Ved Vejen

an til lidt Forslag i Tiden, sagde han og strakte A

p og ned, stram i T?jet, og H?nderne i begge Jakkelommerne, saa' man L?jt

js ud for Stationsbygningen; Stationskarlen sl?bte Godset frem, en en

Datter rev Perronl

eren slog H?lene

, sagde han. Naar Stati

han i samme Tone, som

stved i gamle Dag

ge daskende Gestus, naar hun talte; ligesom det var

kommer Fr?k

ede-fr

a-

Stationsforstanderen spillede med h?jre Ha

agde hun. Jeg betakkede

nkefruen og hendes ?ldste, Louise. De var ledsag

jeg skal hente

in Louise og sin Ida-Yngst. Louise

seks Uger hos en Tante

Fru Abel. Etatsraadin

male Storke, der s

Abel sendte altid D?t

sk

u sendt dem

vi ikke faaet denn

ve, sagde F

sagde Fru Abel og saa' ?mt paa Louise-?lds

ns Kyllinger med at sk?ndes og sy ny Bes?tning

lde det ud i denne Afk

t, sagde En

Jensen

e ved Kro-Omdrejningen,

r?stefr?kenen. Hva' sk

en til

om ud af Vognen-det m

Tyfus midt i den v?rst

egrafisk-og saa Fa'en

Han komm

i?r kom ind

han da-om det ku' hj

orgen-Bai. Stationsfor

ne Omgange nede hos

a De henter Fo

torie-og just i

il Egnen, siger Pr?ste

aa Forhaand gav ham

n bli'r det saa

agt det hjemme: Louise-?ldst maatt

er F?dderne ... Small

avde sag

e Sl?r. Fr?knerne Abel gjorde i udskaaret B

teren ... Pr?stefr?kenen sad og dinglede paa den gr

ndfolk g?r sig ko

orsinket. Fr?ken Jensen talte ubeskrivelig korrekt, navnlig naar hu

llem mine Elevere, sa

ikke saa sikker

lige Kone. Pr?stefr?ke

od Fru Bai, der var ko

ilste hjertelig, saa'

rfa

de stille og

e Pr?stefr?kenen, faar

Gaarden.

t?rke Klapren, naar det gik over Aabroen. Langs

Bai blev staaende paa

at om

e Pr?stefr?kenen, Jeg

vet Sl?r stod

ru Abel skreg sine "Goddag" saa h?jt, at al

gt Moderens Arm-hun s

Herre med T

? Det gik so

r var Herren ... En bl

t?ske og Futerale

nte Mi, skre

Ida-Yngst stille og

Bai og Pr?stefr?kenen saa barnligt, som om

?senterede Forvalte

v?rste Tid ... Naa, vi vil haabe det bedste ..

Pr?stefr?kenen. Et h?j

de, og F?llesmejeri-S

ndte at gaa, da en Bon

de inge

r Yngling, stram som

i to Fingre og sp

ige og sk?ndes med Kon

?d

nen saa' et ?jeblik efter

e Pr?stefr?kenen. Hun

a

e Hr. Ki?r ud mod Bai, som gik

t endelig hinanden og begyndte

n, de har jo ikke set h

, sagde Bai i Klubbalst

. Mine Damer, t?

rte op at kysses

el, sagde Hr.

min Yngste-fra K?benhavn,

l, sagde

uus b

et var Pr?stefr

r?kenen

one, sagd

Ord, og de gik alle

teren. De andre gik. Da de kom ud paa

nde paa Perronen, l?

skreg Pr?stefr

id tungsindig, naar hun saa' en Jernbane. Hu

nneske, sagde Fru A

Pr?stefr?kenen, hun gik med Fru Bai

er gik bagest

Fr?kenen sprang som en Ged mellem Vejpytterne langt forude. Hun

Stump Skov. Ved Vejdr

rv

usset ud i det store Sjal, sagde Pr?stefr

rve

'a'rv

af det, hun skal ha'

?kenen f

, sagde Fru Abel ... G

Afte

Man maatte dog hilse paa

ken.-Og B

gde Fr?k

Konkurrent, Hr. Pa

a?

