Ved Vejen

ag. H?j Luft og tyndt Snel

Silkehatte af mange Aargange. De hviskede i smaa Grupper, og en e

om Kisten og f?lte stille paa Kransene, Degn

753 af Salmebog ved Gra

Hun havde straks overtaget Liget baade i Hjem og Kirke.

d Degnen: Guirlanderne hang i regelrette Buer over Koret o

efter Aarstiden

g saa' pa

n, han sk?d Skuldrene i Vejret

Jensen: der er i

lidt bort og saa'

: Jeg er glad,

sige, ogsaa proprere f

inge, og Fr?ken Jensen

ne Elevere-F?dre

d Fodposer; alle Hatte blev l?ftet. Li

el. Enkefruen gik i Spidsen; hun saa' ud til at have s

agde Vedbend-K

e Sangen og slog ikke Salmen op. Hun sad kun og st

Gamle Pastor st

r foran Kisten med fold

og h

Stemmen l?d kun saa halvh?jt, da han talte. Vinter

talte om de s

v hende et Liv i Lykke hos en god Husbond; han gav hende en D?d i Fred af sin hellige Aand. Han modtage hend

m

tav. Der var

d Degnen og Lille-Jens

st

i Stolene, efter Kisten, so

yndigt at

gerne vil s

l?den man d

Sorgen saa t

t er

rejse s

Fjede

K?rligh

Kisten. D?rene var slaaet v

rligh

. Det gik i Bakke og

for Graverkarlen o

fik fat i Tougenden og fik Re

m vilde han kn?kke den

v skubbet

vde lukk

modigt at

gerne vil

Lov: i vor

amles de Hj

t er

leve sa

Arnef

K?rligh

de to Fodposer st?tt

tille, ingen Lyd; ingen Vi

t fra gamle Linde

du, som e

Fodposerne trykkede H?nder og ta

ved Laagen. Hun havde s

hans

hed-at De ikke

t?rrede s

det er at mis

n var

un saa' ned paa Kisten med den

r Vejene, hvor alle Folk

Sl?r-og de to Herrer med Fodposerne ... det var Kat

pise paa M?llen efter

sig i for sm

k de a

yndte

vredt Ubehag mod dette Smaaliv, som

de. Det var Lille-Ben

han. Jeg vilde hellere bringe de

n tog Kranse

ra Huus,

. Hun tog Kransen og s

r den har

entzen. K?n

lod Kransen glide lempeligt ned paa Ki

sig, stod Lille-

kom hen

en-der skuld

vi ko

vel Lov til at v?r

hen ad Vejen. Karlen stod al

es staaende og saa' paa Karlen, der l

sn?ftede endnu da

staaende foran

*

meget ho

dernede, alene, i de ?de Stuer ... naar man selv

se-?ldst hentede h

m Lampen, sa

e som hjemme paa Stati

i en Fart,

el sto

dlinge, den k?re,

e var K

ise-?ldst. Den t?rster

pl

e-?ldst vandede Amplen. Hun stod paa T?

de Fru Abel. Amplen fik Vand

tod altid et Sekund i Spisekammerd?ren og "oversaa". Louise-?ldst ha

hjem om

k?nkede The i

maatte der kal

sagde Enkefr

tid i en underlig

t sine Manschetter

agde B?

r i det hel

jo ikke, sag

"Dagstelegrafen". Louise-?ldst brod

De skal f?le Dem. De

pillede Louise-?ldst. Hun slutted

k?re, sagde Enkefruen

mortelkrans under S

der. Om Lampen, efter Toddyen, f?lte Ba

en fors

rklarede Minde, sag

J

to Fingre hen

re Afd?de", mens Ba

ke ved sit Vindu, for

est i Pr?stegaarde

ist ikke af Forstyrrel

met meget paa Station

sfa

hvor hun kan, sag

de M?lle

Benene fra sig og sa

r?ken Jensen kaldte he

r forv

et Slags Over-Ops

det med en Pi

med Spaankurv og Bel-

d Kakke

?s om og lav

t paa. Bai bad hende dog endelig blive

e vil, at jeg bli'r

et levende V?sen, s

gen paa Plads

sad hen som den stille Deltagelse, mens Bai tog til sig

pillede de en

i gik Fr?

aven, sagde hun

nsen h?ge

ens hun gik hen ad Vejen

be Tanker. Hun t?nkte

il en Plads, hvor en Dame med

neder kom Fr?ken Jensen ikke

paa at blive regnet

tod hun ganske

Vinduet for at h?re-om

r jeg, sagde

*

e i Kontoret med sin Hat, som vilde han holde Flue

der vimses

K?benhavn og vil

gamle Dreng, tr?nger

uft i Lun

Ungka

glebanen,

stemme sig til det ...

