Ved Vejen

hen i

de Pr?stefr?kenen Kati

der et Par Pile t?t

en B?nk op. Der sad

Kondukt?rerne paa Str

ls

e, sagde Agnes Linde og

r paa det

en, Ag

or os begge to-enten han

tusinde Gang o

anen kom forbi fra Dammen, hvor de l?b paa Sk?jter, og saa

g sagde bare "Ja" og "Nej" til, hvad Katinka spurgte om ... Hun havde saa

yg? sagde Katinka og gik hen og lag

d Graaden, men den ble

Katinkas

d, sagde hun og gik

Katinka det altsammen i én Str?m: hvordan hun elskede Ander

Katinka v?ret Pr?st

m ung Pige. Til hende kom alle bl?dende Hjerter. Det laa vel i hendes stille V?sen o

. Det var det samme igen og igen: hendes K?rlighed og ham. Og hver

ire Timer og var kommet til at gr?de ti

et Par rare H?ns,

var kommet, sad

r blev sl?ret derude, og Lavningen lignede en stor blaa S?. Man saa' ikke, hvad der var S?

fra K?benhavn og traf Andersen. Der var gaaet Maan

ikke. Hun kendte Temaet

. Hun kendte den med alle dens Sindsbev?gelser. Hun delte de

hende. Hendes Tanker blev saa fortrolige med alt,

unde hun sidde halve Timer i Hyldelysthuset i Haven. Og alle de K?rligheds

rd og Tanker, hun nu en Gang var inde i, ligesom

ev til Dr?mme, der f?rte ud lan

n sidste Tid. Huus kom ikke saa tidt mer, nu i

m han slet ikke saa', hvor glad Katinka blev ved at se ham, og han snakkede

r havde v?ret saa meget at i

Vejen. Maaske var han

sagdes, at han var s

esten ogsaa tungt H

ogsaa af, at hu

?dte sig af. Han drev saa l?nge om halvn?gen og sad

ngsommeligt, at han al

paa

hun stod op igen og gik ind i Stuen. Der sad hun saa ved Vinduet. Nattoget suste forbi, og den store Stilhed laa igen over Marke

g lysere, mens L?rke

t af at se det bliv

var som et m?gtigt gyldenr?dt Hav, sagde han, halvt saadan af Guld og hal

t, sagde han, stod all

a kom

s

ud af Dalene som

adan noget nu, saada

hele mere nu-#na

Katinka sad endnu ved Vindu

vekamret, og Bai laa og h

ftenen, sad de mes

var drysset ud paa Perronen og hilste

i Blomst. De hvide Blade gled som en lys glit

ens biede Tavshed over Sletten sv?bte sig om alle Ting. Oppe i Bye

talte om

ene og den gamle Gaard

Lejlighed-med Mo'er-

ar en lykk

blev je

lomsternes bl?de Sne, d

?s

, naar hun kom fra Selskab-med hele Garnisonen

ka sa

se gift nu

e B?rn, s

n Mand forbi. Godaften,

n, Krist

n, sagde

-jeg saa' hende sidste

r, de stod ved Orgele

m endnu-alle Ans

or jeg

Ansigt saa' hun ikke. Han sad saa buk

lleve Aar siden

iden g

elig, sagde Huus

. Saa var det, som om Ordene

hun og fór

idt

man jo

atter

gt borte. Han gjorde altid saa megen St?j-o

Glassene, sa

sagde Bai, dejlig A

ilbage med Gl

ft Selskab,

hv

Ida. Hun re

a',

Louise er s'gu opgive

tere Skude. Hun bli'

lykkes for den ene.

t Pigebarn maa

om Giftermaal og ?gtes

f i de

han, tror De, det var af Lyst-me

er s'gu ingen Pardon

eska

er 'et jo-de lever sig

a kommer d

sluttede Bai af

var blevet ganske

Slutninge

gn?bet, sagde Agnes Linde, n

Det var, som hun havde Uro i Blodet, og stadig t

Aaen. Hun saa' ud over Eng

n hel anden og mild Stem

#" kaldt

hende, som hun sad med

e, fordi det er, som det er-og saa er

nka og blev ved

om til hende, gik Katin

enlig efter at

Andersen. Hun saa' dem

paa den store Pl?ne. Hun stod og saa'

dem nysgerrigt-n?ste

?d hun, da h

knap kommen til S?de i Lysthuset, f?r han maatte paa Hesten igen.

