Faedra Brudstykker af et Livs Historie

k?r af Solen sluktes over Thorsholm Skov, og den b?lgende Damp fra Mosen var kold og fugtig. Men Pasto

der var meget bleg. Men da de naaede Skovkanten, og Ellen blev staaende best

Dem saa dybt, at D

og han saa, at hendes

i-men hvorfor

Mens han talte, tog han Straahatten

at min K?rlighed var ulykkelig og tabt-det maa De tro. Men det var deres Ven, jeg ikke mere kunde v?re, dette Venskab fra Dem kunde jeg ikke holde ud ... Kan

gaa med Hatten i Haanden

le

hvad nu? Er De

. men nu kan vi idetmind

gsomt og s?rgmodigt. Men efterhaanden blev hun varm,

De vidste jo dog, at dette Venskab var for mig noget dyrebart og k?rt. Og dertil tog De ikke Hensyn-De, som siger, at

et har jeg ik

kommet hertil, Holm, til dette idag? Thi K?rligheden kommer ikke paa én Dag og f?des ikke paa en Time-og er den uden Haab og faar den ingen N?ring-og jeg har aldrig n?ret Deres K?rlighed-da k

te ikke andre Kvinder end min Moder-Og samme Nu, jeg saa Dem, tog De min Villie og mit Liv-alt tog De fra mig, hvad mit var, o

n: Holm, bad hun, vi v

aag, saadan m

d og elsket, som alle de andre. At der var ikke det ?ieblik, hvor ikke Deres L?ber var mig en Fristelse, ikke den Time, hvor jeg ikke t?rstede efter Deres Kys, ikke den Dag, hvor jeg ik

gik han nogle Skridt ved Siden af hen

-gaar

den frem, men Ho

ag dog m

, som sk?lvede, og med et dybt Suk b

l-hvisk

*

tsaa ogsaa

un havde ikke r?rt den. Distr?t og hvilel?s var hun draget rundt i V?relset, pillend

Terrassen eller Natsv?rmerne og Uret, der l?d hvert Kvarter. En Gang imellem stirrede hun rundtom sig, dis

Hun havde jo ventet det, vidst det ... Nu var det kommet

vet ud ... hun havde

il alt-va

: Ogsaa til

mmen i Stolen, t?nkte h

, den at fly. Og hun gik som Soldater r?mmer, naar Fjenden er over dem, d

hun sig, og gik tilbage til Havestuen; og hun lukkede D?ren efter si

oran denne Have, l?fte

mer

efter en lang S?vn, tung som et Mareridt gik hun ned i "Moders Lysthus" og laa der i en D?s, f?lesl?s som en Besvimelse. Hun fors?gte slet ikke paa at arbeid

hans Navn saa

hun, og med et mat Suk

?ve

e raakolde Stuer, hvor hun ikke gad hygge om sig, og hun stirrede ud paa den sn?vre, livl?se Gade, og h?rte Bedste

eve, her et lavloftet L

me med en Dranker, hend

Dag efter Dag, graat og

v?lende Lagen af Sand og

mm

: da gr?d hun timelang afsindige og meningsl?se Taa

graa Tungsindighed, og uden Foran

Sand-

?st. Det blev til et M?rke, hvori Ellen rugede over sig selv

ieste, for hvilket hu

oragtede sig selv. Saa

de var L?gnere. Og hun begyndte at dyrke sig selv, og hun besteg s

selv nok. Vilde ikke

e at spille en Rolle i

yld, og hun blev gridsk

es K?rlighed til alt de

rre og det besynderli

Trang: gamle Lind d?de, og den Formue han efterlod sig, var st?rre end nogen anede. Ellen blev pludsel

de Faderen af Apoplexi.

e fra Holst

e, Men pludselig blev hun ked af det hele, lod ham skalte, som han vilde, og indrettede blot i det ?stre Taarn en Leilighed til sig selv efter alle Parisermoderne

gennem dens Anl?g. Der var en fransk anlagt Plet: med lige og symmetriske Gange; midt i Anl?get et Springvand med en mo

iserede; og kolde Fo

ings

*

appen med Winsl?w, Arki

, gik hun over Broen

Races n?dvendige Meninger. Jeg anser mig virkelig ikke for bedre men for anderledse end-end ... D

opstaar denn

fremmed ?. Jeg har levet og modtaget mine Indtryk her. Dette Sted har opdraget mig. Men det er netop det, som De ikke forstaar. Mennesker, som ikke kender deres Forf?dre, som ikke

man f?ler blot ved Dag for Dag at m?de de gamle Navnechi

?delag

den, der ?delagde, le

bestemmer saa meget h

r den F?lelsen af vo

F?rere i Samfundets evi

s Lykke og

, naar De ser paa den

tokr

nsl?w, at De ogsaa der

ige Dem, vort specielle

det hele-og netop de d

es Standsf?lelse nemlig

jemm

ke klogere,

vis der er Spring i min Tanke ... men jeg sagde f?r, at Stedet her havde opdraget mig, Alt her har opdraget paa mig, Huset, de store Tr?er i Haven, Billederne i Riddersalen-alting ... Jeg s?gte at faa disse Folks Historie at vide, hvis B

