Faedra Brudstykker af et Livs Historie

ngstur var

en, forbi det kongelige

gled i det l?se Sand. De

de vilde op paa Klitte

af Carls Stok, og saa

tba

fra var Hav

ende, altid vuggende

ssolen

e Blaa, dyb og klar; og Havet samlende paa sine B?lgekamme Solens Str

slog den op og satte sig under den i Skyggen; han m

sad og lyttede-h?rte de bestandig Oceanets

lem begge sine, tog hun den ikke bort, hun smilede kun. For hun vidste, saadan var h

*

nde overalt. Hun kunde sidde i Kurhuset midt i en pludrende Kreds, og henne fra en Krog f?lte hun hans ?ine paa sig; de s

sagde Fyrstinden til hende. Han

et var noget lignende,

v det halvt. Bli

det en D

d paa mig? Er der saadan

af. Men lidt efter hang hans Blik a

vidste ikke en Gang, om han rigtig havde h?rt, hvad hun havde sagt. Men h?rt det, havde han alligevel; for det kunde godt h?nde, at han et Par Da

saa baade h?rt de

saa lidt om sig selv. Hun kunde ligefrem k?mpe for at faa ham til at tale, fort?lle, give sig hen-thi han v

sagde hun til ham.

kke hvad jeg skulde

rne, De skulde tale ..

v, om De

kke noget

re, forundrede Blik, og bestandig at h?re de samme vage, halvdr?mmende Svar, naar hun spurgte. Han var dog tyve Aar og havde

un n?sten, det hele

tog sig, og som gav ha

klappe hendes H?nder, n

ler l?gge sig ned for h

var alen

e forstaa. Sagde hun noget, saa han blot paa hende med sine besynderlige

m bedr?vet. Selv den mindste Misstemning virkede paa ham som en hel Betag

saa bedr?vet ud? spu

hans L?ber sk?lvede blot, men

som gjorde

paa hende-men jeg tr

r falder De dog paa de

l at v?r

hen gennem hans Haar

an lagde n?sten sit Ho

kke mere derover. Hun sad og lod sin Haand klappe det

er et godt Barn. Og hans H?nd

an ogsaa at tale mere f

om Livet paa Boulevar

sio

langsomt til at staa helt for sig selv. De andre kom ud, fik Lov til at gaa paa Bal, fulgte med deres Sl?gtninge i Theatret og bes?gte dem om Fridagene. Carl Urne kendte ingen. Naar de andre saa kom hjem fra Ferien, og de om Aftenen pludrede paa Sovesalene fra Seng til Seng om deres Er

gik s

e hele Dagen. Saa havde

a f?gtede jeg hver Dag

ning

s Fritid-om

k jeg med

var gaaet, og mens Maanederne hurtig blev til Aar og Aarene som Dagene, og mens de andre var begyndt at kigge nysgjerrigt

levet sin Barndom som en fremmed mellem fremmede. H

Kammerater vare skiltes, og hos hendes unge Steds?n havde L?ngsler og Savn, vaagnende Beg?r og gammel T?rst efter

Parasol, fortalte om den svundne Tid, kunde han plu

har jeg det

ttede de til Havets Sang. Vid

da ikke? s

ftener, naar jeg sneg mig ud af Sengen, mens de andre sov

det var H

at stirre, stirre paa dem, til de fort?ller En saa meget ... som,

vi vel alle-n

kalde og kalde paa En, og det tynger som en Byrde pa

bag et T?ppe, og man lytter og

den halve Himmel gl?dede i Flammer, gled det store Hav som en Str?m a

?de

ens Kant saa de, han l?net op mod

; hver R?relse fornam hun i dette

t til en halvt vemodig Interesse i Sl?gt med en S?sters milde Hengivenhed. Hend

?leliv, som hun f?lte, hun tog i Besiddelse, en besynderlig og ut?nkt Fryd ved at kaste ved hvert Ord og i hver Time

derste dybt sentimental, og efterhaanden kunde selv det mind

alt dette pludselige og umotiverede, det n?sten kaade, der var eiendommeligt for hans V?sen, som bestod af Udbrud, da kunde hun reise sig taus, g

r De dog

tte han v?re hende legemlig n?r. Deraf opstod lidt efter lidt den evindelige N?rhed, hvori de levede af hinanden: en

raf. Men uden at gj?re sig Rede derfor, vogtede hun sig for ikke at tal

e eller blot hendes Mand kom ind, kunde hun ignorere ham, v?re ganske kold og slet ikke se ham. Men saa, naar de igen blev ene

t Frimureri, som han slet ikke anede, hu

*

g Strandbredden va

ppe paa Vogntrinene, mens Badekonerne v?rgede D?rene, og de flamske Kuske sk?ndtes ... Saa blev der en Jubel af Skrig og Raaben, naar Flaml?nderinderne svang de store Kos