?h?sten,

Stak over Engene. Der var en

"Skovtur til det store Marked". K?re dertil i Vogn og rast

de k?re om Morgenen tidligt, mens det endnu var k?l

ais og

*

avlt hele Dagen

nkte ud om Natten og tog se

som Toget k?rte

abte hun

kal De hen?

n trak Marie hen og viste hen

t. Hun braser og koger til den Tur, som o

hvilede sig i Rad op ad Kirkemuren. Katinka gik rundt mellem Markedsfolkene, der hamrede og bankede, o

e Fr?ken gik

nge baade over

mig Fr?ken,

bare Vejret ma

v i Gr?ftekanten, Konen vaskede Trikoter i en Balje paa den nedslaaede T

gerrigt paa Konen o

oget, raabte K

hun blev ganske ban

st?rke Kone

ejen. I Kanten af Skov

lt derinde under Tr?er

sad paa

vi danse,

ig, Huus, sagde Marie.

stod i Fl?jelsramme paa

avn laa som M?rke i

det haandg

blev ved at sidde og se

maatte holde sig, sa

saa' han ikke-mens han t?rte Sveden af si

tilbage. Det var paa

ringede fra Taarnet n

r kort?rmet og ?ltede, saa Melet st

n kommer ind-det banke

a

roede, de

e Agnes Linde. Hva

om skulde r?res i det uendelige; det er Huus', s

e i Dejgen: Ja-de Mandfolk #skuld

e hun. De er gloende. Hun var saa

il Eftermiddagstoget. Der blev en Banke

s Linde. Hun lod Armene synke tr?t ned og sad meget

Tallerken, til at sm

n, saa et Par Handelskomis'er i Toget saa

enet Vinduerne op. Louise-?ldst og Lil

et heldig, Fru B

en Kone i sit Hu

Agnes inde i K?kkenet.

orvinduet ovenov

n, og #jeg# sidd

, spurgte Louise. Hol

mig noget, sagde

kel og smaa Hvi

?s, raabte Agn

var sprunget op paa B?nken med sin Sk?nh

bider, ra

anne Lejligheder

?re rene B?rn-naar man

den

Krummerne snappede hun op med Fingerspidserne.

K?kkenvinduet

er ha'e vidst,

ke snuset det, sagde

m Vinduet: Det var osse noget at #gemme#, sagd

slugt Kagerne, f?r

dst kaste

ken Linde med #de# ?jne ..

ede i Lommen viklede hun det st

un sad paa K?dblokken med de opsm

od hjemme-ingenting mod

rene og hele Huset ... Hun lavede Grise af Klejnede

Moderen med den store Sl?v maatte v

r, stjal de, saa der b

nd

paa D?ren. D

gde Katinka ved D?ren. Om en

en, sagde Katinka. Hun fik travlt med at blive f?r

en halv Timesti

, sagde hun til Andersen. Han forlanger bare, m

gde Katinka, da hu

ik, tr

n n

en Timesti

jeg holder saa meget af hinanden. Men vi

akke, sagd

en store Kurv. De stoppede med H?

a, fastere; og hun try

n og talte Skeer og G

g tage Vifte m

s?ge: Aa-den l

otillons?skerne og Br

ndstumper. Se, sagde hu

i ?sken og rodede Baan

Det gam

e igen o

sl?ret og et ?gte Sjal over paa Huus' Arm: Dér

sagde hun. Det laa t

r. Hun to

gullige Brudesl?r, saa

ine

, og de gik ud

Togf?rer med de indiskr

eriedage ... Forsinke

ng staar 'e

gnene. Der stak et for

nd

Folk vil rejse? Togf?r

l er jo rigtignok Jer

sprang op

gf?rer blev ved at staa

nduerne blev der pludselig en Viften og Nikken fra

le Sjalet; og fra Toget svare

hjem. Han skulde m?de

ken

d i Haven f

-Faarekyllin

ling-Faa

odt V

bte

ned imod hende. Hun stod og smi

med de fremh?vende. Han havde altid ?jnene med sig for h

ken fem, sagde B

er jeg. Katinka skr?l

an maa dog v

il Kurven. Hun aabnede D?ren ud til Gaarden og stod og

t sidste blege r?dt. Aaen snoede

g elskede d

de D?ren

Lys ved Sengen. Han havde villet kontro

det og laa svedende og

t af

et stille. Hun kl?

