Faedra Brudstykker af et Livs Historie

n kunde sidde med Hovedet st?ttet i sine H?nder den lan

lykkelig med

med Faderens Svaghed. Hun var sammen med ham om Dagen,

oran sig ... Det var Ellen, der talte. Alt det, hun kunde finde, l?st og fast, blot hun vidste noget at fort?lle ... Maag sad og h?rte, dorsk med Albuerne paa Bordet, og g?d R?gskyer ud i Str?mme. Men naar han

sig dybere o

?rge ham. Det var alti

me Drikken; han gav sig

d i Minderne, blev saa a

Ellen f?lte hvert

Glasset ind, sagde hun

igesaa st?rk, som han p

ig, sagde han, meget f

Meget fo

med Tungen og aandede,

and, man skyller ned, s

agefter selv et Glas:

iv, sagde han og smilede

ikken me

angsomt svagere. Faderen blev ved med sit: Ikke for st?rk min P

hun en tom Cognacsfla

kun fors?ge at skjule: d?kke, for

l6-aarige S?n i Norup, hun gav ham Timer. Ellen lod Vognen

mevis og vente. Hun syede, eller Hun havde taget en Bog-men Syt?iet faldt ud af hendes H?nder og hun l?ste ikke ...

aa Ruden. Men hun m?rkede ikke Kulden. Thi alt som hun gik, begyndte hun at br?nde

il at tale ti

gav sine Lidelser Ord-hun raabte i

Fader? Det blev jo kun v?rre og v?rre, og alt, hvad hun gjorde, var forgj?ves, og alt,

a jo dog, hun kunde ikke mer; de saa jo dog, de havde n?ppe Br?

havde in

aatte de s?lg

te. Men hun h?rte op at gr?de. At s?lge Thorsholm. Hun vidste, det maa

her, og hun vilde skj?re dem ud af deres Rammer hvert ét og hun v

. Kusken hjalp ham u

trap

?dt! Naar han var fuld, vilde han altid have hende om sig. Hun skulde s?tte sig paa hans Sk?d, og han havde An

under hans modb

ke-og hun var glad ved at kunne reise sig o

g han sov i Stolen med det tunge

Hun sad alene i den store Dagligstue, og f?rte Strikkepindene med sine febrilske Fingre. Naar Hunden foer op i Gaarden, eller Vinden slo

eren k

til Natten, hun vilde ikke blive oppe; hendes ?ienlaag fa

n sig igen falde ned i en Stol og hun blev ... Hu

et Dig, sagde hun og foer op .

un Ole, som s

okker og kramme

ikke i Seng,

ede bare Kasketten: Det er

en er ikke kommen hj

N

gtere: Tillader Fr?kenen ikke jeg k?rer ud

r?d ... Saa vendte

ede Ole Maag ne

en uden aabenmundet Fortrolighed. Det var alle Rygterne om Ildebranden og meget mer, givet i latter

gende i en Gr?ft. Han l?ftede ham op i Vognen og k?rte ham hjem. Han havde ligget ved Veikan

Den gamle Lind var blevet meget syg og vilde se hende f?r sin D?d. Ellen vilde f?rst ikke tage bort, men da Faderen ?nskede det, reiste hun.

deren meget bedre. Mademoiselle h

e korpulent Dame, som sa

ed Hj?lp af Pudder, f

sé ud, som om hun var

un var af meget gammel

t forklare sin Nedst

r sin egen Veltalenhed, og smurte saa Tusch og Sm

n Forbryderen fra St.

hun n?vnede

ar Madem

d i at l?gge Maags Puder til rette bag Ryg

nde skalte,

oderens Grav, kunde Faderen n?ppe t

stod paa Bor

t Dig Flasken?

ede, gav sig

er hen-og vi er-ja

lken

... jeg vil ikke s?tt

dede Ellen Maa

e allehaande. Men Ellen h?rte intet eller vilde ikke. Hun var begyndt at gaa til Pr?sten og s

l?ste i Havestuen. El

rappen paa Trinet og s

d Blikket, mens hun sad og d?sede, Insekterne, der virrede, og

te Tid kommen denn

t ud besynderligt, hvor alt distraherede hende: et Insekt, som fl?i forbi, et Blad, der faldt til Jorden. S

mte ... sad

kt, f?lte blot som en mattende Tyngsel ligge over sig. O

rtet, saadan gav det sig til at banke. Hun blev r?d og hvid uden Gr

sidde timevis med det lille Dyr i Sk?det og klappe den og kysse den paa Snuden. Om Natt

il Skoven. Der var noget borte en Bakke, hvorfra man kunde se Havet som en skinnende, blaa Stribe langt ude i Horisonten bag Lyng og Marker. Der laa hun saa halve Dage med

etung og dovenadspredt var E

demoiselles Stemme, der

reiste sig for at

nt, sagde Mademoisell

satte sig uden at se p

var Jocelyn

; naar hun blev rettet, sad

petite h?rer efter,

ved at l?se. Mademoiselle tog

r ikke Sk?nhede

det u

d pillende Fingre, Hovedet dukke

lig op. Taug, og blev siddende ufrave

elyn a

le vilde h

elyn a

e, holdt op ...

