Faedra Brudstykker af et Livs Historie

r Rekonv

ult i de hvide Puder, halvt i Blund Hun n?d sin Tr?thed som et mat Behag. Mens hun laa ubev?ge

tede Ringe af M?lkeb?ttest?ngler; og B?rnene fortalte hende om den blissede Ko, som havde k?lvet. Ellen fik sine Dukker ned fra Loftet, o

T?ppet, og hun laa med lukkede ?ine; B?rnene m?rkede, hun blev stille, og g

gjen og saa paa sine H?nder, som var hvide og gjennemsigtige med store, blaa Aarer. Hun to

ilet og betragtede sit

t korte, afkl

t l?se. Det var alle B?

" og "Prinds Otto". Og

Mennesker, hun en Ga

hvor. Og slap hun da

; og hun laa stille hen

beh

os hende, og hun forfulgte det, indtil ogsaa det blev borte. Og alt, hvad hun

r kom oftest igen, Minderne om Faderens Kj?rlighed, der levede paa hve

e sig Blomster fra Markerne, og hun lod dem komme helt hen til Stolen,

n stod aabne; men da Ellen saa ud i Haven, som laa solrig og hed,

Doktor, hvidskede hu

t og sammenkr?ben og stirrede ud over Vandet og P

es Yndlingsplads, og hu

?re; hun l?ste eller arb

es Blik fulgte Tr?ernes

mmerskyer,

tering til Gaarden, en General med et Par Officerer og en halv Bataillon. Ellen h?rte, at de

ere, og friskt af Lindeduften, og naar man rullede ned,

ende. Hun laa paa Sofaen og ba

frem imod ham, lidt mat, og talte ganske lidt d?sig,

var kommet o

dom, om Egnens Folk

angenskab, sagde h

ten sagde, den nye Degn

kun saa maadel

erne bort-ja-det er jo sj?l

vor man bliver doven, sagde

er-som blev man B?rn igen ... Han stoppede, sad uro

rer En, sagde Ellen E

tega

e Pastoren sig. Ja-sagde han-det er en trav

fsked, helt

stor Assens, sagde Ellen. Hun b

ven. Hun reiste sig og vilde lukke Vinduerne,

-hun saa ud-det var Z

g stille. Vi

kt ... Det l?d saa klagende, saa d?mpet, mi

pludselig o

sammen-hvor de jubled

l

ldt de

mildt ... Det var som Granernes Sus

ten af Tiden var de hjemme. Saa holdt de til ovre i Lindegangen, drev langs B?nkene med en fransk Roman, eller spillede

ngen, der skinnede hvid og kjedsommelig, lu

Gravens Vand og vuggede Roserne. Saa raslede de uds

stump efter Cigaretstump

ud paa Terrassen, st?ttet til Pigens Arm. Hun gik langs med H?kke

ragtede hende f

, l?ftede Parasollen og vendte sit blege Ansigt ud mod Haven

igen, og Officererne

ke

du, Sch?naich

kke sendt hende

ik den t

den med sin H?l. Hun ho

ia, sa

varme Sommerdag

dede, og Blik fra m?rke ?ine forfulgte hende overalt. Selv ind bag de lukkede D?re naaede Forf?lgelsen hende. Sad hun om Aftenen i Dagligstuen, h?rte hun Sang og Raab fra Gaarden, hvor de Menige laa i Klyng

og gennem den stille Nat h?rte man kun Baalets Knitre

alets Sk?r farvede deres Ansigter. Det lyste med et paa en Poppel foran den hvide L?nge, saa dens L?v fl

s og Pigernes Ansigter, som lyttede samlet i Klynge, tr

pille

n l?ftede Soldaterne om Baal

e. Alt var blevet m?rkt; lyttede hun, h?rte hun Skildvagtens

stne Slag, og atter bl

gik o

ved Sang. Hun aabnede V

lart, den f?rste stjern

aa den m?

andedes med Lindenes. Bladene raslede s

et var hos Officiererne,

a de nedrulled

at miste en Tone, naar Stemmen sank ... En Natsv?rmer svirrede forbi, mekanisk slog hun den

e gesto

ie ges

te Toner dv?lede i hendes ?ren ... Saa reiste hun s

*

B?nken, f?lte hun sig svimmel og maatte st?tte ved Gel?nderet. Hun fik e

rinene bag sig, men ved

vet syg.-Tillad

et og nikkede: Ja-

rte hen ud mellem Granerne. Han sagde int

sig bedre: Det er kun Feberen, s

p gennem Haven, h

dsede: Tak-det er meget bedre, og

des de begge. De s?gte noget at sige, og de pin

den at have fundet, og

rv

T

agde han hurtigt: Det

kk

Ellen var meget uti

Befindende. Hun svarede, at det vilde v?re hende

Chaiselonguen ved Haved?ren, der

e sig og gi

ato) og beklagede, at hendes Fader ik

l hendes Befindende:

en hun havde jo

ham tage Plads, slog hun Haved?ren op: Her er en vi

aa godt ... Det maa v?re haardt Dag for Dag at have seirrige Fjen

pegede over mod Lindegangen-d

disse d?de og tilhyllede Byer. Man h?rer midt om Dagen kun Lyden af sine egne Sporer paa Gaden. Jeg

bort f

vi drog opad Hovedgaden med Kanoner og fuld Musik ... Men ikke et Ansigt bag Ruderne, ikke ét, bar