Luft i Lungerne-

de. Fru Abel og Louis

og sp?ndte sine Armmus

indiskrete. De kryds

ghaner ... Den indiskrete lo og

ka' jo ind og se, h

e Kn?ene og sagde igen

de til den indiskrete,

tige, brugte dr?je Ord og kla

Gang igen, en Gan

il vi Mennesk

Gamle, s

akkede. Ki?

gen, sagde han:-du g

nder m

pludselig

gde han, det har v

ge og l?nede sig l

an igen i e

ta'r

n Nielsen,

?jtenant, du

e Steder-gamle ... Saa

r ... K

ska' v?r

ere stille; de sov ind hver pa

med Kognakker mo

nen. Vogne blev rang

Signaliseren, saa ma

gte midt i Stimlen o

Ki?r og gned H?ndern

og Bane

r 'et, s

ned ad Trinene, r?dmossede af

indfolk,

raabt o

Strib-Passagerer

e Toget var B

e. M?blementet var et Kl?deskab med en h?ngende D?r, der bl

Bunden af Senge

n har jo sine Kahytter

at de skulde

ne, sagde han:

Nielsen

agde han. Stol paa mig

g begyndte at skrige pa

ke S?be ind ad D?re

sagde L?jtnanten: han

p ad A

hvor de skulde m?des

aa ser vi Marke

sen for ti ?re og k?rte saa

ilealléen, hvor "de af Banden" hold

ndl?jtnanter og to

oh?js

llerede ved L'hombren, i Skjor

inger, sag

ar

e den ene af de h?rhaar

ente en af L

ende, sagde

"sv?vende". Man sagde

re Tonefald og sma

?ve

' den op, sa

e op med Baje

et Par "Givere

ielsen? De h?rhaared

e "Givere",

?lflaskerne i Bordet

n i Kisten, efter at

" med Ki?

m drak Banko med dem og slog "de to ?ldre

g saadan ?ldre Ord fr

e aldrig noget. De sad

, og ravede Bai og

at drikke

g, gaml

Bai blev ?m af de

gik til. L?jtnanterne var pludsel

l?jet, s

er sidder s

e Dame, der stak sin

*

gaaet ot

ninger om Formidd

jem, ind p

ver du, s

agt, sagde Bai og gne

er K

T

Sofaen. Satan til Strygebr?dt, s

sig kl

Gravsten. Bai vilde k

enh

fire Stenhuggere og havde

ver at skulle drage rundt

g, gamle Ven-det er jo

igger s'gu

ndt mellem alle disse Kors og S?jl

bestemme sig,

Kors med et Par Marmo

nder Livets

Korset med de to H?

og f?rte Fingrene hen o

lig

ltid, hvad Bai ment

Tanke,

t Kongelige

et skulde de

agde Ki?r, for at varm

?n

gik

s'gu ikke sige, han ikke havd

en af Banden kommen, og han satte

kulde ikke ha'e

aksr?gen paa de otte Piger, som sad pa

utter D

ere, t?nkte Bai.

sagde h

en engelsk Danserinde, som energisk slog Sk?rterne op o

arrigt ned paa St

t at trampe f

otte Piger, der sad som en Rad s?vnige H?ns paa en Pind, og

?sten tre Kvarter

gerne-at de blev borte-m

fru" ku' man ve

" med deres "gam

Herrer gantedes med to unge Piger. Den ene var

sig frem og stjal K

noget som Forbitrelse, Forargelse, mens han bl

m s'gu

de har f

blive tomt. Det tynde

andt Par efter

tyk og tung over Borden

en ?ldre Dame frem og tilbage

uet Gassen halvt ned,

er og stirrede paa d

Ed, da han

ame vimsede

er her endn

hede

orbitrelse i det Skub,

en-saadan behandle

erind

var i

e han. Mor

St?vle

et ikke, sagde

, sagd

sig af ud

et t?ndte Lys. Saa

ven, Gamle,

... G

er at blive ga

n, langsomt. Det e

i Sengen: Slud

voldsomt, Gamle ...

ta'e 'en

n drive den

agel

e ikke falde i S?vn. Det var, som han lugtede ?

Kuffert, faldt Katinkas' Fotogr

l, som havde gi

aa det og pakket de

e, havde

vde v?ret arrig: Pyh-skal han

le "de k?re

m Vane til at vr?nge efter sin M

ille lagt Portr?tt

t?rkl

det Stykke af

fra Gulvet og sad og sa

j

*

Stationen for at tag

nde. Med hvide Gardin

tilbords

m til sin Husli

me i

om havde han ikke faa

ade ?jne af at sidde

mko

talte o

e, sagde

son

han k?bt ... Fan

ikke paa, sagde E

hedsge

an havde sagt til

sgerning,

kelser. Ikke se, sagde hun, hun holdt ham for ?jnene

et, sagde Enkefruen o

lagde begge H?nder paa Bordet og saa'

*

Der var ganske fu

lle-Jensen og alle Li

for at indrette Hjemmet

hun og tog sin sidste om H

rst til Bryllu

taa hos "min S?ste

hinanden, sa

Bai kom med Garant

orsyn, sagde Enkefru

m ned ov

Gamle Pastor, vi t?nk

i véd, hvor der er gode Tanker.

det er en Rejse

, lille Frue, sagd

in Lo

e ... Bai havde allere

vel Fru Linde

p paa Togtrinet

, sagd

kefruen. Toget va

Louise, mi

vinket, til man i

m ad Vejen med

noget i Posttasken og

, saa man h?rte de

avde faaet M?lkespandene bort fra Perronen og Sporet skifte

s var

nes i Dagligstuen, mens

ee

le Pastor kunde knap se

ver

du en, s

g ned ad Klaviaturet. Saa sang hun med halv S

vens Gr?s

ls Mar

iger, gr

ls Mar

ille i den

undede lidt med