Faedra Brudstykker af et Livs Historie

r i Rad, Dame

b tungt gjenn

og Fl?jd?rene lukkes bag M

?ler i ?rb?

v vender tilbage; Grev og Grevinde Urne kommer, hv

St?i. Man farer fra hinanden, og man samles, rundt om Buff

f?rste Extravals! og Majordomus Stemme, der bev?ger sig frem me

ans S?lvstav mod Jorden

fra Balsalen, hvor ma

pper; Stimme

Skare unge Piger bag en Pal

os, Co

nden G

De er ?r

t sammen for at h?re-Orkestermusiken var st?rk-han helt ind til

hende t?t, hun ligger som en Vaand i hans A

len med en gammel fipsk?gget Hofmand og slutter s

inde Rosenkrands. Hun har ikke mer det gamle

ivenhederne

overordenlig paa

sesal over til Nihilismen og Fyrst Krapotkin. Gre

. Tre omfangsrige Stiftsdamer nikker bifaldende, og en

i har en st

krands b?ier K

l Grevinde Urne. Om jeg endnu ... Carl og Comtessen va

piller un

ausen og siger: Hendes Maj

et s

e Fru Harsdorff reis

siger hun, at snart enh

est

hun stod og saa ud i Salen, hvor Parrene hvirvledes ud og ind. Grevinde

n er me

Carl og Comtessen med

erinde?-Ellen vendte Hovedet: Her er meget varmt ... Ska

streifede Grevinde Rosenkrands' Kjole. Hun lo og sagde: Carl danser g

v?re et pas

en

revinderne gled fra hinanden. Ellen gik gjennem Salen, vekslede

n kom Greven

fferet, sagde han

er meget varmt ... Og saa anstr?nger det virkelig en Smule at sé Majest?tern

rdet. Og henne ved Portièren sagde ha

an er gla

uppe af unge Damer havd

nt strakte og hvidskede

e som Sommerfugle o

slog sig ned imellem de

er ... Hun gav sig til

lo h?it; og midt i Kor

ort og rykvis-indtil hun

n var

bas under Armen, sl?ie i Kn?ene og med h?ngende Skuldre. De unge Dam

Vei tilf?ldigvis atter naaede til Indgangen af Drivhuset blev de staaende, og ubem?rket gled de ind ... Med et lignende

Frugter imellem de h?ie Grene. Ned over Fenixpalmernes ribbede Arme faldt Lianers gr?nne Pragt rigt fra

Nizza dr?mte med svulmende Knopper n?r ved Springvandets Rand; hvor Lamper bag r?dlige Sk?rme kastede levende Flammer

i Stenv?gens Grotter. N?r ved Bassinet under Palmern

rbi paa Sandet; forsvandt igen. En Kvindearm straktes i det

ved Bassinet, og mens hun v?dede Spidsen a

ad synes De eg

Vilsac dreiede Klaphatten mellem sine Ben. Det

om man var f?dt ti

an saa op fra sit Arb

en, der

sin Haand og bearbeidede ne

eneste lykkelige-det er dem, som ikke

En Bev?gelse med Viften

a af de fordre

finde ved en Kilde, der rislede, en Blomst, der vilde b?ie sig imod mig, og St?ngelen vilde l?fte mig saa h?it; og saa vilde de lukke sig sammen, de hvide Blade, om mig og vugge mig saa blidt. Ja, det nytter ikke, at De

netop en Victoria regia, De vil have? Livet gi'er os altid saadan: mange Ti

er fra Salene blandet med Springvandets evindelig

e noget t

inde

rkeligt Folk-der er saa megen Dybde i deres S

Saku

var oftest tyst ... For derind kom kun de, som vilde "skue" Guden ... De gik derind i hvide Kl?der, med Laurb?rkrans om Panden

Tankel?s fulgte Ellen me

som bl?de Perler o

agde

inde, er meget

r godt. Men sig mig, V

kke har anden Lod end

nder

misund

Eller forstaa

at leve af Vane-aa, det maatte v

og mens hun trykkede den knuged

edste var ald

il Skuldren, og dorskt faldt den ned la

nemme-bare sl?

yser?de Hud under Kn

d langs Skuldrene ned

?iet op

dt forn

Og blegere end et Lig

dtes Vilsac

rvirrede hastig

, og fornam atter Spri

n var klar, sk?

v mig Armen, min Ve

tilbage

nstorf. Det er

et og st?dt. Parrene filtredes sammen, svingede ud og ind, kaadsinde

de, nei-lad

nde Fart. Bernstorf blev puffet

e Musik h?rte man de Dansendes Jag; Latteren og de smaa Hv

virvel. Dans

?lende Viften gaa i store Buer, mens

ilh?ire-alle

sé paa den nye Tur, de

torf

e, en Dame ... Ellers

f f?rte

og frem og bort. Elle

nst

m stred hun imod. Men Bernstorf blev ved; og stakaandet, betaget af sit eget Hjertes Slag, gled Ellen Urne langsomt u

gget; for ?ret blot

Carl Urne frem. Og i hastig L?ngsel

arl-lad dem s

forlo

t mig, Carl, sagde h

s Ansigt, og hun smilede. Hun var

anse ... Det

g mens Carl lykkelig stirrede paa hen

to Taarer glimtede frem

e da

ket, hviskede hun

e ... Deres Blikke m?d

hang de, B

an var sikkert forelsket ... Man saa det; han var jo

H?nder sk?lvede i hinanden. Mens Valsen gled. Og vuggen

Valsen

n til Hr. Vilsac. De ta

nkr

ambetta. Han kan ikke l?be bort fra Belleville ... Han kan de

er

: De kender jo pe

havde sine

skadelighed ... og forresten, tror

l?nge-og t?t,

n er re

t han med uforstyrret Sindsro kan ved

Gulvet, og de m?rkede det

l blive Republi

t ... Hans ?ine var ude i Salen ... ved

gte ham, og han vendte sig. Sa

ik tilbage i Salen, Frankrig e

igt ind mod Ansigt, nynnede de sagte V

mlede som Mennesker, der vaagner

Ord, med et Haandtry

hun pludselig saa, sagd

sen er forbi ..

Arm hun gik. Men hun saa med en G

nd i ?inene. Grevinde, sagde han, og Ordene k

ne bort, mens hun la

t, jeg vil sige God

og h?rte sin egen R?st, og hun vidste ikke, hvad hun havde talt. Hun smilede ti

kolde Stolpe. Hun h?rte Vognene rulle bort og Tjenerne, der begyndte at rode med S

terne. Hun smilede ad

ik hun bort

set det,

ra. Hun gik op og ned i Sale

c ved

un, fordi ha

a i sit Boudoir, udstrak

Ansigt var stift som a

ukket, eller saa, at L

le

ar alting

der l?d h?it og opr?mt. Hun satte sig overen

ker i Gangen, r?dplette

c med et Par Venner paa

ant-det var

skr?vs paa en Stol

etr?g

ham, ubev?gelig, me

sin Stedmoder-Hvor hun var bleg ... Han blev forvirret, hakkede op med et Par smaa S?tninger, holdt inde og flytted

at ... Det har v?r

gtede ham kun med det sa

dt atter Armene ned langs hendes Sider, og hun sad sl

sine H?nder. Hendes lange Haar faldt ud, og med pludselig Lyst

. Blikket maalte sti

nedes og lukkedes-et Par listende Trin af Tjeneren, som ventede.

tatuestiv sagde hun med en

slukke. Fes

tigt ud gennem d