Faedra Brudstykker af et Livs Historie

vad Maag'erne havde til

Maag-de to var Sl?g

tyret over Landet fire

avde h?rt til de ri

t til ved Hove, og D?trene fik bestandigt stort Gift. Ogsaa til Udlandet drog de-

?gten var de

g til Ro efter mange Eventyr, saa h?it, at Landet styredes mer af ham end af Kongen selv.

n var en

k med Sl?gtens krusede M

i

aa-Maagerne var endnu

avde kun Afslag til Fr

en Sommer-da Jomfru M

Vejen hjem fra et fre

rins var nitten Aar o

i fjor

lte fortroligt, mens det m?rknede. Saa, naar Natten faldt ind, og G?sterne s?vnigt br?d op fra Drikkelaget, var

borte, gik Livet paa T

st, og Lindealléerne, d

; sky for Mennesker ble

hun vilde ingen se. En

i Gr

r de Maager

ste i alt. Maade kendte de ikke i noget. Derfor kom der ogsaa Tider, hvor det gik tilbage med ?tten: snart

som han havde fisket i Paris, og som forstod lige godt at bage Omeletter og at pudre et Haar, t?ttede for Vinduerne i det ?stre Taarn: og han polstrede V?ggene med alle Husets gamle T?pper-Maag var blevet sv?rt kuldsk?r i Udlandet-og pakkede ud en M?ng

ung, sort?jet Marketenderske, som sang sydfranske Sange og havde Zigeunerblod i sine Aarer. Hun kom undertiden

en kvindelig Person. Marketendersken sang for ham, og Sproget og Sangen fremelskede en Erotik, der vel n?rmes

blev ikke

art igen inde med Hyrdi

f Hjemvé. Hun blev mage

var t

store Karm med Hovedet l?net til V?ggen og H?nderne om sine Kn?. Saaledes sad hun i Timer. Og uden at h

ller hun vendte Ansigtet om imod ham, rystede paa Hovedet og blev siddende. Men sagde han saa, at Hr. Maag

satte Stemninger. Da sneg hun sig bort fra Gaarden, og hun strejfede milevidt om gjennem Skoven og ove

age blev hun altid d

frugtsommelig. Under sit Svangerskab faldt hun Dag

s Navn og Fattigdom va

r

risten Maag saa ham kun sj?ldent og S?nnen syntes ham helt ligegyldig. Saa voksede Erik o

t af at fort?lle; om de glade Dage, da Herren og han var unge, om, hvor flot de havde levet i Versailles. Han

saa rar mod Kulden. Erik fik en Slurk med, en til og en til-indtil ha

kjendt saa lidt til sin Fader. Han gik kun omkring underlig forskr?mt og uhyg

rokkende Hoved og mimrede og snakkede med sig selv, Erik vidste ikke hvad. Lig

egravelsen gav Jacques

skulde tage den paa. De

e efter ham; H?nderne

me

med Guldbroderi, der var halvt slidt af og hang i Laser

og slog D?rene o

i den aabne Kiste, strittede han ud

Haandleddet, saa han t

te ham hen mod Kisten o

rt Flor. Erik kendte

vde det h?ngt om R

an n?ppe kunde gaa; og

igt: man saa Gummerne

t tr?kke i ham, he

pludselig stille og stirrede. Paa et r?dt T?ppe laa der helt fuldt af Handsker, gamle Rester af Sl?ifer og Stumpe

ngule Ansigt og det store malede Vaabenskjold paa Liglagenet over Kn?erne. Det var det store Vaabenskjold f

alvt uden at vide det

de og nikkede, og Eri

ede; Lidt efter lidt ta

dt ned paa

agnede ved at st?de sit

han og fór hvine

te de fleste, og han gik og mumlede og smilte, mens han samlede det hele sammen i et lyser?dt Flor og lag

i den m?rke Gang, og

et blev s

en evige S?vn med Hoved

ikv

lod ham l?be, som han vilde. Han kom i en lav Klasse i Skolen, og der sad han saa og drev og blev en lang, opl?be

s?vnig: han havde en egen Ly

de inge

noget af. Der kunde ko

ghed bragte. Men hvad

t sige, thi han lignede

ven og bare ser lig

hvor intet aandeligt kom op i ham. Efter nye fire Aars Forl?b tog han hjem til Thorsholm og tog fat paa Driften. Han fors?gte sig i Studeopdr?tnin

saadan, blev ha

g Erik, der var tilhest. Da han red forbi, blev Dyret sky over den hvide Dug paa Gr?nsv?ret, og det saa ud, som skulde han kastes af. Men E

e. Hun var lille, ganske sart. Hele Ansigtet var kun de to store ?

