Ved Vejen

fter rejste K

tning i hendes F?deby; hos ham boede hun

lille Kone, som bragt

nert og fortrykt rundt

gelig og en Del fordumm

nd til at f

predte over alle Stole. Vasket blev der altid om de mange Smaa; der var Smaasnore allevegne med Linned og Sokker. Mad

spiser sammen, sa

om af stukne Grise gennem Huset. Det var en af de Smaa, som faldt

e Broderen

g?re, Kristoffer, s

d skal jeg g?re, Kristof

?ngte til at have noget at g?re, til at vide, hun var

fra sin Stol i en Krog-hun sad altid i Krogene, bag en

og alle de gamle Ting: Faderens Mesterstykke, Egetr?skabet med de udskaar

rofeter, sagde Faderen.

orunderligste a

r blevet k?bt paa en Au

ske Rader: S?lvsukker

r var en H?ders

adig Erindringer derhjemmefra, en gammel Kop med Insk

den lille Bro over B?kken ... Hvor de dog havde fortalt hinanden mange H

maatte beholde de

t er jo kun Skaar (#alt# var Skaar der i Huset)-h

paa Kirkegaarden til Graven. #Der# oppe var bedst. Hun synt

vde levet sammen saa kort, og

te hun Indskriften paa

ens N

d og blev vartet op-og Moderen, der var blevet saa ganske ande

og havde kendt t

en-alle Mennesker, som levede og

mod Taarepilens Stamm

hun aldrig f

eget nyt allevegne, og alt var anderledes end den Gang.

stuer i deres gamle V?rksted. Og der var sat Vinduer ind og

ke mere ind i

avde hun m?d

ar den gamle Stemme-

J

mer du her? ... Og lig

tinka, hun havde

o bosiddende her-siden i F

bet noget Vand i Stran

?

ej

du din Gud-min Pige-j

man skal ikke r?kke

nsl?nn

r I, B?rn-stadig paa

?ret har jo ikke

paa hende. Egenlig var det det samme Ansigt; men det var blev

ige, sagde Thora, ja,

ler at

bes?ge hende og tage

nstid, du-og vi sidde

ser

en kort, stumpet Fl?jelstr?je paa og en gul Kjole. Det var alt

en omtrent en Ug

en hos dig hver Dag, sagde Thora. Kom nu til os paa Onsdag, du

ar der om

rsm?bler, der var blevet slidte og blegede: de stod og ligesom strakte sig for at naa hinanden langs V?ggene. Ved Vindu

e Digtsamlinger i f

inger fra Kaptejnens o

mer. Det var Roser og Stedmodersblomster med store Dugdraaber, der saa' ud som Glas

r, du, sagde Thora, hun kom ind, mens K

?rredsfrakke og Flipt?j: #S

e Thora. Og D?ren blev lukket.

ad Gulvet. Naar Kaptejnen ikke tegnede Kort eller kommanderede, havde han altid en Forfalds-Datum og et l

hvor hun dog havde faaet nogle urolige ?jne, som saa gi

vartér, sagd

ikke kommet

ptejnen. De maa vide, Fru Bai, det

Kaptejnen satte sig p

t. Rygstykk

g aldrig kommer

Dahl

Bai, sagde Kaptejnen. Han bukkede let heni

ned ad Loftstrappe

jnen havde budt Katinka Armen, Thora satte stille det n

v?ret? sag

Drengene. De havde

aa stukket Hove

g med mine mente hun en niaars D

on til Maden og t?rre

var vikset og velpleje

m L?nningsforhold

e kaldte "mine fire" for "Tiggerungerne" og gav regelm?ss

e, at de var aldrig m?t

rde

re, gammelkloge ?jne o

or

rcell?net for at h?d

Katinka Agurkesalat

aa let, Hr. Kapte

t at bede om flere Kartofler; han ha

sagde Thora: Vil

enting, sagde Katink

r hendes Forn?jelse. Her i Huset kend

for den mindste a

godt Hum?r idag-ka' du

Kap

var altid

Gustav i

m det med Bas f

ans Fa'er vil v?re

ige glad, s

det. Alle D?re i hele

nge

e Kaptejnen. #Det#

, vi en Gang kund

ne Kort. Thora rumst

inger bag

kke hj?lpe dig

min

?de Pletter paa Kin

ltid lidt meget om Mi

uroligt, Thora, sagde Katin

fra Morgen til Aften,

havde svoret, at "den Kaffesludder sku' de ikke ha'e"-og de rutsc

for Panden og gik

"?vede" i

?ve, naar jeg har Hov

ora sk?ndte altid paa sine "egne", naar

og trak Benene op under sig, som

om Folk

er ny Familjer-d

Thora, der havde l?net Hovedet mod Sofaryggen og luk

ndre af de gamle end d

jo, d

s Svigerinde, sagde hun: e

Sta

a sagde Thora o

er jo alle for

nene, og de to V

Thora saa: Liv

den, fik hun den Idé, at hun vilde gaa lidt hen til "Fr?kenen". Der var saa stille hos den Gamle og saa uforandret. Katinka b?jede om i Fr?kenen