orvalter-rigtig et til

en L

ja

Fr?ken

agde Pr?s

sammen med Fremmede, og sagde aldrig et fornuftigt Ord. De lo

lanen pr?dikede, siden hun en S?ndag n?r havde fa

er af, som hun havde

agde Ka

sen var st

ken Linde skruplo-

en, som var den f?rste

apellanen sagde Far

te Fr?ken Linde hen ad Vejen

apellanen inde i Haven. T

agde Fr?ken Linde, en

Siden af hinanden

n, der stod og ventede paa et t?rt Sted-#den# lider vi

Saa sagde F

aa mange Sla

agde F

aa at v?re sammen med d

jeg gaar he

Vejen" i otte Dage: Siden Pa

gde det til Pastoren: Hr. Pastor, sagde jeg, De #interesserer# Dem

arede han m

e Legat fra mit Institut (Fr?ken Jensen udtalte "tot")-#jeg# vil blive ved at g?re min Plig

ede om ad den lille

mmel hvid Bygnin

n til h?jre, Fr?ken Jensen

gen, sagde Enkefruen. D

da de var indenfor D?r

an maatte s

ud, sagde Louise-?ldst, som l?ste Sl?r

paa. Der var ingen

g fik sig lukket ind. Inde i Stuen g?ede Moppen et Par

et af og satte sig ti

var alene, siden Pasto

r

Pastor, havde hun sagt, derfor send

?ken Jensen, hvorfor F

di Fr?ken S?rensen ka

ren s

e kun betroet "Ord

adam Madsen? havde hun sagt-Kvi

Det begyndte at blive m?rkt, og tilsid

til Theen. Hun lagde en Dug over Hj?rnet af K?kkenborde

dt hun lange Stunder hen igen og

e og havde lagt sig paa en Pud

n og fyldte den med Franskbr

an sig og begyndte at fort?re

t?ndt et ensomt Lys.

l-hun skar Stykket me

kan

The, gik Fr?ken Jensen

ved Fodenden paa Dy

og lagde den paa

fter med Lyset rundt i alle

g redte sine Fletninger

ej

erede og snork

godt, siden Pastor Li

*

de Laagen og gik ind paa Perronen. Der var ganske tom

g saa' ud over Markerne. Hun havde let ved saadan at blive siddend

ne, de store Stykker Pl

og lyseblaa. Der var sl

n. Den saa' man med den

over den

n og gik ind. Haven var en trekantet Strimmel langs Banen; forrest var der K?kkenhave, i d

Par Knopper endnu. De havde saam?nd

e de snart d

ldt. Men der var heller

n ind i den lille Gaard bag Plankev?rket. Hun

hun begyndte at kalde paa Duerne

f Duer. Det havde hun

dt af dem hjemme i den

om Dueslaget der lige

urren og Murren blot man t

r siden, da Faderen

og alt og

om Fru Bai og ni

ai, se dog, hvor de

ne. Fru Bai t?mte Skaalen ud. Nogle Stykker s

r det bliver tidligt m?rkt

, naar man kom udefra. Fru Bai s

dier, sentimentale Smaasange, som hun spillede sl?bende og langsomt

Bai n?sten altid paa sit Hjem. De havde v?ret mange S?

dnu levede, var hun saa lille, at hun om Midd

Skjorte?rmer, og de s

og lang

Unger, sag

sin brede Ryg og Armen

og fra, hented

lle Drengene paa V?rkst

gennem D?ren, og med ét r?g de sammen,

deren raabte og slog

sagte Ragen bare af en enkelt, som s?gt

nde, sagd

in Time i Sofaen. Han

df?rligt over Statens

han gik pa

rledes. Katinka kom i Institut med baad

gsaa bedt til

kom alle ud. Hun b

hende. Om Eftermiddagen sad Moderen og hun i Stuen, hver ved sit Vindu paa Forh?jning

gennem Blomsterne i Vinduer

bliotheket, om fornemme Folk, og ogsaa

: Der kommer Ida Levy

t.

Hun skal til

der blev kigget og ni

de kom til "H

hvor Ida Levy gaar sk?

n saa' ef

ra sin Moder,

r én, Godsforvalteren

n. Og de hilser, Og opp

rd om

r gaar hen og hv

paa en Hat. Og de g?r hver Dag de

gaar forbi

na Helms, si

efter hende og sk?re

t tr?nge til en

e ser 'en ud, siger hun. Jeg tror osse, de ku' kante den. Men det er n

igen gjorde Alvor

l Tur, og to og to gik de op og nedad Gaden og m?dtes

i-Toget var M?drene med, og det gik

og vendte sig, hun gik

har han fr

hilste. Og Katinka ni

lede hende alti

og spille Kegler

Stadsen, og de sang, saa det l?d under Hv?lvingern

slem at sidde ved

ens Pr?sten var paa P

le", og kneb

g f?rte an t

en Regn af Smuld og

er.

