Ved Vejen

ren og Somren, der

sagde Bai til Ki?r, ig

a jo ha'e sin Nattero,

om

oste l?d g

Vin og Vand og blev st

sten vilde slid

aa nu ind og sov, sagde

Klokken b

v fi

e sig tilbage i S

?rtes hendes dybe Aandedr?t. Den lyse Plet fra Natlampen bagved Se

oppe. Hun sad i T?ppe

le

te f?rte Middagstoget. Han spran

e han, den klare

ka og rakte ham sin

ren gik hen

de faaet en Vane med at t?rre sig

, sagde han

ang op. Han blev ved at se tilbage mod Kati

m sg'u ondt, r

ar s'gu b

vor han havde t?nkt allehaande ... Hun sad tidt

yer hos Bai nogle Aftener, men

?ret Sygdommen, d

ne. Himmel og Slette skinne

s Telegraftraaden og

un fulgte med ?jnene de dragend

te sig hos hende: N

ler Kr?fter, sagde

, rigtig, det er

der Aftalen

e har spist, ga

talt om det l?nge: hun vilde blive oppe til Bordet, bagefter gik de jo alli

i det minds

e gaa ind, s

nka rejst

g hj?lp

sagde hun. Det er al

?dder kunde ikke komme

or. Men m

Sjal paa B?nken: Deres Y

ser ud over Markerne: I diss

k hun alle Sagerne

dbeder og Kartofler i S

?d

kom i Visit. K

jeg dog end

ilbage. Hendes H?nder var saa tr?tte, og det g

e set Abels

Barners Ans?ttelse,

n s?ger

Kop Kaffe. Giv mig s

ti

or den er tung, siger hun, hun kan n?ppe l?fte den

med ét og skyd

har inge

?jne. R?de Pletter har bredt

jo hj?lpe, sige

n det. Jeg ma

kan se det, mens hun ligger. Hun l?fter sig op i Sengen, mens det

e fine S?t Knive og Gafler ind i Sovekamret og pud

ler og regner, hendes

r der alt,

g gnider sit t?rre, h

de

siger hun saa. Vi

aa Huus' Bakke, siger M

en lille, jap

. Katinka rejser s

n. Hun tager Bakken og

en k?lige Lak. Stille

akke i

l?net og Glassene, som pudset og

siger han. Dumheder-j

bliver daarligere-Tik;

du br?

iger Katinka og l?sner s

blot intet

ynder a

er vel paa Bor

J

ale er der jo

r de g

re ved det, Bai, siger Katinka

*

gamle S?bek?lder",

gde han, i S?bek?lde

re Propriet?rer, Ki?

rde

uttede til

drig h?rt Hr. Svendsen v?re oplivende. Naar hun var tilste

de Bai. Han sidder saa

tem

ren til Kontoret: Der er

t kl?dt paa, med en h?j Pibe i Ha

e Ki?r t

e nok se, Vinteren var den bedste Tid ..

stille, k

agde Bai. Der blev drukket

med en Naal ved Halsen. De lugtede til hve

opriet?r Morten

anske rank for Smerterne i sit Bryst. Gaffelen rystede i Haand

: Der vidste man, "hvor Hjertet" og d

ak t?t privat. De talte

turt

e-paa et

drak

gennem et graat Sl?r. Hun trykkede sig fast ind mod

ungen, forsikrede Ki?r og sk?nkede

k,

Glas ... Han rejste sig og l?ste Servietten fra H

.. I den femte S?tning talte han ufravigeligt om "dem,

er saa' ned paa Propri

mm

h?ngende N?b og saa'

sig med H?nderne fast ved St

f?rdig, kunde han nyd

eres ?nder, de

deligt, og hun st?ttede sig til

ldt tilbage paa Stolen. Bai

gtig godt, Tik

ldt dig j

sig op og smilte

I faa Tod

blev siddende foran

lassene, der s

e de h?jr?stet op i Munden pa

nka. Lattersalverne slog ind til h

e gaa i Seng

an ven

Marie slog med K?kke

ti

Spisebordet ... Det saa' trist ud i

aatte sidde her lidt i en K

net til Kontoret og

rinde ... Det maatte v?

rog og saa' efter Marie, der gik gennem

v?re, naar hun en Gan

, sagd

hun greb til V?ggen og kunde ikke.

den Spillen Thea

Hosteanfald, mens hun

rene, s

: Og Bentzen skal ind

?dt tidsnok, sagde Mar

og gik o

gen derinde med

les, send mi

du alt

med Glas: Stille, ra

e ligget noget i Blund

a

ighed, sagde han. Han

dd

t? sagde Katinka

bli'r sen, naar man si

nge

ved Sengen og snak

han kunde, Svendsen-Fa

r og slog sig paa

a og br?nd

et s'gu, sagde

relse til Godnat og for

Mortensens

an tr?nge til

od

od

v?rre med Katinka. Dokt

ge

i. Og hun holdt sig saa brav,

ig ikke brav, Hr. B

ind til Katinka. Han

o

Men man ku' vel muntre hende, sku' hun tro,

en kom ind

llede Gardiner. Hvem er

de

g, sagde M

m Kro

ka og rakte hende si

saa klejn, sag

edet lidt paa Puden: Je

sagde Madam Madsen vredt. Hun sad og

r sig fra Smau

el lidt fo

st for meget, s

s hun sad i det triste M?rke foran d

n vel kalde det

saa ligegodt

: om Bai og om sin G?stestuepige

usta da heller ikk

et ikke forstaaet ...