r?nne K?lderhals og bankede paa. Lugt af Roser og

med Rosenblade bredt

sengen, ti

p havde v?ret der-a

B?r af Tr?et, siger hu

d at se Tr?et og

e Roser til Madam Bustr?ms Kr

avde der saa

e. Katinka sad paa Forh?jningen; hun sagde kun nu og da et Ja eller et Nej. Gennem den

som om der slet ing

det, Pragtstykket med de tre Par ?gte Kopper, og paa Konsollen foran det graanede Spejl de fine Nipsting d?kkede

ndte d

nka h?rte ikke mer. Det begyndte at skumre herinde, hv

?kenen n?vnte Huus' N

un troede, hun selv h

nk

uus paa Jeres Egn,

uus, sagde Katin

en. Men om hun kendte h

n til F?tter Ka

der var gift med Lu

rt?lle om Huus og om

arder paa Falster-og o

l paa K?rsholm og om d

frem og

de i Sovekamret paa Sengen. Katinka sad stille i sin Kr

un h?rte hans Nav

Katten, der sov, op af L?nestolen, og hun satte sig nedenf

som om hun t?nkte paa noget andet. Men saa tog det hende:

arsaften, da han kom i Sl?den, og Vintern?tterne, na

a sin Stol, ja, det er

us

e med d?mpet Stemme gen

r

hjulpet hende i Haven; han havde pla

kenen, det er

kom-og Markedet ...

nen blev let s?vnig, naar hun skulde h?re-og s

lyste Stuen op: Billederne paa V?ggen, det gamle Uhr og Fr?ke

gnede og l?f

n, han er et

komme bort. Og ude i den friske Luft, langs Vejene bagom Byen, hvor hu

*

le Dage efter skrev han saa til Ki?r, kan du t?nke dig, at han bad ham l?se ham fra hans Plads. Han havde faaet Lejlighed til at rejse til Holland og Belgien, skrev han-paa et Stipen

havde ikke vidst, at hun dog haabede. Men hun #havde# troet, det var altsammen kun e

n dog rejst. R

ede om hende ved de

, Tant

faldt ned af S

ldt Emil, sagde

hans Ansigt, og, uden selv at vide

og b

hos sig selv og ikke bland

te vilde

*

ermiddag, hun var der.

en med

sad alene i Stuen. Svig

net

, den lille Kone Hovedet n

gde Katinka, m

til Svigerinden. Hvad er

lev ved at hulke

et og talte stille til hen

Ansigtet op: Ja, sagd

lagde igen Hovedet ned over Sy?sken. Saa god v

tid

foran den lille Kone og tog hendes H?nder: Me

ed Hovedet ind til hende-naar jeg er blev

des H?nder fra Ansi

arerne, og den stakkels lille vanskabte Figur; og stille gik h

op paa Kirkegaarden. Hu

drene

gt en Krans op til sin Moders

r stod sammen

aar vi en Gang alle li

ved Katinka

d igen i denne Ve

Pilen. Hun saa' paa den d?de Sten med dens Bogstaver, og hun

lt sammen? Graat og forpi

ig med hendes urolig

r paa Porcell?net for a

Svigerindes Ansigt,

den d?de Sten og de t

des Ungdom og

kulde f?re, og det var, som slog det sammen over hende, a

*

d paa Perronen, og hun

, og hun havde blot é

rne-

m Huus maatte v?r

en, der ventede ren og fin; til Sovekamret; ti

Fruen sk?mmet sig, beg

ge

s Katinka, bleg og tr?t

Om hvad der var sket o

aft Sommerg?ster, som k

rden havde de ligget

var rejst ...