*

n kom. Hendes blaa Kjole kend

en ... De bringer god

an #er# der

ne, Ma

vekammervinduet: Go'maar'en

o lidt, sagde Huus

e-Bentzen var saa s?vndrukken, at Bai lod ham l?be tre Gange "

Vognen. Bai vilde k?re Hestene og sad paa forreste S?de med M

en ung Pige med sin

ra Kroen, sagde Katin

ille-Bentzen l?b ind i Ha

kerne. Det var k?ligt endnu, en munter Somme

r frisk, sa

lig Morgen,

vifter. Bai slog

ne Hjul midt imellem Kv?get. En R?gterhund halsede langt borte ud efter

ne Mark med det spredte og gl

er k?nt,

og vendte Hovedet om im

de sig over de samme Ting. De havde altid ?jnene lige

B?sterne som en g

, f?r han begyndte at tale

k, sagde han. Man maa s'gu h

ikke pakke ud nu-og hvo

gjorde Holdt ud for en Mark

af Vognen, og satte

?f

avde han ikke set

, sagde han.

?d rundt af Kruk

r dog, Tik

paa Vejen og

Maden, sagde d

uus, god

, Fr

i. De var paa Vognen ig

ri

ie, hun glinse

snart Skoven

de laa Skovkanten,

anerne dufter,

og t?tte Graner kasted

lle sammen, men de tal

oven. Granerne stod fr

ede. Og ingen Fugl, i

d i store Stimer ud fr

gen ud a

t derinde-ikke? b

e i B?geskoven og to

n maa str?kke Benene, Huus; og han gik h

ingre, Huus, sagde Katinka. Marie gik til og fra o

id min Svigerm

germ

s ... min Forl

Knive og Gafler raslede

r aldrig talt om det: J

a

t vidste

Knivene om. Ma

ned til Damm

d i Skoven. Dammen var en Moses? lidt inde; Tr?e

Vejen. Nu sad de paa

af hin

jeg har aldrig f

' tavs ud o

sagde han, som saa g

idens

agde K

et helt Aar ... til

med lange Pavser, ligeso

agde han igen, med F

er derinde i Skoven. Ka

lhe

ven i K?bet og bli'r

rlig tr?g-fejg

en var lav-til #hun

hun# hol

k?rtegnende ned paa hans, som

Huus, sagd

e hen over Haanden, s

hvad han

anden. Middagsheden da

og Fluer sum

er. Maries Raab

er, sagd

og gik tavse

stige ved Bordet. Ti

Portvin ti

vert ?jeblik: Ja, Kinder, her er

tinka paa Sk?det. Hun rev sig l?s: Bai dog,

nok for de Frem

Katinka begyndte at pakke

oven paa Maden. Han tog Frakken paa

, I kunde gaa lidt

k med Hatten i Haanden og havde det

der# har De ?gteskabet

et og ikke

ler i sig i "L?setasken" om ?gteskabet og Kyskheden og alt det ... og Troska

-og det gi'r de Folk noget at skrive om. Men se

slog ud med Straa

... dejlig Sommerdag, hvor man har spist godt u

. Man ka' aldrig regne med dem. D

ovedet, der er s'gu tidt sv?rt for

sin Stok. Han svang den, saa

?nkelig ud ... men det taler de s'gu' ikke no'et om i "Tasken

og Huus svarede med et Hall?j,

en: De skulde vel nu

un vidste en Plads, e

iforvejen fo

som G?gen hen gennem Tr?erne

ka' sagtens le-han

store Eg med N?sen i Vejret

sove, Huus,

De sad hver paa sin

og saa' op i Egen. Helt, helt oppe i Kronen faldt Solstraalerne ind som

, hviskede hun og

viskede Huus igen. Han

irrede op

mmende Insekt, som de fulgte med Blikket op mod Kronens

