Ved Vejen

de kor

# mat Snesjap. Men alt

edste Elever kom i Tr

ol

om ud at sejle. Dryppende kom Togene, Kondukt?rerne l?b om formummede

e Voksdugspresennin

nka

ste Vogn til Stationen. Der var n

i?rs, sagde Bai

halv Times Tid af Regnfrakken og

og Karlene paa Perronen og ladede S?kkene i Godsvognene. Katinka sa

or Huus og gik altid

be

g med hans Fortrin. O

en R?st h

me, og ingen vidste, hvorfor Mar

affen. Der var lunt og godt og Duft af et Par

sagde Huus og gned H?nder

de han ikke, og sj?ldent "fortalte" han noget. Men han gled saa godt i den daglige Sma

en Tid, og Bai skulde pa

e blev ene. De smaasnakkede eller tav. Hun gik til V

kom hen til ham, og de saa' til Planterne sammen. Han kendte hver eneste af

Ting, for Duerne og for de nye Jordb?rbe

Raads, og de gik rundt o

ed Huus var det, som der stadig var noget nyt at

at tale om, saadan stille og si

em n?sten altid et og

a kom hver Dag, som i

solgte

aa Stationen. Hun stred sig ned ad Vejen

et Vejr, Hr

lidt indvendig V?de ti

nde hos m

e fra Rug

med

havde ikke

aarden kunde "Kyllingerne" h

d der i Form

tage Papillott

uise-?ldst gik med Kr

ev til Sta

Ida rende igen. Hm, om du t

gst slog D?ren til Sovekamret

g?re dig latterlig-

t si'er jeg

ine egne St?vler-altid render h

som er f?rdig m

maa jeg v?re fri ...

paa Ida. Og der sm?kke

rn? siger Fru Abel. H

net. Hun har skr

er. Fr?ken Louise-?lds

en efter Ida-Yngst og vender

da-Yngst i D?ren-jeg k

r?dsom ud ... Jeg ki

Hun havde udskaaret B

r saa r?dsom travlt ... Aa, De tillader

i Sofaen: Dejligt

e. Der var altfor meg

l var saa ungd

t lille

te ud at f?le pa

llader De ... Hun

e paa T?

id, jeg flagrer,

reduer". Men Navnet vandt ikke H?vd. Der var noget ve

v ved "Kyl

arriveret, varede det

er Huus

aa mange i en Stue, hvor

*

v henim

noget at bes?rge for Fru Bai, Bai maatte ikke h?re det. De to hvisked

l?det sig i mange Aar til Julen,

ogsaa

, klingende Frost

paa Stationen til The. Han kom med Otte-

ille lidt,

kan kun

e dem ... Han sad paa en Stol

aldrig falde hende ind at spille for nogen. Men Huus, han sad saa stille, henne

sidde en Stund, uden at nogen sagde n

Bai Huus med i

n Gang imellem v?re h

s og han, fortalte Bai

et med i sin Tid ...

ft Fruentimmer ... naa-#

l Rusland nu ... Ja-k

er 'et

amilla-Kamilla Anders

i

med hende, for hun sty

du.

blinkede. Huus lod, so

rrig

Pige ... Kendte

uus r?g sin Cigar og saa'

, saadan i Sommerferien, i Pr?stegaarden: Hvad ha

gamle Ven.

Rusland, si'er de-

ing om, hvor de gik he

paa de Tider

hva'

