

ngen komm

Rum var aabne. I den inderste Stue faldt Solen

Haand, lod Selskabsdamen f?ste Nikolaj I's

g dog,

ne paa en Anton Melbye

g?d sig frem i So

ukt, og hendes Ansi

stjaalen, hver Gang et af V?ggenes Billeder maatte udlaane

var gaaet, spurgte h

talt m

randmama. Jeg h

ade og flyttede sine H?nder uroligt p

vi tilmed

gde Moderen: Det adsp

s?nkede Hoved

ide kan jo altid l

svared

rne, stansede foran et Par Flako

det for

anke b

ade har gi

lik paa Glasproppen og

si

e Georg give Dem en

kkede paany uden at

Portiererne til sin S

e Gardi

, hvoraf den ?ldste havde v?ret Hofdame hos Hendes kongelige H?jhed Prinsesse Mariane og som tog Plads ved Bordet ve

fra Slottet og fandt det dog dejligt at aande lidt i Byen og henrivend

, sagde den ene

e Hans Excellence-al T

og gik frem mod Kamme

tudset Sk?g, af Udseend

verpr?sid

Ven, sagde Kammerherren: da

mmelige Haandbev?gelser som den, der er vant til at lede Forhandlinger, fortalte om nogle Vinstokke, som Hans Majest?t Kong

n: om man kunde drive dem til Espalier. Og

a "det hvide Hus" enkel

sagde Kammerherre Urn

hvor man ik

mbedstiden i Hertugd?mmerne og han var inde paa et Minde fra

Druer hjemme, Kammer

Hovedet paa Tine, na

g Klaserne lo hun saa h

ue

e Hendes Naade, som

evet derovre, sa

eren: vi ansaá d

aalene, som den Lyseblaa bragte omkring paa en S?lvb

g, Marie, sagde den Yngste, har, bogs

dre fa

kelige kejser

e, der vistnok var dis

lgte hele Tiden i

nningen har i denne

erinde Eichwald: hvor jeg har sagt til Charlotte Amalie, naar hun l?ste, at nu maatte hun

elig med, at man laa

om N

selig af med Slagm

i en Tone, som spu

har Deres

ensraaden havde det nogenlunde, og hun rejste sig ha

te sig igen; det meget Brokade gjorde

nce sk?d Sku

drer jo sine Sla

ende Fingre, der var blevet krogede af at gennemse en

t Onkel Hvide troed

lence

men jeg tror pa

gamle H?ner, der faar en Sjat Spildevand i ?jnene, medens Hans Exce

for man slaar Tyrker

veaarige Kadetansigt mod Exce

e Hans Excellence: maa

ornuftigste Skrab paa

?rt at indskr?nke sig

be

, som var enbenet fra en Gr?nsetr?fning mod de Svenske fra de Dage, da Christian den Ottende var Konge af Norge, havde saadan en underlig Fi

ira, sagde Tjeneren

lejer at nyde mit Glas Madeira; og han tog et Glas, hvoreft

n staar

hovedet mest af at tale med ganske unge Mennesker, ligesom om hans egen hele Udvikling var standset den Dag, han

med b?jet Hoved, til B

Vilde for at gaa hen ov

e paa Glasset i sin H

d ikke maa

e Overkroppen lidt, mens han h?rte paa hende, f?r han gik videre, ind i den n?ste Stue, hvor Grevinde S

kulde have v?ret her, nu han var hjemme... Det er dog altid en Erindring

Fritz, sagde hun h?

rev Francis, der havd

et Blik omtrent som de

iddag betragter hi

ader er

hvad der var hans eneste

sagde

ham, nu vi k

vor Grev Francis studerede, medens ha

Men, k?re Rottb?ll, hvad skal han ogsaa her i Landet

dt for sn?ver i ?rmegabene, hv

ingen, der véd, hvad de sk

er blev i sin T

nd siger, oprigtig talt, ingen

fyldte og der taltes h

ne h?rte man Mars

n ?strigske Minister, medens Hans Excellence gik hen mod to Herrer, der stod ved et

e ligegyldigt? sag

ene Herr

her, at Venstre tr?nger frem

xcelle

, de Nationalliberale, som skifter Navn. Den Dag kommer nok, hvor de ogsaa kalder sig de Radikale og forbli

