Faedra Brudstykker af et Livs Historie

n-min

i Halsen den eneste Diamant, og hun blev helt irritabel, da hendes H?nder rystede en Smule, saa hun ikke kunde faa sine Armk?der h?gtede. Hun havde heller ikke l?st meget,

at tage i Haanden og uden at tale. Men saa f?lte hun med en Gang Pausen, ble

er ung ud! og

dt, og helt pur

t sige

n var ligesaa barnlig som Ansi

arme i Kupéen, og Ellen spurgte, om ha

ndte sig for at faa ham med ind I Samtalen, som sl?bte sig lidt genert og tvung

len f?lte det som en Befrielse, men sagde dog, mens

ds idag, sagde Greven.

a Carl, som stod op og noget

Tak, sa

n?rmere, sagde hun, men

il at tr?de

han forf?r

undtom klyngevis i Samtaler. Nogle begyndte at tage Plads, og nede fra

ge, sagde Carl.

var der nok hell

re end Fru Dubois, og

nd

nkelte Bekendte, o

e blev forstaaet, og Ellen fortalte, hvem G?sterne var og sligt. Carl tog n?sten intet af Retterne, men n

ser ikk

llers ikke talt meget, men han saa hele Tiden paa hende, naar hun t

er Carl, s

et kom hurtigt og

jo ikke, hvad vi ler a

har jo slet inge

t Artiskok paa sin Ta

med en russisk Fyr

pagnek?lerne kom frem foran Kuverterne, og Opvarterne fl?i frem og tilbage bagved Stol

n blev endnu r?dere i Hovedet, og ma

med, Hr. Greve, tag med ... alle tre ... Hun tog sin Guldlorgnet op

rom der var Tale ... de

et. Fyrstinden havde en Loge-ga

de, hvis Ell

maaske mo

har jo ikke r?rt Deres Artisko

t blive r?d-jeg ved ikke, jeg for

lgte med ... Kl. 9 ... De maatte sé

orgnetten op og saa p

i Kunsten at

ant, sagde hu

t?mt sit et Par Gange. Greven havde drukket med ham og

ikke med mig

aa gerne

aa kli

l Bunden. Det er deilig

Skraalen, hun viftede sig, saa hendes Diamantbandelokker dirrede i Vinden-og noget h?ir?stet forf?rd

idt mere snaksom. Han talte saa morsomt D

De snurrer s

anske som en Elev til sin L?rer sagde

n talte. Det er jo rimeligt, naa

n seks ... ti

ndt lidt efter lidt, stive og ubev?gelige. Men de andre holdt Stand, noget échaufferede, pludrende over deres Konfekttallerkener, og

e i Stolen og trak sine

Armbaandene igen; lid

iddende tilbagel?net og

er i si

likket smilende hvile paa ham (han sad igen b?i

t smukkere end

n og lo igen. Ja-hv

edet ... Aa, f?rst maatte jeg s

maatte De ikke h

ubois, hvem det var ... Saa sladrede de andre ... og saa sagde Forstanderen, at jeg havde nok

nds paa sin Handske og pustede ti

aa blev Bille

er min

et Hj?rne i Konversationssalen. Herrerne omringede Ellen og spurgte, om

Verandaen for at ryge,

aste. Carl havde skjult

lm

Dannenberg og l?nede sig lidt over mod Gr

forsto

ords. Kender "Grevind

uderne tilrette paa Chaise

d konsterneret, med aaben

af min Mands f?rste ?gteskab

*

d hun ham s?tte sig ved Siden af sig. Salen var n?sten ganske tom-det var

igt, med Spring saa hist, saa he

for at undgaa Fyrstindens Vifte, der var lige ved at streife hans Kind

n dumpede ud med et Svar

elh?it og vendt

nu-il ne c

t Smil og vedblev at betragte

un h?rte hvert Ord, Fyrstinden sagde. Hu

en Evighed,

puste-naar man er saadan sn?rt. Fyrs

Ligne. Er han ogsaa i Ostende ...

set ham et P

saa smuk ... Ja ...

rten-han er forresten

e kende

, han er sa

n man jo gerne kalde Pr

ch

n Komedie,

g blev pludselig r?d ud

lig utaalelig, hun lo, s

og s

piller bar

r var ment, men Ellen sad stadig med Kikkerten for ?inene, kun b

istorien, sagde saa Fy

som om hun slet ikke havde h?rt

De og Grev Urn

n pludselig ?ie paa e

un maatte absolut over

d og fulgte

hun var gaaet. Fyrstinden taler saa

de Fyrstinden,

nder hende

e. Carl vendte sig igen mod Tilskuerpladsen og saa i

eg tr

Figur, som sad ved Siden af

e Carl sig og gik hen

jeg er kommen hjem? sagde

bl?d, og han blev ved

an

r dog det? Og hun var saa besynderli

nden og Grev Urne til

dog, se dog, sagde han, kvalt af Latter. Se dog, hvor han

Parkettet, og de b?iede sig alle frem ov

e, sagde F

em rokkende en Smul

ug. Théo stod midt paa Scenen og r?rte sig ikke. Hun holdt det lokkede

en, han k?rtegnede sit

La coquine, l'impudente, sagde Fyrstinden ig

bauset med store ?ine og stirrede paa Scenen uden Kikkert. Men saa med én Gang blev han blussende r

n vendte Hovedet lidt bort fra Scenen, og saa

de helt inde i Logen

*

: de vilde hellere ga

revens Arm og Ca

?mningen sagde Carl: Aa-han trykkede hendes Arm-hvor det er deiligt at komme ud; og overstadig g

kke ned med. Hans Overs

?r-Carl, Carl, det gaar

ide det. Jeg bliv

e ned gennem Gaden, le

and

a med Stjernehimlen

r smukt. Hans Udbru

?rket stirrede

idt borte, vendte de sig begge hurtigt paa samme

ige bratte Maade sagde han: Hvor t?r Fyrstinden dog sige saadan noget ... om Folk

kke mere. Udenfor Hotellet ventede d

sin Vifte, maaske paa Trappen. Carl l?b ned i Portnerlogen fo

?sters Vifte? Den er j

lidt forvirret over s

tne

de madame

en udenfor D?ren kyssede

en han gik in

Ro. Da Carl sagde Godna

Mange Tak, mange Tak for

en, at han havde

er en skikkelig Dreng, sagde han. Og han

hvad han sagde. Hun st

fa

g det var rigtigt at tag

ved Du hvad-det store Mennesk

lige; hun kom til at smile: Nei-ikke saadan, sag

ar en gammel Melodi, som gled frem under hendes H?nder. Hun vidste det kn

tales, as re

, lo

g a

*