? hvisked

sagde

ik frem. Ja, hun sov. Hun saa' ud som et Barn med Hove

an stille tilbage til sin Plads, og lykkelig, m

em med nogle v?ldige "H

lsen v?k med de

t Gr?nne, sagde han. En

?n

igen et Stykke Pundkage. Bai

Kage, sa

s' Kage, sa

. Naar vi andre bar

Bai var tr?t af at ha

?det hos Katinka. De

ommersol stod paa, og

saa' paa Huus' Nakke,

le

de Sk?rterne og fik glattet sig. Til K?lderstuen var alle Vinduerne slaaet op; den kogende Punch gik rigeligt rundt

f Agnes', sa

e Bai. Iaften maa vi ind o

il Salsl?ngen, da de gi

agde Bai, Entr

gyndte en Kvinder?st m

les"

in Ch

g dog e

blev staaende ved Vindue

kan d

du altid

aa du med Huus. jeg baner

Vers, sagde Katina, hun blev ved

du alti

e Skrig

g kun det samme i d

I, raa

lede hans oph?ngte Kontrafej med et Spanskr?r. Tilskuerne stod og saa'

m, i lange Rader med

dem ud" staaende i Kl

rne gravet ned

rl gi

han. Og Mari rakte ha

un. Og hele Piger?kken

ari og saa' f?rst paa s

rvel, Mari,

el, S

og Pigeraden lukkede sig igen, og

r, sagde Bai, a

?nstrede hinanden. Naar de talte, hviskede de uh?rligt, som om de ikke rigtig kunde aabn

buerne, sagde Katinka. Hvert ?je

t t?t til mig

d for den ranglede Ma

de General Bertrands A

rne sked ud og ind og

krigeballoner op og lo

i Luften med ube

a Gaden og bagte baade

r varmt, sa

ha'e Vafler

ler-af Tyrolerferdinan

sagde Katinka, hun sk

der sp?rr

, Latinerne havde syet

t Par L?mler fra Borgerskolen. D

ynge for at komme l?s:

s Snit og br?d ind som

ne

Hvinen. Katinka s

ler-af Tyrolerferdina

Tre Vafler, min Herre,

ker, du b

Sukker med de bare Fin

har kendt

lling; og han hvinede

inands brun

d en fremstrakt Spareb?sse og saa'

, du br

Fingre greb a

Trylleprofessor Le Tort k?mpede paa et h?jt Stillads med to Pavker mod Musiken fra tr

e Damer og Herrer, den

e sig haardt med den bages

ss Flora i den

: Miss Flora-Luftens D

vingede en Allarmklo

Dronning-

ede sig til gratis at fabrikere de fem hundrede Alen Silkebaand ... Han begyndte at gylpe oppe paa sit Still

Dronning-

paa Hovedet over Trommen og dunkede

gik til Horn o

s Dronning ... Luft

Honningkage-Duft og sk

un saa' op til Huus og skuttede sig ga

Konen, s

sagde

der va

op ad Trappen med lyser?de Ben i Sn?

ens Dronning #sa

aandterede som Figenblad; hun gnaskede Bl

erind, sag

de sig frem gennem Tr?ngselen og kom forbi en Karussel.

et vendt. Katinka fik en Inderhest ved Siden af Huus. De begyndte at k?re, langso

de hun. Man saa' bor

Ringen, sagde Katinka og

sagde han og

egyndte at sv?mme ud for hende. Det var blot noget

smile, mens hu

erne og Hornene, der skingrede, br?d sammen i

Jeg ser ingenting, sagd

gen. Huus havde rakt sig indad-hun vidste ikke, hun st?ttede sig til hans Sk

aabne ?jne og sa

le Ansigterne var

Marie-hun var kommet

leris

paa hans

' ud-saa daa

de laa hen-som halvd?