sted: Det er dog e

ind til

e Huus, sagde hun,

t faa Bene

ful

a hendes anden Side, Sneen knased

tjerner iaar,

Tik. Bai var altid oplivet, na

or det, sag

det med Vejr

Bai-den Ku

older Nyt

er D

de talte igen, var

ingen sagde

ev hun staaende i D?ren, mens Bai hentede Haandlyg

lbage. Naa

dede ud i L

gde hun, og slog ind g

med H

gik

g r?g en Stump Cig

art Menneske ... Men

foran Spej

troede s'gu ikke, Huus forst

n, om Aftenen, naar han er nede hos os ... men jeg tro

slog hinanden paa Skuldrene og lo g

... og Huus-jeg

aldt ind

*

l var der travlt paa

. Ingen vilde ven

maakort med Lyk?nskning

n Cigarkasse med en he

rundt om pa

sagde Fr?ken Jensen. H?ndernes

ru Abel var jo i

sagde Fr?ken Jensen sp

se

el?sset, da hu

tror#

hos Abels

Bai ... men Abels ... har altid

altid v?ret hos Lind

n Jensen-aa nej-det er i

en, om hun maaske vilde

om Aftenen, Bai k

somme Meddelelser-jeg har maattet be' Lille-Jensen he

"det lille Parykstativ"-ja naar

k lidt

ke til Abels

e har jo ikke bedt

sagde Bai, der smed St?vlerne af s

over, hun havde

lokken halv seks med

ndskyldning

ind hos Abels. Men Saften, forstaar De, vilde jeg jo n?di

ret. Dér blev den. Den led af Sovesyge og g

gde Fr?ken Jensen, der fik Manch

den skulde hjem. Den havde abs

t stod den stille og h

ne

og Fr?ken Jensen den p

i et Hj?rne. Lille-Bentzen var med st

ste som

sene og st?dte til Fr?

ge

al, Fr?ke

en-det er kun Jul en G

ved at

lev r?d i Hoved

m i Hedenold, sag

il Kontoret. Telegraf

l?delig Jul" langs ad Linjen.

mig, sag

Mundstrup, sagde

n, det er det, jeg sige

ummet, siger jeg

livlig. Hun nikkede barnligt til s

n ny Chignon, hun hav

nu Haar af

v lidt efter lidt

t, fors?gte Lille-Bentzen at springe

ig god Tid med at t?nde. Hun v

faaet vores Pakke, sag

dte an med

fra en S?ster-og lagde det hen til Fr?ken Jensen. Der saa' saa fat

n til Kontoret, og d

vgenerte. Fr?ken Jensen hentede smaa Silkepapirspakker

hvidt Forkl?de. Hun g

g f?lte paa Genstand

og de sad igen i Stuen. Tr?

og oset derinde af d

ede med S?vn

tivéren, Fr?ken Jensen, al de

De to Damer begyndte stadig igen at tale

geret Verden, sagde Bai. Han slap ind i Kontoret. Li

d i en Krog ved Klaveret, for

fór sammen op i Skr?k ved en Knit

ndt ned, sagde Ka

blev m?rkt. De sad, helt vaagne igen, og saa' paa

odighed ved at se paa de sidste smaa Lys, det

atinka knap, hvad det var, hun sagde, hun ble

tenen havde t?nkt saa meget paa Huus. Ha

e T

?ken Jensen og lod

m sin Ungdom og dumpe

edshistorie. Hun var

nka m?rkede det og un

il at fort?lle det

ed, som ikke var blevet geng?ldt. Hun havde tro

Tone, Lommet?rkl?det havde hun fremme, og en Gang ime

hvordan det lille rynkede Menneske vel havde set ud som

un her forl

t, og hun tog Fr?ken Jensens

hendes K?rtegn. Katinka blev

br?ndte ned, og Julet

en enlig Kvinde, sagde

d l?gger for

igen landet ved Pr

un syntes, der var blevet ganske kol

Kontor. Det var et ridende Bu

te Katinka og l?b ind

med gyldne Traade i, et stort et, s

ed det. Hun havde haft et ganske lignende, og det var h

var meget

ved at sta

ovet Middagen ud, og de drak alle e

ammer og hentede nogle Digte, han havde skrevet paa man

aa Maven af Latter. Katinka sad og

als, og Lille-Bentzen fl?j halvflov ud i K?

nsen skulde gaa; den vilde paa ingen Maade v?k fra sit T?ppe.

n Fr?ken Jensen, der var saa r?d so

kke b?re sin Bel-ami,

d til Perronlaagen og

Jul" ud ov

aa den snelagte Vej.

alle var gaaet ind, b?jede hun sig

et til som en Eskimoko

ena

op i Dagligstuen, saa d

an var ganske menneskek?rlig glad v

lev staaende ved Vinduet og saa'

Du klagede over Hoste,

il Sove

ver Perronen

vde gemt sig bag H?kken for at se de

ig Jul,

Par D?re, og saa va

er en fin Summen i

*

t fodre Duerne, f

oven. Rundt paa de hvide Marker saa' man B?nderne, som tr

or Kirken og ?nskede hi

nden Spidsen af Fi

aa' paa hinanden, til e

g Kirken var fuld. Ka

ved D?ren, og gik

med Abels, li

svandt i Sl?r og fan

tore Offerdage. Hun "kl?dte" sig og Fr

Kirke, naar der var "T

lvingerne. Vintersolen stod lys ind ad Vinduerne mod de hvide V?gge. Gamle Linde talte om Hyrderne paa Marken og Menneske