el snarere Kongens

e vil. Men ... de bedste blandt os vilde dog ogsaa give Liv o

alte si

hed som hos de bedste er en urokkelig Overbevisning. Og lad Folk ogsaa have Lov til at kalde vort Liv sn?vert-sig mig saa, tror De ikke paa den anden Side, de

betragtede Haven

nfor Br?dkampens Smuds, Hr. Winsl?w-men det er en Lykke, og denne Lykke er det som mer end noget skaber Racen i os. Der er Ting, til

sinkanten og saa paa Gul

nd

hendes Skikkelse udover Haven, fornem m

De passer til

evis ned paa sin Parasolspid

aa deilig nemt ud i en

hen ad Gangen, og l

ts Stilling exponerer alle dets Medlemmer. Ingen undgaar Opm?rks

saa meget lettere at g?re sig g?ldend

. Hun satte sig pa

sten som begyndes helt fra nyt. Desuden giver selve Landbruget vist i denne Tid meget at bestille-det maa man f?rst tage sig af ... Si

aisk for Dem, Hr. Winsl?

e helt andre Idéer end dem,

vis jeg ikke havde haft min Sl?gt til Rygst?d. Jeg har haft den t

pe paa Trappen ... Hun

ig, og Hr. Win

*

es F?lelse af Ensomhed gjorde hende de

de hver en Linie af hendes sk?nne Legeme. Men denne Sk?nhed, der blottede sig, var kysk i sin Blottel

sig selv og sin

skulde fortjene sit Br?d ved Pianoet. To Aar havde hun modtaget Undervisning af en udm?rket udenlandsk Mester, en af Pianoets Heroiner, som lidende maatte udhvile

dyrkede alt det febrilske og nerv?se. Ved Siden

s Herres?der, faldt i en maabende Forbauselse, naar V?rtinden ud paa Aftenen bad sin G?st at spille, og Ellen rank og fornem tog

k?nhed, saa lidet havde hun set hans beundrende Blik. Og der var over hendes Gang med Hovedet b?iet paa d

g, kunde det saa h?nde,

n?rmede sig Flygelet

fremdeles ske, at han d

t han strejfede

Haar, for at han skulde huske sig om og vende Bladet i ?

ne, hun samlede paa Thorsholm, en stor Del, hun havde ladet k?be i Frankrig: blottede, kvindelige Figurer, Fauner og Nymfer, Venusfigurer og de

aag i disse Aar. Hvert

d Rigsgr

*

ve Stuer, hvor gamle Fru Holm altid modtog hende med et glad Smil. Den unge Pr?st spillede Violin. Og saa Sommeraftener, naar D?rene til Haven stod aabne, og Kirketaarnet med sine Takker l?ftede sig mod en lys Himmel, mens de spillede Bach og Ha

m det

em og tilbage. Saa satte hun sig igen

or jeg da ikke vil blive Deres Hustru? Fordi det kun vilde v?re et Bedrag. Hvad De kender og elsker, Holm, er ikke mig, som jeg er ... d

n jeg ikke. Den, jeg skulde ?gte uden K?rlighed, han

le

t sammen, aabnede hun det igen, og mens hendes Ansi

mig

rgenen fandt Ellen Maag bleg o

*

"Avancez-avancez", som l?d skarpt gjennem Spandenes St?i. Hestene rasler med Skaglerne og under Alléens Kastanietag ser man

f Serbien-der i Vict

finder hen

d under Frynserne af sin Paraso

er at glide langsomt

et tilbage, nyder Ell

r ?inene t?t sammen

vindelige Raslen og

Gaulois

er Springvandet i So

ngt i alle Vogne, og

Silketag i e

?kke. Under Kastanierne rager Tjenerne op, ubev?gel

fra Rotunden, og hun aabner ?inene. Og mens Kuskene raaber

nke bl?ndende i Solen, mens i Midten Springva

og man standser paany. Man b?iér sig ?ngsteligt fre

i sit Hj?rne uden at r

ra

, siger

mule og r?kker sin be

nd?