ktakel og en Latte

r fra Selskab, sagde T

mest

, fulgt af alle de unge Herrer. Hele Byen fik Lo

hende og fulgte hende altid med ?jnene, naar de

r Thora

er ude i Pavillonen ved Abonnementet-til Koncerterne naar Milit?ret spillede, hver a

avde gjort Bekendtskab med Bai ... Han havde

d op til at l?be. Det var som de fl?j, og n?st

de "skrev Sedler" og "En gik ud" og naar der blev "t?nkt

lte Moderen

ar Skuespillere, i Theatret og altid ... Og da Bai fik Stilling, kom den travle Tid med Udstyr og Indretning

Lysthuset allesammen. Symaskinen gi

op og fl?j ud i Haven og rendte Pl?nen rundt

den stille

Veninderne i alle Kroge

det T?ppe, Tinka skul

r til Salmerne de sku

ved Ansigt. Oppe ved Orgelet stod alle de unge Piger. Tinka nikkede

e herover ti

Tinka skr?mt og altid ?ngstelig, s

og Bai var saa voldsom i meget, hun mest bare led

anske fremmed og ke

ere modtagelig, mest saadan lad efter

og hun saa' paa ham, som han sad b?jet over sit Bord-

om hans Hals og vilde helst blive staaende saadan

eg skriver j

e hen til hans Mund

sagde han, og kyssede

sagde hun og

der kom og gik, og Egnens Folk, som rejste og

Folk, Egnen havde. Me

gte med hve

de bev?gelige. Hun fik aldrig saa meget gjort, at Tiden faldt hende lang

ik de

etalt. For ene to Mennesker at v?re sad

godt, og han tog fra A

d, og han gik rundt i

meste Arbejde. "L?jtn

n D

vde han op

arl ... man er jo dog gammel Kavallerist ...

kaden. Barnet blev oppe i Lan

n gik

ge, gjorde Katinka ikke mer. B?

u Bai en stor Pap?ske m

edarer med Deviser af

illonserindringer fr

avillonen, naar

ner og ordnede det om igen og s?gte at minde

mmen, og hun skrev Her

lonso

rak sin Todd

e Skrab,

sagde hun ... naar

videre paa si

sin gamle Poesibog de Vers, h

under S?lvskabet i

den visnede K

og glattede ud og lag

rukne Skuffe og tog sig ingenting t

tede hun bare med H?

at blive ganske

a. Det var ti Aar

mmel Kone. Hun var fyl

de og g?stfrie Folk, hvor Kaffekanden snart kom

bsbroder; og paa Stat

ikke selv var saa g

t at se hendes milde Ansigt. Hun saa' ud som en ung Pi

travede hjem fra Bais med Pastoren ... De velhavende Folk-som havde R

er sin Vilje, min

ilje ske, s

havde haf

e Herren ge

de syv hver Gang, de

gn

*

at hun egenlig skulde staa op og t?nde Lampen. Men saa r

pen. Hun lagde Dug pa

lokken? sa

er meldt,

eg slet ik

sig og gik ud: Er T

tor

ai. Han stod ved

er De

J

l h

p i By

Ane jo a

Hun holdt saa meget af at s

b frem, og endelig den tunge, vraltende Masse, der snoede sig ud af Natten og blev til de tyde

g Bruset hend?et, laa alting

terne, f?rst den ene paa Pe

fra de to Vinduer, to smalle

ai gi

r to. Bai l?ste kun Regeringspressen. Han holdt selv "Nation

odstanderne fik "de v?ldigste over N?bbet". Og under

til, hun interessered

vergang hvor hun var s

vel paa Tide

. Han gik sin Runde for at se om alt var

ie, sagde Fru Bai ud ti

ov siddende

, sagde hun

od

erne i Stuen fra Vindue

om Natten

om ti

ldt til Natte

r Roserne ... jeg

han, de maa

sig af inde i Soveka

gaa l?nge frem og ti

il Stuen i s

de han. Marie traad

skam

kker over M?blerne og l

slukke, s

slukked

t, satte sig foran Spej

erbukser og b

du bli'r mag

de Frisérka

de paa sin stille Maade som altid; der var b

de tie

e net Menn

an at se

de Agnes

han var g

und, det Pi

a' for en L'hombr

fter s

andede han st?r

u Bai van

n Spejlet. Hun tog Frisérkaa

virkelig b

n havde haft den

e og lagde sig ned i S

a