. For han var hernede

om han gik og sagde Fa

g ude i Haven ... og

er

te han, sa

vel to Ug

Uger

; ned under Hylden: Her havde han v?ret for at sige hende Farvel-paa hver Plet, paa

h?rte Agnes' Stemme i et stort Kor. Hun n?st

over Ende; og hele Pr?stegaardsselskabet kom ind til Chokolade og der b

dem st?je henad Vejen-; Peter Banekarl havde faaet M

Vinduet: fra Huus s

a

ver korte ... Og Sat

e dog kom

jeg k

kkede

sfolkene d?de bort. A

de tavse og skumrende Mark

*

evet det i alle sine B

e haabe. Hendes Ida-Yn

aanden ved Siden af Komfuret pa

nons omkring Doktorboligen. Da hun kom hjem, sa

?ldst, hun syntes Moderen s

e, begyndte Enk

ren rakte hende Brevet med en Ge

indigt. Det er jo rart,

o haft en

aver. Saa, som hun vel sad, br?lte ogs

, sagde hun pludselig

si'e

l gratulere, sagde Lou

je sig efter den n

ge, sagde E

gaarden ... Du til Jensen og M?llerens ... Louise-?ldst or

abte "Leve Postv?sene

svingede me

ved Post

sen til M?llerens og gr?d over

Barner, sagde Enkefruen. Han

m?dtes Enkefruen

ng til selv at sige de

igen sit Lommet?rkl?

ke, sag

t med Smaakager. Fru Linde sad i Sofaen med Fru Abel, for at faa at vide, h

r drak med

rdan det gaar, naar der

lse i Tingene, sa

, at man skulde miste

fald af frygtsom ?m

len som et lille F?l

ke, sagde Fru Linde, hun satte Kagetallerkenerne samm

hvad Agnes

Skoven med n

da, sagde hun ved Hjemk

k, sagde Agnes, hun stod ved Perronlaagen og saa'

ellem Medlemmerne Abel, saa hj?

a ham ser man da, at

om Livet, og de

lukkede Laagen: nu

er Hylden. Pluds

I n?ste Uge. Jeg

es rev de paa Bordet nedfaldne Blade i sma

t: Tror De, Agnes, man rejser bort

ke andet ... For at s?tte sig bag et Glasvindu paa et Posthus

: Ja, sagde hun

fem og tyve Aar af vor Tilv?relse danser vi rundt og venter paa at blive gi

paa Bordet og st?tted

sagde hun

H?nderne for Ansig

saa vil l?ng

d paa Bordet. Hun saa' paa Katinka; den dejlige Kone sad b?jet frem

Agnes og rakte sig ov

ne

m kom, rejste

*

nt Dueslag. Man gjorde

og Sm

sse-Mor, sagde Enkefru

vn

atte over et Par Stole, til en af dem sagd

nkefruen. Deres Sprog var jo

lvt Kvarter. De er vist i Haven, sagde Enkefruen. Basse og B?sse var u

om frem, saa' de h?jr

le Mandfolk levede i Sm

hende Svogerkys og ki

Ved Bordet sagde Enkefruen smaa s?dladne "Busse" ove

Aftenen, blev d

ing, sagde Enkef

n Jensen og Enkefruen sagde en Gang imellem noget ud i Halvm?rk

til sig selv, kyssede hun si

De gik op og ned langs Perronen og saa' hinanden ind i ?jnene;

Sjal om sig; naar Toget var borte, h?rte h

d. Dagene blev korte, de maa

Marie,

ldt paa Katinkas lille smalle Ansigt og de hvide, genne

e sig til Klaveret for at komme op fra Stolen. Hu

Bai fik Bladene

r bestandig de "nye" B?ger: Agnes og

ger end tyve Sider i den: Livet var det dog ikke og

rem; hun havde skrevet

gde Bogen ned igen, b

e. Den lille japanesisk

lige Br

?kkenet. Hun havde s

Maria syede foran T?lle

trofast Sj?l, som ikke

m Huus Og saa ensomt

ellem rystede hun, som hun fr?s, og hun

kke med sit store r?de Ans

Seng, sagde Bai

Bai

at, M

*

over Markerne. Himlen laa lav over Dage,

ille Frue, sagde den unge

Dok

ev?gelse. Det er Kr?ft

r, jeg ska

nyt? Doktoren rejste s

en A

forl

at Andersen s

iger Katinka. All

ue, der er ogsaa

bliver

Fruen, siger Doktoren ude i K

til Historie

ter ... Naa, god M

... Naa, Mor

siger Bai, naar han kom

er ikke no'

