Faedra Brudstykker af et Livs Historie

e hen mod Middag a

sent. Saa lagde hun med et Suk atter Ansigtet ned.

blot lidt endnu for det

rne om sig. Men alle Tankerne kom pludselig, vaagne

r det

unge Hoved: Nei ingen Tr?st, nei ingen Tr?st ... Nu

ar der Tr?

ar det forf?rdeli

e; og snart syntes hun, hun skulde kv?les under Smerten, og hun vred d

hed-Himmel dog-h

siddend

agene ... bli

yndte at komme til Ro. Hun gr?d ikke mer, men laa

tes efter deres Glans, naar han blev glad-og han var saa let at gl?de:

vor hun havde el

n pludselig hendes H?nder, som var vaade, og han sugede Vandet af med sin L?be, og da hun blev vred og vild

?gte jo altid om St?tte-og han sad taus og helt stille ... og uden at h

saa varsomt og lagde det helt i sit Sk?d. Han sov og smilede i S?vnen ... Sk?ret fra Kaminen lyste mod hans Nakke

var det

nde finde paa, noget af det ubegribelige,

De ikke-det

paa hende og spurgt

Hun blev forlegen og flyttede sig. Og bagefter, da G?sterne var borte, havde hun sk?ndt, og han forstod hende ikke. Har jeg st?

letninger i sine H?nder, foran sit Speil. Hun saa ham for sig, og

r de samme Ord, og hun

a hans L?ber-me

g paa den hvilende Arm for at slukke sit Lys, da kom tilsidst et Smil,

K?r

ande n?r sit Haar. Den Dag paa Thorsholm ... Hun havde lagt sin Arm langs med Sofaens Ryg ... og pludsel

det gaaet

remme hans Gl?de, hvert et halvglemt Ord-havde flettet sin V?v om hende

de f?lt al Giverskens Fryd, mens han fangede alle hendes Tanker

, hvor alle L?ngsler

elske

?v at staa op. Men hun faldt atter hen, siddende paa Kanten af sin Seng, og hun tog fat paa de samme Tan

jomfruen for at hun ku

nden er ble

kkene et efter et: Hvor hurtigt, sagde hun, og hun tog Pudderkvasten og lod den glide hen over sine Kind

sagde hun: Om

nende Skr?k, hendes Arm

et d

hun. Det er jo umuligt. Hv

tert med Pigen, indtil hun var f?rdig og reiste sig fra Toilettebordet, hvor Flakon

tidlig oppe, sagde Pigen

hans Navn, og hun f?lte, at

e blev hun bange paa ny ... Hvorfor var han rede

Havde han-hun turde ikke t?nk

Skr?k, mens alle Pulse

in Frygt ... Han havde

saa brat. Hvad havde ha

nder Dansen ... Gode G

-fik den paa-hun ma

de hun, saa hun maatte holde sig ved R?kv?rket. Hun st

de ikke

strakt i en Gyngestol

saam?nd s

endte sig, greb hun for sig: Saa vidste han intet. Hun satte sig, An

Og De har v?ret ude at rid

Hoved ... Saa syntes jeg, det kunde v?re ga

g, indtil Carls F?gtel?rer

fter Rubinstein uden at t?nke. Bare der var St?i om hen

. Hun t?nkte dette eneste i Hovedet: Han ved det i

e. Pludselig kom hun, til at huske det lille Maleri i den Citrontr?skapsel, og hun gik ind

avde set dette Billede: hun havde s

let ikke paa Moderens Portr?t, kastede det og Kapslen ind i Ilden

Carls Billede nede paa sit Bryst. Lidt efter tog h

hun en st

*

ene

en et F

Blyblund som dorske Ta

ske Pulses Hast som At

gs

al. Indtil alting blev som Dagregn over Stepper, vidsket ud og forml?st graat i graat. Saa hylledes hun i sin egen Tr?stesl?shed. Indtil Tankerne igen br?

er Time, sammensunken,

e kun saa s?vnigt paa

n uskyldig Gl?de i en Tilv?relse uden Maal. Hun var flygtet herhen til noget neutralt; som til det, hvor in

enneske g?r

et hendes store

jorde vel, og ingen Skygge af Uret og ikke Gn

evet denne R?dsel

igt af det, vi vilde bedst. Thi det var jo kommet um?rkeligt. F?dt af den evige N?rhed,

hendes Tanker, der s?gte, fandt ingen Skillerum, og hun v

n Trods, der ryddede alle Mure og spurgte om, hvad der v

Krog, ikke den eneste

i kunde gaa: han var d

Angst hans Ansigt, hver

u var hun hjeml?