naler af de smaa stillestaaende Arme af Oceanets Vand, som Floden havde glemt. Eller de lod bygge Pyramider om sig af Sandet lige til Hovedet, de

r spraglede Lysthusparasoller med en B

aa Maven, mens de stud

de r?g med N?sen lige

eller de iagttog Have

uhyre Kikkerter og v?rn

hvide Tage skinnende i Solen. Mellem de h?ie Hjul dukkede de

te Blads?lgernes Skrig og B?rnenes Hvinen mens de legede ... Der var et Mylr i Solly

mige Slag, der reiste sig mellem Badevognenes Hjul o

sidste Dage ikke v?ret ganske vel. Men da Tjeneren meldte, at Vognen var beredt, kunde hun ikke modstaa

n saa hun ud over Havet, hvor de Badende flokkedes i Klynger, dukkede sig og under for

rede over

en lette Silkeslaabrok om sig og slog de to Slag paa D?ren for at kalde. Den sto

der, men hun t?vede med Haanden l?ftet f

ig, hun havde s

bet Speil for Himlens Sommerklarhed, fortonet let i Horisontens Dis; men l?ngere fremme fik det m?rke Farve

de Badende Larm. Fyr

s op og flygtede med

ndi

eriet ved et Gys og l?s

adedragten paa det

med ét. Lidt foran sig saa hun Carl, stirrende paa s

Kaaben, slog den om si

*

Nede i Salen havde det v?ret meget varmt, knap til at aande. Her f?lte man Lufte

t?vede for M?rket. Saa begyndte de at gaa, lan

ik, der steg afbrudt op

Hav. Faldt en Stjern

t ?nsk

un betragtede hans Ansi

veien

og Raslen af Selet?i og Portierens Raab, der skreg til Kuskene ... Lyset

ad os

lustraden og l?nede sig frem. Det

s Vogne og l?b op ad Marmortrinene ved Herrernes Arm, med opl?ftede Sl?b. Naar de kom ind under Kandelabrene, saa Carl og Ellen Diamantagretternes Spil

til og fra. D?rene sm?l

hviske og pege oppe i Skyggen af Portalen,

enerne tog Balslagene. Damerne lod Sl?bene falde og l?nede sig ved Herrernes Arm. Majo

e forbi Rudernes Kniplingsforh?ng, m?des, dv?le

mens Musiken begyndte at spille til Dans, o

begge en stille Gl?de ved at staa her sammen i M?rket, over Sv?rm

a halvsang de lidt efter lidt begge to, indtil de gav sig til at le, la

i Koncertsalens Kuppel, tau

en, hvor Musiken str?mmede

er Rubinst

endnu Vals

? sagd

ig genkendt

d er bleich

und b

aaende lytt

t t?t ved sig; og hun havde Lyst til at sé hans Ansigt. Men hun

og saa fra Siden paa ham

tamm sind

rben, wenn

henaandende gentog de sidste Or

lds-Larmen, l?ftede Ca

ul

s gaa ned

saa silde ... Nei

alustraden til det lille Taarn. Der f?rte Vindeltrapp

klaprede mod Jernet; lidt efter snublede Carl. De tyssede

?rste Omdreining trak El

ldrene og pegede ud i

d og nikkede

e ad en Bagd?

en fjern forvirret St?i ind mod D?mningen, et Par Va

ved Kaiens Rand, og men

vid Ild. B?lgerne steg

?rket som T?pper af Lav

ende Krater i Fosfor

kkens Sk?debarn? De skul

er er saa smukt, og De er her-og alting ... Jeg t?nker altid bare

aadan gaar det vel os all

f?le fo

st?rkt til at

t og st?ttede det paa sin H

n Sj?ls Beg?r-og alt det andet kun er det n?g

de, som betvan

ik hen ad Kaien. Carl fulgte efter, og da de igen

ene

e paa Hovedet: Nei-Carl-d

r?ret, hvori hun var kommen. Men hun kunde ikke

der f?rte til Havet, og de satte sig

de spredtes Fosforglansen som et

ns hun tog hans H?nder og kl

De maa bliv

hendes Sk?d, og de smi

a med ét s

rev De dog

Aa-til

re Gan

ar Or

ste ikke hvor

nanden ind i ?inene,

Hals, og sagte som et Suk hvidskede hu

g, min be

modnes de

*

Dage i Kassel. I Hamburg sagde Ellen, hun vilde gerne bes?ge Thorsholm i Stedet for strax at tage hjem til Urnesga

taa beredt, som om hun kunde ventes hjem hver Time. Derfor beh?vedes kun

?jstammede Roser endnu, og Bedenes Grund var gr?n af Reseda og Violer, der piblede frem paany. Langs

e lange Skygger hen over Gr?nsv?ret. Stive Asters prangede i Solen, og ved deres Rod i Bede