n Herre

ellencens Parad

vil h?re, kalder man

ell

man aldrig faa Politi

Gang en Statsmand

ste Her

os aktive Arbejdere; og han lagd

lik havde strejfet

an, jeg har

n for

an l?ftede pludselig H

Meza, der i en gylden

, og jeg véd, hv

?strigske Minister, havde sét Excellencens Haandbe

arriette; i det samme

r i den n?ste Stue

nder, var b?jet over de

hu

en, og de gik alle tre hen imod Kammerherre

den ?re at blive De

eren b

n b?jede de

o nu saa ene

et Medlem af en ?strigsk Kommission i Hertugd?m

orrige Aar-forrige Sommer-

Grev Clary lidt langsomme

en, hvis L?ber ikke g

Skyggen af de

nden saá paa Ministe

mmerherre, Gev?rglimtene fra Dy

han, medens hans Ansigt var helt forandr

aa

efter lag

mtene fra ?ressalv

e Ministeren, kan ikke

o

de paa sit Hoved, med

si

t, sagde han: et Folk le

ne, der d?r og hvis

Bev?gelse over Kamme

teren

xcellenc

te om et Emne, sagde e

rl

ennem Stuerne, hvor en halvfjerdsindstyveaarig Lyriker med meget stort

ind i sin egen Stue

d derinde

l hun? s

un skulde ger

ade, stammede

e Hans Ex

lerne kom op af Chatollet, og pludselig, medens ha

ustyvene h

il den Gulvplanke, hvor hun stod, og

de Hans E

hun

e Klappen og st?ttede

jeblik til

laasede D?ren og sa

n, der talte om H.C. Andersen og Erindringer fra Nys?

er H

mens den ?strigske Minister tog Plads og talte hen over Fru von Eichwald,

r v?ret saa mange Ga

fjor, sagde F

endes Naade r?rte sig ikke for et f

aa mange Erindringe

leg og havde med Laagene skjult et

steren atter ved: har

nger ofte talt

han at sige, sluttede Ministeren og b?jede sig for

Naade s

hendes ?jne fulgte Moderen, der havde grebet

Stella, sagde Marschal

re

jo he

, og idet hun pludselig f?rte Ha

Luften er fu

gav sig til at le, sag

od bag hend

De paa

staaende med

ader alle Ottetal

?gte at le, men

. Et Ottetal ligner de Jern, m

; det er jo i og for sig m?rkeligt, saa ofte man fi

redte sig vide

e end fem Syttentaller, som virkelig

en, man b?r naturligvis

er

n vel f?re hen?

e pludselig meget h?jt og plantede sig, bredt, i S

?r fra Entréen-det var Etatsraadindens Skik at gaa gennem gale D?re

hun til Hendes Naade og lagde t

n ikke ser ham, mens de korte og ringfu

havde set Hofj?germesterinden i samme Nu, forestillede hun paa

yntes, hun l?ftede Benene saa under

g paa D?ren, d

det? ra

skrattede, f?r

rmesteren, som stod for

e

J?germ

de, hun sk

ide og klaskede ned paa en Sto

ie blev staaende foran ham med sammenk

det re

sigt som K?kkenbordet, slog hun D?ren i til Anrette

r det, sagde

t var, som st?nnede hu

Gamle, sagde J?germes

redag, sa

Hvi

m han

Sofie og bl

inde, gentog

J

g sagde hun og aabnede ?jnene, som

o'et, J?germes

allerede stank a

ing mig

nd i Spisestuen og greb

Vandglas. Der

?germester,

ns Hvide, der

alting saa tydeligt,

?r hun lettede pa

ce sad ved si

e Sofie, da hun v

aa det

steren

i hans Ansigt, mens hun greb om hans to

sagde

an, da han havde aab

lence drej

ede Dig,

t, svarede S?n

aa hav

tid for andet? s

det er n?dvendi

endigt at skaffe Penge,

er? sagde Ha

ar ikke, sa

fors

op. Man syntes, det var e

Jeg vil ikke

paa Gangen l?d der Skridt. Det var, som i de to

ikke v?