st, gik de gjennem

og frit mellem Lindene, at der var helt vildsomt o

gamle. Erik blev veltalende: Han fortalte om Ell

nnen havde spist. Der havde han siddet

han inde f

mandsdatter spurgte ham

ig, sagde Erik

rne i Riddersalen. Tak,

var. Men Datteren h?rte paa Erik. Der var en Historie om hvert Billede, og Erik fortalte. Og mens han fortalte, berus

stille, og Erik bl

et paa et fremmed Hav ... Han havd

gde han. Hun stod og dr?

e lidt, jeg h?rte godt

Det var jo ham, so

. Den gamle K?bmand var

han og Konen gik ?rk

e i Tapetet ... Saa m?

gyndte at r

a blevet f?rdige med B

nkam

tole, at hun knap kunde flytte dem. Erik fortalte, at Lampetterne v

esent fra

D

aa g

t og faldt ned i en Stol

Vindueskarmen; i

er kvalmt, og Erik slo

Lindene l?ste og l?fted

imod dem. Marie b?

r, sagde hun. H

mod Vinduessprossen

ede sig dybere ned over

d. Hun sk?lvede me

ske n?r og turde ikke ber?re hendes H

attergalen sla

hun havde gr?dt. Men Erik n?rmede sig hendes Ansigt i M?rket, og han tog o

il hans; saa n?rmede Erik sine L?ber til hend

or er du-

te, og Erik slap hende

Linds k

a Vognen k?rte. Da saa

n sig, og mekanisk gik

an staaende, og han l?

?nd

h?rte hendes Ord ig

tter sagde ha

ede Erik Maag sig ned i Karmen og hulkede som et Barn. Han fattede om Vinduesprossen med begge H

dover Karmen. Han vaagnede ve

ar for

ham: spise kunde han ikke, og Driften havde han ingen Lyst til. Han sad bare i Lindegangen med det br?ndende Hoved i H?nderne og t?nkte al

in Hest og red ud ad Veien til

ikke kunde vente nu, da Beslutningen var tagen, jog han

e set hende og saa ride hjem. Om d

komme he

af det. Og han stansede for at lade det puste; vilde

idst. For andet-nei-andet turde han ikke ... Dyret

Mark, vendte Erik Dyre

ovedet. Der laa Byen-

Gaard ... Ja, d

dt paa Haraldhus Eng, steg saa igjen til Hest; red rundt, snart mellem Tr?er, snart

oven gled langsomt hen over Markerne. Aaen skinne

T?ilen og pludselig vaktes han ved a

ed Siden af Hesten; t

og gik om ad Gyd

n og Syrener. Ganske ty

en til Linds Have

langs med Buskenes Skygge. Hans Hjerte bankede, han trykkede H?nde

g han foer sammen som en

de sig op imod Bus

b?iet Hoved og H?nderne knuget

alte sagte, strakte H?nderne afv

Stemme saa Erik op. Der

nk hans store Legeme n

sine L?ber, mod hendes H?nder, mod Jorde

Maag-men Maag ... med

e slapt synke ned

Maag gamle Lind om Ma

de at holde Bryl

ind paa Thorsholm som E

or gamle Linds Penge;

t det gamle Skrammel ha

ladet hugge to nye Ulv

enet var for l?ngst fal

avde vandret med Erik, der havde jo alt det levet, hvorom hun havde l?st. Her havde d

skab som han kom med alle hendes Dr?mmebilleder,

ykkeligt. Erik ba

elig, gik hun Dag efter

r at v?lge Navnet til de

ber?mmeligste maa

?dte Marie en Datte

om, at de frygtede, han

ilde han

adam Lind det hjemmed?be og gav det i

org og t?nkte kun paa Gravm?let til Marie. En stor Marmorsten blev reist midt i Granlunden i Thorsholm Skov, og under det

var der just ikke mange, der

*