ludselig op: alt Blod

Karussell

un. Hun stod

Man bliver svimmel, sagde hun og traadte ned paa

aarn. Han kneb Marie i Armen, hun kom

t se Herskabet og st

sk?r 'en, sagde B

sagde Katinka. Huu

sellen. Det var nogle fede Slimdyr, som hun tog ud af en Kasse med Uldt?p

Fr?ken, sagde

ken Theodora. Tror De i

og Ford?jelsen so

sen og kradsede den i H

ev det til

te den sin K?leunge

ora var af K?mpedameo

aske mellem Fr?kenens Kn?. Nu

det er ?kelt. Hun h

mel

t og var smigret: Sv?re B?ster, lille D

ka va

n no'et, sagde hun; de

ordret "den Herre" til at overbevise sig om, at Dyrene vi

Bai, K?d

eodora" smilede forson

dyr" i

hun har gjort det m

n Herre, sagde

dte at m?rkne saa smaat, og alle Udraaberne hyle

Pris-min Dame, raabt

te Sveden af sig

"-tyve ?re me

ere, saa Bai knap

b syngende ind paa Pigeraderne, som opl?ste sig med Hvin;

ingsteltene og oppe fra den brun?je

haltede af ved Stokke.

ig sammen for at h?vde

h?rte man Latinernes

gennem

mens Katinka og Huus gik n

erede Staldlygter, som

ger. Madammerne bag

flade Haand, saa de s

g Katinka paa

il og k?b

le japanesisk Bakke i Markedsg

du Huus Honningkage ..

e han op. Et

min Herre-m

agde Ka

yge, sagde Hu

. Bai vendte

faldt: Det bli'r e

Panoramaet,

og Bais Arm. K

alle Porte. Koner og P

Lommet?rkl?derne i Fir

Bai, nu kommer s'

Portene, blaastr?mped

er om St

or og bandede. Latinerne fór skingr

et, sagde

skab, for halvtreds-Ma

r-tre Gange

nka. Hun stod under Teltaabni

else over det halve Torv. De letsaarede l?b haltende

rte stod det halvvaade Kv

lle. Man h?rte Regnens tunge, ensformige Fal

inka aandede op

g?r godt,

de Bai, som var begynd

han og gik videre. H

hvad der kunde vise

erd

Hun f?lte sig som nyf

en, under den

er ikke,

or Reg

gge efter R

der dog var

, stille, og have lyttet efter Regnen. Men h

sagde

Glug: Ja, sagde h

rinde foran Billederne,

rv

et er s

n, sagde Huus

t. Blinkende Sol laa

l?j hen over

agde Katin

. Huus saa' i Gluggen

ll

e v?re

o Maa

#der#, sag

l Sorr

entog det fremmede N

de hun-a

lederne ved Siden af hinanden. Regnen faldt sv

m og Kolosseum. H

et, sagde Katinka,

r mest af

kasserne at spille, K

?sten helt glem

er vist i

det er

m i Rummet: Saa ve

ndnu en Gang ind over Bugten v

t Gaden igen var overgi

rd

vel til Skov

lig og renset. Store

mod

neh?kken dufted

r paa ?reporten. Karlene drev af med Pigerne om Livet. Alle B?nkene l

fra Dansepladsen og den summ

tr?de Dansen

n?se og Piger, som saa' til ind over R?kv?rket. Ind

gde Bai, vi a

t og blev ved ud og

e Katinka, hun

endnu, sagde Bai.

kke

dog

arm endnu, sagde Bai

agde han og Slog H?lene sammen som

e sig saa tr

d, sagde hun, d

engang med m

-lad os ven

?s med en fyldig Bon

a lidt, sa

t Stykke henad Vejen, hv

S?t Dem, sagde hun.

srevne Toner kom nu og da henimod dem. De

e Katinka med ét. Hun s

H

es-Forl

ift-Gud s

ske

man havde et Ansvar-naar

De da ikke

lidt: Om hun

mig, sagde Huus,

n B?rn? sagde hun, de var

lille

de kom til Estraden.