, siger hun

ker. Ja-Ism

enaden, siger Ellen. Har Tante nog

lig til at gaa,

med os. Fyrst

usen bukker paany, og m

det, b?ier han med Ell

n og de

erinden af Ruslands Ankomst og den stakkels P

med Vand i Munden? Ind

eligt. En fuldst?ndig

det var en lill

e-lille, rund; med en Opstoppern?se og lidt fremst

en godt set hende-en

ik

nd i Munden for

meget; hun gik og sa

len eft

elsket hend

oer op, og med en Komedief

ikke saadanne Kvin

e fleste M?nd nok uden at elske-men der er vel ogsaa dem, som betaler, fordi de elske

lave en Roman ud af

d, man elsker? Saa tror jeg desv?rre ikke, der vilde findes saa megen K?rlighed i Verden. Nei-det har Lidenskaben ikke

amm

Dette interesserede hende ikke. Men Sch?naich gik

g og-h?rer

stadig let; langs hele Veien saa man som e

urgte Grev

amen-hvor

ch vend

e-i Orfeus-med sin T

man maa v?re meget utaalmodig for at dr?be si

til det er

Carolhausen, t

Ellen beundrede Tr?

Spa. Her er meget s

n skal jeg

ar De jo ikke talt et Or

inden b

en sagde hun saa, som kalder Dem tilbage

ldels

ke mer. Men mens hun gik bagved de andre, traadte h

stens Arm ... hun traadte galt .

-hun havde da ikke

temt, naar hun blot maatte st?tte sig ... saadan ... og han ikke-

d-om hun blot vilde st

ch svarede en Gang imellem, naar han var bange, hun skulde vende sig, med et Par ligegyldige Ord, hen i Veiret og uden at h?

alv Snes Skridt iforveien, s

or rei

i jeg

sede: Men si

ganske n?r mod hendes, sagde han h?st

t Smil, som om hun

ige, at jeg elsker Dem-og dog aldrig forstaa

kelig meget ondt ...

rm og satte sig paa e

sagde Grevinden-hvad skal vi

dt. Det er dog heldigt, at jeg

ndnu stadig ikke, hva

blive en Ov

var Skade, hvis nu den Fod ... Hun er

andse. Hun vilde hellere k?re ... Saa vilde hun ligge m

kte hun sin Haand ud ov

chs Haa

e hun, vi

ende laa Ellen l?net tilbage

*

og Hede i

erne f?rer i store Huer. De sidder midt i Salen t?t op ad hinanden i stort Toilette. Og V?gspeilene, der er let duggede af

s hvide Slips og Buketter i Knaphullet. R?kken af deres s

aar distr?t, mens dere

t ved en Arm, der dukker

ke ?ine eller en hvid N

av

ler bag Vifterne, veksler Hilsener og rammer sig for at blive kendt fra den ene Ende af Salen til den anden. Og enkelte Steder tr?nger Herrerne sig d

Herrerne sig mat mad d

af Hede under en Turban af Kniplinger og et Par uhyre Paafuglefjer. Men der

er forvirret St?i i Baggrunden af Salen, klinger

g bliver Dag, l?ftes og spr?nges enkeltvis de blaalige Flor, og gennem

em Salen. Og paa en Gang

for at se, og ubev?ge

ne mod

nhed, der lyser af Glans, l?ftes vuggen

e marmorst?rke Skuldre

er Stoffets bl?de Lin

ndel?s foran

ider frem sidder man endnu med

chs Pande var Sve

*

og tager Fyrstens

hvidsker han til hende. Maaske hun ikke h?rer, hvad han siger. Hun lytter til Orkestrets Melodi og den underlige b?lge

ch, jeg

estandig smilende l?gger hun sig tungt ind i

an hende, og de gaar ve

til Galleriet,

halvm?rke med Sk?rme over alle Blus, og man h?rte ikke anden

lene. Her er godt, sagde hun. Gik ind og satte sig i Hj?rnet p

gjorde Plads for Fyrsten, og da han blev ved at

r smuk, s

Violintoner af en bl?d Takt. Pludselig reiste Fyrsten sig og skubbede Skodderne for Vi

sagde

heden saa man de store Busketter rage med deres Skygger op mod

e saa begge ud; begge

taget hvidsk

e maa jo

meget bleg; hun

e hun, je

. Og vendt imod he

e ikke se hendes Ansigt, men pludselig fik han Mod o

e talt-aa jeg ved slet ikke, hvad der h?nder. De ved jo, Ellen, at jeg elsker Dem-men hvorfor piner De mig saa,

leget med sin Vif

da De reiste? At alt mi

Ellen, og saaledes e

d foran hende, o

var intet, jeg ikke kunde g?re, intet-ingen Forbrydels

eres

t synke, mens han la

st?ttet til Statuen, h?rte Musiken d?

gde Sc

u er h

elsker D

en svar

, at jeg tigger Dem

lens forstenede Ansigt, og idet hun

ch

g

*

mste, og om Foraaret blev hun gift. Lehnsgreven var n?r de treds, men han havde over sig det Sk?r af fuldendt Fornemhed, som udsletter Aarene. Han havde megen Verdenserfaring og alle Europas fornemste Ordener, som han ?rlig havde fortjent, siden han idetmindste uden

rordenlig Afse

even, at han var Dan

vde en voksen S?n af f

avde hun ikke set;

*