t s

er Ve

taler d

u

kom s

?r det

u

es med Stole og

sagde Hans

det er

e forstod ikke

agde S?nnen, hvis Stem

Excellence faldt liges

i Ryggen, og hav

meget? s

ive T

sig ikke. Bordet sk?lv

r

nen igen, som om Hans Exce

r stille, sagde han i

ns Sveden l?b ned ad

Hans Excellence. Han v

t

til Gangen, som Hans

e, Deres Excelle

ongelig

sit Ansigt mod S?nnen, mens det var som i et Sekund

er, sagde

slap

et som et Dyr, der piskes, foran Faderen

av Du aldrig n

orf

l?b han hen og greb i

or? sk

e ikke. Laagene var fa

Hvi

g som om han selv stivnede i samme Nu, Ordene var sagt, slap han Hans

Excellence, hvis Stemme

ide var

af Hendes Naade og n?rmede sig, mens alle Stemmer l?d

n? sagde han og gik et Par Skrid

b?jede

ens Stemme gennem D?ren. Og som ved et Tilf?lde r?rte hans Albue ved Portièrens Knude, s

lig, sagde Hans konge

kylde, sagde Hans Excellence i d

vi ?rer, sagde Hans kongelige H

Storkors, der nylig var givet Hans Excellence

indviklede Kammerher

s al anden Tale blev m

m omkring Hans kongeli

etten-angaaende sit

ugernes Forhold til

eligh

er muligvis ikke h

?jhed, vi Gamle har ku

nteresseret Hans Majest

n vendte sig mod K

det med Deres H

yveaarige buk

kke klage, Deres

s fra Vinduet faldt ind over ham og de tre Oldinge, der t

llence og slog sin H

ul

sterne af

de mellem Damerne og vendte sig til Marschalinden, hvem han kendte

uen, sagde pludseligt, efter f?rst et Nu

mmer lige derfra, De

ykket Hatten en Kende t?ttere ind mod sin Figur,

rmesteren i

ng blevet ganske

e Hofj?germesterinden, som nejede

?r Hans kongelige H?jh

rem lige bag Fru von E

erste og fyldigste Del

pe

n er en

h?rtes gennem tre Stue

ig mod Hendes N

fulgte Hans kong

Hans kongelige H?jhed til D?ren, vendte tilbage til Grevinde Schulin, der talte med de to St

jo absolut

ene Stiftsdame, og

vil jo alti

Gartner gaar, mellem sine Blomster, h?rte pludselig efter-jeg synes nu ikke, at det har nogen Hast. Unge Mennesk

nden og havde f?rt si

ys

s L?ber forblev let aabnede, da hun hav

e, af hvilke ingen havd

te Amalie, naar vi saadanne sidder for os selv og se

talte e'et i R

in smilte

Hvad siger De? vendte

n fo'r

nkte, s

kl?gtig, og Gud véd, hvordan man skulde blive det, men der er vel altid en eller anden Ting, som man l?nge har t?nkt over .

som en Statue vilde, h

ve

agde Grevinden, inde

udselig staaende foran Grev Francis, der, i en anden L?nestol, i en fortsat Ligegyldighed, havde siddet m

Onkel Hvide? sp

paa én Gang, syntes greben af den Stormkastmunterhed, der for en M

han kun bliver fyrretyve Aar, naar

llence og gjorde en Bev?gelse med sine

ns Muskler bliver de samme o

kom i N?rheden af

endes Naade, og hun strakte sin lidt

aa bange, naar

llence og han satte sig, brat, paa en Sto

e G?ster ida

Hendes Naade saá ig

Du er a

ng, som han sad, noget, der mindede o

det godt,

linden og Fru von Eichwald, saá over paa Hendes N

et sj?ldent-at se

Etatsraadinden talte altid saa h?jt, at hun ege

t ingen af B?rnene

betragtet Faderen, som just stod b?jet o

vist arve

en beholdt M

sin Lorgnon og paa Forhaand smilede ad de Ord

r nu lyser pa

rvef?lge havde arvet en Kirke sammen med et h?jkirkeligt Syn, og som n

tale

Genier, sagde

Hans Excellence: Geni

m de st?

