Faedra Brudstykker af et Livs Historie

Maade at b?re Hovedet paa, saadan lidt paa Skraa, med Nakken en Smule tilbage-som var ?ldre end Aarene. Folk sagde, hun var et trodsi

aa kunde der vel komme et Glimt i Ellens ?ine, som gjorde den h?italende bange. Ellers var hendes ?ine m?rkelig d?sige, med halvlukkede og tunge Laag. Og Bli

ne var

stefor?ldrene, hvor Madam Lind fork?lede hende, og gamle Lind saa op til hende med

nd var e

Veile og gik Gaardskarlen til Haande hos Kruses. Men siden blev han selv Karl, og han fik det store Ord baade ude og inde. Han var ogsaa en smuk Kn?s

laante Niels-han havde nu taget Navnet Lind (egenlig hed han jo bare Niels Mortensen) og forestod Kram

m?rkede ikke stort til det hele, han var som sagt blevet saa sv?rt gammel, men Madammen gr?mmede sig,

saa s?r efter Moderens D?d, besynderlig lyssky og skr?mt. Saa

e, og saa tog det fat en stormfuld Augustaften, inden Kornet endnu var kommet i Hus. Alt var derfor saa heldigt

rancen havde v?ret meget h?i-og

else, der kunde skaffes, og hun kunde vikle Faderen om

gamle Lind overfor Datterdatteren. Han levede saa at sige evig med Huen i Haanden for sit eget Barnebarn. Tjenestefolkene kaldte hende Fr?ken; hun havde sit eget V?relse

af den ene pyldrende forknyt, af den anden underlig pr

Men naar Madam Lind, hvad saa ofte h?ndte, sad stille hen og gr?d, og Ellen reiste sig fra Forh?iningen, hvor hun sad, og gik hen og kyssede h

e Barnet sj?ldent. Hun

tes det ogsaa noget Fo

nd "Fattigkarlen", der snart maatte gaa fra Gaarden. Den gamle Pengepuger h?vnede sig paa Faderen f

lm med et Brev, Anmodning om et ?ieblikkeligt Laan. D

paa Porten, faar han

e, spurgt

Tallerkenen-og saa ka

nte dem

'er, Papa, sagde Elle

aa lid

ske la'e sp?nde for? Og Ellen gik fra Bordet, purpurr

hun ell

gerne, og det gik ofte lunt nok til paa Gaarden. Han reiste ogsaa rundt til alle

han blevet o

et Hr. Christens Tid, og hun havde sin Viden fra Jacques-fortalte hende vidt og bredt om Billederne. Meget af, hvad hun fortalte, forstod Ellen slet ikke

n h?rte den, og hun syntes, hun kunde se Blodet fra Erik Maags Hals ... saa rin

?stre Taarn var der lukket af. Det var den gamle Herres

em hjemme, var han tidt i et mildt s?rgmodigt

elunden. Indtil det m?rknede, og Stien snoede sig mel

laa saa Graven. Der var

rmonu

vstenen og lod hende l?

, sagde han.

UGUST 1829. D?D DEN FEMTE NOVEM

n var ved

e, satte sig paa Gr?sb?n

rn

enskjold. Tilsidst begyndte hun at kede sig; og spurgte om det og det og fik intet Svar. Saa kunde

e ved en Susen i Gr

e hun og tog

d vi

gaa hjem? De

det er bl

g og gik bort m

unde Maag v?

saa tit, saa ved den Gaard og saa ved den, og mens Ellen kom op i Storstuen og fik Kleiner og Ki

. Hestene bli'r utaal

blev i Vognen og hun trykkede sig rystende op i et Hj?rne af Kalechen i dump og fortvivlet Angst. Naar saa Faderen

snakke op, indtil han

Skump af Vognen, raabt

Aftenen slutted

e sneg hun sig ud af Kalechen. Hun g?s ved at h?re St?ien fra Sk?nkestuen, og i Skyggen af Vognen gled hun hen til Huset. Hun skelnede Fadere

n lo-med Haanden i Lom

... saa han rystede

en

sl?v faldt hun sammen og satte sig paa en Sten i Skyg

ge til Vognen, l?ftede Overl?deret

saa lyse Minde

entet om Morgenen. Der var en heftig Ordstrid, inden de kom afsted. Ellen gr?d, Bed

kke paa Turen; da de k

Vognen og m

sin Moders Grav med en Krans af Christtorn, den gaml

else var der i Kirken,

aa begravet paa Kirkeg

t paa Graven. Ellen hav

dem paa G

Gravkapellet var, og hun lagde sig ned paa Sneen for at kigge ind ad det gitrede Vindue. Der kom en muggen Luft ud fra M?rket. Og pludselig l?b hun

un vidste, hvor han pleiede ... Hun sad alene ved Bordet i den store Stue, spiste og lod Pigen ta