Knopper, beredt at springe ud, og rundt i Skyggen af Buske

aarets Pragt med den sene Sommers, og Lindegangens L?v var

aven, der straalede i sin sildige Rigdom under den f?rste Formiddags Sol. Og naar de havde vexlet de f?rste Hilsener, faldt de begge hen paa en B?nk, og halve Timer sad de, tause

Heste maa

stadige Tur va

erne Stribe som en Br?m af S?lv, og

agnede paany, mens de

nsidigt flettede de Mi

ntes, hele deres Barnd

r forsvundet. Naar de gik i Lindealléen, hvor Solen kastede gyldne Pletter paa den

kaldes, det der var kom

saadan gik, gjorde hend

?dt. L?ste hele hende

pel?

, indtil det var ham, der blev glad. Sa

paa B?nken ved Grav

dog d?mme

reiste sit Hoved lidt op fra Stenen, paa hvi

saa er De just det

i ikke nu ... men der kommer maaske en Tid ... Hun tau

ndt, om De troede det-at jeg er meget ?rgerrig ... Hun t?vede igen,

de kun haft en eneste ?rgerrighed i mit Liv ... en eneste ... kun en Vilje: a

ed fra hendes Sk?d. Carl gr

a slet ikke g?r

, og i det milde Tonefald, der gjorde h

en Carl, De er jo

e om sig, og de spadserede i Haven. Natten var stjerneklar og forunderlig mild. De gik op og ned i Alléerne, hvor det var stille, saa de h?rte deres egne T

n pludselig droges de ind mod hinanden og med hastig Aande, berusede

lig under sin blaalige Sk?rm, faldt Carl Urne hen i lange Dr?mmerier. Men Ellen k

*

et Par Uger p

sten og l?ste foran Kaminen. Naar hun l?ftede Blikket, m?dte det Carl, der hang i en Stol, dr?mmende med opspilede ?ine

Slag og saa Carl endnu

store og st

g Carl f?lte hendes Blik og v

De ikke for m

skal j

est af Musset.

ligger

te den. Ellen reiste s

paa sin Arm. Bare De i

estille noget, Carl, o

aa Bog

op og ned paa sin Arm. Det var ikke sundt for Carl saaledes evig at falde sammen, sidde og dr?mme Tiden v?k og stirre paa det tomm

, kunde han timevis sidde taus, med Hagen st?tte

ofte. Hvor kan De dog sidde saadan

er blot saa mange

lle

ilede ?ine f?stede paa Himlen. Saa kunde ?rkesl?sheden smitte hende, og halve Timer igennem ridsede hun

?ppet, mens hun gik. Der kom i den sidste Tid ofte denne Jagen over hende, en beklemt Uro, s

kom tilbage, satte hu

an godt se ved Kandelabrerne,

en til Kaminen: Men hvad

d De

?rste Strofer og blev saa ved at l?se et Par Sider ud i Tr?k. Han l?st

?m for sit ?re, mens hun sukkede nu og da. Og uden at hun vidste det og ikke over disse Ord, som

t Ansigt bort fra Lyset: Hvor d

de om og lod Bogen

en til "Rappelle-

e hun; og da han begynd

som om hun uh

, quand l'Au

leil son pal

, lorsque la

nt sous son v

Hoved, saa det laa i Ly

ra Ilden over hans Haar

g hun lagde M?rke til a

m Fnuggene pa

i, lorsque

toi pour j

grin, l'exil

lri et cur

te amour, songe

temps ne sont ri

mon C?u

rs il

lle-

t, men Ellens Haand la

t en Ga

igt var til D?den blegt

ans og s

u en

men. Og da han kom til Ende med V

Carl syntes, han kunde

mod sig. Sel

Carl i Ansigtet, b?iede han sig frem, saa han saa Ellen. Hendes Ansigt var hel

or dette Ansigt, han a

e H?nder

reg han. H

nede ved

raabte, og da hun var kommen lidt hen o

r ikke

?rgende, t?vede, som om h

*

sit Sovekammer op, var der Rim over Pl?n

n livlig som f?r. Scen

de hun med Carl. De gi

lle Blomster

k og slog op imod Grenene. De visnede Knopper faldt

t?t ?nskede helst at have Grev Urne i N?rheden. Man haabede saa maaske ved Leilighed dog paany at kunne bev?ge

hvori han deltog, som den, der lagde Beslag paa hans Hustru og Carl. Saaledes gik det til, at de to sidste

n af Greven, som var her paa Gennemreisen til Stockholm med sin Kone og sin unge Datter. Den kongelige Famili

*