ti

ndt rundtom og gav ku

arrene svingede ud i L

t var det hele noget u

ud og

e at danse. Huus dansed

om kom hun til Hvi

Trampen-som noget ganske fjernt, og f?lte ku

atinka m?rkede sit Hjerte banke, og at hendes Kinder

ved at

n, sagde Katin

Huus, Tr?e

skygger, hvis

dan

aa' op paa ham, og vids

de af Taarer,

nede om hende med Ar

Bai. Han snurrede fo

ad Trinet og gi

t var blevet hedere igen efter Regnen, og de blomstr

kede og r?rte det sig, og omslyngede

er os vist, sag

endt

aar vi hen til Skrige

ne i Pavillonen-nett

ippe Afsked med den lil

n Gang, Huus. At hu

om Katinka, og

nset et Minut eller en Time, da de

n. De slog med Kvastest?vlerne o

glade Kompagni mod

Krog, sagde Bai. Her

om Bajonetter og Uforf?rdethed. Da de var f?rdige, drak de Punch og koketterede ved

iger, sa

med Hovedet i H?nderne og s

shoppe, sprang over et Klaver, som o

es om, "hvem d

lev der hvisket arrig

det er

n, sagde Julie h

kreg et Par Damer b

n, hun synger, hv

n slog de m

osefine ikke

sang "Skorst

gust- har til Vaabe

var n?r ved at slaa

r du, Tik,

n havde slet ikke h?rt

ai, kvik. Han

r?ken Mathilde Nielse

et og h?jtidelig. De andre Damer sagde: Mathilde har Ste

nder Forspillet Ha

Sangen o

h?je og d

gge til Bo

Golfen Or

flig i Af

tranden Ba

yen glad

sen, mens

?jt Mado

drig, jeg

le, diss

aneklare

-dit P

en sang sentimentalt

ne

rede "Damerne" ved at slaa m

n "Fr?ken" Nielse

er "Foredraget", sagde Bai. Katink

aar vi hjem over Kir

gaarden, sa

nemmeste Vej-og

ammen, og de fulgte e

en Allé. St?j og Musi

en-saa det sk?r', de Landsbyb?rn-og "Damerne"-"Fr?ken Julie", frisk Pige i St?vlerne,

r saa tyst, at de h?rte deres egne Skridt paa Jorden. For Enden

, sagde

gelser, sagde Bai. H

tog Huus' Arm i Laag

Have. Roser og Buksb

g graa og hvide Sten r

fast om Huus'

an travede langs Busk

om han vilde

stansede

em Tr?erne, saa man sa

v?vede som et Sl?r o

stille og

ivet var d?et ud under

tod de t?t in

ere. Katinka stanse

ne, der lyste frem i D?

med sagte og s

t og s

ud ove

d er Love

g l?ftede H?ngepilens

paa S

ede det

n og tog krampa

flygtende ud

Par Menneske

sagde Katinka, hun hol

?t ind til ham, mens

slede i Busketterne nu og

le Ven, hviskede Huus s

?lvede u

ved Enden

er, sag

Den klappede til i J

n tog Bai H

eksistere#-en Vanhelligelse af det hellige Sted ... Ki?r

s'gu ikke, at de

'e F?lelse for D?de

an.

mig, ikke en Gang v?re

e have sl

*

kkede og ?de. Hist og her sankede en Handl

Gaden. S?vnige og duknak

rie til Syne. Hun va

blev der sp?ndt for og k?rt afsted.

Bai vilde k?re

min Va

sker d

er ud, s

n; forbi Skoven; frem

n i sit Sk?d. Huus og Katinka sad tavse,

-mine

aa lan

ev stille

" og fik purret til Marie, ti

ha'e? s

k, sagd

lasken fra Munden. En Mave m

il. Det l?rer man

tale om Preuss

de han, ta'et én for

erter-rigtig gode Hj

Satan staa

de. Marie n

e blot, at han

?dere, sagd

amle Danmark og et blodigt Banner. Saa faldt h

Larm i Selet?jet. Nu og

ker

a, sagde Huus,

det blaa Sjal om

t gryede Dagen

*

, sagde Bai. De var hj

i den gr

du vil, sa

e hjem. Det va

han gabede og gik ind. Mari

ene. Hun l?nede sig til

sagde hun. Det ko

som et Udbrud, og i et Nu havde Huus grebet hendes H

ilvogns

am, sagde Bai og k

amme Plet: Ja, sag

g til D?ren og

*

ne Vindu. Dagen var bru

n vide Eng. Der var f

r de sommer