tuen foran Ilden. Hvor

g? Mon han dog

paa Ryggen. Hun virrede med Hovedet, som jog hun Flue

hende-hvorfor? naar det blot

oran Ilden, gav sig

ved Vinduet, kom Faderen ind

e n?ppe tale, saa glad

han havde i

t du

ke v?ret ude-sagde han.-Kun

paa ham.-T

r jeg er fin-sagde ha

ren havde sort Kj

llen lo: Det havde hun ald

Han b?d sin Datter Armen og gik over

lap hans Arm,-har du

et str

n Moders Billed

et.-Det er ny

naar har d

det H?nderne og stod foran sin Hustrus Billede.-Hvor hun

elig d?kkede han Ansigte

n hvidskede: Fa'er og lagde sit Hoved ind til hans Bryst

saa d?, sagde han, og-

ve fulde af Taarer, og hun knugede

ennem Graaden at fort?lle hende om hendes Moder, o

a op og ned ad Gulvet ved Siden af hin

havde staaet; Stedet i Karmen, hvor hun havde ridset sit Navn ... Og hun

?iryggede Stol ved Vinduet og saa ud. Maanen var kommen op

stirrede l?nge ud. Ellen saa,

ldt, lad o

lbage til Salen og begyndte atter at gaa op og ned. Faderen ta

. Hans Frue, Damen der, med B?nnebogen og de store ?

tandsede hun og pegede paa et Billede paa den mo

. Sorgfuld, Rosenkransen i de hvide Fingr

staaend

Ellen. Og da han ikke s

ulykkel

m og vendte sig. Det e

ildpadde med Forsiringer af S?lv. Det var en Gave fra en af Fran

?lter med ?dle Stene, Resterne af de Maagers Glans. Han

e, som de laa der stra

e og veie dem i H?nder

g dem. Der var gyldne

funklende Stene, og K

sammensatte Led med d

og Baand til Armen og R

g Haaret ned, saa Flet

ede hurtigt et Par K

du, sagd

o og

gik frem og tilbage. H

gen til Ellen Maag. Den

Ellen? Der var Navne nok-man h

ig igen t

n samme Mund, fyldig r?d-lysten og tr?t, det samme Blik under

finde Ligheder, syntes saa, at nogen m

avnes Maleri, med l?ftet Blik over B?nnebogen, sort indhyllet, med Rosenkran

en,

nsen ud af hendes Fingre og st?dte ti

saa sé, jeg ligner, sagde hun, lo stadig og lod sit sorte Gevandt sl?be

ndede sig

slukkede han Ri

ke med nogen. Var det Sommer, s?gte hun ud i Haven i Lysthuset, som Madam Lind kaldte "hendes Moders Lysthus". Hun vilde ikke sp?rges

et Stykke Sirts. Undertiden, naar hun kom derind; for at hente et Stykke Papir eller Avisen, kunde hun standse i D?ren og lytte til en Handel. Det var en Kone, som pruttede om to Skilling, og Svendene bandede og svor, at det var det bill

med sine Pakker allerede helt ude paa Tr

Svenden: S?lger vi de

fire Skilling op for Prutninge

n kunde slet ikke svare for Latter ... Saa er det Bedrageri

hun var kommet hjem

hun havde bragt Blomst

ikke h?rte det. Hun

en hun kom hjem. M

du Bloms

ule r?d;-Ja, j

en Sne? spur

g saa Ellen op: Men jeg

sagd

han flyttede Pib

Jeg kastede dem ind i

n saa betvang han sig og tav lidt. Var du osse denne

ndes Stemme var rolig-

tefa

de, kom Justitsraaden derned, og der blev talt l?nge inde i Sovekamret. De sagde, der var blevet opsat Testament

stille i Huset. Butiks

Krog med Albuerne paa

, stadig paa det andet

due

paa Hosesokker henover T?pp

en ustandselig Dikken, af a

rne, og hun sad og stirrede paa dens store Skrift uden at l?se.

v hun k

og saa Bedstemoderen,

pagtig om D?rstolpe

r det dig? sagde hun stille. Er du

mme ned i Bedstemoderens Haand, som raktes frem i

ede sin matte Haand op imod hendes Hove

ede. Og fattende f?rste Gang alt, hvad hun nu skul

en d?endes H?nder og hun kastede sig frem over Sengen:

edet, begge de famlend

rmede hendes Ansigt til

saa bedr?vet? Hun faldt

ikke troet det ... T

edstemoderen greb igen

igt og fors?gte at ta

et, besvimet udstrakt foran Sen

ampe, da Kisten blev bragt ind i Huset. Efter Begravelsen blev det bestemt, at hun efter Sommerferien sk

Aftener oppe paa Kirkegaarden ved Bedstemoderens Grav,

af August tog hun