ret i en lang Marsch. M?ndene gik stive, tungt i Fliserne og

?de i Hovederne, seende stift pa

?jnene ved #H?nd

dive Aar og siddet til utallige Offerdage. Hu

gelse, af Lommerne, naar de la

og Offeret til

dede op ude i den friske Luft, og der

kl?de, og alle hilste og kniksede. Naa, Fr?ken Jensen, saa

. Bai blev lidt tilbage med Ki?r,

hist og her ved Gaardene havde de Dannebr

Kirkeg?sterne

erne i sit ?re, hun f?lte al

r rar, s

gde hele sin Overbev

se rigtig k?nt, lagd

ka, det var en r

ik l

ikke takket Dem, sa

let

ng at ta

lad. Jeg havde haft n?sten M

.. De havde det Sjal

ller ikke, hvorfor hun med ét blev r?d, og hun for f?rste Gang m?rkede,

koven, og Anneks

erne slet ikke vilde

sagde Katinka, og b?r

h?rte paa Klokkerne, m

v der he

rdet, der skinnede med

etter, s

dt i sin Familie. L

g lo af F

ad, som Katinka sagde, bare

lede der en still

de Whist. Lille-Be

f Papirerne. Fru Linde var skuffet. Offe

er det, Lind

eftert?nksomt paa d

e Folk tror, vi kan l

a

e og t?ller for sidst

e, sluttede

nde, lad os idetmindste v?re t

or Andersen morede sig

spillede G

o'er, sagde Fr?ken Ag

?r hos Mo'er paa d

*

en

ligt og mer end ellers; de var hos Lindes med Huus og et Par andre, og Fr?ken Linde og Kapellanen kom til dem en Aften med Ki?r

Men det var, som om alting v

idt, var Huus. Han sad tit o

de Katinka

lt sammen,

ittet af det hele

stod paa Perronen og havde ekspederet Eftermiddagstoget. F

ket og rykket Aar tilbage. Ikke paa nogen Maade v

mod tolv. Bais var oppe

igt Rabalder mo

baade ham og Bentzen, der spillede seks o

, og Huus' Stemme raa

et Huus, sagde

aks, sagde Katinka.

ken af Ra

ik lukket op. H

e Bai, kom dog ind

om frem i D?ren. Vi drikke

i Varehuset, og Ka

de vilde blive oppe til Natto

tykke, Tik

e en Polka, og

Danser i sin Tid, hva' Tik? Ha

. Himlen var m?rk for

de Bai. Han tog lidt l

zen. Det blev en almind

e Bai. De h?rte Toget

s'gu iaften

. Det lille Lys kom n?rmere og voksede; saa bruste Lo

lede hastigt forbi. Damp stod af Vejen me

k det bort,

n gaar vi ind i Aaret. De

l sin Mand og str?g

Situationen. Han b?jede

borte. De vendte

hjem i Sl?den. Af Pidsken fik det, s

g der begyndte a

ikke sove. H

sagd

der? Bai

et slemt

ke tils?s, sagde

Katinka; tror Du, Hu

Herre bev

v ind

un var bange for Huus,

m?rkt-og han var

sig, at det kun var tre Maaned

er tog til ... Han havde ogsaa v?ret bedr?vet iaften-siddet saadan he

i Vejen i den

var hjemme nu-saa-

ind og sov ved

var der Selskab

n gennem alle Stuer helt ud i Gangen. Det gik altid saadan,

da Ordsprogslegen var beg

agde Fru Abel. Vi kan

de

sérkaaber og sk?ndtes. Fru Abel maatte kl?de sig paa i sidst

g, saa der ikke hang

b i Pr?s

tyk Mand i Husmanden

Katinka til G

sagde hun, De e

ka var helt ?r. Fru Bai var sa

arem eller med et stort Badested. Hvor det saa var, blev Ida

for Salsvinduerne i Haven stod Avlskarlen, de to Hu

r Linde gik

r sig, sagde han og gi

Pastoren; hun sad ved

er er

t livligt Pr?stehus. Tonen v

af sin Moder. Hun vilde hel

gav to Selskaber om Aaret, hvor Folk sad i Kreds og s

Ting og Stykker, Fr?ken

ll?ngen". En Gang om Ugen blev der lagt i Stu

rvisning i fremmede Sprog. Hun var den eleganteste Dame paa Egnen, med udpr?get Smag for Gul