Lyn-og slog ?jnene op

si

der en anden sig ihje

ede, Katinka sk

elig. Et Par Taarer gl

nd

i en anden Tone, en anden

adsen v

nka: Tag fra, at h

bort, saa Dagslyset f

?der Fruen?

aa vendt

rystet, s

de Katinka. Je

t gr?de, lydl?

hen i den samme Stilling,

*

erinde med den fulde Sol over sin Seng. Hun digtede saa mange lykkelige Dr

aa godt ud,

un nikkede uden at aabne ?jnen

jeg op igen

n jo Fr

Vinduet: Det er som om d

atte komme u

t: Om hun kunde komme ud.

nu, Hylden-og Rosern

i Blomst ... e

yltning, mens Fruen

vide F

Hvert ?jeblik sagde hun: Tror De, h

aar Solen

Eftermiddagen maatte Ma

ge. Katinka laa uden Lys. Hun ring

ke kommet?

gaa Vejen,

sagde Katinka. Febere

rte efter hve

kkend?ren,

en Mand m

aldrig, sa

g syg igen,

?rte hun Marie gaa med Kontord?ren og blev liggende

han? sagde

Middagstiden, sagde Ma

er F

tror

nd. Katinka ble

Dem, s

omme lidt op og sidde

agst

ke straks. Saa tog

hun. De er s

ns Haand b

Natten; hun laa med ski

e f?rst Marie

r klart,

Vejret,

, sagde Katinka fra S

ye

a klart fra

*

sagde Katinka. Hun st?ttede sig langs

er varmt,

rappen ... S

paa Gruset. Hun lag

saa tung i Hov

ud over Markerne og over mod Skoven. Det var s

Perronlaagen. Hun st

uk, sagde hun,

en ad den solbelyste

nen sag

saa' ud over Markern

mm

men l?d ganske sagte

e ?jne, naar Frue

r, sagde Katinka. Hun v

dt a

ind i

mer. De kom ned om

sagde h

agde T?pperne om hende, og sammenfalde

gule over Pl?nen; et Par

ilde pl

et er Synd-lad dem sid

sig, ligesom

sagde Marie. Hun stod

n. Saa sagde hun

ilde han g

ik i

Katinka lidt stille. Hun

u skal gaa deri

e sig tungt til Marie og inde

, sagde hun, at

?jeblik l?net til D?rstolpen o

un, jeg vil ogs

?nger. Kr?fterne forl

bel bragt

hun. Hun sad og saa' paa Ka

ne ligger D

de sende sin

se, sagde hun, den ?lds

middagen og gik rundt p

hen, som hun sov ...

et og tragt

et blev lukket paa Kl

ig. Enkefruen t?rrede ?

, sagde

ikkede ved Sengen. Hun fortalte nyt og gamme

in Kone i M?rkningen,

u ved Sengen

et f?rst og

uden Agnes, sagde Fru

ne baade Mor

un er nu min ?jesten

n kommer en Dag

ige. Fru Lindes

Pige" kunde Fru

amle Pastor fik sig en S

de han, og den gaa

ede hjem ad den e

*

saa j?

untre op, sagde Ki?r. Tr?ng

Bai tog med H?n

gen, sagde han.

r paa Skuldrene og var r?rt. Bai v

spillede L'hombre

kede han Katinka, ford

se, hvordan h

e godt, sag

u more

gger her. Han sad og sukkede nogen Tid ved S

, sagde

vel

Dagen, stod D?rene a

h?rte efter Tel

har travlt

n alt fo

hun. Det er

h?j Ed ude i

han kom hen i D?ren-

sig op i Sengen-det er v

n blaa Blyant, og han vilde ha'e sit T?j og han skrev

atinka, Bai-e

in Sal

Depeschen, just som Efter

e Bai aldrig set. De

r sandt-aa Gud-a

-Ja ... Gamle Past

ende og klappede

H?nderne: Nej sagde

g t?rte sig i d

d taknemmelig, siger j

bringe Katinka Nyheden

ter, og lod det ligge i

nd

For os to Gamle, som sidder hen-at op

har det pa

e at savne, at savne he

om og kom ik

d med Jorb?rlik?r,

l?jtede "den tapre La

nde ved Ka

Gud f?rer dog

*

efter kom

ontord?ren saa' hun Katinka, der laa med lukkede ?j

?jnene op o

e hun, de

kas H?nder. Hun lagde sig

de Agnes og k?mped

middag og sad hos

?jet synke ned i sit Sk?d og saa' paa det stakkels Ans

un tog atter Syt?jet og

ke tale. Hosten kom og rystede hende; hun fo'r op

e. Katinka var vaad

agde hu

h?nget saa' hun paa Agnes' Ansigt, saa rundt og st

hun: Vil De ik

sagde Agnes. Aa

ik ind til Klaveret.

