ede Gaard og lod sig ik
illet til T?r
an h?rte kun Fluernes Summen
e et Menneske og ganske tyst. Paa Krocketpl?nen laa
Bai. Det kom halvsagt
: Ja, Linde l
allesammen-Ki?rs kom j
r jo ubelejligt, naar
her? sag
en-og den nye Doktor ogsaa ... Og De, som h
Dag, sagde Katinka. Hu
aadan bankede
frem i Haved?ren. Han
erne kom frem hver Fr
te at l?se p
atinka, sagde han.
i Lysthusd?ren. Han v
. Mens hun talte, f?lte hun blot en plu
agde Fru Linde, da Katinka havde talt
le Pastor, et
sbordet foran sig. Han blev ved at sp?rge om Mark
mle Pastor smaasnakker, og Katinka
nde-din P
lille Frue, siger han,
ag i
ker af med Lommet
de andre, lille Fru B
kan hj?lpe ..
'r dem jo bare, hvad j
nke
a rejs
Gaarden, sag
rkedet; hvor hun dog havde ventet og haabet, og
Baghaven langt ud over
og gi
er, raabte Agnes. De l
?n
stod der midt i Klyngen. Hvor ha
gesom jeg. Og hun smilede til ham frygts
g de kom til at
det: De har naturligvis haft T?mmerm?nd ...
ar vente
kke lade os faa Kaffen, for
ikke Agnes. Det var hende, som hun selv fi
sel, naar man skal staa
r, sagd
atinka f?lte Huus' Blik paa sig, og hun
am. De vekslede kun Legens Ord med halvsagte Stem
des H?nder i Legen dv?lede
Aften i Lysthuset. G
d Louise-?ldst
saa fik vi da endel
vde Louise-?ldst allere
vist sin
l S?de i Lysthuset, r
var glemt et Par pa
en gammel m?r B?nk me
mm
art m?rkt, sa
de, da kom der altid et Par dernede fra-det vil si
en" var Fru Lin
r# er nogle blevne
e op alle dem, som v
#den# og #den# ... Det
rdet om al den Forel
aade Rikard og Hans
avde altid rusket med L
ene
ddegan
kunde# komme til
id noget afsted
t #slemt#, gult Sk?rt
, man maa jo vogte sig
N?ddegangen, plumper
ter, saa de kaster s
e, husk, det er L?rdag. Gamle
lig v?ret, som h?rte m
ge.
som tager det praktisk, de
nka, ska' vi drikke, v
ór sammen
t sidste fra K?rlighedsb?nken. D
Dreng, de
dejlig
tte Pund, sag
Hjem
var #bl
var saam?n Hvede
spise, og Fru Linde gj
e Pastor, siger vi
for
ig mod V?ggen. Det var som St?j og Tale derude var saa langt borte,
tinka gik ud i Haven. De skulde lege Skjul. A
han. Han m?dte Bai oppe ved Laagen: Godaften, Sta
den store Jasminbusk.
bag all
raabte én, som fór
blev de
#ko
g: hun var saa tr?t. Og alle Ordene fra Bordet havde li
lle, da D?ren blev
us.
aad; og han #rev# hendes H?nder til sig og kyssede
Ven-ja,
?ttede sig et Nu til hans Skulder
hendes Kinder. Saa u
gennem den h
en vil mildne det
erne bort fra hans Ha
er ... og vi i
an som det jo
d huske Dem-besta
med tusind sorgfulde
han l?ftede Ansigtet,
de hvert Tr?k. ?jnene, Munden, hans Pande-som hu
t gaa. Saa vendte hun om mo
n og lagde Hovedet
sine H?nder og hviskede unde
e gennem N?ddegangen efter den nye Doktor, saa hu
sagde Bai, gemytlig Dag
-flinke Pi'er
#Pust#,
de det, s
taler halvd?mpet, Huus
ig s'gu ikke no'et
aa "Nattergalene" ... en ren Ynk, gamle Ki?r, at se
den nye Doktors Arme o
ar og Par. Et Navn blev raabt h?jt ned gennem
alt mere stille. Tavse drev man sammen til den
nes. Pr?stefr?kenen k?lede
Fr?ken Emma,
Gr?sb?nken. Det var Sangen om Hr. Peder, der kasted Run
ige Kone sagte frem og
re
kort mi
re
tit vi
re
lev stil
ng, #saa# én Stemme,
ende hos Agnes, t
ne, sagde Agnes og b?
ti
m stod som store Skygger. Og efter den he
s, og han svarede. Kat
saa k?n, sagd
ng "Mar
Agnes til Katinka, hvorpa
vens Gr?s
ls Mar
iger: gr
ls Mar
g om Hjert
er paa Jo
s Maria
den dejl
l hjem, sag
: Det er vist
*
aven. Hun havde
n b?jede sig hastigt ned over hende. Hun havde f?lt han
Huus,
ikke havde h?rt, gav hun Haanden rundt til alle; og Agn
to Gange og
m sang de
sagde hun. Det var en
Have; man maatt
langsomt b
il dem. Gamle Linde var
med Lomm
t, Hr.
od
elig sprunget frem af Katinkas ?jne, og hun blev ved at gr?de still
du? sa
om h
kom til Ro; og hun gik og gjorde alt det daglige, d
en som gennem e
alt det vante; Ti-Toget kom og gik og hun sad
g gav dagligdags Svar. Hun var ude
ne. Ovre fra Annekset be
dt i en lang Snak
aar i
hun, f?r Mari
#l?b# henover d