tte sk

vet maatte standse si

ndi

frem fra sit Bryst, og h

sagde

al aldrig

il de tusinde Brud. Men hun fandt ingen, og hun vidste ingen Raad, o

r saa og

at hun frygtede det, som hu

hun forande

g. Naar de sad sammen

hendes ?ine fyl

r?vet? spu

hun fors?g

De ikke sig

, det kan jeg

n Haand af hans, thi hu

veiede dem med bitter N

am, trykkede Kys efter

H?nder, sagde h

t, hvis V?rd h

ede sit Hoved mod hen

ift, hvis Indhold

ngtes dog efter

n Tid, hvor han forstaar alt, hvad han har givet mig-den

il han

og Nat efter Nat kastede hun sig s?vnl

ke det, sagde hun. Ha

oldte hende mer stinge

a

sagde ti

nne ?mhed, han

hun l?i, og hun fr

s Liv blev tomt og ?rkesl?st og b

s ?ine mistede deres

maa v?re sy

hed. Giv mig noget at sove paa, Doktor. Og L?gen ga

Carl i Drivhuset. Hun havde l?nge v?ret

op paa Marmorbordet, hv

ive bedr?vet om v

orfor sp?rge

g nu rei

ende uden at forstaa. Og mens hun st?ttede

ig. Aa-nei-Dagene vilde blo

og sad ub

a? sagde

ed de andre. Hendes Stemme var m

et var de

som et V?ld sprang Taa

d i tung Taushed. Og E

r, som var hans Ufors

ke, og der blev aldrig si

ke v?ret der l?nge. Greven og Carl var i Herr

at sige Farvel

Vinteren? Hvor det er l?

r blevet f

en De har jo

inde-men ikk

r skal D

Mün

age: Jeg troede De holdt m

holdt meget

var begge generte. Og

le

By. Overhofmarchalen giver to Gang

v?re tilstede. Nei-det er egenlig ikke for S

al De fo

om to Dage

r ikke me

?p

Deres Mand faar jeg maa

n skulde v?re

en legede nogle ?ieblik

Saa saa

e skilles saaledes. Vi

alte l?net over Sofaen:

, sagd

stede paa

avne Dem og m

faar Ti

. Jeg véd godt-at jeg har v?ret Dem meget dyrebar, Vilsac,

skal vi t

, at vi har kunnet sidde her ved Siden af hinanden, vi to, Aften efter Aften, mange Timer, jeg ikke skal glemme, uden at De nogensinde ved saa meget som et Bli

og rakte ham Haanden. Vilsa

l Flygelet. Saa faar jeg Dem ikke en

r Dem nu? sagde hun

De v

Vemod l?ste sig op i Tonerne. Hun betragtede Vilsac, hans Ansigt laa i Lys af La

g ikke kunnet e

over Tasterne. Og da de havde sid

De bliv

t: Vilsac, hvor skul

i nogle ?ieblikke h?rt

sagte-at vi en Gang talte om

?nske

. Hun var meget bleg

og vendte sig, der er

v

rmene laa i hendes Sk?d. Og hurtigt, uden Ord, i fortvivlet S

gik

r kom Gre

med sin Mand. Hun var altid forberedt paa at v?re opdaget, og hun stillede sin Besk?ftigelse op som et V?rn. Hun valgte de

eidede efter "Opdagelsen", i hvert Blik. Hun var tit st?iende, en under

s han pludselig sag

st Veiret, naar

ed et fugtigt og hj?lpel?st Blik, som hos et Barn, der lider stumt. Og hun f?rte lange,

Urne,

kr?mte Hjerteslag, mens

n dybere for Lampen

holdt af at have det f?rs

e efter hans Ansigt, mens ha

ille. Greven slog Benene over hin

n var u

g hen i den lille Sofa og sp

. De talte om f

en hjem, spur

tror

s-hvad Carl dog er for

agde hun og rettede

Damer-han s?gte lidt efter Ordene under Ellens Blik, der saa lige paa ham-fo

ber?rte Pandehaaret

r for meget her hjem

rlegent kort-det er

er

llen, han er

e Fortrolighed-jeg kender ham egenlig saa lid

; og da hun ikke talte, sagde hendes Mand, der

e n?sten ?nske, han h

blev en Pause. Greven gik til Flygelet: Tingen er

g til at tale

frem og tilbage, aabnede D?rene og flakkede gennem Stu

g fra, betrag

vt, sagde hun,

h?nger

lakon Sherry:

t. Hun h?ldte lidt op.

ttede, pillede, vendte

Hun saa ikke paa det tomme Glas, men skyllede det og

il Ro ved ege

a de sad sammen i Dagl

stilte D

ig? Jeg havde

a

ac va

. Vilsac-na

Han kom forresten for at

: Var han her l?nge? s

, k?r

urligvis. H

imer, tro

?rmer jo for Dem.