Ruderne da-

lidt efter vendte han sig

er er vidun

e hjemme, s

odser. Selv har jeg opholdt mig l?nge i Pes

ldrig v?ret ud

saa smuk

Familie. Og De da? Vidste De igaar, jeg

tralt Sprog; Grev

fter g

t?nkte paa. Saa h?rte hun igen Klangen af den Fre

m, der sang

olpen sank hun att

g turde bede h

rund skulde han? Ellen smilede, hun gik op og ned ad Gulvet, faldt tilsidst

e frem og tilbage paa Terrassen, mens

nde Omkv?det som et Ekko, der d?er. Ellen lyttede, og da de holdt op, saa hun forvirret rundt

i M?rket ... Ellen kendte ham-de

e Sch?naich s

smukt,

aa sm

dt og begge dv?lende. Og han hil

indladende men ialfald h?flig. Forel?big skulde hendes Fader g?re den gamle General en Visit. Det gjorde saa M

med Excellencen paa Terrassen og var med ham oppe i Rid

og m?dte ham om Morgenen paa sin Ridetur; de talte ikke sammen, hun l?ngtes bare

gik et

te den derned. Hun gik og nynnede som hun ofte gjorde i de sid

ig, hilste o

abnede

l De gaa? s

at De kom her saa silde.

aa Graven-her er h?itideligt her under

h?iti

rne. Og inde mellem Stammerne l

de hun. Det er et forne

minder om

der det

B?

ken Maag, hvor der er s

som en K?mpesnog, der

uetter rundtom ... Nat

-saa tyst-mens den il

olde den fast-ikke m

nes Hv

vens Duft, som s

gte, uden at l?fte Ho

tet, sa

et er

ushed, Sch?naich b?i

en og i en helt an

ver altfor k

et?-Hun var saa langt bo

de op, og de fik Gitre

te de ikke, hvad de sku

t hurtigt. Og de skilte

tum Hilsen, ga

len og Sch?naich. Mod Generalen var hun altid indtagende elskv?rdig, red

h var hendes

kabs sn?vre Rettigheder, blive taus og ur?rlig; saadan som hun kunde blive det, naar hendes Blik paa en Gang blev tomt og uden Deltagels

helt ligegyldig, og h?rte ikke, studerede blot

hende og talte kun til de andre. Men hans Ord blev ?ggende med Dobbeltklang og Underfo

tage Fart og Fart-for saa igen at glide ud og d? hen i en underlig vag Distraktion, og den, som talte, var pludselig saa langt borte fra sine Ord, tr?t og uinteresseret. Og han greb Billederne, kraftige og farverige som de kom, ogsaa baro

dr?mmende sammen; og mens hun stirrede paa Sch?naich, kunde der komme i hend

hende om et og andet, blev hun r?d, og de

saa smuk, naar han talte. Oftest sad hun dog med Haanden under Kinden og h?rte kun paa hans Stemme, der var

sig feberagtigt af mange Ting den ene Dag, for at lade dem ligge ur?rt den n?ste. Hun blev uro

dog altsammen k

vestuen. Hun aabnede D?ren uden Larm, og angst for at v?kke Gaardens Hunde, sneg hun sig lydl?st henad Terrass

Time, stirrende mod M

rnes

gt og taust. Her k

e komme og gaa-alle L

kunde hun g

m uden at hun vidste det, og mens hun gr?d, bad hun

om Natten, glad ved blot at ligge h

dst, naar

ns Rislen; gl?de sig over en Pils Speiling i et stille Vand,

nu, som dengang hun var Barn, Eftermiddagen lang paa den solrige Banke, uden at m?rke hver

k l?ngsel efter sin Moder i den sidste Tid, denne blonde, blege Moder

t, og de sene Roser duf

tammerne h?rte hun Ki

naich inde i Lindegan

ulgt op med, og nu sad

gel

De ved, hvorfra man ser Havet. Jeg var redet derop gennem Skoven-der var saa k?ligt og saa friskt under Tr?erne-og saa derude

ske en lyk

enneske, som tager let paa alt? N

or ikke, der er andre lykke

n ved knap-hvad man mener med det-men tilfre

om bryder sig om det.

rog

saa haan

g Forsagelsen er just min haabl?se K?rlighed. Ser De, Fr?ken-aa

rklar mig, h

h havde

afs?ger hver en Kro. Og aldrig er det denne-altid den n?ste, der er vore Forhaabningers Kreml. Ser De den Flok paa Marschen? De er de t?rstige, s

e og lidt ef

derh?ftige, Stemningers L?gnere ... De er Stamg?ste

r dem, all

ned mod Flygelet. Da hun l?ftede Ansigtet

eg syng

iste sig og gik b

ang. Lidt e

han Ellen, da hun ko

noget, gik de begge henimod Lindegangen. Da de

ing at sige D

f?rte Haanden mod Brystet: Det var maaske bedre ikke a

og mens hun rakte Haanden frem im

det, Sch?naich, at

n aldrig havde kendt, b?iede han sig og trykkede et Kys p

. De talte d?mpet og bl?dt

?rste Dage, de havde set hinanden, om

k ved Siden af hinanden under Lindene, som duftede, og hvert Ord,

ndnu sagtere; og blev der en Taushed, m?dtes deres Blik, mens de smilede, og de h?rte Vindpustene, som su

llen, og hun l?nede si

mens hu

kker De? hv

de med duggede ?ine, blev hun ve

. Jeg maa gaa. Og hun gav ham Haanden uden fle

var alt ganske tyst. Og han gik langsomt hen over Pl?nen, der laa lys i Maaneglandsen, og han stirrede op mod Huset, hvis hvide Taarne skinnede

t var

n Blodb?g, betragtede han, n?sten uden at tu

aa ubev

begge-n?r hinande

*