Blik, der blev ved at hvile ved S

faaet d

ar mege

resent ... a

nene bort, drog

orstaaet Papa. Strakte

det

t Par Lyd og l?ftede H

t mig det-det er m

det

g og retirerede, men E

om, sagde hun.

e. Mademoiselle, sagde

kke

ver hele Kroppen. Faml

a hendes Bryst og

d lidt og lod de gyldn

n langsomt ud af D?re

det

nuget sammen i sin Haand gik hun i

g som en gylden Slange faldt de Maagers K?de sp

ig og gik ned

e efter reist

*

belse. Og var Verden en Elendighedens Dal, turde vi ikke beklage os, thi vi b?dede og det ikke alene for os selv, men og fo

m S?ndagen gik gamle Lind i Kirke med sin Kone under Armen, og en Gang om Aaret gik de til Alters, Det var deres Gudsdyrkelse. Paa Thorsholm va

enkrandsen mellem sine Fingre; hendes Fader talte kun om Gud

en noget uvedkommende. Alle disse Bud var noget, hun ikke havde overtraadt: Ord, som ikke var ret

den kom pludselig til hende som en Spr

g der var ikke andet at gj?re end at bede og bede og l?gge sig i Kn?, Dag og Nat. Nu forstod hun det altsam

lange Aftener hos Pr?sten. Og hans Askese ophidsedes endnu mere ved

ikke mere om N?tterne, og hun havde Syner, hvori Fla

astor Assens om F?drenes Synd, s

sig pludselig til at tale. Pr?sten blev hendes Skriftefader. Hun fortalte ham alt: om Faderens Lastefuldhed, om gamle Lind-Al

et sydede i hendes Hoved; mange Dage sneg hun sig ind i N?rup Kirke og smidt foran

bleg, og skr?mmet af Syner: hun havde ikke Mod til l?ngere at b

Stof til Revselser og Angster. Hun studerede N?rups Kirkeprotokol, hvor Pr?sterne havde f

elikvier; om Livet, som den Gang f?rtes i det ?stre Taarn paa Thorsholm. Og han glemte, mens han talte, den bodf?rdiges Aar, og han malede Vellysten

Apparat, hun lod en gammel Bedepult flytte fra Loftet ned i sit Kammer, og hun h?n

le paa Orgel, og hun v

un da havde larmet gj

t de lange Bodspsalmer

let og lyttede med skin

r altid nye Billeder fo

aal. Og efter nye Sange

et tungt og alle Tan

hun f?lte noget som Sky for Sl?gtsbillederne, hun havde tilbedt; og hun syn

dem, Billederne paa V?ggen. Thi dem var det, som havde trodset i Vantro og k

dedes sin Barndoms Frygt for "de lukkede V?relser", hvor de hvide Gardiner altid var trukket for, og hvor Pi

ke blive Sten paa Sten tilbage af Forargelsen

r?sten, hun vilde gaa derind

et; og hun bad br?ndende foran det sorte Kors over sin Seng. Men da hun kom til Taarnd?ren, og den gamle N?gle hvinede i

gammel. Hun f?lte d

ren op. Men da hun i Ha

er, og Maagernes Vaabe

hun svimmel og

e bort, og Dagen

t Silkehimmel, baaret af Kvindeskikkelser. Ellen rev Lagenet bort, og hun f?lte pludselig en kryd

sit Hjerte

er Dj?vlen ... Hun sla

Hovedg?rdet, halvt skj

ll

der k?mpede m

er sit Hoved og blev ved at stirre derpaa-tungt, liggende ind o

t paa Bedstefaderens Seng, halvt bed?vet af T?ppernes Duft stirrede hun

et; langs Terrassen; ned ad Trapp

dsket Tog af B?nner, af Fortvivlelse og Angst. Om Nat

indre nu. Hun fortalte

n blev hun sky. Hint Bi

rtvivlet paa sin Skamme

endes Tanke

Vindue og l?net ud, mens Efteraarets Slud v?dede hendes Pande,

om s?dvanlig ene. Veiret var haardt, og

e, satte sig, gik igen, standsede ved Vinduet og blev intet Steds. Naar Stormen, der pidskede Regnen mod Ruderne med smaa Knald ligesom Hagl, jog de m?gtige Lindegrene larmende

?vede ikke at vente. Men da hun tog Lampen og var kommen hen til D?ren, foer hun sammen i

induet. Klokken bl

Porten op. Der maatte v?re kommet nogen, en fremmed ... Men det var saa m?rkt, man kunde ikke sé det mindste. Hun

raabte Ellen

em er det? raabte hun igen. Saa aabnede hun D?ren og saa

rgte hun igen. Er

me fra M?rket, og der kom et Ansig

n br?

dom, som Herrens Vrede over den ugudelige Sl?gt. Pastor Assens holdt M?der i Omegnen, og Ellen fulgt

e bestemt Dagen, naar hun vilde reise. Men saa en Morgen fandt de hende liggende bev

un havde faaet, og Sy

llem Liv og D?d, skif

den oversv?m