forn?rmet og stillede s

d et sur

yllinger finder det jo unde

-Yngst, giv mig d

tager det noget u

med Natkappe og har

l?de er l

Legen, siger Fru Abe

debuk" f?r Bordet. Der er en Hvinen i Salen og en

, skriger de

sk,

et, at hun segner. Hun

er hun og l?gger L?jtn

r mit Hjer

og bliver svunget,

dejlige Kone, raab

sk-F

a fang

m er

r: Det er Huus, raaber hun. Gamle Pastor Lin

hvad er der i Vejen? d

e

lder det

lad i den sidste

nting i Veje

Katinka, er net

e Huus, d

rdet: Bevares, hvor

danset gr?nlandsk. Hu

st fra L?jtnanten,

?reren

L?jtnanten, h

nne med Pastoren, hun sidder

L?jtnanten. Hun har

astoren sidder for Bord

or de frav?rende" og

et drukket med de samm

tega

sekage med Knalderter

en J

d bag Ida-Yngst. Der er saa sn?ver Pl

d, mens de ler og knalde

amle Linde,

ger Katinka. Hun hol

: De fik Devisen

e Papir: Dum Snak, sige

g, hvad

skriver om K?rlighed,

rd

et er L?jtnan

et upassende, raaber hun. Hun faar en Devise om at kysse, som L?jt

r sig med Servietterne. De unge er varme i Hovederne af

iarkalske Hjem" leve, og alle rejser sig og skriger

folk, siger Gamle Lin

for #Personerne#, si

a ... Ja, Ungdommen maa jo ha'e n

gst. Hun er saa livlig. Hun ligge

el?rv?rdighe

h?rer det ikke), Ida-Yngst, drik e

gst: L?jtnant Nielse

ik med

Aa-aa-hvad min Ida-Yn

ikke, om Fr?ken Helene

ene l?ser

n ?gteste Frugt af vor m?gtig

ken Helene. Der er ikke blevet anden Forest

ver op i den

saa Fr?ken Jensen er

r Lille-Jensen og sla

a: man maa jo ta' Livet

O

r det dog saa

ber Fr?ken Ida

r ved sin Bordende med f

'er Tak for Mad, sig

og Takken for Mad Stue

ved Klaveret: d

r #set# Ida, siger Loui

a i Jorden

f?rste Par me

ken Agnes fra Klaveret

det klirrer

, til de skal Runde i

rrer de ud g

Spidsen med den

ru Linde: dine gamle Be

ne, saa d

siger Helene f

K?den. Stakaandet falder

siger Bai til L?jtn

' at finde

d. De gaar ind g

ar "Bajerne" ops

bajer? siger

er af C

n er jeg

Krog, sagde Bai. D

e Stue med Oehlenschl?g

lede Reoler og Thor

vebo

g med ?llet

vad den stod paa. Men jeg t?nkte, lad ham

dt Bryst ... og sk?r' brillant naar man

un g?re, stakkels Pige

je

en Pige, sagde L?jtna

es.

ge, sag

Ting, sagde han,

Ja, jeg t?nkte det: En Snak

over til st?rre A

, mente L?jtnanten ...

Forstander-ingen #Da

no'et gans

havde "fu

de jo lagt #Slottet#-man #maa# jo bo dér ..

et for Smaapi'

er-s'gu, k?kke

ikke ... man er jo gi

e, Skueretter-om man o

ge

gentog han

'er, sagde L?jtnante

r, de gaar t

si'er

idder her, Stationsforstander,

og filosoferer lidt-saa stille

sten vendte sig i D?ren: Derin

nten gik ind

at falde

ed den ?gteste Frug

, raabte Fr

til, at "Frugten" kund

rmest til at kyss

de i H?nderne: Jeg f

us, sag

de sig ned. Han kyss

n, sagde han. Hans Stemme sl

aa det Kys, da hun var komme

i Tanker lidt til d

*

ne var

ar ikke én Ting paa sin rette Plads; Glas stod i Krogene paa G

atte sig: det ligner

ind: Naa, sagde hun, ja-De

gnes, mor

N

g?r De

morer de andre ... Men De vil al

aar lidt Orden i 'et ... Hun begy

Louise-?ldst. Jeg g?r 'et ikke-det si'er je

sidde. Jeg skulde vel

e, det maatte dog til, mens Papillotterne blev sat i Haar

n Jubileren, sagde Bai. Han var

kke. Tavse gik de