halin

lting idag,

e, hvis Ansigtsudtryk skif

den, der stadig smilede: tal

inden brat ind, der

ndens Ord

ltfor sv?re Mund: K?rligheden? Menneskene bliver aldrig sunde af

ans Excellence, der vendte sig halv

eller ikke, hvorfor I v

B?rneb

r Du? spurgte ha

nogen Sammenh?ng med alt, hvad der var s

sagde Hans Excell

en og rokkede let med sit Hoved, og, som om hendes N?se pl

er her

e mod Moderens Ansigt og atter hastigt taget dem bort. Og hun spurgte om en m?rkel

e meget gamm

kket er

udtalte o'et som et a

lh?rt Marie

e, sagde Etatsraadinden

nkf

n, som sad med Medaillo

aar jo nutildag

, sagde Fru Mouritzen

Medaillonen, talte hun

fremstille

r "fattede", sagde Marschalinden og

paa Hendes Naade, mens Hofj?germesterinden fulg

wald, idet hendes Laag

m da hun f?r sad, med

tol: det var in

un gik, s

de vil ikke

er Hendes Naade og bad om de m

?st op om Kejser Nikolajs Brosche,

il, sagde Fru von Eichwald sm

des Naade og Fru von Ei

egge Klenodierne i sin Haan

inden havde brat f?rt Juvelerne bort fra Lyset, og mens

halinden understregede Frue-er a

ar selv gaaet hen ov

aade, med en Haand, d

op, og Fru von Eic

hende takke Hr. Konfer

ladet et Par Alterstag

Gu

sk?nt paa deres hell

v?rdi

var vendt tilb

saa tav

n saá ud som en Vandrer, der paa en endel?s V

meget igennem i d

tod et ?jeblik,

ler man for at skj

sagde hun og pegede le

grund, i den halve Skum

olts

t Hans

J

n blev ved a

sagde hun og gjorde en

r

or at sp?rge, om de skulde gaa, b?jede

et ham? s

Hr. Fritz, der, meget rank i Krop, b?jede d

k?n som e

et let sammen: jeg stod netop og t?nkte paa, at han

lde gerne vise en yngre Professor i sammenlignende Sprog et gammelt Portr?t, en Silhuet, der hang i Vindu

agde Marschalinden, d

rm

llet for Profess

endnu for to Aar siden. Jeg fulgte min Mand, han s

t tale om Weima

an Kadetten og, pludselig, var han sunken sammen. Med ganske tomme ?j

endelig skulde gaa, kom

de Charlotte Amalie og stak sin

n, saa Stiftsdamen hvinede let, mens

ortis, for

Dyret siger, C

lence vaag

n, sagde han

mesterinden og Hans H?j?rv?rdighed

ene vil altid tr?n

, sagde Hans Excellence: lad dem se o

g til Hofj?ge

er snavs,

svarede Hofj?

over Hans Excellences

Eichwald

elser, sagde han: hvis I

e, der beredte sig til Opbrud, stod op og dannede som en stor Kreds udover Stuen, frem mod hendes

vidt som et Menneske kan: At dyrke sig selv som en Gud

rtis, skreg

e henvende nogle Afsk

imar og talte om det

Sl?gt, sagd

ad i Lyset af Lampe

s Naades Ansigt som forvandlet, mens de dybe og blaa ?jne s

ns Excellences Ansigt, der syntes at kunne h?re

dre, som vedblev at tale om Goethe: helst af al

ge Dage, de i Weimar,

ist

mt og med en urimelig Bev?gelse med sin Arm gennem Luften, som sle

et hinanden. Bonaparte

l?ste Sammenh?ngen p

vet en Samling af Bonaparternes Drikkeglas, blev r?d som et Blod og et Nu talte

lige V?kster op med alle deres R?dder:-F?rst nogle B?ger, saa én Bog ... saa

g som hadede alle andre ber?mte Erindringer

amtaler kan je

foran Hendes Naade sit Hoved i en tom ?rb?dighed, mens

kreg Pappeg?jen i

dssnak, sluttede

g lukkede den igen, rank med neds

ftede Hovedet brat

, sagde han til Ber?mthedens A

b?jede Hendes Naade uafladelig sit Hoved, rank, med Nikolaj I.s Brillanter ved sin Hals, ikke ulig et Afgudsbillede) og Digteren

, hvad bliver der til

de det ganske V?relse og inderst inde i den n?ste Stues

blevet

o endnu

e. Han talte om Hr. von Bismarck og ?strigs kumme

er ikke

n Ven, u

er sagde Ma

oms Venner i tyve Aar, kan der

, og lidt efter sagde han,

d er oprigtig so

ede hastigt Hovede

de hun o

e mer, f?r Mini

videre, f?rte Marschal

sit Ansigt: hu

*

ence sad fo

er K

Excellence, s

m skal Vogn

retted

de han og saá hen p

lence r?rt

Fritz k

Hr. Fritz kom ind. Ude

gtede han Ha

gde Excellencen og drejede, da han havde t

at her spise

n ikke e

fra den unge Mand, hvis Mund maaske sitr

Du h?