efter

ille med H?nde

yng den ... vil De i

sang den med si

h?ie og d

gge til Bo

Golfen Or

flig i Af

tranden Ba

yen glad

nsen mens

?jt Mado

drig, jeg

le, diss

aneklare

-dit P

ved Klaveret. Saa rej

eka

sagde

laa

ke sagte. Hvor Live

d Sengen. De laa still

d gled hen ov

. Der skal ikke-t

nka d

edes, s

inka blev ved at b?je smaa Lokker a

og ligesom frygtsomt og Haanden fald

vilde ha'e sunget .

h?rligt. Agnes laa me

tinka ganske sagte, som e

un tog Katinkas H?nder og k

dog-Katin

ndes Hoved og b?j

o jo lykkelig

. Agnes blev

berettet af Gamle Pas

*

Pige med et T?llelys: Der er Bud-Fr?ken-fra

nes var ude

her? sa

e ned gen

gde Lill

ud i nog

Han stod bleg og t?nderklaprende. Lille

Doktoren, sagde Ag

ingen til

ndt og gik over Gaa

Det gav Ekko

s, L

drukken, i Halvd?

d?ren. Lille-Bentzen var gaaet ud paa T

, sagde Agnes

om ud i Gangen: Faa ko

nd

de sig paa. Lille-Bent

gennem Huset, knirke

paakl?dte og s?vndrukne

aa Spisebordet. Lyse

gen gaaende med Staldl

-der blev en lys Kred

kom ud med Hestene. Hver Lyd l?d

g gik forbi Be

jeg derned

hun K

eg, sagd

d Jer, raabte hun. Drengen l?

Lys i K?kkenvinduet, saa Sk?

d i Spisestuen i en Sl

eng, Mo'er,

det kom pludseligt ... saa det kom pludseligt ... Og hun b

em alle ved Larmen-og Lars viste sig

saa' Pastorindens Ansigt-smaagr?dende sad hun

en, ned ad Vejen, gen

fer forbi dem som

fast om

naar man k?rer t

nlygternes Lys fo'r he

*

de i Forstuen, op o

et Dem, sagde han

til Kontoret. Hun h?

Stemme: Ja

om: Doktoren

efter ham,

kas Arme over Hovedet. Tr?kninger g

agde Vaa

andled og slap dem ige

v

de krampekrummede Ar

, sagde V

mene: Tungen, T

e dog,

der faldt blaahvidt S

m de sammen

den ikke paa Gulvet og rage

Hovedet. Marie holdt det,

, blev hun ved at sige ... aa J?s

s Arme ned. Hovedet ti

ressede Skeen ind imel

r Skeen: Godt, hvisk

Hun holdt dem paa Agne

t stirre paa hende

inka

sank tilbage. Skeen fal

Ro, sagde

ldt til. Agnes s

engen, lyttende til hendes Aande, d

o, sagde Va

ndede hen, st?

n. D?ren blev slaaet op

em

ste sig o

ver, sa

sig over Sengen: Ja, sagd

un? sagd

kke, sagde

sove

e i Dagligstuen. Inde i Kontore

te sig og

spurgte Bai. Ha

ikke; hun sad

t det, sagde Bai: jeg h

en A

d, fra D?r til Vindu-

og sagde u

ikke troet det

ede D?ren: Ko

igen. Bai skulde h

slap d

med H?nderne for Ansigtet. De

en, sagde

ede Sveden

ka og slog ?jnene

nka, det

T

ldt he

agnede hun. De sa

var b

ende s

sagde D

asterne og hendes H?nder, mens hun s

hen. Brystet gik

er hun ikke? s

ller jo,

rer ikk

e rystede

det ikke,

viskede hu

Doktoren sad med hendes Pul

n sig op og re

kreg hu

d. De stod alle om Sengen.

Telegrafen, der l?d ind genn

op. Se, se, sagde hu

e hun: se Solen

de faldt ned igen, o

sig hastigt fr

nden med Hovedet ind

ie

kun en h

?ngende Arme op og fo

s Br

*

sovet ud, Bentzen. D

ge

an sta

ille-Bentzen; han ta

va

at

lidt paa den lille Stationsb

ig og steg still

f Vintrens Taage