r jeg nu siger Dem, at Vilsac skal reise ... Han reiser allerede i Mor

. Men om Aftenen sp

og siger Farv

vde jeg

et kunde j

lagde sin Bog bort: Carl,

op: Hvad

Dem

: Hvorfor er De nu vred

aldeles

over hans Haar. Og meget mildt sagde

Han b?iede Hovedet. Det er, for

ok-ti

: Til at De skal hol

gde sin Haand paa hendes

. Og Blik i Blik s

, og svimmel fornam hun, han

hun han

de blev ved at sé paa hinanden

saa god ... Men en Eg

ilk

am bort med sin Haand

m

aa tit i Gaader? De

un reiste sig-D

Aften var

var stakaandet, hed:

: Hvor vi har da

ik var muntert. Og h?st sag

l, De har

n. Og hendes Liv var en Flugt fra det, hvorom hun evindelig kre

es lev

ik Skumringen, og hun laa hen paa en Chaiselongue, og f?lte i Halvblund sine Tanker tiltaages, mens hendes Hoved blev tungt og v?r

ikke dr

getid, og hun frygtede den forf?rdelige Nat, ops?gte hun som en Tyv en Flaske Vin fra Buffeten, slugte den og gik tilsengs. Hun f?lte Vinen bem?gtige sig hele hendes Legeme og hun

?t sl?vt og hun gik paa Akkord om det eneste Glas, og hun drak febrilsk og med den onde Samvittigheds

tter og evindelige Fald, og hun begyndte at stj

deaux, blandet med Vand. Og hun holdt af at tale med Afsky om Drik, og en Dag, da hun paa en

un var alene hjemme, lod

taale at sé

inlugt idag. Og d

dselig stod op af sin Seng, listede sig ind i Spisestuen

elt d?sig, sl?bte sig ind i sit Boudoir og sl?ngte sig hen med l?ste Kl?der. Hun laa halve Dage og drev paa sin Sofa n?sten upaa

og hun forbandede sin Svaghed, og hun sk?ldte sin Last. Og hun var altid

Vemod over alt hen

?ldre, hun ?nskede, ha

e for nogen? sagde hun.

bestille. De maa s

d det er-jeg har a

omme, sagde hun. Fors?g d

ger i deres Kreds, hun arrangerede s

e, febrilsk hans Vei, og hun led alle Skinsygens Kvaler. Indtil hun pludselig ikke beherskede s

. Og naar de kom i Vognen, fortalte han om den og den, om det Kys, han havde r?vet, og en Haand, han havde trykket u

m, berusede hun sig

det store Skab melle

skjulte hun

n Last, hun drak

ge kommen hjem fra en K?retur. H

Carl, sagde Gr

-for jeg fryser ... og ha

en-Carl-sagde hun-De forstaar d

e han, tror Du ikke det store

men Greven bragte en Flaske Akvavit, Ellen sad bleg og saa paa ham; da Carl f

lh?it, og Greven drak s

las hen mod Ellens

skreg de

rampe. Ja-sagde hun. Jeg har

sagde: Du er utrolig nerv?s, min Ven. Jeg

e, hun tvang sig til a

lade B?rn drikke Br?nde

i

forfulgte hende, hun ku

lgte hend

un ventede i Vognen udenfor Kroerne. Og hun huskede de ensomme Aftener, n

n f?lte en ubeskrivelig Afsky. Og bestandig stirrede hun de s

ude, pludrede hun med Kammerpigen eller f?rte lange Konversationer med Tjeneren. Hun var aldrig besk?ftiget, hun talte kun

t. Hun fantaserede, Tonerne kom, hun vidste ikke hvorfra. Men de b

iser, alt hvad hun havde levet og sét, flokkedes hos hende; og b?iet frem med H?nderne hv

s hede Pragt som en Trop

r vidste hun, h

tifold mer duftsvanger

lv laa hun under for si

e Timer, og hun talte, og-

gt ud paa Natten,

endnu i Dagligstuen. Lampen var gaaet ud, og de hav

e i D?ren: Er I opp

Dig, sagde hun ... Ja-vi s

r vist bl

lbage. Greven t?ndte det andet Lys paa Flygelet og gik taus op og

Ven. Det er bl

og henne fra M?rket b

lygelet, og hun saa i

ikke gaa. Hun blev ved D?ren, s

a, det er v?rdt, Carl og Du sidder saa l?nge

forsigtig med e

od til at l

er blev en Taushed, hvor

endte hende

ikj?bet hundekoldt, saa man bliver fork?let af

ppe Carl: Hun tilbragte

ingerne om Faderen kom

jenernes Buffet med en falsk N?gle og

aske efter Flaske

n h?rte tr?t til, og hendes ?ine havde ikke fanget et

?rte ikke efter Svarene og rakte slapt Regns

, sagde hun.

anker var langt borte. Pludselig m?rkede hun, at

r en Ting, jeg gerne v

nden falde ned: Og

ondt ... men der maa v

sen? Ellen saa op: Hv

et stjaalet baade Vin og Br?ndev

age. Hendes ?ine sk?d hastigt

har De

sagde hun. Men vi

r bestemt om Natten,

rede frem for sig: Ja-sagde h

ter. G?r s

Svend