Grand

ence. En Bleghed var str?mmet over

e sad stadi

Hvide? sp

r i sit V?relse, s

sagde Hendes Naade og gjor

og vendte sig til

t over Hendes Naa

op og lukket i, og der

lv

gde Hendes Naade

ig, hvisk

Fruen

ade, som f?rte H?ndern

ie. De to hvide Ansigter stirrede e

endes Naade: Har Du set ham

har talt med

aa

Modta

de paany og bed de

sagte, at Pigen n?

blev l

og gik hen over Gulvet. Hun slog Portiè

mpen og havde

stod foran Hans Excellence: Hvad e

et sit Hoved o

i Byen, s

od med Nikolaj I.s Brillanter, lignede Hendes Naade et af de velbev

har ha

t se paa hende som den, de

hed, sagde han og

ile Dig, sagde h

er t

de vendte

te Lysene i Armstagerne og ble

agde hun, og Armene faldt tr

bnede hun D?r

a, raab

kad

milte og aabnede Vinduet. I

, raabte

ksen, l?d det nede

induet og vendte

g kom ind. Hun spurgte, om

lige H?nder laa i hendes Sk?d: hvis D

elskabsdamen tog Kjoler op og Sk?rter op og

sort Barége

erkjole

en blev ved

det? sagde Moderen og saá pludse

gaar jeg jo

selig s

dog ikke

jede at lade sig tilfl

sagde, mild

r jo saa g

Moderen: jeg har

g ikke

l?dningsstykke hen paa en Stol

den, s

Moderen: saa

hun slog Eau de Cologne'n op i det store Vandfad for at

Dag til Middag lod l?gge paa hendes Bord. Hun tog den i sin Haand

B?ger paa sit Bord tog hun den ene. De to

op og stirrede ind i

mer og mer

il-hun dr?mme

t Erindrings

ndtryk lukke

hele Timer, H

ten ud, hvor

t, saa tung o

hendes Sj?

dne?-Samme Spil Kan he

rugt paa Livets fulde G

. F?rst Haab og L?ngse

stanse vil. F?rst dob

?thed, Slaphed, Sl?

igt. Et ?jeblik lukkede

sk?l

ste hu

il ej mig h?re; Du for min Hilsen lukket har dit ?re Og r?kker bo

es Bord og hun f?rte den til en n?sten usynlig

lbage f?re De Straaler,

ar jeg nu: d

an. Ej Klage Skal diss

Genlyd gaar tilbage, E

de Ord, som ej dit Hje

n Lyst, Kun Ordet, to

Farvel til Afsk

t ned paa Blader. M

e, er gemt i dette Ord: En Grav for alt, hvad dette

st, der sprang

Haaben i den

de Du. Ti Du

v, til Afsked

ud af hendes ?jne, og

d Armstag

rne bort og vendte ig

?net mod Spejlets Rand

epu

r?t, men paa

ummer; rastl

lge gennem F

hvert dejlig

r fryder, jeg

Haanden ud-me

, den lyse H

miler, vinker

, af L?ngsels

med dobbelt K

rlige, min Ar

K?rlighed og

m mig flyer, af

, sk?nt dette

t?nker, f?ler:

age, naar jeg

d med begge sine hvide H?nder.

aren falder

ud; og t?rres

em paany og B

Afskedshilsen

nde. Dig jeg

tert Liv var

l. Jeg har ej

-nej, nej. Og

stille, stirrede hun, i Spejlet, ind

i Luften og rejste

gen og spurgte, om hun

ol

f?rdig, sva

n saá paa Tu

ikke f?ste Bloms

in Haand. Et ?jeblik endnu be

sagd

d dem v

l Selskabsdamen, der s

er saa meget af v

e gaa, da der h?rt

ene, der ble

spurgte Moderen og ve

kabs

nce k?rer ud, sva

n dog? spur

lence har i

andbev?gelse mod Sel

et i. Hans Excel