d sig frem over Mark

en udenfor Kirken. Kirkegaarden laa flad og blomsterl?s bag den hvide

de over Broen og snoede sig bort. Som en m?rkere Plet i

der pl?jet. Gr?st?rve

den sind

ka ko

et der, eller Forv

sagde Bai til Katinka. Sv?r

dan han er til sit Arbe

rummed

r han, en "Ligesin

r. Han havde dem med ned paa Stationen, og Bai og han gik dem

gerne. Bai va

ederne" fra Hambo

an talte altid sagtere, naar de "var

le Svendsen, sagde han

mp

paa Kortene. Bai g

agde han. Denne er v

sig under N?se

de han, St

llederne og sad lidt s

esom Bai fa

men hvordan er

vet, Gamle, me

n svare

strakte Benen

er det. Svendsen havde siddet f

, hvad der er sunget ve

g aabnede D?ren

han, sidder

p fra Krogen. Jeg s

du nog

endsen et Styk

ind for at

et blegn?bet, sagde

han havde s

g og der blev

maa blive inde-det

kun til Laag

onen: Det er stjer

r Kulde. G

en s

od

Laagen. Stemmerne d?d

n var klar og all

d?de Tr?, b?jede Katinka sig ned o

*

Aftenen. De savnede

n skulde o

tor. Og nu kan man risikere at sidde

havde faaet Kald

e gr?d i

saa' det godt. Men de véd ikke hvad de vil, F

e Fru Bai. De gaar og sp?'er om de elsker, til de

?r Linde friede, og vi har ta'et det

s siddende som ensom Pi

kker vo

Gamle Pastor sku

r Katinka gladest. Det var, s

ngs med Kalotten og spillede fi

r, sagde han, naar h

mle smaa

jeg siger d

min Pige ... og ha

le Frue,

. Hun sad og saa'

... der ser De

ede de med Blind. Katin

ig bedre og bedre hos B

som Katin

Morgenen tidligt og kogte og brasede efter Opskrift og Kogebog

a sig ned paa K?db

vindsot til, for at

blir Enden,

Genever, si

s du

elthage. Han lagde sig i det hele ud. Med en lille

f?rdigt, s

n Pige,

id kommet saadan noget

aske med K

vi spiller ud,

amle Pastor ser hen paa Bai over det d?kkede Bord til

siger gamle Lin

ker sig efter hende, og Gamle Pastor ser igen hen over det lyse

gamle Pastor, De er e

u

M?lkepunchen og Smaak

af S?dt, siger Fru Li

anse frem

r videre run

pille lidt, si

n-én af Agnes', s

Klaveret. Og hun syng

angen om

il med foldede H?nde

et?jet

vens Gr?s

ls Mar

iger, gr

ls Mar

gde gaml

Fru Bai, sag

Maskerne, f?r hun hav

de andre. Langsomt faldt Taarerne f

e Ideer, sagde gamle Pastor. Han sa

amret. De to Lys for Spejlet var t?ndte. Der var saa lyst

at se i saadan et Hjem. Hun sn?ftede

s, sagde Bai. Man ma

Man maa r?re sig ef

a Stationen. Mo'er har

r om L

r, sagde Katinka og

t jeg skal v?re fors

Efteraaret er

at, G

Brev fra Agnes frem, kr?llet og for

ar det saadan taber sig, Dag for Dag, ligesom Jord der skrider, og hver ny Morgen, der v?kker os, skal blot fjerne os l?ngere. Og nyt kommer der ikke, Katinka, ingen Skygge, men ba

d den kolde V?g. Ansigtet var saa blegt i

kom

an, Satan saa Tiden l?b

med K

e bede ... Jeg m?dte ha

saa sent, sag

. Bai begyndte at kl?

hjem, s

k til Kroen: Naa, saa maa man vel hjem at vogte

n havde haft korte Puf?rmer over et Par bl?de Arme. K

Seng, sagde han til K

ld

ikke, det va

erinde under Bai

R?kke ned paa Gulvet. Hun h

gt, sagde Bai,

nide dine Arme,

nproces, at Katinka gn

salve m

e Bai. Han vendte sig e

t. Det larmede over B

u var det

t i Lagenerne for ikk

st

*

Agnes var hjemme, og

ten ti

Stationen som ifjor. Nu blev B

le-Jensen. Dyret var saa dovent

agte Bai en lukket Dep

nkas

n var fr

smaasov i Kontoret. K

r Tr?et br

i Blundet og st?dte H

lukkede Tr?. Hendes Ha

he, som laa